Dagsorden for Borgerrepræsentationens møde den 28. oktober 1999

Dagsorden for Borgerrepræsentationens møde den 28. oktober 1999 ./. Nr. 1 418/99[#418]. Indstilling om udtalelse til H:S om redegørelse vedrørende specialeplanlægning mellem H:S og Københavns Amt indenfor lungemedicin, neurokirurgi og øjenkirurgi. (Sundheds- og Omsorgsudvalget) ./. Nr. 2 437/99[#437]. Indstilling om at Borgerrepræsentationen ved tillægsbevilling reducerer Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 1999 på 9 mill. kr. fordelt med 5 mill. kr. på konto 5.32.1 og 4,0 mill. kr. på konto 5.32.3, da bgrundlaget for Borgerrepræsentationens tiltrædelse af BR 236/99 om overførsel fra 1998 til 1999 ikke længere er til stede. (Sundheds- og Omsorgsudvalget) ./. Nr. 3 423/99[#423]. Indstilling om omlægning af realkreditlån i ejendommen Langkildevej 5, Avedøre, 2650 Hvidovre, Danske Handelsrejsendes Plejehjem. (Sundheds- og Omsorgsudvalget) ./. Nr. 4 433/99[#433]. Indstilling om godkendelse af skitseprojekt til indretning af 29 boliger til psykisk udviklingshæmmede i ejendommen, Thomas Laubsgade 4 – 8, om bemyndigelse til Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte til projektet i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. i form af garanti for realkreditlån under forbehold for By- og Boligministeriets godkendelse, samt om at der til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gives en kapitalbevilling på i alt 7.131.000 kr. til finansiering af kommunens andel på 14% af anlægsudgiften til boligerne (3.251.200 kr.), køb af service-arealet (3.620.000 kr.) og supplerende montering af servicearealet og flytning (260.000 kr.). (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 5 413/99[#413]. Indstilling om udpegning af beskæftigelseschef Anders Winge til medlem af bestyrelsen for AMU-Center København, Specialarbejderskolen. (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) ./. Nr. 6 412/99[#412]. Indstilling om valg af et medlem og en suppleant til bestyrelsen for Københavns Pædagogseminarium. (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) ./. Nr. 7 387/99[#387]. Indstilling om udpegning af medlemmer til Integrationsrådet, samt godkendelse af, at udkast til forretningsorden til Integrationsrådet sendes til høring i Integrationsrådet, og at der til rådets medlemmer ydes diæter og befordringsgodtgørelse, jf § 16 a i lov om kommunernes styrelse. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 8 432/99[#432]. Indstilling om tillægsbevilling til budget 1999 finansieret via DUT-midler (det udvidede totalbalanceprincip) til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 9 409/99[#409]. Indstilling om offentliggørelse af et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen, begrænset af Sylviavej 6-26, Horsekildevej 16-20 og Blankavej 1-9 og 15-23, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt, samt at der i forbindelse hermed fastsættes en indsigelsesfrist på 8 uger. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 10 407/99[#407]. Indstilling om endelig vedtagelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Fanøgade, Nygårdsvej, Romsøgade og Musholmgade. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 11 441/99[#441]. Indstilling om endelig vedtagelse af forslag til byfornyelsesbeslutnng om fælles gårdanlæg i karreen Marstalsgade, Hobrogade, Gammel Kalkbrænderivej og Silkeborggade. (Bygge- og Teknikudvalget) /. Nr. 12 442/99[#442]. Indstilling om endelig vedtagelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Ægirsgade, Dagmarsgade, Baldersgade og Mimersgade. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 13 443/99[#443]. Indstilling om endelig vedtagelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Cumberlandsgade, Prags Boulevard, Tjørnerækken og Holmbladsgade. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 14 408/99[#408]. Indstilling om etablering af vejadgang fra Rymarksvej, samt om gennemførelse af ekspropriationer i forbindelse hermed. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 15 411/99[#411]. Indstilling om, at Ulla Kristensen, Kommunernes Landsforening indstilles til medlem af Kort- og Geodatarådet for Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, samt at fuldmægtig Michael Ridner, Kommunernes Landsforening indstilles som ligestillingsalternativ for perioden 1. maj 1999 til 30. april 2003. (Bygge- og Teknikforvaltningen) ./. Nr. 16 419/99[#419]. Indstilling om etablering af hastighedsdæmpende og trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger på Valby Langgade - på strækningen fra Annexstræde til Nakskovvej, samt om kapitalbevilling til projektet på i alt 0,6 mill. kr. på konto 2.22.3 (vejanlæg) finansieret af det afsatte rådighedsbeløb. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 17 426/99[#426]. Indstilling om udtalelse til Indenrigsministeriet i anledning af borgerrepræsentant Peter Skaarups henvendelse til Indenrigsministeriet om Københavns Kommunes salg af Sankt Hans Gade 25 på Nørrebro. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 18 428/99[#428]. Indstilling om, at redegørelse om indgåelse af kontrakt med Told- og Skattestyrelsen om ligningen af store selskaber for perioden 1. oktober 1998 og indtil den 31. december 2001 tages til efterretning. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 19 429/99[#429]. Indstilling om, at orientering om vurderingsplaner m.v. for perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 tages til efterretning. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 20 430/99[#430]. Indstilling om godkendelse af ændring af tjenestemandsvedtægten og pensionsvedtægten. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 21 438/99[#438]. Indstilling om tillægsbevilling til Økonomiudvalgets budget 1999 og 2000 på 700.000 kr. i hvert af årene til dækning af salær for finansiel samt juridisk rådgivning i forbindelse med kommunens låneoptagelse samt porteføljepleje. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 22 440/99[#440]. Indstilling om redegørelse om Hovedstadens Udviklingsråd. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 23 410/99[#410]. Indstilling om godkendelse af 1998-regnskabet for Køge Bugt Strandpark, samt om godkendelse af budgettet for år 2000 og af Københavns Kommunes bidrag i år 2000 til Køge Bugt Strandpark I/S. (Kultur- og Fritidsudvalget) ./. Nr. 24 431/99[#431]. Indstilling om at der i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1177 af 23. december 1994 om kommunal momsudligning for Københavns Kommune i forbindelse med ejendomsselskabet TOR I/S mellem staten og Københavns Kommune foretages tilbagebetaling af refunderet købsmoms, samt at der gives en tillægsbevilling til Økonomiudvalgets budget 1999, konto 8.87.7 (Udligning af moms) på 45.060.007,78 kr. