Debatoplæg om Københavns Agenda 21

Debatoplæg om Københavns Agenda 21

Indstilling om, at debatoplæg om Københavns Agenda 21 og dialogstrategi godkendes.

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at debatoplæg om Københavns Agenda 21og dialogstrategi godkendes

Tiltrådt.

Hamid El Mousti ønskede dog samtidig ført til protokols, at "Agenda 21" fremover bør hedde "Action 21".

Godkendt

Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 28. november 2002 en indstilling ( BR 588/02) om at igangsætte arbejdet med en Agenda 21 strategi og plan.

Denne indstilling omhandler dels et debatoplæg om Københavns Agenda 21, dels en dialogstrategi.

Debatoplægget peger på nogle væsentlige forhold og udfordringer, som kommunen står overfor i udviklingen hen i mod den bæredygtige storby.. Debatoplægget omhandler fx byplanlægning, ressourceforbrug og affaldsdannelse, udledning af CO₂, forurening i jord og vandområder, miljø og sundhed, naturen i byen og kommunens eget miljøarbejde.

Formålet med dialogstrategien er primært at give borgere og erhvervsliv mulighed for at komme med ideer og forslag til en Agenda 21 strategi og plan. Dialogstrategien indeholder bl.a. holdningsanalyse, møder med interessenter, borgermøde, hjemmeside og udstillingsaktiviteter.

Som det fremgår af den tidligere indstilling, anslås de samlede udgifter til Agenda 21 strategi og plan at udgøre 1,5 mio. kr. fordelt over perioden 2002, 2003, 2004. Heraf er der afsat 500.000 kr. til borgerdialogen i 2003.

Københavns Kommune har en vision om, at København skal være en bæredygtig storby. Det betyder, at kommunen skal tage vare på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. At det sociale og økonomiske fundament er i orden, er en væsentlig forudsætning for at integrere miljø i alle sektorer. Agenda 21 strategi og plan beskæftiger sig med de miljømæssige forhold, og er rammen om kommunens samlede indsats for at forebygge og reducere miljøbelastningen lokalt og globalt samt begrænse ressourceforbruget.

Det formelle grundlag for dette arbejde er Planloven, der indebærer, at amter og kommuner skal udarbejde en redegørelse for deres lokale Agenda 21 strategi. Derudover har Københavns Kommune besluttet at gå ind i det kommunale miljøsamarbejde Dogme 2000, hvor det også er et krav, at der skal udarbejdes en Agenda 21 plan for kommunen.

Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 28. november 2002 (BR 588/02) en indstilling om igangsætning af arbejdet med en Agenda 21 strategi og plan. Af indstillingen fremgår det, at arbejdet med Agenda 21 strategi og plan er delt i to dele. Dels et debatoplæg, der omhandler visioner og strategier, og dels en strategi- og plandel.

I 2001 vedtog Borgerrepræsentationen et koncept for dialog med borgerne om byens fysiske planlægning (BR 111/01). Dialogstrategien for Agenda 21 strategi og plan følger dette koncept.

Agenda 21 strategi og plan giver et overblik over, og tager udgangspunkt i de mange politikker, sektorplaner, strategier og mål på de forskellige fagområder, som er besluttet i kommunen. Men Agenda 21 strategi og plan skal også supplere med nyt på områder, hvor kommunen fx ikke har mål/handlinger, eller hvor der er behov for forbedring af den nuværende indsats. Agenda 21 strategi og plan indeholder både nye mål og indsatser, såvel som mål og indsatser, der allerede er politisk vedtaget i anden sammenhæng.

Agenda 21 strategi og plan vil således være et samlende dokument, som tilvejebringer et overblik, og som skaber grundlag for at løfte kommunens indsats for fremme af bæredygtighed. Det er ikke en detaljeret plan for alle områder, men skal udpege områder, hvor der er behov for en yderligere indsats. Dette skal efterfølgende samles op i sektorplaner, beslutninger m.v.

Debatoplæg om Københavns Agenda 21 skal være udgangspunkt for den planlagte debat om Agenda 21 i marts og april 2003. Herefter vil der blive udarbejdet et forslag til Agenda 21 strategi og plan for København.

Agenda 21 strategi og plan tager afsæt i kommunens værdigrundlag:

"København er som Danmarks hovedstad og centrum i Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag. Det giver Københavns Kommune nogle særlige forpligtelser og muligheder for at være udadvendt og udviklingsorienteret…" (Københavns Kommunes værdigrundlag, 1998).

Agenda 21 handler i denne sammenhæng om den samlede indsats for at fremme en bæredygtig udvikling i København ud fra en miljømæssig synsvinkel. Og her har kommunen et særligt ansvar for at gå foran. Debatoplægget giver forskellige bud på, hvad der skal til for at fremme bæredygtighed.

