Valg til Boligkommissionen
Valg til Boligkommissionen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 5. december 2002
BR 624/02
Valg til Boligkommissionen
Valg til Boligkommissionen
Indstilling om, at Embedslæge Anne Fabricius vælges som lægefagligt medlem af Boligkommissionen, at embedslæge Kristine Holk vælges som suppleant for det lægefaglige medlem af Boligkommissionen, at formand Helene Toxværd vælges som de større lejerforeningers medlem af Boligkommissionen, samt at der vælges en suppleant for de almene boligselskabers medlem af Boligkommissionen.
(Bygge- og Teknikforvaltningen)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen godkender
at Embedslæge Anne Fabricius vælges som lægefagligt medlem af Boligkommissionen, samt at embedslæge Kristine Holk vælges som suppleant for det lægefaglige medlem af Boligkommissionen
at formand Helene Toxværd vælges som de større lejerforeningers medlem af Boligkommissionen
at der vælges en suppleant for de almene boligselskabers medlem af Boligkommissionen
RESUME
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationens godkendelse, at embedslæge Anne Fabricius vælges som lægefagligt medlem af Boligkommissionen i stedet for stadslæge Claus Lundstedt, og at embedslæge Kristine Holk i denne forbindelse vælges som suppleant for det lægefaglige medlem i stedet for embedslæge Anne Fabricius. Endvidere indstilles det, at ny formand for Lejernes LO Helene Toxværd vælges som de større lejerforeningers medlem af Boligkommissionen i stedet for afgående formand for Lejernes LO Niels Busk. Afsluttende indstilles, at der vælges en ny suppleant for de almene boligselskabers medlem af Boligkommissionen i stedet for Helge Bacher.
SAGSBESKRIVELSE
I mødet den 28. februar 2002 godkendte Borgerrepræsentationen en indstilling fra Valgudvalget om valg af medlemmer og suppleanter til Boligkommissionen for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005.
Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner har oplyst, at Stadslæge Claus Lundstedt er udtrådt som medlem af Boligkommissionen, hvorfor der skal vælges et nyt lægefagligt medlem af Boligkommissionen.
I brev af 23. oktober 2002 foreslår Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner, at embedslæge Anne Fabricius indtræder som medlem af Boligkommissionen i stedet for Claus Lundstedt, samt at embedslæge Kristine Holk indtræder som suppleant i stedet for Anne Fabricius.
Formand for Lejernes LO Niels Busk udtræder som medlem af Boligkommissionen med udgangen af indeværende år, hvorfor der skal vælges en ny repræsentant for de større lejeforeninger til medlem af Boligkommissionen. Lejernes LO indstiller i brev af 7. november 2002 formand Helene Toxværd, som ny repræsentant for de større lejerforeninger i Boligkommissionen.
Andelsboligforeningen Vibo har oplyst, at direktør Helge Bacher er fratrådt som suppleant for de almene boligselskabers repræsentant i Boligkommissionen. Der skal således vælges en ny suppleant.
Navnet på den person, Boligselskabernes Landsforeninger indstiller som ny suppleant for de almene boligselskabers repræsentant i Boligkommissionen, vil foreligge forud for behandlingen i Borgerrepræsentationen.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
I henhold til kapitel VIII i lov om byfornyelse og boligforbedring består Boligkommissionen af 1 formand og 2 medlemmer, der alle skal være medlemmer af Borgerrepræsentationen. De øvrige medlemmer, der ikke må være medlem af Borgerpræsentationen er:
1 medlem, der er læge
1 medlem, der har brandmæssigt kendskab
1 medlem, der er bygningssagkyndig
1 medlem, der har bestået juridisk kandidat eksamen
1 medlem efter indstilling fra de større grundejerforeninger i kommunen
1 medlem efter indstilling af de større lejerforeninger i kommunen
Ved behandling af sager om ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, erstattes det efter indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af et medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende boligselskaber i kommunen. Endvidere erstattes det efter indstilling af lejerforeninger valgte medlem af et medlem, der vælges efter indstilling fra afdelingsbestyrelser i de almennyttige boligselskaber i kommunen.
Samtidig med valget af formand og øvrige medlemmer skal og øvrige medlemmer skal der vælges en suppleant for formanden og hvert af de øvrige medlemmer.
Økonomi
Der ydes ikke vederlag til medlemmerne af Boligkommissionen
Miljøvurdering
-
Jens Jacobsen