Mødedato: 06.02.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Samlokalisering af vagtcentraler

Samlokaliseringen af vagtcentraler i Socialforvaltningen (SOF), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og Københavns Brandvæsen (KB) på Gammel Køge Landevej 22 indebærer indgåelse af et 3. mand lejemål, hvormed deponering svarende til 12,53 mio. kr. er nødvendig.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Københavns Ejendomme gives bemyndigelse til at indgå lejemål hos 3. mand beliggende på Gammel Køge Landevej 22,
  2. at Beredskabskommissionen bevilges træk på lånerammen på 12,53 mio. kr., hvorved deponeringsforpligtelsen bortfalder,
  3. at der overføres 94 t. kr. i 2014 og 188 t. kr. varigt fra 2015 fra Beredskabskommissionens bevilling til prioriteringsrummet svarende til halvdelen af den anslåede besparelse på 3 % af ejendomsvurderingen jf. tabel 1 i Økonomiafsnittet,
  4. at der gives en anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. i 2014, som omplaceres fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bevilling Pleje, service og boliger for ældre, Anlæg til Økonomiudvalgets bevilling Københavns Brandvæsen, anlæg.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Samlokaliseringen af kommunens vagtcentraler blev vedtaget som et effektiviseringsforslag i forbindelse med budget 2013. En samlokalisering mellem Alarm- og Vagtcentralen, Døgnbasen og Kommandocentralen vil bevirke, at Københavns Kommune får etableret Københavns Kommunes Vagtcentral, der vil være i stand til at varetage den samlede risikostyring samt alle relevante overvågningsopgaver i Københavns Kommune.

Det var forudsat i forslaget, at samlokaliseringen af vagtcentralerne kunne implementeres på lejemålet på Enghavevej 82 i forlængelse af kommunens Kommandocentral, da der er en helt central beredskabsmæssig synergi ved, at vagtcentralerne og Kommandocentralen er placeret på samme sted. Samlokaliseringen på Enghavevej viste sig ikke mulig, da lejemålet med budget 2013 blev prioriteret til miljøer for projektmagere, der kan blive iværksættere med kulturelle og sociale projekter og virksomhedsideer.

Løsning

I samarbejde med Københavns Ejendomme er de kommunale lejemål afsøgt uden held. Som alternativ til Enghavevej 82 har KB, SUF og SOF i samarbejde fundet et privat lejemål på Gammel Køge Landevej 22. Der er tale om et 3. mand lejemål, hvorfor deponering svarende til 12,53 mio. kr. er nødvendig.

En sag kan gennemføres uden at deponere, hvis der bevilliges et træk på lånerammen. En forvaltning skal dog opnå en årlig besparelse på 3 % af ejendomsvurderingen. Dette svarer i denne sag til 188 t. kr. årligt for lokalerne på Gammel Køge Landevej 22. Da lejemålet først forventes taget i brug omkring 1. juli 2014, bliver andelen af besparelsen i 2014 på 94 t. kr. Disse beløb vil således indgå i prioriteringsrummet for det kommende budgetår.

Økonomi

Lejemålet på Gammel Køge Landevej 22 består af flere bygninger, hvoraf 1.981 m2 ønskes lejet til etablering af den fælles vagtcentral. Ejendomsvurderingen af de 1.981 m2 er 12.529 t. kr., hvoraf 3 % svarer til 376 t. kr., og halvdelen heraf er 188 t. kr. (2014 p/l).

Der er allerede i forbindelse med budget 2013 afsat midler til etableringen af samlokaliseringen svarende til 14,1 mio. kr. Derudover vil KB og SUF bidrage med hhv. 3,8 mio. kr. og 4,6 mio. kr. i egenfinansiering. Det vil sige, at der i alt er afsat knap 23 mio. kr. til etableringen af den fælles vagtcentral. Samlokaliseringen vil medføre en effektivisering på 1,2 mio. kr. i 2015, 2 mio. kr. i 2016 og varigt 2,8 mio. kr. fra 2017, som er indarbejdet i Beredskabskommissionens bevilling, og lejeudgifterne vil også blive dækket indenfor denne bevilling.

Med BR 04/10/12 blev der med en stjernemarkering givet en anlægsbevilling på de 14,1 mio. kr. til projektet, og med BR 22/09/11 blev der givet en anlægsbevilling vedr. KB’s bidrag på 3,8 mio. kr., som vedrører flytningen af it-udstyret fra KB’s alarmcentral.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2014 p/l)

Varig?
ja/nej

2013

2014

2015

2016

3

BSK

1905 - Beredskab, service

0.58.95.1

U

0

-94

-188

-188

Ja

3

ØU

1112 - Fælles Rammepuljer

6.45.50.1

U

0

94

0

0

Nej

3

ØU

Finansposter, kassen

8.22.05.5

U

0

0

188

188

Ja

4

SUU

3230 - Pleje, service og boliger for ældre,

5.32.32.3

U

0

-4.600

0

0

Nej

4

ØU

3140 - Københavns Brandvæsen, anlæg

0.58.95.3

U

0

4.600

0

0

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.


Tabel 2. Anlægsbevillinger - frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2014 p/l)

2013

2014

2015

2016

ØU

Samlokalisering af vagtcentraler

3140 - Københavns Brandvæsen, anlæg

0.58.95.3

0

4.600

0

0

I alt

-

-

-

0

4.600

0

0


Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler
  

1.000 kr.
(2014 p/l)

2013

2014

2015

2016

I alt

Ekstern rådgivning

0

0

0

0

0

heraf

Interne udgifter

0

0

0

0

0

heraf

Anlæg af projektet

0

4.600

0

0

0

heraf

I alt

0

4.600

0

0

0

Videre proces

Ved godkendelse af lejekontrakten vil udlejer påbegynde og færdiggøre istandsættelse af lokalerne med henblik på, at lejemålet kan tages i brug omkring 1. juli 2014.

 

 

 

Claus Juhl                           /Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Københavns Ejendomme gives bemyndigelse til at indgå lejemål hos 3. mand beliggende på Gammel Køge Landevej 22,
  2. at Beredskabskommissionen bevilges træk på lånerammen på 12,53 mio. kr., hvorved deponeringsforpligtelsen bortfalder,
  3. at der overføres 94 t. kr. i 2014 og 188 t. kr. varigt fra 2015 fra Beredskabskommissionens bevilling til prioriteringsrummet svarende til halvdelen af den anslåede besparelse på 3 % af ejendomsvurderingen jf. tabel 1 i Økonomiafsnittet,
  4. at der gives en anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. i 2014, som omplaceres fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bevilling Pleje, service og boliger for ældre, Anlæg til Økonomiudvalgets bevilling Københavns Brandvæsen, anlæg.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. januar 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 6. februar 2014

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

Til top