Etablering af flere sikrede pladser på Sønderbro Sikret
Etablering af flere sikrede pladser på Sønderbro Sikret
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 5. december 2002
Nr. 10 BR 640/02. Etablering af flere sikrede pladser på Sønderbro Sikret
Indstilling om, at der etableres 5 nye sikrede pladser på Sønderbro Sikret i henhold til aftale indgået med Socialministeren, samt at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får et internt lån på 7,5 mill. kr. til budget 2003, bevillingen Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.24.1, idet der anvises kassemæssig dækning under Økonomiudvalget på funktion 8.05.3 (kassen) i budget 2003. Lånet tilbagebetales ved regnskabsafslutningen 2002, såfremt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har et samlet mindreforbrug i 2002. Såfremt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke har et samlet mindreforbrug, tilbagebetales lånet ved at reducere udvalgets budgetramme for 2004.
Regnskabsprognosen for 3. kvartal for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget viste et samlet mindreforbrug på det rammebelagte område på 220 mill. kr.
Derudover forudsættes det, at evt. driftsudgifter forbundet med sagen afholdes indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev godkendt.