Styrkelse af indsatsen for ældre etniske borgere

Styrkelse af indsatsen for ældre etniske borgere

Indstilling om, at Sundhedsforvaltningen på baggrund af en konstruktiv og ligeværdig proces om de etniske ældre borgeres ønsker og behov udarbejder en strategi for koordineret og langsigtet indsats for ældre etniske borgere i kommunen.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget)

(Standsningsret)

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender,

at Sundhedsforvaltningen på baggrund af en konstruktiv og ligeværdig proces om de etniske ældre borgeres ønsker og behov udarbejder en strategi for koordineret og langsigtet indsats for ældre etniske borgere i kommunen og

at der udarbejdes relevant informationsmateriale til ældre etniske borgere om eksisterede tilbud til ældre, samt rettigheder og pligter. På forslag fra Karen A. Hækkerup (A) ønskede Sundheds- og Omsorgsudvalget at også grønlændere inddrages som en særlig etnisk målgruppe.

Sundheds- og Omsorgsudvalget stemte efterfølgende om 2. at-punkt:

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev hermed godkendt.

Lise Helweg (V) ønskede herefter at benytte sig af standsningsretten med henvisning til § 23 i Lov om Kommunernes styrelse (§ 9 i Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget), i forbindelse med indstillingens 1. at-punkt.

Antallet af ældre etniske borgere er stigende både på landsplan og i København. I januar 2002 var der i Københavns Kommune 3.820 indbyggere på 60 år og derover med oprindelsesland uden for Danmark, Norden, EU og Nordamerika.

Det forhold, at de etniske ældre har en anden kulturel og social baggrund end de danske ældre, og dermed andre billeder af, hvad det vil sige at blive ældre, betyder ikke nødvendigvis, at der er behov for nye eller meget anderledes tilbud.

De etniske ældre er desuden en meget heterogen gruppe, hvad angår etnisk og uddannelsesmæssig baggrund, opholdsgrundlag og opholdstid og har dermed i lighed med andre borgere forskellige behov og ønsker.

Sundhedsforvaltningen har ikke i dag en overordnet strategi i forhold til imødekommelse af det forventede stigende behov for pleje- og omsorgsydelser til etniske ældre.

Konkret mangler Sundhedsforvaltningen den grundlæggende og konkrete viden om de etniske målgruppers ønsker og behov. Denne viden er vigtig som grundlag for udarbejdelse af en overordnet strategi for styrkelse af indsatsen for ældre etniske borgere.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at den bedste måde at tilvejebringe denne viden om de etniske ældres behov og ønsker, er at forbedre informationen og samtidig indgå i en tæt dialog med målgruppen. Derfor foreslås for det første, at der udarbejdes konkrete informationsmaterialer til de etniske ældre, og for det andet at der etableres fora for en konstruktiv og ligeværdig dialog. Formålet er at sikre, at ældre etniske borgere på lige fod med andre borgere får muligheder for at informere om deres behov og ønsker.

Arbejdet vil blive gennemført i tæt samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Integrationsrådet, samt den nylig etablerede boligrådgivning. Det er endvidere forudsat, at kommunen i dette arbejde bygger på allerede igangsatte aktiviteter og etablerede partnerskaber med interesseorganisationer, herunder Paraplyorganisation for de etniske mindretal (POEM).

Antallet af ældre etniske borgere er stigende både på landsplan og i København. I januar 2002 var der i Københavns Kommune 3.820 indbyggere på 60 år og derover med oprindelsesland uden for Danmark, Norden, EU og Nordamerika. De største grupper er:

#) Der er i tabellen indsat tal for indbyggere pr. 1. januar 2012. Tallene er en sammenlægning af antallet af indbyggere på 50 år og derover og på 60 år og derover pr. 1. januar 2002. Der må derfor tages hensyn til at der kan ske ændringer i gruppernes størrelse blandt andet som følge af udvandring, fraflytning fra kommunen og dødsfald.

Det forhold, at de etniske ældre har en anden kulturel og social baggrund end de danske ældre, og dermed andre billeder af, hvad det vil sige at blive ældre, betyder ikke nødvendigvis, at der er behov for nye eller meget anderledes tilbud. De etniske ældre er desuden en meget heterogen gruppe, hvad angår etnisk og uddannelsesmæssig baggrund, opholdsgrundlag og opholdstid og har dermed i lighed med andre borgere forskellige behov og ønsker.

