Borgerrepræsentationens delegation af underskriftskompetence til kommunale garantier
Delegation af underskriftskompetence til kommunale garantier fra Borgerrepræsentationen til teknik- og miljøborgmesteren og den administrerende direktør for teknik- og miljøforvaltningen.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen bemyndiger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og administrerende direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Pernille Andersen til i forening at underskrive kommunegarantier vedtaget af Borgerrepræsentationen.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
I medfør af Den Kommunale Styrelseslov § 21, stk. 1 bestyrer Teknik- og Miljøudvalget de anliggender, som udvalget varetager i henhold til Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune. Af bestemmelsen følger, at udvalget har en betinget kompetence til at handle på Borgerrepræsentationens vegne. Borgerrepræsentationen kan imidlertid delegere beslutningskompetence på udvalgte sagsområder til Teknik- og Miljøudvalget henholdsvis Teknik- og Miljøforvaltningen.
Der vil være situationer, hvor borgmesteren og den administrerende direktør skal underskrive dokumenter, hvor kompetencen ligger i Borgerrepræsentationen, hvorfor en bemyndigelse i disse sager er nødvendig jf. Den Kommunale Styrelseslov § 32, stk. 2, note 7.
Løsning
Borgerrepræsentationen delegerer kompetence til teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og administrerende direktør Pernille Andersen til i forening at underskrive kommunegarantier mv.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Delegationsfortegnelsen vil blive offentliggjort på TMU-portalen.
Pernille Andersen
/Peter Søndergaard
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler
- at Borgerrepræsentationen bemyndiger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og administrerende direktør for teknik- og miljøforvaltningen Pernille Andersen til i forening at underskrive kommunegarantier vedtaget af Borgerrepræsentationen.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 2014
Indstillingen blev anbefalet.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 6. februar 2014
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.