Bortfald om udarbejdelse af tillæg til lokalplan Østamager III

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 5. september 2002

Bortfald om udarbejdelse at tillæg til lokalplan Østamager III

Indstilling om, at det tages til efterretning, at der ikke i planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, er hjemmel til at optage bestemmelser i lokalplaner om tilslutning til Københavns Energis forsyning med bygas som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, og at der ikke udarbejdes tillæg til lokalplan nr. 346 "Østamager III" vedrørende tilslutningspligt til bygasnettet.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Anbefalet.

Mikkel Warming (Ø) tog forbehold.

Med Borgerrepræsentationens vedtagelse den 1. marts 2001 af den reviderede udgave af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" blev det bl.a. besluttet, at de heri indeholdte minimumskrav skulle optages i lokalplaner i det omfang, planloven giver hjemmel hertil.

På denne baggrund er der efterfølgende optaget bestemmelser i 10 lokalplaner om, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet bygasnettet. Tilsvarende bestemmelse er optaget i 6 lokalplanforslag, som endnu ikke endeligt er vedtaget af Borgerrepræsentationen.

Den 6. december 2001 blev det i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan nr. 346 "Østamager III" besluttet, at der skulle udarbejdes et tillæg til lokalplanen, som indeholder bestemmelse om tilslutning til bygasnettet.

Foranlediget af tvivl om rækkeviden af tilslutningspligten anmodede forvaltningen Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, om en udtalelse herom. Ministeriet har svaret, at man ikke finder, at der i planloven er hjemmel til i lokalplaner at stille krav om tilslutning til bygasnettet.

På denne baggrund foreslår forvaltningen, at det tages til efterretning, at der ikke i planloven er hjemmel til at optage bestemmelser i lokalplaner om tilslutning til bygasnettet, og at der som konsekvens heraf ikke udarbejdes tillæg til lokalplan nr. 346.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse i mødet den 1. marts 2001 (BR 28/01) af den reviderede udgave af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" blev det bl.a. besluttet, at der som minimumskrav ved byfornyelse skal ske en bevaring og/eller renovering af gasinstallationer, og at alle lejligheder indrettes til at anvende gas til madlavning. Desuden skal nyt støttet byggeri tilsluttes bygas, hvis ejendommen ligger inden for eller op til forsyningsområdet. Samtidig blev det besluttet, at de i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" nævnte minimumskrav optages som bestemmelser i lokalplaner i det omfang, planloven giver hjemmel hertil.

På denne baggrund er der efterfølgende - med henvisning til § 15, stk. 2, nr. 11, i planloven, der indeholder bestemmelse om, at der i lokalplaner kan optages bestemmelser om "tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse" - optaget bestemmelser i lokalplaner om, at bebyggelsen ikke må tages i brug, før bebyggelsen efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning er tilsluttet Københavns Energis forsyning med bygas. Bestemmelsen er i dag indeholdt i 10 lokalplaner (nr. 339 "Rødkilde Skole", nr. 341 "Det Centrale Valby", nr. 343 "Ballumgade Nord", nr. 344 "Nørregade", nr. 349 "Kommunehospitalet", nr. 350 "Store Tuborghjemmet", nr. 351 "Universitetsparken", nr. 352 "Vingårdsstræde", nr. 353 "Israels Plads Nord" og nr. 354 "Vanløse Center"), ligesom bestemmelsen er optaget i 6 lokalplanforslag, som endnu ikke er endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen ("Bispebjerg Bakke", "Lundehusskolen", "Esplanaden", Ålandsgade-karreerne", Ragnhildgade Nord" og tillæg 2 til lokalplan nr. 76 "Titangade").

På mødet den 6. december 2001 (BR 598/01) besluttedes det i forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af lokalplan nr. 346 "Østamager III" for arealer nord og syd for Øresundsvej mellem Amager Strandvej og Strandlodsvej/Palermovej, der ikke indeholder bestemmelse om tilslutning til bygasnettet, at der skulle udarbejdes et tillæg til lokalplanen med henblik på også i dette lokalplanområde at kunne stille krav om tilslutning til bygasnettet.

I forbindelse med arbejdet med dette lokalplantillæg blev der i forvaltningen rejst tvivl om, i hvilken udstrækning et tilslutningskrav i en lokalplan kunne gøres gældende over for en bygherre. Planloven giver i § 15, stk. 2, nr. 11, alene mulighed for at stille krav om tilslutning til et fællesanlæg, men den pålægger ikke pligt til at aftage den pågældende ydelse, ligesom lokalplaner som udgangspunkt ikke kan regulere den indvendige udformning af en bebyggelse.

På denne baggrund rettede forvaltningen henvendelse til Landsplanafdelingen i Miljøministeriet med anmodning om en vejledende udtalelse om spørgsmålet.

Miljøministeriet har i vedlagte brev af 20. marts 2002 udtalt, at man er af den opfattelse, at der ikke er hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, til at stille krav om tilslutning til Københavns Energis bygasnet.

