Mødedato: 05.02.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. februar 2015

Fraværende med afbud:

Borgmester Carl Christian Ebbesen, O, (tjenesterejse).

Borgmester Pia Allerslev, A, (ferie).

Borgmester Ninna Thomsen, F, (ferie).

Anne Mette Omø Carlsen, Ø, (sygdom).

Cecilia Lonning Skovgaard, V, (sygdom).

Sisse Marie Welling, F, ankom kl. 17.31 under dagsordenspunkt 1.

Simon Strange, A, ankom kl. 17.31 under dagsordenspunkt 1.

Anne Marie Geisler Andersen, B, ankom kl. 17.33 under dagsordenspunkt 2.

Caroline Stage Olsen, V, ankom kl. 17.33 under dagsordenspunkt 2.

Leslie Arentoft, V, ankom kl. 17.33 under dagsordenspunkt 2.

Rune Dybvad Simonsen, A, ankom kl. 17.33 under dagsordenspunkt 2.

Rasmus Jarlov, C, ankom kl. 17.36 under dagsordenspunkt 4.

 

Stedfortræder:

Der forelå anmodning fra Enhedslisten om, at Jens Kjær Christensen (Ø) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Anne Mette Omø Carlsen.

Der forelå anmodning fra Venstre om, at Leslie Arentoft (V) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Cecilia Lonning Skovgaard.

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortrædere var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortrædere.

Dagsordenen:

Der blev torsdag den 5. februar 2015 udsendt en sag til behandling uden for dagsorden vedrørende rokering i udvalg.

Sagen uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter den udsendte dagsordens punkt 5.

Efter ønske fra Økonomiforvaltningen blev det besluttet at udsætte behandlingen af dagsordenspunkt 9 (Salg af ejendom – De Handelserejsendes Plejehjem beliggende Langkildevej 5-7, 2650 Hvidovre).

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Mødet sluttede kl. 17.39.


Til top