Mødedato: 05.12.2005, kl. 17:30

Udpegning af medlemmer til sygesikringens samarbejdsudvalg

Udpegning af medlemmer til sygesikringens samarbejdsudvalg

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Kst møde mandag den 5. december 2005

 

 

BR 711/05

Udpegning af medlemmer til sygesikringens samarbejdsudvalg

Udpegning af medlemmer til sygesikringens samarbejdsudvalg

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2006 udpeger repræsentanter fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til følgende samarbejdsudvalg:

Samarbejdsudvalget for almen praksis – 2 repræsentanter.

Speciallægesamarbejdsudvalget – 2 repræsentanter

Samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold – 2 repræsentanter

Samarbejdsudvalget for kiropraktik - 1 repræsentant, samt

at Borgerrepræsentationen godkender forslag til udpegning af embedsmandsrepræsentanter fra Sundhedsforvaltningen for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2006 til følgende samarbejdsudvalg:

Speciallægesamarbejdsudvalget – 2 repræsentanter

Samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold – 1 repræsentant

Tandlægesamarbejdsudvalget – 3 repræsentanter

Tandlægenævnet – 3 repræsentanter

Visitationsudvalget – 2 repræsentanter

Besigtigelsesudvalget – 4 repræsentanter

                                                                 (Sundhedsforvaltningen)

 

 

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2006 udpeger repræsentanter fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til følgende samarbejdsudvalg:

·        Samarbejdsudvalget for almen praksis – 2 repræsentanter.

·        Speciallægesamarbejdsudvalget – 2 repræsentanter

·        Samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold – 2 repræsentanter

·        Samarbejdsudvalget for kiropraktik - 1 repræsentant

 

at Borgerrepræsentationen godkender forslag til udpegning af embedsmandsrepræsentanter fra Sundhedsforvaltningen for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2006 til følgende samarbejdsudvalg:

·        Speciallægesamarbejdsudvalget – 2 repræsentanter

·        Samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold – 1 repræsentant

·        Tandlægesamarbejdsudvalget – 3 repræsentanter

·        Tandlægenævnet – 3 repræsentanter

·        Visitationsudvalget – 2 repræsentanter

·        Besigtigelsesudvalget – 4 repræsentanter

 

 

RESUME

Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) er nedsat i henhold til Lov om Offentligt Sygesikring. SFU indgår overenskomster med de sundhedsfaglige organisationer om de ydelser, der ydes i henhold til loven. I henhold til overenskomsterne er der lokale samarbejdsudvalg, der administrerer overenskomsterne. Samarbejdsudvalgene er paritetisk sammensat med repræsentanter fra de faglige organisationer og Københavns Kommune. Udpegningen gælder for 2006, idet sygesikring er en amtskommunal opgave, der pr. 1. januar 2007 overgår til region Hovedstaden. 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet, at der skal være politisk repræsentation i samarbejdsudvalget for almen praksis, speciallægesamarbejdsudvalget og samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold og embedsmandsrepræsentation i udvalgene på tandlægeområdet.

 

SFU har besluttet, at der skal politisk repræsentation i samarbejdsudvalget vedr. kiropraktik.

 

Der ydes ikke særskilt vederlag for deltagelse i samarbejdsudvalg.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Indledning

Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) er oprettet i henhold til Lov om Offentlig Sygesikring. SFU indgår overenskomster med organisationer af læger m.fl. om sygesikringens ydelser. Overenskomsterne indebærer, at der på lokalt niveau skal nedsættes samarbejdsudvalg for de enkelte overenskomstområder.

 

Samarbejdsudvalgenes opgaver og beføjelser er fastlagt i overenskomsterne. Udvalgene er paritetisk sammensat. Halvdelen af medlemmerne udpeges af de faglige organisationer og halvdelen udpeges af Amtsrådene/Københavns og Frederiksberg Kommuner.

 

På sygesikringsområdet har Københavns Kommune status af amt. Det betyder, at sygesikringsopgaverne pr. 1. januar 2007 overføres til Region Hovedstaden. Der skal derfor kun vælges repræsentanter til samarbejdsudvalgene for 2006.

 

Politisk repræsentation i Samarbejdsudvalgene

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i sit møde den 28. februar 2002 (SOU 415/91 at der skulle være følgende politisk repræsentation i samarbejdsudvalgene:

Samarbejdsudvalget vedr. almen læger - 3 repræsentanter

Speciallægesamarbejdsudvalget - 2 repræsentanter

Samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold - 2 repræsentanter

De øvrige repræsentanter i samarbejdsudvalgene og udvalgene på tandlægeområdet udpeges på embedsmandsniveau.

Borgerrepræsentationen udpegede i sit møde den 28. februar 2002 (BR 96/02) repræsentanter til samarbejdsudvalgene.

 

For samtlige samarbejdsudvalg bortset fra tandlægeområdet varetages sekretariatsbetjeningen af Sundhedsforvaltningens Sygesikringsstab. Tandlægeområdet sekretariatsbetjenes af Sundhedsforvaltningens Voksentandpleje.

 

Vederlag

Der ydes ikke særskilt vederlag til politikere i samarbejdsudvalgene. Deltagelse heri er omfattet af reglerne om vederlag og godtgørelse til politikere i den kommunale styrelseslov. Efter § 16 ydes der som udgangspunkt et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer.