Ministeriet anfører, at levering af bygas til madlavning må betragtes som en individuel forsyningsform ligesom levering af el, og at der således ikke ved tilslutning til bygasnettet er tale om tilslutning til et fællesanlæg. Der peges i denne forbindelse på, at den daværende Planstyrelse i 1983 traf beslutning om, at der ikke i kommuneplanloven, der var gældende på daværende tidspunkt, og som på dette område indeholdt tilsvarende bestemmelser som planloven, var hjemmel til at stille krav om, at en bebyggelse skulle opvarmes ved el, og at afgørelsen er omtalt i Bendt Andersens og Ole Christiansens kommenterede kommuneplanlov.

Vedrørende planlovens mulighed for at stille krav om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg henvises til, at kollektive varmeforsyningsanlæg er defineret i varmeforsyningsloven, og at denne lov tillige omfatter distributionsnettet til fremføring af naturgas, hvorfor ministeriet i sin vejledning om planloven har omtalt, at opvarmning med naturgas er omfattet af reglerne om kollektiv varmeforsyning, selv om distributionsnettet for naturgas ikke har nogen lighed med de fællesanlæg, der er beskrevet i bemærkningerne til forslaget til (kommune)planloven.

Ministeriet er enig i, at en øget anvendelse af bygas til madlavning formentlig kan reducere behovet for produktion af el og dermed reducere miljøbelastningen, men det er ministeriets vurdering, at en tilslutningspligt til bygassen må kræve en direkte lovhjemmel og ikke kan gennemføres ved en udvidet fortolkning af § 15, stk. 2, nr. 11, i planloven.

Ministeriets udtalelse er vejledende, og der er således ikke tale om en afgørelse, der kan indbringes for Naturklagenævnet, hvorfor kommunen ikke har mulighed for at forelægge spørgsmålet for nævnet. Naturklagenævnet vil først i forbindelse med en klage i en konkret sag kunne træffe afgørelse om spørgsmålet, og nævnet vil i denne forbindelse ikke være bundet af ministeriets holdning.

På baggrund af Miljøministeriets vurdering kan forvaltningen ikke anbefale, at der i lokalplaner optages bestemmelser om tilslutning til Københavns Energis forsyning med bygas.

Det skal som konsekvens heraf foreslås, at der ikke udarbejdes tillæg til lokalplan nr. 346 "Østamager III", som stiller krav om tilslutning til bygasnettet, ligesom det skal foreslås, at bestemmelse herom udtages i forbindelse med endelig vedtagelse af de nævnte 6 lokalplanforslag. For så vidt angår de allerede vedtagne 10 lokalplaner må bestemmelsen om tilslutning til bygasnettet betragtes som ulovhjemlet, hvorfor den ikke kan gøres gældende i forbindelse med kommende byggesagsbehandling med hjemmel i lokalplanen.

Idet det lægges til grund, at der ikke i planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, er hjemmel til i lokalplaner at stille krav om tilslutning til Københavns Energis forsyning med bygas, og at bestemmelser herom i lokalplaner således vil være ugyldige, vil en tiltrædelse af indstillingen ikke have miljømæssige konsekvenser.

Bygge- og Teknikforvaltningen har forelagt indstillingsudkastet for Miljø- og Forsyningsforvaltningen, der i brev af 2. august 2002 har tilkendegivet, at man må tage Miljøministeriets vurdering til efterretning, selv om Miljø- og Forsyningsforvaltningen ikke umiddelbart deler Miljøministeriets vurdering, som den fremgår af brev af 20. marts 2002 – at bygas til proces (madlavning) ikke er et "fællesanlæg" i planlovens forstand, men at man på den korte tid ikke har haft mulighed for at vurdere sagen nærmere.

Forvaltningen anfører, at der ikke er tvivl om, at det ville være en fordel for gasforsyningen, hvis kravet om gas fortsat kunne medtages i lokalplaner, så der opnås ens regler for alt nybyggeri, og bygassen bliver fremmet, idet bygassen er mere miljørigtig end el, da CO₂-belastningen og dermed bidrag til drivhuseffekten kun er halvdelen sammenlignet med el.

Det anføres videre, at når gaskravene ikke længere medtages i nye lokalplaner, vil det blive mere usikkert for Københavns Energi at etablere gasforsyning i områder uden eksisterende ledningsanlæg, da der ikke opnås sikkerhed for en vis indtjening i et nyt område. Med krav om tilslutning til gasnettet ville der være mulighed for at pålægge en ejendom at få indlagt et gasstik og betale eventuelle årlige afgifter (en sådan fast afgift indgår ikke pt i takststrukturen). Det anføres endeligt, at der ifølge en "Foreløbig oversigt over boligprojekter og byggemuligheder i Københavns Kommune" i "store områder" i alt er forudsat 20.500 boliger, heraf knapt 5.000 i perioden 2002-2006. Regnes med, at omkring halvdelen er private, drejer det sig om ca. 10.000 boliger, som ikke vil være omfattet af gaskravet. Hertil kommer restauranter, kantiner, vaskerier m.v.

Brev af 20. marts 2002 fra Miljøministeriet, Landsplanafdelingen.

Udtalelse af 2. august 2002 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Jens Ole Nielsen