Debatoplægget er udarbejdet på baggrund af eksisterende viden om miljøtilstanden og miljøbelastningen i København. Der har været afholdt et idémøde med erhvervsliv, organisationer, borgere og med forvaltningerne i kommunen. Derudover har en holdningsanalyse også været lagt til grund for debatoplægget.

Debatoplægget peger på en række forskellige udfordringer som kommunen står overfor i udviklingen hen i mod den bæredygtige storby. Et væsentligt omdrejningspunkt i debatoplægget er, at kommunen ikke alene kan klare udfordringerne, hvis ikke borgerne og virksomhederne i byen også er med. Udfordringerne er beskrevet under følgende overskrifter:

Her beskrives arbejdet med Agenda 21 strategi og plan, herunder formål og baggrund. Der lægges op til en debat om, hvad det betyder, at København skal være en bæredygtig storby.

Dette handler om byplanlægning, infrastruktur og transportmønstre samt bygningerne i byen. Der er miljømæssige fordele i en tæt bymæssig bebyggelse, blandt andet fordi det mindsker transportbehovet og giver et godt grundlag for byøkologiske løsninger. Der lægges op til en debat om, hvad det er, der gør København til en attraktiv storby, og hvordan byen kan udvikles uden at skabe nye miljøproblemer.

Der er et stort forbrug af naturens ressourcer. Disse bruges i produktionen og i forbruget. Økonomisk vækst betyder erfaringsmæssigt en større produktion og et større forbrug. Den svære opgave er at knække denne kurve, bruge færre ressourcer og kemiske stoffer og skabe mindre affald, også selvom velfærden vokser. Der lægges op til en debat om, hvad der skal til for at fremme anvendelsen af mere miljøvenlige og mindre ressourcekrævende produkter.

Til en storby hører der et højt aktivitetsniveau og energiforbrug. Og energiforbruget stiger i takt med den økonomiske udvikling. Energiforbruget betyder, at vi tærer på naturens råstoffer og bidrager til drivhuseffekten. Men selvom energiforbruget er steget, er det lykkedes at reducere CO₂-udledningen markant op gennem 1990'erne. Men i 2001 var kurven på vej op igen. Der lægges op til en debat om, hvad der skal til for at begrænse CO₂-udledningen, uden at det går ud over levestandarden.

Det er især fortidens synder, der er skyld i de forureninger, som er i byens jord og i vandområderne. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer problemerne fra fortidens synder, for at vi kan realisere fremtidens ønsker.

Miljø og sundhed hænger tæt sammen. Et godt miljø øger livsglæden og dermed sundheden, mens forurening kan være skadelig for helbredet. I storbyen er det især støj og luftforurening fra trafikken, der er problematisk for sundheden. Omvendt fungerer de mange grønne områder som åndehuller og giver mulighed for motion og rekreation. Til debat er fx, hvordan sammenhængen mellem miljø og sundhed kan gøres mere tydelig.

København byder på grønne områder, vandområder, villakvarterer m.v., som er en vigtig del af hverdagen for mange københavnere. Men der er forskellige hensyn, der skal tages. En rekreativ udnyttelse er ikke altid foreneligt med fremme af biologisk mangfoldighed. Det centrale spørgsmål er, hvordan vi får mere natur ind i byen, og hvad den skal bruges til.

Københavns Kommune har med Dogme-samarbejdet forpligtet sig til at gå foran og løbende skabe forbedringer på miljøområdet. Det handler blandt andet om, at kommunen har igangsat forskellige initiativer under betegnelsen "fej for egen dør". Til debat er, hvilke områder kommunen skal gøre en særlig indsats for.

Målet med Agenda 21 arbejdet er at gøre bæredygtighed til en del af hverdagen i København. Det kræver, at så mange som muligt er med til at omsætte visionen om den bæredygtige by til daglige handlinger. Derfor er dialog et nøgleord i processen. Der lægges op til en debat om, hvad der skal til for at få flere ti l at deltage i debatten og i miljøarbejdet.

Ud over debatoplægget er der udarbejdet en strategi for dialog om Agenda 21. Dialogstrategien har til formål at:

• Oplyse om det igangværende planarbejde
• Give mulighed for at komme med ideer og forslag
• Skabe et bedre beslutningsgrundlag
• Synliggøre og skabe forståelse for retning og prioritering i de kommende års indsats.

Agenda 21 arbejde vedrører alle i København og de aktiviteter, der forventes gennemført, retter sig derfor bredt mod borgere, virksomheder, organisationer, politikere og kommunen selv.

