Mødedato: 05.12.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til Trafikselskabets Movias bestyrelse og repræsentantskab

Borgerrepræsentationen skal i henhold til vedtægten for Trafikselskabet Movia, blandt sine medlemmer, udpege ét medlem og én suppleant til selskabets bestyrelse samt ét medlem og én suppleant til Movias repræsentantskab.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer udpeger ét medlem og én stedfortræder til bestyrelsen for Trafikselskabet Movia, samt
  2. at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer udpeger ét medlem og én stedfortræder til repræsentantskabet i Trafikselskabet Movia.

 (Økonomiforvaltningen)

Problemstilling

Movia er ejet af de 2 regioner og de 45 kommuner på Sjælland og Lolland/Falster.

Ifølge vedtægten for Trafikselskabet Movia skal Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer udpege ét medlem og én suppleant til selskabets bestyrelse. Desuden skal der blandt Borgerrepræsentationens medlemmer udpeges ét medlem og én stedfortræder til repræsentantskabet i selskabet. Udpegningerne sker for en 4-årig periode, der er sammenfaldende med den kommunale valgperiode.

Løsning

Trafikselskabet Movia skal varetage følgende opgaver:

  • offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel,
  • fastsættelse af takster og billetteringssystemer,
  • koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik,
  • individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede og
  • privatbaner.

Movia ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, heraf er ét medlem udpeget af regionsrådet for Region Sjælland og ét medlem for regionsrådet for Region Hovedstaden. Desuden udpeges ét medlem af kommunalbestyrelsen i den kommune, der yder det største årlige tilskud til Movias finansiering, dvs. Københavns Kommune. De øvrige 6 bestyrelsesmedlemmer udpeges af de øvrige kommuner i Movias repræsentantskab. Movias bestyrelse vælger selv i henhold til vedtægten formand og næstformand.

Trafikselskabet Movia afholder 8 bestyrelsesmøder, 1-2 repræsentantskabsmøder og eventuelt 1-2 bestyrelsesseminarer om året.

Økonomi

.

Videre proces

Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling vil tage kontakt til de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer og orientere nærmere om opgaven. Trafikselskabet Movia vil også blive orienteret om valget.

 

Bemærkninger til hvervet 

Antal pladser
1 medlem og 1 suppleant til bestyrelsen
1 medlem og 1 suppleant til repræsentantskabet 

Særlige krav/valgbetingelser

Der er krav om medlemskab af Borgerrepræsentationen til bestyrelsen og repræsentantskabet.

Bemærkninger i øvrigt
Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmet og medlemmet af repræsentantskabet er samme person.


Udpegningstype
Repræsentantskabet: Flertalsvalg

Bestyrelsen: Flertalsvalg

Vederlag
Formanden for bestyrelsen i Movia modtager et honorar på 245.291,76 kr. pr. år (2013). Næstformanden modtager 98.116,80 kr. pr år.  (2013), og de øvrige bestyrelsesmedlemmer modtager 49.058,28 kr. pr. år.  (2013). Der udbetales ikke honorar til medlemmerne af repræsentantskabet.

Der ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste m.v. efter reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov til repræsentantskabsmedlemmer.

Funktionsperiode
Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

 

Beslutning

 

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. december 2013

 

De valgte medlemmer og evt. stedfortrædere fremgår af bilag 8 under punkt 1.

 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.

 

Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 16. december 2013.

 

For en opdateret liste over navne se Kommunens hjemmeside: http://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraesentationen/05-12-2013/8af57f7f-f8f8-4f9f-bbdf-81ec1d5b420a.aspx.

 

 

 

Til top