Valg af medlemmer til Beredskabskommissionen
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2017 udpeger følgende medlemmer til Beredskabskommission:
Formand: Overborgmesteren (født formand).
Medlemmer: Politidirektøren (født medlem),
Borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen,
Borgmesteren for Børne- og Ungdomsforvaltningen,
Borgmesteren for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,
Borgmesteren for Socialforvaltningen,
Borgmesteren for Teknik- og Miljøforvaltningen,
Borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen,
Koncerndirektør, dr.med. Svend Hartling, som beredskabsfaglig repræsentant fra Region Hovedstaden samt
En observatør for de frivillige organisationer.
(Økonomiforvaltningen)
Problemstilling
Kommunen skal i henhold til Beredskabsloven nedsætte en Beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning vedrørende de sager, der i Beredskabsloven er henlagt til kommissionen. Borgmesteren (overborgmesteren) er i henhold til loven født formand for kommissionen, ligesom politimesteren er født medlem. Endelig skal der stilles en observatørpost til rådighed for de frivillige organisationer på beredskabsområdet.
Kommissionens medlemstal skal være ulige og bestå af mindst 5 medlemmer.
Løsning
Kommissionen vil således bestå af 9 medlemmer og 1 observatør.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
9 medlemmer og 1 observatør
Særlige krav/valgbetingelser
Overborgmesteren er født formand og Politidirektøren er født medlem. Der skal være en observatør fra de frivillige organisationer.
Udpegningstype
Forholdstalsvalg (d'Hondts metode)
Vederlag
Nej
Funktionsperiode
Følger den kommunale valgperiode.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. december 2013
De valgte medlemmer og evt. stedfortrædere fremgår af bilag 8 under punkt 1.
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.
Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 16. december 2013.
For en opdateret liste over navne se Kommunens hjemmeside: http://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraesentationen/05-12-2013/8af57f7f-f8f8-4f9f-bbdf-81ec1d5b420a.aspx.