Som alle andre har ældre etniske borgere ret til en værdig og tryg alderdom, og løsninger og tilbud skal tage udgangspunkt i disse rettigheder. Kommunen vil derfor arbejde målrettet mod udvikling af en rummelig ældrepleje og -omsorg, hvor individuelle forskelle og behov kan tilgodeses.

Der eksisterer ikke i kommunen en samlet strategi for arbejdet med etniske ældre borgere. En væsentlig udfordring forbundet hermed er at få etableret dialogfora med de etniske ældre, således at de kan indgå i en ligeværdig dialog med kommunen om ønsker og behov i relation til en værdig alderdom i kommunen.

Et andet væsentligt bidrag til udvikling af en strategi i Københavns Kommune er de analyser, der er gennemført på området, herunder to borgerundersøgelser fra Århus fra henholdsvis 1999 og 2002.

Undersøgelserne peger på to helt centrale problemstillinger:

• ældre etniske borgere har et stort problem med ensomhed

• ældre etniske borgere har et stort behov for viden om kommunens tilbud, sådan at de ældre kan danne nye billeder om det at blive ældre i Danmark.

Det synes ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en større kvantitativ undersøgelse i København i lighed med den netop gennemførte undersøgelse i Århus. Dels er det tvivlsomt, om en undersøgelse i København vil tilføre væsentlig ny viden. Desuden er det meget vanskeligt og omkostningsfuldt at gennemføre sådanne undersøgelser, bl.a. grundet manglende kulturelle forudsætninger og sproglige vanskeligheder.

Det foreslås, at kommunen i stedet via studiekredse giver grupper af ældre etniske borgere den fornødne viden om og forståelse af "det at være ældre i Danmark", og derefter gennemføre strukturerede dialogmøder m.h.p. at få mere præcise og operationelle ideer om gruppernes ønsker og behov.

Dialogmøder har været anvendt med succes i andre kommuner og anbefales endvidere af POEM.

Målet skal være at få udarbejdet en overordnet strategi for koordineret og langsigtet indsats for ældre etniske borgere i kommunen. Udgangspunktet for dette arbejde er en beskrivelse af ældre etniske borgere i Københavns Kommune på basis af eksisterede viden mv. samt etablering af en konstruktiv dialog med målgrupperne.

I relation til dialogerne skal der dels gives information om kommunens eksisterende tilbud. Formålet er at sikre, at ældre etniske borgere på lige fod med andre får adgang til og gavn af kommunens tilbud via pjecer på relevante sprog og/eller andre informationsaktiviteter. Manglende kendskab til kommunens tilbud til ældre og manglende danskkundskaber betyder, at mange ikke anvender de eksisterende tilbud. Formålet er at sikre, at ældre etniske borgere på lige fod med andre borgere får muligheder for at informere om deres behov og ønsker.

Som udgangspunkt bør der udarbejdes en afgrænsning af "ældre etniske borgere". Mange etniske minoriteter træder tidligt ind i en funktionel alderdom – måske allerede ved 45 -50-års alderen. Det skyldes sociale og kulturelle forhold og kan desuden være en konsekvens af migrationen. Det er derfor nødvendigt at indtænke "yngre ældre", når der planlægges og igangsættes indsatser for grupper af ældre etniske borgere.

På basis af eksisterende data udarbejdes endvidere en samlet beskrivelse af ældre etniske i Kommunen, herunder oprindelsesland, alders- og sproggrupper, samt spredning i Kommunen. Denne viden er en forudsætning for at vurdere dimensionering, sproglige målgrupper og evt. relevant geografisk placering af tilbud.

Dele af indvandrere og flygtninge med humanitær opholdstilladelse har et lavere forsørgelsesgrundlag end danskere, og familiesammenførte til flygtninge er uden offentligt forsørgelsesgrundlag (skal forsørges af deres børn). Da forsørgelsesgrundlaget kan have betydning for gruppernes mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter, skal der etableres et overblik over forsørgelsesgrundlag blandt etniske ældre i kommunen.

Endvidere bør der, på basis af eksisterende materiale, og den igangsatte dialog udarbejdes en beskrivelse af de særlige udfordringer, de ældre etniske har i relation til alderdom i Danmark, særligt forhold af betydning for konkrete indsatsområder. Her tænkes blandt andet på manglende sproglige færdigheder, sundhedstilstand og sygdomsbillede.

Med henblik på at sikre et konstruktivt partnerskab mellem kommunen og de frivillige organisationer, skal der endeligt foretages en kortlægning af offentlige og frivillige initiativer og aktiviteter for ældre etniske borgere i kommunen.