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (kassen) i 1999. (Kultur- og Fritidsudvalget) ./. Nr. 25 436/99[#436]. Indstilling om, at ejendommen Jagtvej 69 (Ungdomshuset) søges afhændet gennem et offentligt udbud foranlediget af, at "Fonden til fremme af blivende økologisk balance" har afgivet tilbud om at købe ejendommen Jagtvej 69. (Kultur- og Fritidsudvalget) ./. Nr. 26 445/99[#445]. Indstilling om, at der indstilles 6 personer - 3 kvinder og 3 mænd - til brug for justitsministerens udpegning af medlemmer og suppleanter i Politiklagenævnet. (Kultur- og Fritidsforvaltningen) ./. Nr. 27 447/99[#447]. Indstilling om godkendelse af budgetforslaget for I/S Bellevue Strandpark for år 2000, samt at Københavns Kommunes bidrag i år 2000 til I/S Bellevue Strandpark udgør 180.000 kr. (Kultur- og Fritidsudvalget) ./. Nr. 28 448/99[#448]. Indstilling om, at alle dieselkøretøjer, der anvendes af og for Københavns Kommune, pr. 1. januar 2000 kun anvender svovlfattig dieselolie som brændstof, at alle de dieselkøretøjer, som Københavns Kommune indkøber efter den 1. januar 2000, skal være forsynet med partikelfiltre og katalysatorer, at alle dieselkøretøjer, der anvendes af og for Københavns Kommune, hvor det er miljømæssigt fornuftigt, pr. 1. januar 2003 skal være forsynet med partikelfiltre og katalysatorer, at kommunens forvaltninger sikrer, at de nævnte forslag om partikelfiltre og katalysatorer også implementeres for så vidt angår de kommunen tilknyttede selvejende institutioner, hvor der er hjemmel til det, samt at Miljø- og Forsyningsforvaltningen i 2003 udarbejder en status over implementeringen af de nævnte forslag. (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 29 446/99[#446]. Indstilling om kapitalbevilling på 10,0 mill. kr. til udførelse af kloakering af ukloakerede områder og til supplerende kloakering af områder med ændret anvendelse. (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 30 417/99[#417]. Forslag til beslutning (stillet af Tine Peters og Søren Pind, V): "Forsøget med taxi i busbaner forlænges til 31. december 2001. Sagen forelægges derefter Bygge- og Teknikudvalget på baggrund af en fornyet evaluering". ./. Nr. 31 416/99[#416]. Forslag til beslutning (stillet af Wallait Khan, F): "Sundheds- og Omsorgsudvalget pålægges at udarbejde en detaljeret handlingsplan for hvordan Københavns Kommune kan hjælpe familier, som ønsker at tage sig af deres plejekrævende ældre familiemedlemmer inden for familiens rammer. Der skal indgå en belysning af mulighederne for at stille store lejligheder til rådighed for familiebofællesskaber på tværs af generationer. Der skal ligeledes redegøres for de økonomiske muligheder for, at kommunen aktivt kan støtte etableringen af sådanne fællesskaber." ./. Nr. 32 427/99[#427]. Forslag til beslutning (stillet af Naser Khader, Inger Marie Bruun-Vierø og Lars Rimfalk Jensen, B): "Det Radikale Venstre ønsker en redegørelse omkring m2-prisen på samtlige daginstitutioner i København. Ligeledes en redegørelse over lejeforholdene for de pågældende institutioner." Nr. 33 414/99. Godkendelse i henhold til Lov om Kommunernes Styrelse § 15, stk. 2, af formandens indkaldelse af en stedfortræder for Winnie Berndtson, der på grund af barsel vil være forhindret i at deltage i forsamlingens møder fra den 1. november 1999 og til 30. april 2000. 4. stedfortræder Hanne Dahlerup indkaldes. Disse sager behandles for lukkede døre ./. Nr. 34 424/99. Indstilling om salg af en ejendom. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 35 425/99. Indstilling om salg af en ejendom. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 36 434/99. Indstilling om kommunens generhvervelse af ejendom. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 37 435/99. Indstilling om salg af parcel af ejendom. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 38 439/99. Indstilling om optagelse af lån. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 39 444/99. Indstilling om uopsigelighed vedrørende råden over vejareal. (Bygge- og Teknikudvalget) Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat Rådhuset 1599 København V. tlf. 33 66 21 21 fax: 33 66 70 00 E-mailadresse: brsek@of.kk.dk Internetadresse: www.Copenhagencity.dk Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen BR 418/99 SOU 74/98 5. Redegørelse vedrørende specialeplanlægning mellem H:S og Københavns Amt indenfor lungemedicin, neurokirurgi og øjenkirurgi INDSTILLING Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at nedenstående bemærkninger til redegørelse vedrørende specialeplanlægning mellem H:S og Københavns Amt indenfor lungemedicin, neurokirurgi og øjenkirurgi fremsendes til H:S som Københavns Kommunes svar på høringsskrivelse af 1. september 1999. SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGETS BESLUTNING I MØDET DEN 20. SEPTEMBER 1999: Tiltrådt. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget bemærkes, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført. RESUMÉ H:S Bestyrelsen godkendte på møde den 28. august 1999 principielt forslag til ændringer i specialeplanlægning mellem Københavns Amts Sygehusvæsen og H:S indenfor specialerne lungemedicin, neurokirurgi og øjenområdet. Forslaget indebærer en flytning af de højt specialiserede funktioner, lands- og landsdelsfunktioner i lungemedicin fra Rigshospitalet til KAS Gentofte. Der skal ifølge sygehusloven og H:S loven, som følge af denne ændring, være en forudgående høring af Sundhedsstyrelsen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. SAGSBESKRIVELSE Regeringen lagde i marts 1999 op til en styrkelse af samarbejdet på sygehusområdet i hovedsstadsområdet, hvilket bl.a. skulle ske ved at koordinere lands- og landsdelsopgaverne. På baggrund af dette blev der igangsat et arbejde med at udbygge arbejdsdelingen vedrørende den højt specialiserede behandling indenfor følgende tre områder: · neurokirurgi · lungemedicin · øjenkirurgi Der redegøres i det efterfølgende for indstillingerne på de enkelte områder. Neurokirurgi Det indstilles i redegørelsen fra Københavns Amts Sygehusvæsen og H:S, at der fortsat er to neurokirurgiske afdelinger i hovedstadsområdet samt et traumecenter på højt specialiseret niveau. Indstillingen tager udgangspunkt i et ønske om, at Rigshospitalet har en stærk akut profil blandt andet Traumecenteret, og at Amtsygehuset i Glostrup har en stærk elektiv profil. Det var således forudsætningen for arbejdet, at Rigshospitalet skulle afgive elektive opgaver, og at Amtssygehuset i Glostrup skulle afgive akutte opgaver. Det blev dog vurderet, at det ikke vil være muligt at bevare en neurokirurgisk afdeling uden vagtberedskab. Det er således indstillet, at den fremtidige arbejdsdeling tilrettelægges således at 25 multitraumatiserede patienter på årsbasis henvises til behandling på Rigshospitalet, og at 9 patienter med ansigtssmerter på årsbasis henvises til behandling på Amtssygehuset i Glostrup. Dette skulle medvirke til en styrkelse af den akutte profil på Rigshospitalet, og en styrkelse af den elektive profil på Amtssygehuset i Glostrup. På baggrund af dette bevares vagtberedskabet uændret. Sundhedsforvaltningen skal dog bemærke, at det kan undre at diskussionen fortsat er baseret på, at der skal være 2 neurokirurgiske afdelinger i hovedstadsområdet. Tilrettelæggelsen af opgaven bør være baseret på det faktuelle behandlingsbehov. Ses på dette, kan der stilles spørgsmålstegn ved behovet for 2 neurokirugiske afdelinger. Udfra et såvel fagligt som økonomisk perspektiv bør målet på sigt være, at der alene er en neurokirurgisk afdeling tilkoblet et traumecenter. Lungemedicin Der stilles forslag om, at den højt specialiserede del af lungemedicinen flyttes fra Rigshospitalet til KAS Gentofte. Det betyder således, at patienter fra H:S´s optageområde med behov for højt specialiseret behandling på det lungemedicinske område fremover henvises til Amtsygehuset i Gentofte. Tuberkuloseforebyggelse og smitteopsporing, især patientgrupper på Christiania og herberger, nævnes som et væsentligt problem. Sundhedsforvaltningen skal bemærke, at løsningsforslaget findes acceptabelt. Det forudsætter dog, at der findes løsninger, der muliggør at fortsætte det opsøgende arbejde i forhold til de særlige patientgrupper, der ikke kan forventes at opsøge behandling, og hvor flytningen af funktionen udgør en yderligere barriere. Øjenkirurgi Der indstilles, at H:S afdelingen på Rigshospitalet fremover skal varetage den akutte vagt for alle østdanske amter eksklusiv Københavns Amt. Samtidig er det aftalt, at afdelingen på KAS Herlev ud over at dække Københavns Amt fremover ligeledes skal betjene H:S-delen af Amager med såvel tilsyn som akut og elektiv betjening. Set udfra et borgersynspunkt kan løsningen virke mindre optimal for borgerne på Amager på grund af de geografiske afstande. Det kan derfor forventes, at borgerne vil gøre brug af det frie sygehusvalg i en vis udstrækning. