Mødedato: 05.12.2005, kl. 17:30

Udpegning af medlemmer til Valby Lokaludvalg

Udpegning af medlemmer til Valby Lokaludvalg

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Kst møde mandag den 5. december 2005

 

 

BR 698/05

Udpegning af medlemmer til Valby Lokaludvalg

Udpegning af medlemmer til Valby Lokaludvalg

 

 

Indstilling om, at hver partigruppe repræsenteret i Borgerrepræsentationen i den kommende valgperiode udpeger et medlem med bopæl i Valby til Valby Lokaludvalg, samt at Overborgmesteren bemyndiges til at modtage navnene.

(Økonomiforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,

at hver partigruppe repræsenteret i Borgerrepræsentationen i den kommende valgperiode udpeger et medlem med bopæl i Valby til Valby Lokaludvalg,

at Overborgmesteren bemyndiges til at modtage navnene

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 13. oktober 2005 (BR 545/05), at der i perioden 2006-2009 etableres lokaludvalg i hele byen i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65 d.

Borgerrepræsentationen besluttede endvidere, at ét af de lokaludvalg, som etableres i 2006, bliver en afløser for det nuværende Valby Lokaludvalg.

I kommissoriet for lokaludvalg fastslås det, at alle partigrupper, som ved valget blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen, hver tildeles en repræsentant.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem fra hver partigruppe repræsenteret i Borgerrepræsentationen i den kommende valgperiode til Valby Lokaludvalg.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede den 13. oktober 2005 (BR 545/05), at der i perioden 2006-2009 etableres lokaludvalg i hele byen i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65 d.

Borgerrepræsentationen besluttede endvidere, at ét af de lokaludvalg, som etableres i 2006, bliver en afløser for det nuværende Valby Lokaludvalg.

I kommissoriet for lokaludvalg fastslås det, at alle partigrupper, som ved valget blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen, hver tildeles en repræsentant.

I kommissoriet for lokaludvalg fastslås det, at medlemmer af et lokaludvalg skal have bopæl i bydelen. Det betyder, at de medlemmer af Valby Lokaludvalg, som udpeges af de politiske partier, skal have bopæl i Valby.

Udover de politisk udpegede medlemmer indstilles op til 15 medlemmer af lokale foreninger, frivillige organisationer samt brugerbestyrelser m.v.

Disse medlemmer indstilles til Borgerrepræsentationen af et repræsentantskab, som fastsættes efter lokale forhold.

I Valby forventes repræsentantskabet at kunne indstille medlemmer til Borgerrepræsentationens endelige godkendelse ultimo februar 2006.

Økonomiforvaltningen indstiller på denne baggrund, at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem fra hver partigruppe repræsenteret i Borgerrepræsentationen i den kommende valgperiode til Valby Lokaludvalg.

Forholdstalsvalg

Borgerrepræsentationens valg af medlemmer til udvalg foretages ved et forholdstalsvalg (d'Hondts metode), jf. lov om kommunernes styrelse § 25, stk. 1.

 

Såfremt der er enighed blandt Borgerrepræsentationens medlemmer kan dette dog fraviges.

 

Udpegning af medlemmer til Valby Lokaludvalg, hvorefter hver partigruppe repræsenteret i Borgerrepræsentationen i den kommende valgperiode tildeles et medlem, forudsætter en fravigelse af bestemmelsen om forholdstalsvalg.

 

Suppleanter

Borgerrepræsentationen skal endvidere den 1. december 2005 og den 15. december 2005 behandle sag om lokaludvalg, herunder forslag til regulativ samt forretningsorden for repræsentantskab.

 

Forudsat at Borgerrepræsentationen godkender denne sag vil Borgerrepræsentationen efterfølgende få forelagt en sag om udpegning af 2 suppleanter for hvert medlem af Valby Lokaludvalg.

 

 

HØRING

-

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

BILAG

-

 

Bjarne Winge

 

/Paul Sax Møller

 

 

Til top