Forudsætningen for at udforme en ældrepleje og -omsorg, som sætter det enkelte menneske i centrum, er en ligeværdig og konstruktiv dialog. Etablering af dialog med etniske ældre er behæftet med nogle særlige udfordringer. Dette skyldes primært, at de ældre etniske borgere ikke har kulturelle forudsætninger for at forholde sig til de danske ældretilbud. De er typisk født og opvokset i en anden social og kulturel kontekst, hvor holdningen til det at være ældre og ældreomsorg er anderledes end i Danmark. Dertil kommer den sproglige barriere i form af manglende danskkundskaber. Der bør derfor arbejdes målrettet mod etablering af dialogfora, herunder:

• etablering af studiekredse med henblik på at skabe viden blandt ældre fra de etniske minoriteter omkring ældreområdet.
• etablering af dialoggrupper med henblik på at afdække gruppernes ønsker og behov.

Dialogen skal blandt andet bidrage til, at Sundhedsforvaltningen kan udarbejdet en overordnet strategi for en koordineret og styrket indsats over for de etniske ældre.

Det er Sundhedsforvaltningens udgangspunkt, at den overordnede strategi bør dække:

• Strategier for hvorledes kommunen sikrer, at etniske ældre på lige fod med andre får adgang til og gavn af kommunens tilbud.

• Kompetenceudvikling for medarbejdere i ældreplejen, således at det sikres, at ydelser og pleje både leveres og modtages på måder, der ikke støder, hverken dem der skal levere eller dem, der modtager ydelserne.

• Strategi for uddannelse, rekruttering og anvendelse af to-sprogede medarbejdere med henblik på at højne kvaliteten i ydelser til ældre etniske borgere.

• Strategi for forebyggelse med henblik på. at forebygge, at de etniske ældre i en tidlig alder bliver ude af stand til at klare sig selv.

• Strategi for information og kurser for etniske ældre og deres pårørende med henblik på at sikre adgang til information om lovgivning, rettigheder og pligter samt offentlige og private tilbud, herunder klubber og foreninger.

• Etablering af aktivitetstilbud for etniske ældre med henblik på at skabe rammerne for socialt samvær med folk af samme sproglig baggrund samt forskellige aktiviteter, herunder kursus og oplysningsvirksomhed.

• Boliger for etniske ældre som en del af kommunens boligstrategi.

• Styrkelse af samarbejdet mellem kommunen og det frivillige arbejde.

På basis af de nævnte analyser og beskrivelser samt resultaterne af dialogmøderne udarbejdes en samlet indstilling om den overordnede strategi samt forslag til de mest relevante indsatsområder, herunder form, indhold og økonomi.

Det foreslås, at der udarbejdes relevant informationsmateriale rettet mod de forskellige grupper af etniske ældre.

Formålet er at sikre, at ældre etniske borgere på lige fod med andre får adgang til og gavn af kommunens tilbud via pjecer på relevante sprog og/eller andre informationsaktiviteter. Manglende kendskab til kommunens tilbud til ældre og manglende dansk- kundskaber betyder, at mange ikke anvender de eksisterende tilbud.

I bilag 1 er der vist en tidsplan for det samlede projekt. Det fremgår, at målet er at fremlægge ny indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget om den overordnede strategi og prioriterede indsatsområder i september 2003.

Ikke relevant.

I forbindelse med forhandlingen om Budgetaftale 2002 besluttedes det, at afsætte 2 mill. kr. til etablering af bofællesskaber for ældre indvandrere.

Af de 2 mill. kr. besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 21. november 2002 (SOU 80/2002 J.nr. 44/2001) at bruge 1 mill. kr. på etablering af et samarbejde med Boligtrivsel i Centrum om en boligrådgivning for ældre.

Af den resterende 1 mill. kr. anvendes 0,6 mill. kr. til de i indstillingen beskrevne aktiviteter vedr. udarbejdelse og distribution af relevant informationsmateriale og andre informationsaktiviteter, samt afholdelse af studiekredse og dialoggruppemøder vedr. ældre etniske borgeres behov og ønsker for fremtiden.

Det herefter resterende beløb på 0,4 mill. kr. reserveres til en indsats for de etniske ældre borgere i lyset af resultaterne af arbejdet med den overordnede strategi.

Udgifterne afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2003, idet det forudsættes, at mindreforbruget i 2002 kan overføres til 2003.

-

Arbejds- og tidsplan for en koordineret indsats for ældre etniske borgere.

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow