Nedsættelse af gruppeformandskredsen
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at der for den kommende kommunale valgperiode nedsættes et sagsforberedende udvalg kaldet gruppeformandskredsen i henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4 bestående af en repræsentant fra hver af Borgerrepræsentationens partier.
(Økonomiforvaltningen)
Problemstilling
Gruppeformandskredsen har på et møde i april 2010 truffet beslutning om en formalisering af kredsen ved oprettelsen af et § 17, stk. 4 udvalg under Økonomiudvalget. Der er således tale om videreførelse af et § 17, stk. 4 udvalg fra tidligere valgperioder.
Løsning
Det indstilles, at der for den kommende kommunale valgperiode nedsættes et sagsforberedende udvalg betegnet gruppeformandskredsen bestående af en repræsentant fra hvert af Borgerrepræsentationens partier.
I gruppeformandskredsen drøftes Borgerrepræsentationens egne forhold herunder emner som betjening af det politiske niveau samt styreform.
Gruppeformandskredsen vil fungere som et sagsforberedende udvalg til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Sekretariatsbetjeningen vil blive varetaget af Borgerrepræsentationens Sekretariat.
Alle partier (og løsgængere) i Borgerrepræsentationen skal være repræsenteret.
Særlige krav/valgbetingelser
Krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen
Udpegningstype
Alle partier i Borgerrepræsentationen skal være repræsenteret.
Vederlag
Der udbetales erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, der er tilmeldt ordningen.
Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. december 2013
Indstillingen blev godkendt.
De valgte medlemmer og evt. stedfortrædere fremgår af bilag 8 under punkt 1.
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.
Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 16. december 2013.
For en opdateret liste over navne se Kommunens hjemmeside: