Valg til Beredskabskommissionen for Københavns Kommune
Valg til Beredskabskommissionen for Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Kst møde mandag den 5. december 2005
BR 717/05
Valg til Beredskabskommissionen for Københavns Kommune
Valg til Beredskabskommissionen for Københavns Kommune
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar 2006 – 31. december 2009 nedsætter en Beredskabskommission med følgende sammensætning: Formand: overborgmesteren. Medlemmer: Politidirektøren, borgmesteren for Teknik- og Miljøforvaltningen, borgmesteren for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, borgmesteren for Børne- og Ungdomsforvaltningen, borgmesteren for Socialforvaltningen og borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen. Observatør for de frivillige organisationer: Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek.
(Bygge-
og Teknikforvaltningen)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen
indstiller, at Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar 2006 – 31.
december 2009 nedsætter en Beredskabskommission med følgende sammensætning:
Formand: overborgmesteren. Medlemmer: Politidirektøren, borgmesteren for Teknik- og
Miljøforvaltningen, borgmesteren for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,
borgmesteren for Børne- og Ungdomsforvaltningen, borgmesteren for
Socialforvaltningen og borgmesteren for Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Observatør for de frivillige organisationer: Claus Friis, Det Kongelige
Bibliotek.
RESUME
I den forløbne valgperiode har Beredskabskommissionen for Københavns Kommune bestået af borgmesteren for Bygge- og Teknikforvaltningen som formand og 3 medlemmer af borgerrepræsentationen, samt politidirektøren for København som født medlem i henhold til Beredskabsloven. Som observatør for de frivillige er udpeget Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek
På baggrund af den aktuelle udvikling i omverdenen og det deraf øgede fokus på beredskabet samt nedlæggelsen af Beredskab Storkøbenhavn medio 2005 indstilles, at Beredskabskommissionen i den kommende periode sammensættes med overborgmest eren som formand og de ressortborgmestre, der har del i ansvaret for beredskabsplanlægningen som medlemmer. Herudover er politidirektøren for København i henhold til Beredskabsloven født medlem af kommissionen. Som observatør for de frivillige foreslås Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek udpeget
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Kommunerne skal i henhold til Beredskabsloven nedsætte en Beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning vedrørende de sager, der i Beredskabsloven er henlagt til kommissionen. Borgmesteren er i henhold til loven født formand, ligesom politimesteren er født medlem. Endelig skal der stilles en observatørpost til rådighed for de frivillige organisationer på beredskabsområdet. Kommissionens medlemstal skal være ulige og bestå af mindst 5 medlemmer.
Beredskabskommissionen for Københavns Kommune har traditionelt været sammensat med ressortborgmesteren som formand, 3 medlemmer udpeget blandt Borgerrepræsentationens medlemmer samt politidirektøren for København.
Den ændrede udvikling i omverdenen de senere år har øget fokus på vigtigheden af beredskabet. Dette taler for at etablere en tæt sammenhæng mellem de forvaltninger, der i det daglige har opgaver i forhold til beredskabsplanlægningen og sammensætningen af Beredskabskommissionen.
Hertil kommer, at Beredskab Storkøbenhavn medio 2005 er blevet nedlagt (Borgerrepræsentationen tilsluttede sig i mødet den 18. september 2003 i høringssvar denne nedlæggelse). Beredskabet varetog det udvidede krise- og krigsmæssige beredskab og samordningen heraf i det storkøbenhavnske område. Overborgmesteren var formand for Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn. Med nedlæggelsen er de tilbageværende opgaver overført til Københavns Brandvæsen for så vidt angår Københavns Kommune.
På baggrund af ovenstående indstilles, at Beredskabskommissionen for Københavns Kommune for den kommende valgperiode sammensættes med overborgmesteren som formand, politidirektøren som født medlem og borgmestrene for Teknik- og Miljøforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen som medlemmer.
Borgerrepræsentationen tilsluttede sig i mødet den 20. januar 2005, at Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek, blev udpeget som observatør i Beredskabskommissionen som repræsentant for de frivillige organisationer. Claus Friis repræsenterer de frivillige hjælperøgdykkere, som indgår i et samarbejde med Københavns Brandvæsen. Det indstilles, at Claus Friis udpeges for den kommende periode.
Økonomi
Der ydes ikke vederlag til Beredskabskommissionens medlemmer
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes
Mette Lis Andersen