Høring om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 6. januar 2005

 

 

BR 1/05

Høring om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen

Høring om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen

 

 

Indstilling om, at vedlagte høringssvar om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen godkendes

(Økonomiudvalget)

(Eftersendes)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:

 

·        at Borgerrepræsentationen godkender vedlagte høringssvar om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. januar 2005

C stillede ændringsforslag om, at sidste afsnit på s. 6 og første afsnit på s. 7 udgår af det generelle høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeren.

 

F stillede ændringsforslag om, at 2. afsnit under overskriften "Udvikling i hovedstaden" på s. 3 i det generelle høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeren udgår og bliver erstattet af følgende:

 

"Vi finder ideen om udformning af regionale vækstfora rigtig, men finder fokusering på randområderne uhensigtsmæssig i hovedstadsområdet"

 

F stillede endvidere ændringsforslag om, at der efter ordet "nærdemokrati" i sidste afsnit på s. 9 i det generelle høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeren tilføjes følgende:

".., herunder også muligheden for øget kompetence til lokaludvalgene."

 

Økonomiudvalget besluttede at pålægge forvaltningen at indarbejde følgende rettelser i udkastet til generelt høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeren:

På s. 2, 2. afsnit, skal ordet "overordnede" indsættes foran ordet "veje".

På s. 4, 2. afsnit, skal sætningen "Et samspil mellem regeringen, Københavns Kommune og Malmø Kommune herom vil være ønskelig" erstattes med en bemærkning om, at Københavns Kommune forudsætter, at kommunen kommer til at deltage i det tværgående samarbejde om vækst i Øresundsregionen.

På s. 9. 2. afsnit under overskriften "Nærdemokrati", skal "lokalrådene" nævnes i opregningen af eksempler på arbejdet med inddragelse af borgere og brugere i beslutningsprocesserne.

 

Økonomiudvalget besluttede herefter at oversende sagen, inkl. ændringsforslagene fra C og F, til behandling i Borgerrepræsentationen uden yderligere stillingtagen.

 

O, V og Ø tog forbehold.

 

Ø afgav følgende protokolbemærkning:

"Enhedslisten tager forbehold. Enhedslisten finder, at strukturreformen generelt betyder centralisering, afdemokratisering, privatisering og nedskæringer på velfærden."

 

 

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen modtog den 1. december 2004 lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen til høring (Bilag 1). Overborgmesteren sendte den 14. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar i høring hos de stående udvalg og Integrationsudvalget. Økonomiforvaltningen har indarbejdet bemærkningerne fra udvalgene i vedlagte høringssvar (Bilag 2 og 3).

 

Nærværende indstilling giver en kort beskrivelse af kommunalreformen og dens konsekvenser for Københavns Kommune. Indstillingen opsummerer hovedsynspunkterne i forslag til Københavns Kommunes høringssvar til lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen.

 

Køben havns Kommune finder, at flere af lovforslagene vil skabe problemer for realisering af en effektiv offentlig forvaltning med kommunerne som borgernes og virksomhedernes hovedindgang til den offentlige sektor. Det gælder i forbindelse med flytningen af skatteopgaven fra kommunen til staten og væk fra de kommunale servicecentre og i forbindelse med oprettelsen af kommunale jobcentre, hvor der ikke skabes den fornødne mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats.

 

Københavns Kommune finder også, at regeringens kommunalreform mangler en samlet vision for hovedstadsområdet. Opdelingen af kommunerne i det nuværende hovedstadsområde i Region Hovedstaden og Region Sjælland finder Københavns Kommune ikke hensigtsmæssig og oprettelsen af et fælles trafikselskab og fælles aktiviteter på erhvervs-området skaber uklarhed om rammerne og ansvaret for udviklingen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sektorministerierne sendte den 1. december 2004 lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen til høring med svarfrist den 7. januar 2005. Lovpakken består af i alt 48 lovforslag, som udmønter kommunalreformen.

