Udpegning til Thomas P. Hejle Ungdomshus
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til bestyrelsen for Thomas P. Hejles Ungdomshus.
(Børne- og Ungdomsforvaltningen)
Problemstilling
I henhold til vedtægterne for den selvejende institution Thomas P. Hejle skal Borgerrepræsentationen udpege et medlem til bestyrelsen. Thomas P. Hejle er en selvejende institution, som driver den faste ejendom, hvorfra der drives fritidshjems- og klubvirksomhed i henhold til de af Thomas P. Hejle fastsatte retningslinier.
Løsning
Thomas P. Hejles Ungdomshus er en selvejende institution, som ejer og administrerer den faste ejendom, hvorfra der drives fritidshjems- og klubvirksomhed. Fritidshjemmet og klubben er selvejende institutioner som Københavns Kommune har indgået driftsoverenskomst med. Fritidshjemmet og klubben drives i overensstemmelse med de af Thomas P. Hejle fastsatte retningslinier, således at fritidsbeskæftigelsen både er af kulturel karakter og har et socialiserende sigte.
Der er oprettet vedtægter for den selvejende institution Thomas P. Hejle. I henhold til vedtægternes § 3, stk. 1 består bestyrelsen i Thomas P. Hejles Ungdomshus af 5 medlemmer: 1 medlem udpeget af Borgerrepræsentationen, 2 medlemmer udpeget af Børne- og Ungdomsborgmesteren og 2 medlemmer udpeget af "Børnesagens Fællesråd".
Valgperioden følger den kommunale valgperiode.
Bemærkninger til hvervet
Antal pladser
1 medlem
Særlige krav/valgbetingelser
Ingen
Udpegningstype
Flertalsvalg
Vederlag
Nej
Funktionsperiode
Funktionsperioden følger den kommunal valgperiode
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. december 2013
De valgte medlemmer og evt. stedfortrædere fremgår af bilag 8 under punkt 1.
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.
Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 16. december 2013.
For en opdateret liste over navne se Kommunens hjemmeside: http://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraesentationen/05-12-2013/8af57f7f-f8f8-4f9f-bbdf-81ec1d5b420a.aspx.