Godkendelse af dagsordenen
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. december 2013
Fraværende med afbud:
Ulrik Kohl, Ø, (ferie).
Iben Wiene Rathje, F, (sygdom).
Stedfortræder:
Der forelå anmodning fra Enhedslisten om, at Karina Vestergaard Nielsen (Ø) i henhold til § 15, stk. 1, 1.pkt. i lov om kommunernes styrelse (konstituerende møde) blev indkaldt som stedfortræder for Ulrik Kohl.
Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelsen for indkaldelse af stedfortræder var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortræder.
Dagsorden:
Der var torsdag den 5. december 2013 udsendt 1 sag til behandling uden for dagsordenen vedrørende indkaldelse af stedfortræder og udtræden af udvalg.
Sagen uden for dagsordenen blev besluttet behandlet som sidste sag på dagsordenen.
Dagsordenen blev herefter godkendt.
Mødet sluttede kl. 17.55.