 

Høringsprocessen og høringssvarenes opbygning

Høringssvar afgives til de enkelte sektorministerier. Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar er derfor opbygget som separate høringssvar til sektorministerierne indeholdende Københavns Kommunes bemærkninger og anbefalinger til de enkelte lovforslag på ministerområdet. Økonomiforvaltningen har tillige udarbejdet forslag til et generelt høringssvar, der sammenfatter Københavns Kommunes hovedsynspunkter i forbindelse med kommunalreformen. Det generelle høringssvar sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeren og sendes endvidere i kopi til sektorministerierne i forbindelse med fremsendelse af de sektorspecifikke høringssvar.

 

Den 14. december 2004 sendte Overborgmesteren Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar til høring i de stående udvalg og Integrationsudvalget. Bemærkningerne fra udvalgene er vedlagt som bilag 4.

 

Reform af den offentlige sektor

Borgerrepræsentationen afgav den 25. marts 2004 høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende Strukturkommissionens betænkning. Heri støttede Københavns Kommune Strukturkommissionens anbefalinger om at udvide kommunernes opgaver med amtslige og statslige opgaver, så kommunen bliver borgernes indgang til den offentlige sektor og kommunerne løser de borgernære opgaver, staten varetager de overordnede rammer og et antal på 3-5 regioner varetager sygehusopgaven og planlægningsopgaver.

 

Desuden støttede Københavns Kommune, at der for Sjælland, Lolland og Falster etableres en region, der varetager trafik- og planlægningsopgaver, sundhed og udvikling af hovedstads- og Øresundsregionen.

 

Regeringen præsenterede i juni 2004 aftalen med Dansk Folkeparti om  kommunalreformen og i september 2004 udmøntningsplanen for kommunalreformen. Den 1. december 2004 udsendes lovforslagene som udmønter kommunalreformen  i høring hos bl.a. de kommunale parter.

 

Regeringens overordnede mål med reformen er, at kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de over-ordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. De nye opgaver kræver større kommuner. Kommunerne får fremover myndighedsansvar og finansieringsansvar for en række opgaver på sundheds- og socialområdet.

 

De 14 amter nedlægges og 5 regioner etableres til at varetage sundheds-opgaver, specialiserede sociale opgaver, miljøopgaver og udviklingsopgaver. Som konsekvens heraf nedlægges også Hovedstadens Sygehusfællesskab, der overgår til den nye Region Hovedstaden. Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges og rådets koordinerende opgaver overgår til staten og til regionen. Med aftalen reduceres antallet af skatteudskrivende niveauer fra tre til to, da regionerne ikke får skatteudskrivningsret.

 

Konsekvenserne for Københavns Kommune

Reformen har en lang række konsekvenser for Københavns Kommunes opgaveportefølje, kommunens økonomi og for udviklingsmulighederne i København og i hovedstadsregionen.

 

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune mister sin særstatus som både amt og kommune. I hovedstadsområdet oprettes Region Hovedstaden, bestående af kommunerne i Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. H ovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges og indgår i den nye Region Hovedstaden. Der oprettes for Sjælland et fælles busselskab, som kommunerne skal medfinansiere.

 

Med kommunalreformen overføres en række opgaver fra de nuværende amter til stat og kommuner. En lang række opgaver, som Københavns Kommune hidtil har løst qua sin status som både amt og kommune, forbliver en del af kommunens opgaver.

 

De kommunale skatte- og inddrivelsesopgaver overgår pr. 1. juli 2005 til staten. Alle amtskommunale gymnasier, hf-kurser, social- og sundheds-skoler og VUC overgår til statsligt selveje den 1. januar 2007. Fra 2007 skal der oprettes kommunale jobcentre, hvor Arbejdsformidlingens og kommunens beskæftigelsesindsats skal samles.

 

Københavns Kommunes generelle bemærkninger til lovforslagene

Den foreslåede opdeling af det nuværende hovedstadsområde vil på afgørende vis vanskeliggøre realiseringen af de overordnede mål med kommunalreformen.