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. DATO: 20. oktober 1999 BILAG Redegørelse vedrørende speciallægeplanlægning mellem H:S og Københavns Amt for lungemedicin, neurokirurgi og øjenkirurgi Ib Haurum/ Jens Egsgaard Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen BR 437/99 J.nr. Ø246/99 SOU 13/99 12. Forventet regnskab for 1999 INDSTILLING Sundhedsforvaltningen indstiller at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der i forbindelse med konteringsfejl i 1998 samt en manglende besparelse på 10,0 mill. kr. vedrørende "sivemodellen" gives tillægsbevillinger, jf. vedlagte bilag 1. Tillægsbevillingen vedrørende "sivemodellen" gives via låneordningen som et 3-årigt lån i form af rammereduktion (tilbagebetaling) i årene 2000-2002 på henholdsvis 4 mill. kr., 3,34 mill. kr. og 3,34 mill. kr. at Sundheds- og Omsorgsudvalget på baggrund af den pr. 20.juli 1999 udarbejdede regnskabsprognose for 1999 samt nærværende redegørelse godkender de anviste kompenserende besparelser for 1999 på i alt 38 mill. kr. SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGETS BESLUTNING I MØDET DEN 20. SEPTEMBER 1999: Tiltrådt. SUNDHEDSFORVALTNINGENS SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER PR. 21. SEPTEMBER 1999: Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen alene for såvidt angår det 1. ste indstillingspunkt (vedrørende tillægsbevillinger). ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "at Borgerrepræsentationen ved tillægsbevilling reducerer Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 1999 på 9 mill. kr. fordelt med 5 mill. kr. på konto 5.32.1 og 4 mill. kr. på konto 5.32.3, da grundlaget for Borgerrepræsentationens tiltrædelse af (BR 236/99) om overførsel fra 1998 til 1999 ikke længere er til stede. Økonomiudvalget har herudover ingen bemærkning til at forslaget søges gennemført." Vedlagt baggrundsnotater om regler om overførsel af underskud mellem budgetår og notat vedrørende opgørelse af merforbruget. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 12. OKTOBER 1999 Anbefales. Peter Skaarup og Lars Hutters ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Der tages forbehold idet det er helt uacceptabelt, at der gentagne gange forefindes graverende fejl i kommunens regnskaber og budgetter, som også dagsordenspunktet er et udtryk for. Dette påvirker Sundheds- og Omsorgsforvaltningens service over for borgerne på meget negativ vis. Ydermere viser sagen, at forudsætningerne for besparelserne på ældreområdet for 1999 ikke er til stede, hvorfor der må opfordres til, at de planlagte besparelser for 2000 på ældreområdet, herunder plejehjemsnedlæggelserne, revurderes. Der tages desuden afstand fra notatet af 9.9.99 fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der slår til lyd for at afslå at købe boliger til ældre, der skal på plejehjem uden for Københavns Kommune. Endelig tages der afstand fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse i notatet om at det vil være "holdbart" at afslå ansøgninger om at flytte til omegnskommunerne fra de plejehjemsbeboere, som bor på plejehjem, der er omfattet af sivemodellen." RESUMÉ Regnskab 1998 Sundhedsforvaltningen har efter regnskabsafslutningen for 1998 konstateret, at hjemtagelsen af 2 kommunekreditlån på i alt 85,7 mill. kr. fejlagtigt er blevet konteret på en driftskonto på det rammebelagte driftsområde i stedet for på en finansforskydningskonto. Når der korrigeres for fejlen udviser regnskabet på området i stedet for en mindreudgift på 32,3 mill. kr. en merudgift på 53,4 mill. kr. mill. kr. Den samlede merudgift på det rammebelagte område, drift og anlæg, kan herefter opgøres til 41,1 mill. kr. Heri er inkluderet en merudgift på 2,3 mill. kr. vedrørende et økonomisk mellemværende – opgjort efter regnskabsafslutningen - mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. Sundhedsforvaltningen har ved en fornyet gennemgang af regnskabet konstateret, at en væsentlig del af merudgifterne relaterer sig til en udgiftsforøgelse vedrørende køb af boliger i andre kommuner samt mindreindtægter vedrørende beboernes betaling for husleje, el og varme og konsekvenser af etablering af barselsfonden. Forventet regnskab 1999 Ved Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 16. august 1999 blev det i forbindelse med behandlingen af regnskabsprognosen for 1999, pr. 20. juli 1999 besluttet, at Sundhedsforvaltningen skulle udarbejde forslag til kompenserende besparelser inden for det rammebelagte område på i alt 29 mill. kr. Efter opdagelsen af konteringsfejlen på de 85,7 mill. kr. har Sundhedsforvaltningen endvidere måtte konstatere, at hjemmelsgrundlaget for en allerede overført bevilling på i alt 9 mill. kr. fra budget 1998 til budget 1999 ikke er til stede. Der vil herefter skulle findes kompenserende besparelser for i alt 38 mill. kr. Merforbruget i 1998 er forklaret og der er fundet kompenserende besparelser for det forventede merforbrug i 1999. Der forventes ingen afsmitning af disse merforbrug fremover. I det af Sundhedsforvaltningen udarbejdede forslag til kompenserende besparelser er der lagt vægt på, at der ikke sker direkte serviceforringelser over for borgerne. I forslaget til besparelser er 25 mill. kr. anvist inden for driftsbevillingen, pleje, service og boliger for ældre, 3,4 mill. kr. er anvist inden for driftsbevillingen, administration, 3,1 mill. kr. er anvist som mindreudgift til anlæg og endelig anvises 6,5 mill. kr. under den samlede rammebevilling. Da berigtigelsen af konteringsfejlen sker i 1999 med en udpostering over til en finanskonto får det endvidere den konsekvens for regnskabet for 1999, at driftsregnskabet belastes med en udgiftspost på 85, 7 mill. kr. For at få et korrekt regnskabsresultat søges der derfor om en tillægsbevilling til udligning af konteringsfejlen. Manglende besparelse vedrørende "sivemodellen". Ved budgetlægningen for budgettet for 1999 var antaget, at overgang til "sivemodel" for 5 plejehjem ville medføre en besparelse i 1999 på 11,5 mill. kr. Imidlertid har det vist sig, at de pågældende plejehjem ikke tømmes så hurtigt som forudsat. Det påregnes, at der vil komme til at mangle en besparelse på 10 mill. kr. Sundhedsforvaltningen foreslår, at den manglende besparelse "lånefinansieres", således at der søges en tillægsbevilling hertil i 1999, som afvikles over de kommende 3 budgetår. Budget 2000 Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med analyse af regnskabet for 1998 samt budgetopfølgningen for 1999 vurderet de nu kendte merudgifter vedrørende merkøb samt mindreindtægt vedrørende beboeres betaling for obligatoriske ydelser. Denne vurdering medfører, at der vil være en tæt budgetopfølgning på disse områder. Endelig vurderes det også, at de estimater, der indgår i budgettet for år 2000 vedrørende "sivemodellen" for de 5 plejehjem holder. SAGSBESKRIVELSE Regnskab 1998 Sundhedsforvaltningen har efter konstateringen