Mødedato: 05.12.2005, kl. 17:30

Udpegning af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd

Udpegning af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Kst møde mandag den 5. december 2005

 

 

BR 684/05

Udpegning af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd

Udpegning af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen vælger to medlemmer af Borgerrepræsentationen – ud over overborgmesteren, der er født medlem – til medlemmer af Hovedstadens Udviklingsråd, samt at der vælges stedfortrædere for hvert af de tre medlemmer til Udviklingsrådet

(Økonomiforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Borgerrepræsentationen vælger to medlemmer af Borgerrepræsentationen – ud over overborgmesteren, der er født medlem – til medlemmer af Hovedstadens Udviklingsråd,

 

at der vælges stedfortrædere for hvert af de tre medlemmer til Udviklingsrådet

 

 

RESUME

Hovedstadens Udviklingsråd har 11 medlemmer, hvoraf Københavns Kommune ud­peger 3 medlemmer. Overborgmesteren er ligesom borgmesteren i Frederiksberg Kommune og amtsborgmestre i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter fødte medlemmer af Rådet. Borgerrepræsentationen skal således udpege yderligere to blandt sine medlemmer til medlemmer af Hovedstadens Udviklingsråd.

 

For hvert medlem skal vælges en stedfortræder, der kan indtræde, når det pågældende medlem har forfald.

 

Medlemmerne sidder i perioden fra 1.1.2006 til 31.12.2006, hvor HUR nedlægges.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Folketinget vedtog den 25. maj 1999 lov om Hovedstadens Udviklingsråd. Loven trådte i kraft den 1. januar 2000 og Rådet overtog den 1. juli 2000 ansvaret for de regionale opgaver vedrørende region- og trafikplanlægning, kollektiv trafikdrift, er­hvervspolitik og turisme, kulturpolitik og Øresundssamarbejdet. Der afholdes nor­malt 12 årlige møder i Rådet. Som en konsekvens af kommunalreformen nedlægges HUR med udgangen af 2006.

 

Det er kun Københavns og Frederiksberg kommune, der stiller med nye medlemmer til Rådet. Funktionsperioden er således forlænget for de medlemmer, der sidder i amtsrådene i København, Frederiksborg og Roskilde Amter. Rådet skal holde sit konstituerende møde den 27. januar 2006, hvor også ny formand vælges.

 

Hovedstadens Udviklingsråd består af 11 medlemmer, udpeget af de 5 amtskommunale råd i Hovedstadsregionen blandt de pågældende rådsmedlemmer, med følgende fordeling:

 

Amt/kommune

Antal medlemmer

Københavns Kommune

3

Frederiksberg Kommune

1

Københavns Amt

3

Frederiksborg Amt

2

Roskilde Amt

2

I alt

11

 

Formændene for Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd er fødte medlemmer.

 

For hvert medlem skal udpeges en stedfortræder, der kan indtræde, når det pågældende medlem er forhindret i at deltage. Derved adskiller reglerne om stedfortrædere sig fra de almindelige regler i den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, hvorefter stedfortræderindkaldelse normalt er betinget af forfald i mindst én måned.

 

Stedfortræderen for et født medlem indtræder ved medlemmets forfald, medmindre det udpegende amtskommunale råd har valgt en fungerende borgmester, hvilket sker, hvis borgmesteren har forfald i mere end to måneder, jf styrelseslovens § 15, stk. 5. I så fald indtræder den fungerende borgmester.

 

De nuværende medlemmer af Rådet er overborgmester Lars Engberg (A), der er født medlem af Rådet, Sven Milthers (F) og Carl-Christian Ebbesen (DF).

 

Efter HURs nedlæggelse videreføres de trafikale aktiviteter i regi af det kommende Trafikselskab for Sjælland. HUR vil i 2006 således skulle foretage en bodeling og afvikling af organisationen. Det nye selskab starter efter planen sit virke i begyndelsen af 2006, hvor der skal vælges et repræsentantskab, der vælger en bestyrelse. Den største aktør i den kollektive trafik er København, som ifølge loven på forhånd er sikret en plads i bestyrelsen.

 

Med hensyn til indkaldelsen til det konstituerende møde foretages denne af det ældste medlem, der længst har været medlem af Udviklingsrådet. Det er 2. viceamtsborgmester Bent Larsen (V), der også skal lede valget af formand for Udviklingsrådet.

 

 

 

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Andre konsekvenser

-

Høring

-

 

Bilag

-

 

 

 

Bjarne Winge

 

                                                                                                             / Paul Sax Møller

 

 

Til top