 

Flere af lovforslagene vil skabe problemer for realisering af en effektiv offentlig forvaltning med kommunerne som borgernes og virksomhedernes hovedindgang til den offentlige sektor. Eksempelvis bliver myndighedsopgaverne på skatteområdet fjernet fra de kommunale servicecentre, hvilket er et alvorligt tilbageslag for intentionen om at give borgerne én indgang til det offentlige.

 

Lovforslagene på beskæftigelsesområdet indebærer, at kommunerne får vanskeligt ved at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats for de svage grupper, som har flere problemer end ledighed. Københavns Kommunes målsætning om at få de svage grupper ind på arbejdsmarkedet vil vanskeliggøres af, at lovforslaget ikke understøtter muligheden for at skabe en entydig indgang til det offentlige for disse grupper.

 

Københavns Kommune mener, at regeringens kommunalreform mangler en klar vision for hovedstaden, der baserer sig på en erkendelse af, at den overordnet set udgør et sammenhængende bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds- og erhvervsområde. Den foreslåede opdeling af den nuværende hovedstadsregion, forringer forudsætningerne for udvikling i området. Ligeledes forringes hovedstadsområdets muligheder for at konkurrere med andre storbyregioner.

 

Københavns Kommune kan fortsat henholde sig til kommunens høringssvar til Strukturkommissionens betænkning, hvor Københavns Kommune anbefalede, at ansvaret for bus, tog og metro og vejområdet samles i regionen. Københavns Kommune mener fortsat, at der er behov for en samlet planlægning af den kollektive trafik og på vejområdet. Københavns Kommune går ud fra, at de generelle principper for opdeling af statslige og kommunale veje også gælder i Københavns Kommune. Københavns Kommune finder, at kommunalreformen skaber en uklar ansvarsfordeling mellem regionerne og kommunerne – ikke mindst for så vidt angår finansieringen af den kollektive trafik.

 

Københavns Kommune mener, at der fortsat er et behov for en samlet planlægning af den kollektive trafik i den nuværende hovedstadsregion. Københavns Kommune anbefaler, at der gives mulighed for at oprette et særligt selskab, baseret på HT-modellens principper, for Region Hovedstaden og de kommuner i Region Sjælland, der indgår i hovedstadsområdet (Greve, Køge, Gundsø, Roskilde og Solrød kommune) jf. planloven. Selskabet kan eventuelt indgå som en del af Trafikselskab Sjælland.

 

Indtil det tekniske grundlag for en udgiftsfordeling mellem kommunerne baseret på det udførte transportarbejde for kommunens borgere foreligger, anbefaler Københavns Kommune, at kommunernes bidrag til finaniseringen af det selskab, der betjener det udvidede hovedstadsområde, baseres på udskrivningsgrundlag.

 

Københavns Kommune konstaterer, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at vurdere den samlede økonomiske virkning af opgaveflytningerne og af ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet. Kommunen lægger derfor meget vægt på, at der sikres sammenhæng, svarende til den der er i dag, mellem opgaver og økonomi, således at borgerne efter reformen ikke udsættes for serviceforringelser eller skattestigninger.

 

Endvidere påpeges, at Københavns Kommune p.b.a. kommunens størrelse og centrale placering i hovedstadsregionens bolig- og arbejdsmarkedsområde, skal have en rimelig repræsentation i bl.a. Det Nationale Vækstråd, det kommende trafikselskab, Vækstforum for Hovedstaden mv., som sikrer at kommunen fortsat kan bidrage til fortsat vækst og udvikling i hovedstadsregionen og på landsplan.

 

I Københavns Kommunes høringssvar til sektorministerierne rejses en række problemstillinger i forbindelse med de enkelte love, der giver anledning til bemærkninger og konkrete anbefalinger til ændring af lovforslagene.

 

Udvalgenes bemærkninger til udkast til høringssvar

De stående udvalg og Integrationsudvalget har behandlet Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte Økonomiforvaltningens høringssvar uden bemærkninger.