af en fejlkontering af hjemtagelse af 2 kommunekreditlån på 85,7 mill. kr. i 1998 foretaget en ny gennemgang samt analyse af regnskabsresultatet for 1998 med henblik på at fremlægge et retvisende regnskabsresultat. Hjemtagelsen af 2 kommunekreditlån, der ved regnskabsårets afslutning fejlagtigt var konteret på en driftskonto på det rammebelagte område i stedet for en finansforskydningskonto betyder, at den samlede udgift for 1998 på det rammebelagte driftsområde udviser et resultat, der er 85,7 mill. kr. for lavt. Når der korrigeres for denne fejlkontering vil regnskabsresultatet i stedet for en mindreudgift på 32,3 mill. kr. på det rammebelagte driftsområde udvise en merudgift på 53,4 mill. kr. Merudgiften på den samlede bevillingsramme er imidlertid væsentlig mindre, idet der har været væsentlige mindreudgifter på anlægsområdet. I nedenstående tabel er vist korrigeret budget 1998, regnskab 1998, som det er aflagt, og regnskab 1998 efter korrektion af fejlkonteringen. Endvidere er tabellen korrigeret for så vidt angår anlægsbudgettet. I det kommunale budget er der under Økonomiudvalget afsat 70,4 mill. kr. til ombygninger i De Gamles By. Dette budgetbeløb er medtaget i tabellen. Endelig er tabellen korrigeret for udgifter på 3,0 mill. kr. vedrørende udlæg til projekteringsudgifter, der er regnskabsført under finansforskydninger i stedet for under anlægsudgifter. Markeringerne med fed skrift viser, hvor der er sket ændringer i forhold til det aflagte regnskab. Bevilling Korrigeret budget 1998 i 1000 kr. Regnskab i 1000 kr. Afvigelse 1000 kr. Regnskab efter korrektion 1000 kr. Afvigelse efter korrektion 1000kr. Rammebelagt områder, drift Pleje, service og boliger for ældre 2.080.886 2.041.335 -39.551 2.126.996 46.110 Praksissektoren 16.044 17.179 1.135 17.179 1.135 Børne- og Ungdomstandplejen 60.451 57.494 -2.957 57.494 -2.957 Stiftelser -2.354 -3.173 -819 -3.173 -819 Uddannelse 48.350 54.770 6.420 54.770 6.420 Bedriftssundhedstjenesten 10.239 9.580 -659 9.580 -659 Folkesundhed 6.968 6.968 6.968 6.968 Sundheds- og Omsorgsudvalgets sekretariat 4.490 0 -4.490 0 -4.490 Administration 179.532 181.405 1.873 181.405 1.873 Stadslæge 8.172 7.844 -328 7.844 -328 Rammebelagte områder, anlæg Ældreboliger 82.917 71.783 -11.126 74.791 -8.126 Integrerede plejeordninger 22.880 16.189 -6.691 16.189 -6.691 Plejehjem og beskyttede boliger 188 188 188 188 Sekretariat og forvaltning 587 -587 -587 Lovbundne områder Boliger for ældre 56.406 54.258 -2.148 54.258 -2.148 Sikringsydelser til ældre 162.185 -260.690 -422.875 -260.690 -422.875 Praksissektoren 1.195.246 1.213.576 18.330 1.213.576 18.330 Finansposter Sundheds- og omsorgsudvalget (ekskl. Stadslægen) 46.976 163.069 116.092 74.400 27.424 Stadslægen -381 -381 -381 -381 Nettobidrag til H:S 3.914.000 3.914.000 3.914.000 I alt inkl. H:S 7.887.007 7.545.394 -341.613 7.545.394 -341.613 Regnskabsresultatet for det rammebelagte område efter korrektion af fejlkontering mm. kan herefter opgøres således: 1. Regnskab 1998 i forhold til den samlede rammebevilling (drift og anlæg) Mill. kr. Efter korrektion af fejlkonteringen udviser det rammebelagte driftsområde en merudgift på -53,4 Mindreudgift på det rammebelagte anlægsområde, når der tages højde for, at anlægsbevillingen på 70,4 mill. kr. til ombygninger i De Gamles By har været placeret under Økonomiudvalget og ikke under Sundheds- og Omsorgsudvalget. I budgettet for 1999 er anlægsbudgettet vedrørende ombygninger i De Gamles By indlagt under Sundheds- og Omsorgsudvalget 14,6 Efter regnskabsafslutningen er der konstateret et økonomisk mellemværende mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen vedrørende de ressortomlagte områder, der ikke var taget højde for i regnskabsaflæggelsen for 1998. Det vedrører budgetområdet, pleje, service og boliger for ældre, drift. Mellemværendet er skønnet at betyde en overførsel på 2,3 mill. kr. fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget -2,3 I alt merudgift på det rammebelagte område -41,1 Der er udarbejdet reviderede regnskabsforklaringer på de 2 bevillingsområder, hvor der er sket korrektioner, jf. vedlagte bilag 2. En af de væsentligste årsager til det nu konstaterede merforbrug på det rammebelagte område er, at der er sket en væsentlig udgiftsforøgelse vedrørende køb af boliger i andre kommuner. Der er udarbejdet 2 notater herom, jf. vedlagte bilag 3 og 4; et der beskriver aktivitetsudviklingen samt et vedrørende det juridiske grundlag for ret til plejehjemsophold m.v. i anden kommune. Sundhedsforvaltningen har igangsat en procedure, der skærper budgetkontrollen, herunder en tættere dialog med visitatorerne. Endvidere har man konstateret store mindreindtægter vedrørende beboernes betaling for de obligatoriske ydelser, husleje, el og varme. Denne mindreindtægt har også i de foregående år været kendt, men er i budgettet for 1999 korrigeret. Reglerne for beregning af husleje, el og varme er fastsat i retningslinier fra Socialministeriet, og kommunen har således ikke mulighed for selv at justere i forhold til disse retningslinier. Regnskabsåret 1998 har været et år med mange komplekse problemstillinger som følge af de skete ressortomlægninger, implementering af et nyt ressourcestyringssystem samt ændringer i en meget stor del af kontoplanen midt i 1998 på grund af ændringer i Indenrigsministeriets kontoplan. Hertil kommer, at etablering af barselsfonden også er sket i 1998. Ressortomlægningerne har endvidere betydet, at der er sket en omrokering af en del af personalet, der har skullet oplæres i nye funktioner. Endelig skal nævnes, at det endnu ikke har været muligt for Sundhedsforvaltningen at danne økonomirapporter, der i tilstrækkelig grad danner grundlag for kvalitetssikring af rapporteringer fra det decentrale niveau. Sundhedsforvaltningen vil igangsætte et omfattende arbejde med at optimere økonomistyringsberedskabet. Dette vil ske dels ved gennemgang og tilretning af kontoplanen dels ved udarbejdelse af de nødvendige økonomirapporter. Der vil her især blive lagt vægt på at tilrette kontoplanen således, at det er muligt på forskellige niveauer i forhold til budgetuddelegeringen at danne økonomirapporter. Forventet regnskab 1999 Ved Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 16. august 1999 blev af den Sundhedsforvaltningen udarbejdede regnskabsprognose for 1999 pr. 20 juli 1999 behandlet. Regnskabsprognosen udviste en forventet merudgift på det rammebelagte område på 29 mill. kr., og det blev vedtaget at pålægge Sundhedsforvaltningen at udarbejde forslag til kompenserende besparelser inden for den samlede rammebevilling. Borgerrepræsentationen har i møde den 16. juni 1999 givet tilsagn om, at der kunne overføres budgetmidler til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 1999 fra regnskab 1998. På baggrund af det af Sundheds- og Omsorgsudvalget aflagte regnskab for 1998, der udviste en mindreudgift på det rammebelagte driftsområde på 32,3 mill. kr. blev der bevilget en budgetoverførsel på 5 mill. kr. til aktiviteter til demente og 4 mill. kr. til byggeri af plejeboliger samt ombygning af 5 utidssvarende plejehjem. I alt en overførsel på 9,0 mill. kr. Konstateringen af konteringsfejlen i regnskabet for 1998 på 85,7 mill. kr. har haft til følge, at regnskabet for 1998 på det rammebelagte område ikke længere udviser en mindreudgift, men en merudgift. Grundlaget for at få foretaget budgetoverførslen er derfor ikke længere til stede, og budgettet for 1999 vil derfor blive reduceret med de overførte midler. Som følge heraf vil der blive behov for at finde kompenserende besparelser for i alt 38 mill. kr. Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med gennemgangen af budgetområderne for at finde den kompenserende besparelse lagt vægt på, at der ikke sker nogen direkte serviceforringelser for borgerne. Nedenfor er angivet de mindreudgifter, som Sundhedsforvaltningen kan anvise som kompenserende besparelser: Besparelsesforslag Bevilling Beløb i mill. kr. Ved tilbageholdenhed vedrørende institutionernes drift påregnes ud over den i regnskabsprognosen 1999, pr. 20. juli 1999, forventede mindreudgift på 10 mill. kr. yderligere at kunne spares 15 mill. kr. Det forventes, at der ved lukning af institutioner i år 2000 kan genbruges en del inventar mv. Endvidere vil der være en del vedligeholdelsesarbejder, der vil blive udskudt til år 2000, bl.a. fordi det endnu ikke er afklaret. hvilke institutioner, der skal lukke i år 2000. Pleje, service og boliger for ældre, drift 15,0 På nogle få plejehjem forventes i alt en mindreudgift på 5,0 mill. kr. Pleje, service og boliger for ældre 5,0 Besparelse vedrørende et i budgettet afsat beløb på 5,0 mill. kr. til en aktivitet vedrørende styrkelse af det sundhedsmæssige beredskab. Pleje, service og boliger for ældre, drift 5,0 Besparelse som følge af tilbageholdenhed på IT-området Administration m.v. 2,0 Besparelse vedrørende KØR fase 2 Administration m.v. 1,4 Den samlede anlægsbevilling i 1999 er på 52,7 mill. kr. Heri indgår en bevilling på 10,8 mill. kr. vedrørende Social- og Sundhedsskolen. Anlægsudgiften for skolen bliver ikke aktuel i 1999. Den hermed opnåede mindreudgift modsvares af ikke budgetterede udgifter til projekteringsudlæg vedrørende ombygning af 4 utidssvarende plejehjem samt en merudgift vedrørende servicearealer på 1,7 mill. kr. I alt regnes der med i 1999 at skulle anvendes 6,0 mill. kr. til projekteringsudlæg. Nettomindreudgiften vedrørende anlæg andrager hermed Pleje, service og boliger for ældre, anlæg 3,1 Generel tilbageholdenhed på hele Sundheds- og Omsorgsudvalgets område såvel på institutionerne som i Sundhedsforvaltningen 6,5 Konsekvenser af konteringsfejlen for regnskab 1999 Konteringsfejlen vil endvidere få den konsekvens for regnskabet for 1999, at konteringen i 1999 af de 85,7 mill. kr. vedrørende de 2 kommunekreditlån fra driftskontoen til en korrekt konto under finansiering vil påvirke driftsregnskabet med en udgiftspost af denne størrelse. For at få et korrekt regnskabsresultat for 1999 søges der derfor en tillægsbevilling til udligning af konteringsfejlen. Jf. vedlagte bilag 1. Manglende besparelse vedrørende "sivemodellen" I forbindelse med budgetopfølgningsarbejdet har Sundhedforvaltningen konstateret, at en forudsat besparelse på 10 mill. kr. vedrørende "sivemodellen" for 5 plejehjem, hvor driftsoverenskomsten er opsagt, ikke opnås. Af aftalen om budget 1999 og budgetoverslag 2000-2002 fremgår det, at driftsoverenskomsterne mellem Københavns Kommune og institutionerne Ellen Mariehjemmet (Græsted-Gilleleje Kommune), Arendse (Glostrup Kommune), Nordvanggård (Birkerød Kommune), Else Mariehjemmet (Fredensborg-Humlebæk Kommune) og Dorthe Mariehjemmet (Rødovre Kommune) ophører. De beboere, som ved aftalens indgåelse bor (er på venteliste) på de pågældende institutioner, kan blive boende (flytte ind), og Københavns Kommune er forpligtiget til at købe det pågældende antal boliger, sålænge boligerne bebos af københavnere. Københavns Kommune har endvidere forpligtet sig til i en periode at dække udgifter til det antal boliger, som det ikke lykkes beliggenhedskommunerne at belægge med egne/andre kommunes borgere. Aftalen gælder dog ikke på Dorthe Mariehjemmet og Nordvanggård, hvor henholdsvis Rødovre og Birkerød kommuner har overtaget driftsoverenskomsterne. Den underliggende budgetforudsætning for sivemodellen er, at den ophører efter tre års forløb, svarende til den gennemsnitlige levetid for beboere på plejehjem. Der er således i 1999 budgettet forudsat, at et fald i antallet af køb af boliger på ca. 33% ultimo året, ville medføre en besparelse på 11,5 mill. kr. Det har imidlertid vist sig, at denne forudsætning ikke holder i 1999, idet der ikke har været så mange dødsfald som forudsat. På grundlag af forbruget for de første 8 måneder af 1999 vurderes det nu, at der i 1999 vil være en manglende besparelse på 10,0 mill. kr. I henhold til de kommunale bevillingsregler om mulighed for overførsel af bevillinger mellem årene er der adgang til at få en bevilling i et år forøget, såfremt den reduceres tilsvarende de(t) efterfølgende år. Sundhedsforvaltningen ønsker at benytte sig af denne adgang og ønsker en tillægsbevilling for 1999 på 10,0 mill. kr. til dækning af den manglende besparelse. Tillægsbevillingen foreslås kompenseret af mindrebevillinger i budgetårene 2000, 2001 og 2002 med henholdsvis 4 mill. kr., 3,34 mill. kr. og 3,34 mill.kr. Efter reglerne om låneadgangen vil der i årene 2001 og 2002 blive tillagt renter, men ikke i år 2000. Budget 2000 Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med analysen af regnskabet for 1998 samt budgetopfølgningen for 1999 vurderet nogle af de nu kendte merudgifter vedrørende merkøb samt mindreindtægter vedrørende beboernes betaling for obligatoriske ydelser. Hvad angår budgetoverholdelsen på "sivemodellen" etableret i 1999, ansøges om en tillægsbevilling. Der er i budgettet for år 2000 indlagt et mere forsigtigt estimat vedrørende de 5 plejehjem. ØKONOMI Jf. ovenstående. HØRING Ingen. DATO: 14. september 1999 BILAG 1. Bilag vedrørende tillægsbevillingsansøgninger af 13. september 1999 2. Regnskabsbemærkninger 1998 for bevillingerne, pleje, service og boliger for ældre, drift og anlæg af 13. september 1999. 3. Notat af 9. september 1999 vedrørende analyse af merkøb af boliger 4. Notat af 9. september 1999 vedrørende ret til plejehjemsophold m.v. i en anden kommune. Jesper Maarbjerg / Lene Lone Pedersen BR 423/99 J.nr. Ø232/99 SOU 57/99 5. Konvertering af lån i Danske Handelsrejsendes Plejehjem INDSTILLING Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler omlægning af realkreditlån i ejendommen Langkildevej 5, Avedøre, 2650 Hvidovre. SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGETS BESLUTNING I MØDET DEN 30. AUGUST 1999: Udvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Det forventes at restobligationsgælden vil øges i forbindelse med låneomlægningen. Med henblik på at kunne anvise kassemæssig dækning for den forøgede gældsforpligtigelse gives Sundheds- og Omsorgsudvalget en tillægsbevilling på 2,5 mill. kr. til budget 1999. Kassemæssig dækning for tillægsbevillingen anvises på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (Kassen). Herudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført, idet det dog forudsættes, at omlægningen samlet set er gunstig for kommunen og at konverteringen af lånene ikke ændrer i lånenes restløbetid, jf. Indenrigsministeriets Bekendtgørelse om kommunernes låntagning, § 7, stk.1." Vedlagt notat om baggrunden for forslag til indstillingen ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 28. SEPTEMBER 1999. Anbefales. RESUMÉ Sundhedsforvaltningen foreslår en omlægning af 3 realkreditlån i ejendommen Langkildevej 5, Avedøre, 2650 Hvidovre, på grund af besparelser i de samlede ydelser som følge af det generelle lavere renteniveau i dag end på tidspunktet for lånenes optagelse. SAGSBESKRIVELSE De selvejende plejehjem Danske Handelsrejsendes Plejehjem og Dansk Røde Kors plejehjemmet Søvangsgården, begge beliggende i Hvidovre Kommune har siden henholdsvis 1976 og 1977 haft driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune. Københavns Kommune tilsluttede sig begge driftsoverenskomster på baggrund af, at begge institutioner blev etableret i samarbejde mellem Hvidovre Kommune og Københavns Kommune og med økonomisk støtte fra de to kommuner i forhold til en aftalt fordeling af institutionernes plejehjemsboliger, beskyttede boliger og daghjemspladser. I årenes løb viste det sig imidlertid, at kommunernes behov for boliger afveg væsentligt fra den oprindelige aftalte fordeling. På den baggrund overtog Københavns Kommune pr. 1. januar 1992 det selvejende plejehjem Danske Handelsrejsendes Plejehjem og samtidig ophørte Københavns Kommune med benyttelsen af det selvejende plejehjem Søvangsgården. De handelsrejsendes foreningers bestyrelsesmedlemmer i Danske Handelsrejsendes Plejehjem ønskede at trække sig ud af institutionens bestyrelse, og den selvejende institution nedlagdes dermed. Institutionen videreførtes fra 1. januar 1992 som et kommunalt plejehjem. I ejendommen eksisterer 3 BRFkredit lån. · Lån 1 forrentes med en kontantlånsrente på 13,28% (obligationsrente 10,0%), restløbetiden er 20,75 år og nutidsværdien udgør kr. 541.880 · Lån 2 forrentes med en kontantlånsrente på 17,34% (obligationsrente 10,0%), restløbetiden er 9,75 år og nutidsværdien udgør kr. 13.207.705. · Lån 3 forrentes med en kontantlånsrente på 17,31% (obligationsrente 10,0%), restløbetiden er 19,75 år og nutidsværdien udgør kr. 15.231.408. Den samlede nutidsværdi for de 3 lån udgør kr. 28.980.993. ØKONOMI I konverteringstilbudet fra BRFkredit er forudsat en kontantlånsrente på de nye lån på henholdsvis 6,17%, 5,22% og 6,18%. Obligationsrenten er 4 og 5%. Restløbetiden er på hvert af de nye lån uændret. Den samlede nutidsværdi for de 3 nye lån udgør kr. 22.979.106. Heri er indregnet kurstabsfradrag , og nutidsværdien er beregnet ud fra de nye låns effektive rente. Ligeledes indgår i nutidsværdien en differencerente, som er den rente af de gamle lån, der skal betales, såfremt de gamle lån indfris i dag. De samlede besparelser på ydelserne i lånenes løbetid udgør i alt 9,6 mill.kr. HØRING Ingen. DATO: 20. august 1999 BILAG 3 lånetilbud. Jesper Maarbjerg /Lene Lone Pedersen Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen BR 433/99 J.nr. Ø255/99 Kapitalbevilling vedrørende indretning af 29 boliger til udviklingshæmmede (Bilag). J.nr. FA 39/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borger-repræsen-tationen anbefaler, at godkende vedlagte skitseprojekt til indretning af 29 boliger til psykisk udviklingshæmmede i ejendommen, Thomas Laubsgade 4 - 8. at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte til projektet i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. i form af garanti for realkreditlån under forbehold for By- og Boligministeriets godkendelse. at der til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gives en kapitalbevilling på i alt 7.131.000 kr. til finan-siering af kommunens andel på 14% af anlægsudgiften til boligerne (3.251.200 kr.), køb af service-arealet (3.620.000 kr.) og supplerende montering af servicearealet og flytning (260.000 kr.). BESLUTNING Indstillingen blev tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget bemærker, at købesummen for Thomas Laubs Gade 4-8 på 7.000.000 kr. forekommer høj sammenholdt med, at den samlede ejendomsvurdering for begge ejendomme pr. 1. januar 1999 udgjorde 3.350.000 kr. Det bemærkes dog, at Bygge- og Teknikudvalget har godkendt anskaffelsessummen for både boliger og servicearealer som værende på niveau med nybyggeri, hvorefter købesummen for ejendommene accepteres, under forudsætning af, at 3.000.000 kr. af købesummen tilbageholdes indtil byggeriet er endeligt afsluttet. Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til den kassemæssige dækning." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 12. OKTOBER 1999 Anbefales. RESUME Københavns Kommunes institution "Vinklen" i Spaniensgade 15 fungerer som bolig for ca. 40 yng-re udviklingshæmmede. Boforholdene i Spaniensgade er dårlige og utidssvarende. Værelserne er på 12-15 m2 og køkken, ba-de- og toiletforholdene er indrettet som fællesfaciliteter med ringe kapacitet. Forældrekredsen har presset på overfor forvaltningen for at få bedre boforhold til deres børn. Selve ejendommen drives som en selvejende institution med den kommunale institution "Vink-len" som lejer. Den selvejende institution er for tiden uden bestyrelse, men advokatfirmaet Horten & Partnere er indsat som forretningsfører og boligselskabet KAB som administrator. Der er på indeværende tidspunkt ikke truffet beslutning om den fremtidige anvendelse af ejendom-men efter institutionen "Vinklen"s afvikling. De ca. 11 beboere, der ikke er bolig til i Thomas Laubsgade, vil blive genhuset andre steder. SAGSFREMSTILLING Byggefirmaet "Søtoftegård" har tilbudt at sælge og indrette ejendommen i Thomas Laubsgade til brug for boliger til psykisk udviklingshæmmede. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fået tilsagn fra boligselskabet AKB om, at AKB vil købe ejendommen og indrette den til det ønskede formål med Søtoftegård som totalrådgiver. Ejendommen er forurenet, men er ikke noteret som affaldsdepot. Det er aftalt mellem AKB og Søtoftegård, at Søtoftegård er forpligtet til at sørge for og betale for oprensning af grunden efter en handleplan, der skal godkendes af Miljøkontrollen. Hvis oprensningen ikke er afsluttet på overtagelsestidspunktet, er AKB berettiget til at tilbageholde indtil 3 mill. kr. af købesummen, indtil oprensningen er færdig. Aftalen skal indføjes som betingelse i skødet. Det er planen at ombygge ejendommen efter reglerne om støttet byggeri i lov om almenboliger (ældreboliger) med AKB som bygherre. Kommunens tilknytning til byggeriet bliver, at kommunen skal yde støtte i henhold til lov om almene boliger og får anvisningsretten til de færdige boliger. Søtoftegård's arkitekt har i et nært samarbejde med repræsentanter for institutionen "Vinklen"s forældre og personale, Landsorganisationen LEV, AKB og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet et projekt for renovering af ejendommen, der er en tidligere industriejendom, der har været ubenyttet i nogle år. Alle interessenterne er særdeles tilfredse med det foreliggende projekt. Ejendommen vil blive renoveret og indrettet til at rumme 29 boliger med tilhørende fællesarealer og servicearealer til brug for personalet. Lejlighederne er bortset fra én (i stuen ved porten), hvor det ikke er praktisk muligt, indrettet som to-rumsboliger med køkken, bad og toilet og opfylder kravene til handicapegnethed. Lejlighedernes gennemsnitlige størrelse udgør inklusive fællesarealerne, men eksklusive serviceareal-erne 67,2 m2 bruttoareal. Selve lejlighedernes størrelse udgør 35-38 m2 (beregnet efter indvendige mål), bortset fra ét-rums boligen, der udgør ca. 30 m2. Ejendommen er delt op i 3 bygninger A, B og C. A er en selvstændig bygning, mens bygning B og C er bygget sammen. Bygning A og B er i to etager, mens bygning C er i 3 etager. Der er ikke kælder, men et loftsrum, der vil blive indrettet til pulterrum. Ejendommen vil blive opdelt i fem afdelinger, én i bygning A og B og én på hver af de tre etager i bygning C. En del af fællesarealet vil blive knyttet til hver af de tre afdelinger som levegrupperum. Den resterende del af fællesarealet vil som fællesgrupperum være til rådighed for alle beboere til fælles aktiviteter. Ved udformningen af projektet er der lagt vægt på, at fællesarealer og servicearealer