Udpegning af et medlem til bestyrelsen for Bella Center A/S
Udpegning af et medlem til bestyrelsen for Bella Center A/S
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Kst møde mandag den 5. december 2005
BR 685/05
Udpegning af et medlem til bestyrelsen for Bella Center A/S
Udpegning af et medlem til bestyrelsen for Bella
Center A/S
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til Bella Centrets bestyrelse.
(Økonomiforvaltningen)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til Bella Centrets bestyrelse.
RESUME
Bella Center A/S ledes af en bestyrelse, hvortil generalforsamlingen vælger mindst 3 og højest 12 medlemmer, der ikke behøver at være aktionærer i selskabet. Københavns Kommune har med hjemmel i en aktionæroverenskomst ret til at udpege et medlem til bestyrelsen, så længe kommunen ejer aktier i selskabet. .
Overborgmester Lars Engberg er udpeget som medlem af bestyrelsen i indeværende periode.
SAGSBESKRIVELSE
Bella Center A/S er indstiftet af Industrirådet, Landbrugets Afsætningsudvalg, Grosserersocietetet og Provinshandelskammeret. Selskabets formål er at drive messe-udstillingsvirksomhed og dermed i forbindelse stående virksomhed, herunder gennemførelse af kongresarrangementer og lignende, restaurations- og hotelvirksomhed, eventuelt ved bortforpagtning, udlejning af kontorlokaler samt investering i andre virksomheder, der er beslægtet med selskabets.
Selskabet ledes af en bestyrelse, hvortil generalforsamlingen vælger mindst 3 og højest 12 medlemmer, der ikke behøver at være aktionærer i selskabet.
I forbindelse med BC Newco Holding A/S' overtagelse af 50,7 % af aktiekapitalen i februar 2005 indgik dette selskab en aktionæroverenskomst med Københavns Kommune. I overenskomstens § 3 bestemmes det, at Københavns Kommune er berettiget til at et medlem til bestyrelsen, så længe kommunen ejer aktier i Bella Center A/S.
Den tidligere administrerende direktør i Økonomiforvaltningen,Erik Jacobsen, blev genvalgt som bestyrelsesmedlem på generalforsamlingen i 2001.
De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for et år ad gangen. For medlemmer udpeget af Københavns Kommune fastsætter Bella Centerets vedtægt ikke valgperioden.
ØKONOMI
Københavns Kommune har aktier i Bella Center A/S til en pålydende værdi af 25 mio. kr. svarende til 19,2 % af aktiekapitalen.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-
Bjarne Winge
/