Kommunikationsrapport vedr. etniske minoriteter

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 5. december 2002

Kommunikationsrapport vedr. etniske minoriteter

Indstilling om, at rapporten om kommunikation med etniske minoriteter i Københavns Kommune oversendes til Økonomiforvaltningen med henblik på, at rapporten kan indgå i arbejdet med revision af kommunens kommunikationspolitik.

Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at rapporten om kommunikation med etniske minoriteter i Københavns Kommune oversendes til Økonomiforvaltningen med henblik på, at rapporten kan indgå i arbejdet med revision af kommunens kommunikationspolitik.

Indstillingen blev godkendt.

Anbefalet.

O, C og V tog forbehold. C og V ønskede tilført protokollen, at "forbeholdet er taget, fordi de økonomiske konsekvenser ikke er belyst".

A ønskede tilført protokollen, at "der ikke forventes andre økonomiske konsekvenser end de medarbejdertimer, som medgår til projektet".

Borgerrepræsentationen vedtog i juni 2000 en integrationspolitik for Københavns Kommune, hvor der blev fastsat fem indsatsområder, bl.a. "kommunikation." Følgegruppen vedrørende integration, som er forankret under Det Rådgivende Integrationsudvalg, følger i henhold til sit kommissorium arbejdet på integrationsområdet. I forbindelse hermed har følgegruppen konstateret, at der er et behov for en øget koordinering forvaltningerne imellem på indsatsområdet "kommunikation."

På den baggrund nedsatte følgegruppen i efteråret 2001 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskellige forvaltninger, som skulle undersøge hvor i forvaltningerne, der var et konkret kommunikationsbehov eller kommunikationsproblem i forhold til borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden skulle arbejdsgruppen komme med anbefalinger til hvorledes kommunikationsproblemerne kan afhjælpes. Arbejdsgruppen skulle tillige afklare behovet for tolkebistand, herunder også kvalifikationskrav.

Arbejdsgruppen afsluttede i marts 2002 sit arbejde med en rapport vedrørende kommunikation med etniske minoriteter i Københavns Kommune. Der opstilles heri forskellige anbefalinger for det fremtidige arbejde indenfor dette område.

Der peges bl.a. på, at der bør udarbejdes og implementeres en politik for "kommunikation med indvandrere og flygtninge".

Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at rapporten om kommunikation med etniske minoriteter indgår som inspiration i arbejdet med revision af kommunikationspolitikken, som netop er gået i gang. Information og Kommunikation er tovholder for revisionen, som inddrager repræsentanter fra alle forvaltninger.

I tilknytning til revision af kommunikationspolitikken udvikles mål og visioner, samt strategier for kommunens kommunikation, som skal sikre decentral implementering herunder også af kommunikationen med etniske minoriteter.

Ved at inddrage rapporten i arbejdet med revision af kommunikationspolitikken vil forankringen således ligge i Information og Kommunikation for så vidt angår den del af arbejdet, der knytter sig til kommunikationspolitik og opfølgning på indsatsområderne. Anbefalinger, som knytter sig til den konkrete opgaveløsning (dvs. implementering af strategier), forankres decentralt, der hvor behovet og ekspertisen findes.

Borgerrepræsentationen vedtog i juni 2000 en integrationspolitik for Københavns Kommune, hvor "børns liv og fremtid" - senere ændret til "børns og unges liv og fremtid" – "beskæftigelse", "kommunikation", "frivilligt engagement" og "boligsocial indsats" blev udpeget som særlige indsatsområder.

Følgegruppen vedrørende integration, der er forankret under Det Rådgivende Integrationsudvalg, følger løbende udviklingen på integrationsområdet i kommunen. Gennem sit arbejde har følgegruppen konstateret, at der er et behov for en øget koordinering mellem forvaltningerne indenfor indsatsområdet "kommunikation".

Emnet blev drøftet af flere omgange i følgegruppen hvor en repræsentant fra "Information og Kommunikation" i Økonomiforvaltningen også deltog. Her blev det foreslået, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle fremkomme med et konkret oplæg. Dette oplæg kunne så bane vejen for udarbejdelse af en mere målrettet strategi vedrørende sprog- og medievalg indenfor rammerne af kommunens overordnede kommunikationspolitik.

Arbejdsgruppen arbejdede udfra følgende kommissorium:

1. Undersøge hvor der i de enkelte forvaltninger er et konkret kommunikationsbehov eller kommunikationsproblem i forhold til borgere med anden etnisk baggrund end dansk og undersøge hvilke kommunikationsmidler, der p.t. anvendes, samt indhente idéer til hvordan kommunikationsproblemerne kan afhjælpes.
2. Komme med anbefalinger til i hvilken udstrækning og til hvilke formål, der bør anvendes tolk, herunder også hvilke kvalifikationskrav, der skal stilles til tolke, der anvendes af kommunen. Der skal tillige redegøres for lovmæssige krav samt forvaltningsmæssige politikker på området og gives bud på anbefalingernes konsekvenser for kommunens tolkebehov.
3. Afklare om en fælles opgaveløsning f.eks. i Tolkeformidlingens regi er en mulighed. Anbefalingerne fra kommissoriets punkt 2 og evt. en øget efterspørgsel taget i betragtning.
4. Overveje økonomiske konsekvenser for eventuelle forslag.

Arbejdsgruppens opgave afsluttedes med aflevering af en rapport i slutningen af marts 2002.

I rapporten er der opstillet forskellige anbefalinger, som skal bruges i arbejdet med en fælles kommunikationsstrategi for hele kommunen.

Der peges bl.a. på, at der overordnet set bør udarbejdes og implementeres en politik for "kommunikation med indvandrere og flygtninge". Hertil opstilles der så forskellige indholdsmæssige forslag, som kan indgå i arbejdet hermed.

Her peges der bl.a. på;

• at der bør informeres om kommunikation med flygtninge og indvandrere
• at medarbejdere, der ofte har kontakt med denne persongruppe bør tilbydes kurser i interkulturel kommunikation
• at medarbejdere, der ofte anvender tolk, bør tilbydes kurser i brug af tolk
• at skøn fra en borger eller medarbejder om at det er nødvendigt at anvende en tolk, skal imødekommes. Børn må aldrig anvendes som tolke.
• at der bør oprettes en åben oversættelsesrådgivning
• at der kun må anvendes uddannede eller testede tolke
• at Københavns Kommune bør gøre det nationale niveau opmærksom på, at uddannelse af kvalificerede tolke på minoritetssprog bør opprioriteres
• at der indenfor det kommunale system bør udvikles modeller for hvordan kontanthjælpsmodtagere/revalidender kan blive opkvalificeret/uddannet til tolke
• at tolkeformidlingen/tolketelefonen bør være et tilbud til alle kommunens forvaltninger
• at den kommunale kapacitet til oversættelse til og fra fremmedsprog bør udvides
• at tolkeformidlingen under forudsætning af, at alle forvaltninger får adgang til servicen, bør finansieres via en fordelingsnøgle forvaltningerne imellem. Den enkelte forvaltning bør finansiere tolkeudgifter i henhold til eget forbrug

Arbejdsgruppen bag rapporten anbefaler en række initiativer, hvoraf nogle omhandler overordnet tværgående informationsvirksomhed, mens andre anbefalinger knytter sig mere til den konkrete opgaveløsning i de enkelte forvaltninger.

Information og Kommunikation i Økonomiforvaltningen, som varetager kommunens tværgående informationsaktiviteter, er netop gået i gang med at revidere kommunikationspolitikken i samarbejde med de øvrige seks forvaltninger, og det er derfor oplagt at inddrage arbejdsgruppens anbefalinger i arbejdet.

Målet med revisionen af kommunikationspolitikken er at skabe nogle gode rammer, som giver mulighed for at arbejde med kommunikation decentralt, så man bedst tilgodeser brugernes behov.

I første omgang arbejdes med revision af politikken, samt at udvikle mål og visioner indenfor udvalgte kommunikationsområder. Dernæst skal der udvikles strategier, som sikrer implementering af mål og visioner. Strategierne kan udvikles centralt eller decentralt afhængigt af forvaltningernes opgaver, ekspertise og nuværende niveau på området.

Opfølgning på strategierne – i form af tilbagemeldinger fra forvaltningerne – skal give grundlag for videndeling på kommunikationsområderne. Samtidigt skal tilbagemeldingerne indgå i den fortsatte udvikling af kommunikationen i Københavns Kommune.

Ved at inddrage rapporten i arbejdet med revision af kommunikationspolitikken vil forankringen således ligge i Information og Kommunikation for så vidt angår den del af arbejdet, der knytter sig til kommunikationspolitik og opfølgning på indsatsområderne. Mens anbefalinger, som knytter sig til den konkrete opgaveløsning (dvs. implementering af strategien) forankres decentralt, der hvor behovet og ekspertisen findes.

Det Rådgivende Integrationsudvalgs sekretariat vil efter behandlingen i Borgerrepræsentationen informere forvaltningerne om udfaldet af sagen, såfremt indstillingen godkendes, med henblik på den opgaveløsning, der skal foregår i de enkelte forvaltninger.

Der henvises her til rapportens afsnit 8 om anbefalingernes økonomiske konsekvenser.

Sagen sendes til høring i Integrationsrådet.

• Rapporten "Kommunikation med etniske minoriteter i Københavns Kommune"
• Høringssvar fra Integrationsrådet med tilhørende bilag

Hans Simmelkjær