indgår i en integreret helhed med lejlighederne. Det er vigtigt for den målgruppe af beboere, der skal bygges for, at lokaleindretningen tilskynder til personlig kontakt og socialt samvær mellem beboerne indbyrdes og mellem beboerne og personalet. Projektets integrering af boliger, fællesarealer og servicearealer er derfor en vigtig del af projektets idégrundlag. For beboerne betyder overflytningen til Thomas Laubsgade, at de ændrer status fra at bo i institution til at bo i egen bolig og være omfattet (herunder beskyttet) af lejeloven. Personalet vil ikke længere skulle "betjene" beboerne som "institutionsbrugere", men som beboere, der har et særligt behov for personlig service. Indflytning forventes at kunne ske i begyndelsen af år 2001. Ved monteringen af servicearealerne vil der fortrinsvis blive genbrugt inventar fra Spaniensgade, men der skal ved overflytningen anskaffes nyt telefonsystem og installationer til EDB samt forskelligt supplerende inventar, i alt 160.000 kr. Udgifterne til flytning fra Spaniensgade til Thomas Laubsgade er kalkuleret til 100.000 kr. ØKONOMI Projektet er beregnet til at koste (inklusive moms): Grundudgifter (køb af ejendommen) 7.137.000 kr. Håndværkerudgifter 21.100.000 kr. Omkostninger 5.317.000 kr. Totale anskaffelsessum 33.554.000 kr. Boligdelen, ca. 1.948 m2 29.029,000 kr. Servicearealerne, ca. 346 m2 4.525.000 kr. Total anskaffelsessum 33.554.000 kr. Prisen pr. bolig udgør gennemsnitligt ca. 1.001.000 kr. Prisen pr. m2 boligareal udgør ca. 14.902 kr. og pr. m2 serviceareal.ca. 13.078 kr. Alle beløb er inklusive moms. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mener, at priserne er acceptable for ældreboliger, der er tilvejebragt ved ombygning af en eksisterende ejendom. Det skal indgå i kontrakten mellem AKB og Søtoftegård, at Søtoftegård hæfter for udgifter, der overstiger de i skema A og B fastsatte håndværkerudgifter. Søtoftegård er berettiget til at lade indtil 40% af arbejderne udføre i underhåndsbud, mens mindst 60% af arbejderne skal udbydes i licitation. FINANSIERING Finansieringen af anlægsudgiften sker efter reglerne for ældreboliger: Boligdelen (inklusive moms). Beboerindskud 2% af 29.029 mill. kr. 580.580 kr. Kommunen tilskud 14% af 29.029 mill. kr. 4.064.060 kr. Belåning med 84% (kommunegaranti) af 29.029 mill. kr. 24.384.360 kr. Boligdelen i alt 29.029.000 kr. Servicearealet (inklusive moms). Finansieres kontant af kommunen 4.525.000 kr. 4.454.000 kr. Staten yder i en 5-årig periode støtte til servicearealet med 4.000 kr. årligt pr. bolig svarende til i alt 116.000 kr. årligt. Efter 5 år nedtrappes tilskuddet lineært til nul over en 10-årig periode. Kommunens andel (eksklusive moms). Boliger 14% af 29,029 mill. kr. 3.251.200 kr. Køb af serviceareal og flytning 3.620.000 kr. Montering af serviceareal og flytning 260.000 kr. Total 7.131.200 kr. for hvilket beløb, der kan anvises kassemæssig dækning på investeringsplanen. Momsen refunderes kommunen via momsrefusionsordningen. Udgiften forventes fordelt med ca. 4 mill. i år 2000 og resten i år 2001. Da ejendommen skal ejes og drives af AKB, vil kommunen ikke direkte blive påført udgifter ved ejendommens drift (dækkes over huslejen), men på grund af anvisningsretten skal kommunen påtage sig en forpligtelse til at dække boligselskabets eventuelle udgifter til tomgangsleje samt udgifter, som beboerne skulle dække i henhold til lejekontrakten, men som de ikke har kunnet dække. Herudover kommer kommunen til at dække 25% af udgifterne til beboernes personlige boligydelse. Alle beboerne oppebærer højeste eller mellemste førtidspension og vil modtage boligydelse efter lov om boligstøtte. HØRING Forslaget har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 26. august 1999, og udvalget kan efter indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen anbefalet forslaget, jævnfør vedlagte kopi af Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling. BILAG 1. Skema A + B 2. Projektbeskrivelse. 3. Lejlighedsoversigt. 4. Tegninger over boliger og servicearealer i A4-format (mål 1:100 passer ikke). 5. Specifikation af anlægsudgifter. 6. Monteringsoverslag. 7. Udkast til betinget skøde. 8. Miljørapport. 9. Udtalelse fra Bygge- og Teknikudvalget. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. BR 413/99 Orientering om udpegning af medlem til bestyrelsen for AMU-Center København, Specialarbejderskolen (bilag). J.nr. FA 114/99 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at tiltræde at Beskæftigelseschef i Center for Aktivering og Beskæftigelse, Anders Winge, udpeges til medlem af bestyrelsen for AMU-Center København, Specialarbejderskolen. BESLUTNING Udvalget vedtog at sende sagen til Borgerrepræsentationen uden indstilling. RESUME OG SAGSFREMSTILLING Den 25.marts 1998 blev der indgået en permanent fordelingsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, hvorefter Frederiksberg udpeger 1 medlem til AMU-Center København, lokalt uddannelsesudvalg 4 – bygge og anlæg, mens Københavns Kommune udpeger 1 medlem til AMU-Center København, Specialarbejderskolen. Nuværende repræsentant for Københavns Kommune er Anders Winge. ØKONOMI Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Notat af 22. februar 1999, Økonomiforvaltningen. · Vedtægter af 7. december 1998. Grethe Munk / Torben Brøgger Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. BR 412/99 Valg af bestyrelsesmedlem til Københavns Pædagogseminarium (Bilag). J.nr. FA 117/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at forvaltningen sender indstilling til Borgerrepræsentationen om udpegning af et medlem og en suppleant til bestyrelsen af Københavns Pædagogseminarium. BESLUTNING Indstillingen blev tiltrådt. RESUME OG SAGSFREMSTILLING Seminariet er en privat selvejende institution med hjemsted i Københavns Kommune og har til formål at uddanne pædagoger. Seminariets overordnede ledelse varetages af en bestyrelse på 7-12 medlemmer, der udpeges således: 1 medlem af Landsforeningen Montessoris Børnevenner 1 medlem af Børneringen 1 medlem af Menighedernes Daginstitutioner 1 medlem af Københavns Kommune 1 medlem af Landsforeningen af Socialpædagoger 1 medlem af Danmarks Pædagogiske Institut 1 medlem af Socialpædagogernes Landsforbund Bestyrelsen kan herudover supplere sig med indtil 3 medlemmer. Der skal tilstræbes en ligelig sammensætning af mænd og kvinder. Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år fra den 1. april året efter afholdelsen af kommunale valg. Det afgående medlem fratræder først, når det medlem, der skal træde i stedet, er udpeget. Genudpegning kan finde sted. Der kan udpeges en suppleant for hvert medlem. Københavns Kommune har ikke udpeget et medlem for perioden fra 1. april 1998. I sidste periode repræsenterede uddannelseskonsulent Leif Nordstrand Nielsen (Uddannelses- og Ungdomsforvalt-ningen) kommunen. ØKONOMI Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. HØRING Ingen. BILAG · Vedtægt · Fortegnelse over medlemmer af bestyrelsen. