Ankenævnet for de københavnske huslejenævn
Ankenævnet for de københavnske huslejenævn
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 5. december 2002
BR 636/02
Ankenævnet for de københavnske huslejenævn
Ankenævnet for de københavnske huslejenævn
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen – i overensstemmelse med indstilling fra Lejernes Landsorganisation - beskikker Helene Toxværd som nyt medlem af Ankenævnet for de københavnske huslejenævn i stedet for Niels Busk; beskikkelsen er gældende for perioden 21. december 2002 til 28. februar 2006, dog ikke længere end den nuværende boligreguleringslovs bestemmelser om huslejenævn er gældende.
(Kultur- og Fritidsforvaltningen)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen – i overensstemmelse med indstilling fra Lejernes Landsorganisation - beskikker Helene Toxværd som nyt medlem af Ankenævnet for de københavnske huslejenævn i stedet for Niels Busk; beskikkelsen er gældende for perioden 21. december 2002 til 28. februar 2006, dog ikke længere end den nuværende boligreguleringslovs bestemmelser om huslejenævn er gældende.
RESUME
Nærværende indstilling indeholder forslag om, at Borgerrepræsentationen - efter indstilling fra Lejernes Landsorganisation - beskikker Helene Toxværd som nyt medlem af Ankenævnet for de københavnske huslejenævn i stedet for Niels Busk.
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til boligreguleringslovens § 44 kan huslejenævnenes afgørelser i København af hver af parterne indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand og 4 andre medlemmer, hvoraf de 2 medlemmer skal være bygningskyndige. Formanden beskikkes ifølge loven af by- og boligministeren (nu: socialministeren) efter indstilling fra Borgerrepræsentationen. De øvrige medlemmer beskikkes af Borgerrepræsentationen. Af disse medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger.
Borgerrepræsentationen beskikkede den 30. maj 2002 - i overensstemmelse med indstilling fra Lejernes Landsorganisation - Niels Busk som det ene medlem af Ankenævnet.
Lejerens Landsorganisation har ved skrivelse af 11. november 2002 meddelt, at Niels Busk ønsker at fratræde pr. 21. december 2002. Lejernes Landsorganisation indstiller i stedet for Helene Toxværd, Blommehaven 7, 2500 Valby, som nyt medlem af Ankenævnet.
MILJØVURDERING
Ingen bemærkninger.
ØKONOMI
Ingen bemærkninger.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger.
HØRING
Ingen bemærkninger
BILAG
Ingen
Carsten Haurum
/Preben Rohde