Dialogstrategien indeholder en række forskellige aktiviteter, som beskrevet nedenfor. Foruden disse aktiviteter er der nedsat en intern og en ekstern følgegruppe til projektet. Undervejs i forløbet vil disse grupper blive inddraget.

Forud for udarbejdelsen af debatoplægget er der blevet foretaget en undersøgelse, som bl.a. afdækker københavnernes holdning til miljøet og til udpegning af de væsentligste miljøproblemer. Undersøgelsen blev afrapporteret til Miljø- og Forsyningsudvalget i januar 2003 (MFU 1/2003). Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er bl.a. at de fleste københavnerne anser luftforurening for at være det væsentligste miljøproblem i byen. Undersøgelsen viser også at miljøbevidstheden stiger med alderen, således at der blandt de unge er den mindste interesse, og blandt de ældre den største interesse for at passe på miljøet.

I november 2002 blev der afholdt et møde med organisationer og erhvervsliv, samt et møde internt med repræsentanter fra kommunens forvaltninger. Derudover blev alle medlemmer af Borgerrepræsentationen inviteret til et møde, der dog måtte aflyses. Formålet med møderne var at få input til debatoplægget. Indtrykket fra møderne er, at der især er ønsker om at sætte fokus på rekreative områder, trafik(forurening), affald og uddannelse. Derudover var borgerinddragelse, aktører, roller og demokrati et væsentligt element i møderne.

I januar 2003 blev der etableret en hjemmeside for Agenda 21 strategi og plan. Formålet med hjemmesiden er at informere om det igangværende planarbejde og give mulighed for, at interesserede kan deltage i debatten. Hjemmesiden vil under debatperioden i marts-april 2003 også indeholde en mulighed for at teste sine egne miljøvaner. Formålet er at skabe opmærksomhed og interesse for Agenda 21.

Borgerbasaren erstatter det traditionelle borgermøde. Til basaren inviteres alle politikere fra Borgerrepræsentationen samt projektets følgegrupper. Derudover inviteres 1000 tilfældige københavnere. Politikere fra Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget inviteres til at deltage med indlæg på mødet samt i den efterfølgende debat. Formålet er at få gode ideer frem og få en uformel dialog.

Udvalgte fritidshjem fra alle 15 bydele opfordres til at deltage i en udstilling om børn og Agenda 21. Ideen er, at udstillingen først vises samlet et centralt sted og derefter på de lokale biblioteker. Formålet er at skabe opmærksomhed og interesse for Agenda 21 strategien.

Skoleelever deltager i et børnepanel, som debatterer med politikere fra Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget om børns opfattelse af Agenda 21. Formålet er at sætte børns ønsker til fremtiden i fokus.

I debatperioden vil der blive afholdt særskilte møder med organisationer og erhvervsliv. Formålet med møderne er, at målrette dialogen med virksomhederne for at få deres ideer frem.

Alle forvaltninger i kommunen vil ligeledes blive inddraget i drøftelsen af debatoplægget og i det videre arbejde med Agenda 21 strategi og plan.

I august 2003 vil der foreligge et udkast til strategi og plan, som sendes til kommentering hos organisationer og erhvervsliv, samt i forvaltningerne i kommunen. Derefter udarbejdes forslag til Agenda 21 strategi og plan, som forventes vedtaget ultimo 2003. I foråret 2004 vil der således blive en offentlig høring (otte uger) af forslag til Agenda 21 strategi og plan for Københavns Kommune.

Der planlægges en presseindsats omkring følgende aktiviteter:

• Politisk godkendelse af debatoplæg som startskud til debat
• Børnepanel og udstilling
• Borgerbazar
• Test dig selv og dine miljøvaner/hjemmeside
• Politisk godkendelse af Agenda 21 strategi og plan og offentlig høring.

Debatoplægget og den planlagte dialog om dette er medvirkende til en øget opmærksomhed om indsatsen for at fremme en bæredygtig udvikling.

Som det fremgår af indstilling tiltrådt på mødet i Borgerrepræsentationen den 28. november 2002 (BR 588/02) anslås de samlede udgifter i forbindelse med udarbejdelsen af en Agenda 21 strategi og plan at udgøre 1,5 mio. kr. fordelt over perioden 2002, 2003, 2004. Heraf er der afsat 500.000 kr. til borgerdialogen i 2003.

Finansiering af aktiviteter til fremme af en bæredygtig udvikling vil blive indarbejdet i forslag til Agenda 21 strategi og plan og forelagt udvalgene.

Der vil foregå en løbende dialog som beskrevet ovenfor. I foråret 2004 vil der være en offentlig høring (otte uger) af forslag til Agenda 21 strategi og plan for København.

Ingen.

Agenda 21 – Debatoplæg, januar 2003.

Mette Lis Andersen Peter Elsman Erik Jacobsen