 

Udpegning

Der skal udpeges repræsentanter til følgende samarbejdsudvalg:

1. Landsoverenskomst om almen lægegerning mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

I henhold til Landsoverenskomstens § 5, stk. 2 består samarbejdsudvalget i Københavns Kommune af vedkommende borgmester samt 2 medlemmer af udpeget af borgmesteren, samt 3 medlemmer udpeget af praksisudvalget (den lokale afdeling af PLO). Det vil sige, at sundhedsborgmesteren er født medlem af samarbejdsudvalget.

De nuværende politiske medlemmer af samarbejdsudvalget er Inger Marie Bruun-Vierø, Mona Heiberg og Johannes Nymark.

Det indstilles, at der udpeges 2 repræsentanter fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

2. Overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Foreningen af Speciallæger (FAS)

I henhold til overenskomsten nedsættes der i Københavns Kommune et samarbejdsudvalg for speciallæger. Det kan lokalt aftales, at der er 8 medlemmer af udvalget. Der er i Københavns Kommune aftalt, at Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har 1 repræsentant i udvalget for at sikre koordination til hospitalerne i H:S. Udvalget består derfor af 10 medlemmer. Københavns Kommune udpeger 4 medlemmer, Hovedstadens Sygehusfællesskab udpeger 1 medlem og Københavns Lægeforening udpeger 5 medlemmer.

De nuværende politiske medlemmer af samarbejdsudvalget er Inger Marie Bruun-Vierø og Trine Schaltz.

Det indstilles, at der udpeges 2 repræsentanter fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

samt embedsmandsrepræsentation ved

Vicedirektør Ib Haurum, Sundhedsforvaltningen

Vicekontorchef Frank V. Poulsen, Sundhedsforvaltningen

3. Landsoverenskomster mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Danske Fysioterapeuter (DF) om fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi

I henhold til landsoverenskomstens § 5, består samarbejdsudvalget af 4 eller 6 medlemmer. I Københavns Kommune er det aftalt, at udvalget består af 6 medlemmer, hvoraf Københavns Kommune udpeger 3 medlemmer og den faglige organisation 3 medlemmer.

De nuværende politiske medlemmer af samarbejdsudvalget er Inger Marie Bruun-Vierø og Jens Johansen.

Det indstilles, at udpeges 2 repræsentanter fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

samt embedsmandsrepræsentation ved

Vicekontorchef Frank V. Poulsen, Sundhedsforvaltningen

4. Landsoverenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktorforening om kiropraktiske behandling

I henhold til landsoverenskomstens § 3 skal der nedsættes et fælles samarbejdsudvalg for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Samarbejdsudvalget består af 4 eller 6 medlemmer. Samarbejdsudvalget har 4 medlemmer. Københavns og Frederiksberg Kommuner har hver en repræsentant. Hidtil har kommunernes repræsentanter i samarbejdsudvalget været embedsmænd. En afgørelse fra landssamarbejdsudvalget ultimo 2002 (øverste nationale udvalg over for de lokale samarbejdsudvalg) har fastslået, at det forudsættes, at der er politisk repræsentation i samarbejdsudvalget. Spørgsmålet om politisk repræsentation i samarbejdsudvalget for kiropraktisk behandling har ikke været til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Det indstilles, at der udpeges 1 repræsentant fra Sundheds- og Omsorgudvalget.

5. Overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Dansk Tandlægeforening (DTF) om tandlægehjælp

På tandlægeområdet er der embedsmandsrepræsentation i alle udvalg og nævn.  

5.1 Samarbejdsudvalg

I henhold til overenskomstens § 4, skal der nedsættes et samarbejdsudvalg bestående af 6 medlemmer, hvoraf Københavns Kommune udpeger 3 medlemmer og den faglige organisation 3 medlemmer.

Det indstilles, at der som embedsmandsrepræsentation udpeges

Vicedirektør Ib Haurum

Overtandlæge Børge Hede

Fuldmægtig Hedvig Semajer-Garic

 

5.2. Klagesagsbehandling (Tandlægenævn)

På tandlægeområdet er den faglige behandling af klager fra patienter over tandlæger henlagt til et overenskomstmæssigt klagesystem. Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der behandler klager over alle andre sundhedspersoners faglige virksomhed.  

Der nedsættes i henhold til overenskomsten flg. udvalg i forhold til varetagelsen af klagesagsbehandlingen

Visitationsudvalg, der vurderer om en klage kan antages til behandling.

Besigtigelsesudvalg, der foretager faglig vurdering af de indkomne klager.

Tandlægenævn, der behandler og træffer afgørelser i klagesagerne.

Udvalgenes opgaver og beføjelser er fastlagt i overenskomsten. Udvalgene er paritetisk sammensat.

Til visitationsudvalget udpeger Københavns Kommune 2 medlemmer og den faglige organisation 2 medlemmer.

Til Tandlægenævnet udpeger Københavns Kommune 3 medlemmer og den faglige organisation 3 medlemmer.

Til besigtigelsesudvalget udpeger Københavns Kommune 3 medlemmer og den faglige organisation 3 medlemmer.

 

Det indstilles, at der som embedsmandsrepræsentation udpeges:

Visitationsudvalget:

Vicekontorchef Frank V. Poulsen

Fuldmægtig Karen Nørskov Toke

Tandlægenævnet:

Overtandlæge Børge Hede

Fuldmægtig Hedvig Semajer-Garic

Fuldmægtig Helle Vinther Kristensen

Besigtigelsesudvalget:

Afdelingstandlæge Ruth Jacobsen

Afdelingstandlæge Jette Halken

Socialrådgiver Elisabeth Jacobsen

Kontorfunktionær Linda Robinson

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen.

 

 

BILAG

Ingen.

 

 

Ib Haurum

 

                                     /Frank V. Poulsen

 

 

Til top