Godkendelse af dagsordenen
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. oktober 2017
Fraværende med afbud:
Lise Thorsen, A, (arbejde).
Mia Nyegaard, B, (arbejde).
Ayfer Baykal, F, (arbejde).
Niels E. Bjerrum, A, (ferie).
Kasper Heumann Kristensen, løsgænger, (arbejde)
Borgmester Carl Christian Ebbesen, O, ankom kl. 16.02 under behandlingen af punkt 4-7.
Anne Mette Omø Carlsen, Ø, ankom kl. 16.04 under behandlingen af punkt 4-7.
Simon Strange, A, ankom kl. 16.05 under behandlingen af punkt 4-7.
Ikram Sarwar, B, ankom kl. 17.00 under behandlingen af punkt 4-7.
Stedfortræder:
Der forelå anmodning fra Socialdemokratiet om, at Mathilde Illum Aastrøm (A) i henhold til § 15, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse (2. behandling af budget) blev indkaldt som stedfortræder for Lise Thorsen (A).
Der forelå anmodning fra Socialdemokratiet om, at Lisbeth Ritter (A) i henhold til § 15, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse (2. behandling af budget) blev indkaldt som stedfortræder for Niels E. Bjerrum (A).
Der forelå anmodning fra Radikale Venstre om, at Mikkel Saarbo (B) i henhold til § 15, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse (2. behandling af budget) blev indkaldt som stedfortræder for Mia Nyegaard (B).
Der forelå anmodning fra Socialistisk Folkeparti om, at Bjarne P. Nielsen (F) i henhold til § 15, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse (2. behandling af budget) blev indkaldt som stedfortræder for Ayfer Baykal (F).
Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortrædere var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortrædere.
Dagsordenen:
Der blev torsdag den 5. oktober 2017 udsendt 1 sag til behandling uden for dagsorden vedrørende rokering i udvalg.
Sagen uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 1, ”Godkendelse af dagsordenen”.
Følgende sager blev behandlet under ét, da de alle vedrører 2.behandling af budgetforslag for 2018:
Kirkeligning 2018 (2017-0221706)
Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering (2017-0290272)
Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2018 (TÆF) (2017-0301994)
Anden behandling af budgetforslag 2018 og overslagsårene 2019-2021 (augustindstillingen) (2017-0249349)
I forhold til Borgerrepræsentationens 2. behandling af budgetforslag for 2018 besluttede Borgerrepræsentationen at Susan Hedlund (A) var inhabil i forhold til behandlingen af ændringsforslag nr. 147.
Susan Hedlund (A) ville derfor forlade salen, hvis Borgerrepræsentationen ønskede en drøftelse af tildeling af midler til ’Lokalt forankret beskæftigelsesindsats’ (Æ147).
Dagsordenen blev herefter godkendt.
Mødet sluttede kl. 19.44.