Mødedato: 05.12.2005, kl. 17:30

Valg af 2 medlemmer til bestyrelserne for Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S og Komplementarselskabet Sluseholmen A/S

Valg af 2 medlemmer til bestyrelserne for Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S og Komplementarselskabet Sluseholmen A/S

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Kst møde mandag den 5. december 2005

 

 

BR 695/05

Valg af 2 medlemmer til bestyrelserne for Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S og Komplementarselskabet Sluseholmen A/S

Valg af 2 medlemmer til bestyrelserne for Byggemodningsselskabet Slusehol-men P/S og Komplementarselskabet Sluseholmen A/S

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen genvælger fagdirektør Jens Ole Nielsen, Bygge- og Teknikforvaltningen, og direktør Paul Sax Møller, Økonomiforvaltningen, som medlemmer til bestyrelserne for Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S og Komplementarselskabet Sluseholmen A/S.

                                                                                       (Økonomiforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller forslag om,

at Borgerrepræsentationen genvælger fagdirektør Jens Ole Nielsen, Bygge- og Teknikforvaltningen, og direktør Paul Sax Møller, Økonomiforvaltningen, som medlemmer til bestyrelserne for Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S og Komplementarselskabet Sluseholmen A/S.

 

 

 

 

RESUME

Det indstilles, at Borgerrepræsentationen af de anførte grunde genvælger fagdirektør Jens Ole Nielsen, Bygge- og Teknikforvaltningen, og direktør Paul Sax Møller, Økonomiforvaltningen, som medlemmer til bestyrelserne for de to selskaber, hvis formål er at virke for en omdannelse af Sydhavnen til et nyt byområde gennem køb, byggemodning og videresalg af arealer på Sluseholmen og den øvrige del af Sydhavnen.

 

Bestyrelsesmedlemmerne, som i henhold til den med Københavns Havn A/S indgåede aktionæroverenskomst skal være sammenfaldende for de to selskaber, skal vælges for hele valgperioden.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommune har den 6. august 2003 i samarbejde med Københavns Havn stiftet Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S og Komplementarselskabet Sluseholmen A/S[1] med henblik på at igangsætte omdannelsen af Sydhavnen.

 

I byggemodningsselskabets vedtægter er det anført, at "selskabets formål er i overensstemmelse med gældende lokalplan at medvirke til og især igangsætte en omdannelse af det delvis afviklede havne- og industriområde i Københavns Sydhavn til et nyt byområde med integrerede boliger og erhverv gennem selskabets erhvervelse, byggemodning og videresalg af arealer på Sluseholmen og i den øvrige del af Sydhavnsområdet. "

 

Byggemodningsselskabet er stiftet med en aktiekapital på 20 mio. kr., hvortil kommer den ansvarlige indskudskapital i komplementarselskabet, som er stiftet med en aktiekapital er 0,5 mio. kr. Herudover har kommunen og Københavns Havn A/S hver især ydet byggemodningsselskabet et lån på 40 mio. kr. som ansvarlig lånekapital.

 

Byggemodningsselskabets bestyrelse træffer beslutninger af overvejende forretningsmæssig karakter vedr. videresalg af erhvervede arealer på Sluseholmen og hermed forbundne forhold i relation til infrastruktur, krav til arkitektoniske kvalitet m.v. Der er på nuværende tidspunkt indgået enten (betingede) salgsaftaler eller optionsaftaler vedr. samtlige byggemodningsselskabets arealer, på hvilken baggrund det p.t. forventes, at selskaberne vil blive likvideret indenfor de næste 2-3 år.

 

Det indbyrdes forhold mellem kommunen og Københavns Havn A/S er, som supplement til vedtægterne, reguleret i en aktionæroverenskomst, som forudsætter enstemmighed om væsentlige beslutninger. Hver part udpeger to medlemmer til hver af de to selskabers bestyrelser og forpligter sig af praktiske grunde til hver især at udpege de samme to medlemmer til bestyrelserne. Formanden for begge bestyrelser udpeges/indstilles af Københavns Kommune. Selskabernes daglige ledelse forestås af en direktør.

 

Komplementarselskabet har over for udviklingsselskabet indstillingsret vedr. anvendelse/fordeling af årets overskud/underskud og ansættelse af direktør, ligesom komplementarselskabet har ret til at udpege yderligere medlemmer til udviklingsselskabets bestyrelse, yderligere revisor m.v.

 

De kommunalt valgte medlemmer til de to selskabers bestyrelser skal vælges for hele valgperioden, men vælges (genvælges) formelt på selskabernes årlige generalforsamlinger, som afholdes inden udgangen af maj måned. De kommunalt valgte medlemmer vil, medmindre Borgerrepræsentationen foretager genvalg, af samme grund skulle indtræde i bestyrelserne efter valg på en ekstraordinær generalforsamling i selskaberne inden da.

 

Det indstilles fra Økonomiforvaltningens side, at Borgerrepræsentationen genvælger henholdsvis fagdirektør Jens Ole Nielsen, Bygge- og Teknikforvaltningen, og direktør Paul Sax Møller, Økonomiforvaltningen, som medlemmer til bestyrelserne for de to selskaber. I henhold til selskabernes vedtægter modtager bestyrelsesmedlemmerne ikke honorar for udførelsen af deres hverv.

 

Indstillingen er begrundet i, dels at det er hensigtsmæssigt, at der sikres en kontinuerlig drift af selskaberne i den forventede restlevetid, dels at der fortsat vurderes at være behov for, at idégrundlaget og de overvejelser, som er foretaget både før og efter selskabernes stiftelse, videreføres af kommunens bestyrelsesmedlemmer. Direktør Paul Sax Møller har været formand for bestyrelsen i begge selskaber siden stiftelsen.

 

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

 -

 

Bjarne Winge

/ Hans Simmelkjær

 

 



[1] BR 277/03

Til top