Udpegning af medlemmer og suppleanter til Øresundskomiteen
Udpegning af medlemmer og suppleanter til Øresundskomiteen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Kst møde mandag den 5. december 2005
BR 687/05
Udpegning af medlemmer og suppleanter til Øresundskomiteen
Udpegning af medlemmer og suppleanter til
Øresundskomiteen
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen udpeger to medlemmer og to suppleanter til Øresundskomiteen.
(Økonomiforvaltningen)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen idnstiller
at Borgerrepræsentationen udpeger to medlemmer og to suppleanter til Øresundskomiteen
RESUME
Øresundskomiteen blev stiftet i 1993 af de fem amtskommunale enheder i Hovedstadsregionen, Kristianstad og Malmöhus län, samt Malmø, Helsingborg, Lund og Landskrona. I 1999 blev medlemskredsen udvidet med Storstrøms, Vestsjællands og Bornholms amter. Region Skåne har overtaget de to stiftende läns rolle.
Øresundskomiteen er en politisk platform for lokale og regionale myndigheder, der skal medvirke til at sikre legitimitet og folkelig forankring af integrationsprocessen i Øresundsregionen. Komiteen skal styrke og synliggøre områdets rolle i såvel national som international henseende med det formål at skabe øget vækst i hele regionen, og den skal arbejde for en udvikling af hele Øresundsregionen hen imod en funktionelt integreret region.
Københavns Kommunes repræsentanter har i indeværende valgperiode været overborgmester Lars Engberg (A), suppleant Sven Milthers (F), og Klaus Bondam (B), suppleant Carl Christian Ebbesen (O). Formands- og næstformandspost skifter hvert år mellem regionens danske og svenske side, idet hver side udpeger en repræsentant således, at hvis formanden er svensk, bliver næstformanden dansk og omvendt. Overborgmesteren har traditionelt varetaget de to funktioner på skift med formanden for Region S kåne. I 2006 skal formanden være dansk. De danske repræsentanter indgår i HUR's ØresundsArbejdsGruppe.
Der skal i forbindelse med fordelingen af opgaver som konsekvens af kommunalreformen, hvor amtskommunerne nedlægges pr. 1. januar 2007, tages stilling til, hvordan den fremtidige drift af Øresundskomiteen varetages mest hensigtsmæssigt.
SAGSBESKRIVELSE
-
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-
/