 

I det følgende gennemgås de øvrige udvalgs bemærkninger i hovedtræk. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til bilag 4, som indeholder høringssvar/beslutningsprotokoller fra de enkelte udvalg. Udvalgenes bemærkninger er indarbejdet i det generelle høringssvar og i høringssvarene til sektorministerierne. Ændringerne er angivet med korrekturtegn.

 

 

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede sagen på møde d. 17. december 2004 og besluttede at videresende Økonomiforvaltningens høringssvar til videre behandling i Borgerrepræsentationen.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på sit møde den 16. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar med enkelte bemærkninger. Kultur- og Fritidsudvalget har ønsket at uddybe argumentationen for, at kulturen også indgår som parameter i konkurrencen mellem hovedstadsregionen og de øvrige nordeuropæiske storbyer.

 

Økonomiforvaltningen har indarbejdet Kultur- og Fritidsudvalgets synspunkter i det generelle høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeren, samt i høringssvaret til Kulturministeriet.

 

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte på sit møde den 17. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar med enkelte bemærkninger. Bygge- og Teknikudvalget bemærker, at udvalget ønsker tydeliggjort i det generelle høringssvar, at Københavns Kommune ønsker udvikling og drift af busser, S-tog og metro samlet i et selskab. Bygge- og Teknikudvalgets synspunkter er indarbejdet i det generelle høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeren samt i høringssvaret til Trafikministeriet.

 

Derudover gør udvalget opmærksom på, at der i forbindelse med strukturreformen ændres grundlaget for Alarmcentralen for Storkøbenhavn, som drives af Københavns Brandvæsen for ejerkredsen Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Økonomiforvaltningen har indarbejdet udvalgets synspunkt i høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på sit møde den 16. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar. Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefalede på mødet, at den sproglige tone generelt skærpes i høringssvarene.

 

Økonomiforvaltningen har indarbejdet Sundhedsforvaltningens ændringsforslag i det generelle høringssvar og i høringssvaret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på sit møde den 20. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar med følgende bemærkninger. Til høringssvaret til Beskæftigelsesministeriet har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsket at tydeliggøre arbejdsmarkedsparters rolle i den lokale beskæftigelsespolitik. Endvidere har udvalget stillet krav om en præcisering af vilkårene for at indgå i forsøg med pilotjobcentre(C-centre), hvilket er nødvendigt for at Københavns Kommune har det fornødne grundlag for at kunne træffe beslutning om kommunen skal søge om at blive pilotforsøg-kommune.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkninger er indarbejdet i høringssvaret til Beskæftigelsesministeriet.

 

Integrationsudvalget

Integrationsudvalget godkendte udkast til høringssvar. Udvalget noterede med tilfredshed sig, at høringssvaret forholder sig til, at lovforslaget på beskæftigelsesområdet kan besværliggøre en helhedsorienteret indsats over for indvandrere og deres efterkommere.

 

Den videre proces

Den videre proces i lovarbejdet forløber ifølge regeringens plan således:

·        7. januar 2005: Høringsfrist for bemærkninger til lovforslagene

·        26. januar 2005: Fremsættelse af lovforslag i Folketinget

·        Før Folketingets sommerferie: Vedtagelse af lovforslag

·        Efteråret 2005: Udarbejdelse af bekendtgørelser, vejledninger mv.

 

Når kommunen afgiver opgaver og modtager opgaver giver det anledning til konsekvensændringer i kommunens styrelsesvedtægt.

 

 

ØKONOMI

 

Selve høringssvarene har ingen økonomiske konsekvenser.

 

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

 

Følgende udvalg er blevet hørt:

 

·        De stående udvalg

 

 

·        Integrationsudvalget

 

 

BI LAG

 

·        Bilag 1. Høringsskrivelse fra Sektorministerierne samt høringslisten

·        Bilag 2 Udkast til generelt høringssvar

·        Bilag 3 Udkast til høringssvar til sektorministerier

·        Bilag 4 Beslutningsprotokoller fra de stående udvalg

 

 

Erik Jacobsen

 

/ Paul Sax Møller