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen BR 387/99 Nedsættelse af integrationsråd i Københavns Kommune – den fortsatte proces (bilag). J.nr. FA 51/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller, at indstillingen om Borgerrepræsentationens udpegning af medlemmer til integrationsrådet opretholdes, herunder vedrørende den supplerende valgprocedure, og at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget inden udløbet af det tiltrædende integrationsråds valgperiode fremlægger en evaluering af de gennemførte valgprocedurer. BESLUTNING Kontorchef Peter Juul Andersen deltog under punktets behandling. Indbydelse fra MuslimYouthLeague til generalforsamling og høringssvar fra Integrationsudvalget vedrørende Familie- og Arbejdsmarkedforfvaltningens indstilling om oprettelse af Integrationsråd i Københavns Kommune blev omdelt på mødet. Indstillingen blev tiltrådt. Dansk Folkeparti ønskede følgende udtalelse protokolleret: "Dansk Folkeparti tager forbehold, idet vi ikke synes, vi fra starten i Integrationsudvalget er blevet rådgivet tilstrækkeligt for at kunne fastsætte objektive demokratiske kriterier. Vi synes ikke, at de nuværende kriterier tilgodeser alle indvandrergrupper optimalt" RESUMÉ I forbindelse med forelæggelsen for Borgerrepræsentationen den 23. september 1999 af indstilling 387/99 om udpegning af medlemmer til Integrationsrådet blev der under behandlingen stillet forslag om direkte henvisning af sagen til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, idet der var forlydender om, at valget ikke havde fundet sted efter de af Borgerrepræsentationen angivne retningslinier. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder ikke, at der er hold i disse forlydender. Det foreslås, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inden udløbet af det tiltrædende integrationsråds valgperiode fremlægger en evaluering af de gennemførte valgprocedurer. Denne evaluering kan indeholde forslag til alternative procedurer i forbindelse med den fremtidige udpegelse af medlemmer til integrationsrådet. SAGSFREMSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forslag om nedsættelse af integrationsråd i Københavns Kommune blev vedtaget af Borgerrepræsentationen ved sit møde d. 26. august 1999. Efterfølgende iværksattes den i forslaget beskrevne valgprocedure blandt etniske foreninger hjemmehørende i Københavns Kommune. Etniske foreninger repræsenterende 6 af de nationale lister samt den blandede liste indstillede efter forudgående valgproces kandidater til udpegning af Borgerrepræsentationen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forbindelse med ovenstående efterfølgende gennemgået valgprocessen. Herunder er adresser på såvel de opstillende foreninger som de opstillede kandidater kontrolleret. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at valget er foregået i overensstemmelse med de angivne regler for valgproceduren, og at indstillingen om udpegelse af de første, otte kandidater repræsenterende etniske minoritetsgrupper i Københavns Kommune dermed bør opretholdes. Til fem af de nationale lister blev der ikke indstillet kandidater, hvorfor det indstilledes, at valget af disse skulle udskydes til en opsamlingsrunde i valgproceduren, således at den af Borgerrepræsentationen vedtagne indstilling 345/99s forskrift om, at 13 af det kommende integrationsråds 21 medlemmer udpeges på baggrund af en forudgående valgproces blandt etniske foreninger i Københavns Kommune, overholdes. De kandidater, der måtte indstilles af foreninger repræsenterende ovennævnte fem lister, vil ikke kunne komme i betragtning ved integrationsrådets udpegelse af et medlem til repræsentantskabet for Rådet for de Etniske Minoriteter. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at denne opsamlingsrunde bør iværksættes. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er opmærksom på behovet for, at processen omkring nedsættelse af integrationsrådet evalueres. Denne evaluering, som blandt andet vil have til formål at belyse fordele og ulemper ved den valgte model for nedsættelse af integrationsråd i Københavns Kommune, vil kunne bidrage til fremtidige diskussioner i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om den mest hensigtsmæssige opbygning af integrationsrådet. Derfor foreslås det, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inden udløbet af det tiltrædende integrationsråds valgperiode fremlægger en evaluering af de gennemførte valgprocedurer. Denne evaluering kan indeholde forslag til alternative procedurer i forbindelse med den fremtidige udpegelse af medlemmer til integrationsrådet. HØRING Sagen er sendt til høring i det rådgivende Integrationsudvalg. Svaret vil foreligge ved Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 13. oktober 1999. ØKONOMI Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Notat "Arbejdsgruppeproces, høringsrunder m.m. vedr. nedsættelse af integrationsråd i Københavns Kommune – kronologisk liste". · Notat "Navne- og adresseliste over personer, der på baggrund af forudgående valgprocedure blandt etniske foreninger hjemmehørende i København er indstillet til medlemskab af Integrationsrådet, samt de foreninger, der har opstillet dem". Grethe Munk / Torben Brøgger Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. BR 432/99 J.nr. Ø256/99 3. Forslag om tillægsbevilling til budget 1999 finansieret via DUT-midler. DUT- sager fra Lov- og Cirkulæreprogrammet 1998/99 der har indflydelse på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 1999 (bilag). J.nr. FA 104/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives følgende tillægsbevilling til budget 1999: Budgetansvarlig institution 6.0 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Merudgift 41.922.200 kr. BESLUTNING Indstillingen blev tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at forslaget søges gennemført, idet der anvises kassemæssig dækning for udgifterne på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 i budget 1999. I konsekvens af parallelitetsprincippet vedrører forslaget forsøgsbydelene for de områder som er udlagt ved delegation eller til selvstændig varetagelse. Som følge heraf indstiller Økonomiudvalget, at der til forsøgsbydelene gives følgende tillægsbevilling til budgettet for 1999 jf. bilag 1: Tekst 1.000 kr. Indre Østerbro bydel Indre Nørrebro Bydel Kongens Enghave Bydel Valby Bydel Tillægs-bevilling til Budget 1999 Tilskud til selvstændig varetagelse 3.364,2 2.425,1 954,9 3.835,5 10.579,7 Delegeret rammebelagt 16,2 30,8 23,4 50,6 121,0 Delegeret lovbundet 3.836,1 3.076,8 2.183,0 4.006,2 13.102,1 I alt 7.216,6 5.532,7 3.161,3 7.892,2 23.802,8 Bilag 1 er sendt til høring i forsøgsbydelene og eventuelle høringssvar vedlægges til behandlingen i Borgerrepræsentationen. Kassemæssig dækning for udgifterne anvises på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 i budget 1999." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 12. OKTOBER 1999 Anbefales. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING DUT-sager fra Indenrigsministeriets Lov- og cirkulæreprogram 1998/99 med afledte konsekvenser for budget 1999. I forbindelse med juni indstillingen til Økonomiudvalget om redegørelse for kommunens økonomi 2000-2003 blev Indenrigsministeriets lov- og cirkulæregram for 1998/1999 (LCP) indregnet vedr. DUT-sager for budget 2000. En del af sagerne har økonomisk virkning allerede fra 1999. Som konsekvens heraf skal der indarbejdes ændringer til budget 1999. ØKONOMI Budgettet udvides med netto 41.922.200 kr. Finansieres via DUT-midler og er i princippet udgiftsneutral. HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Notat af 24. august 1999 med oversigt over DUT-punkter med økonomiske konsekvenser for budget 2000 og afledte økonomiske konsekvenser for 1999. Grethe Munk /Torben Brøgger Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 409/99 BT 337/99 J.nr. 451:163.0001/99 Den 15. september 1999 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Sylviavej, Horsekildevej og Blankavej INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Sylviavej 6-26, Horsekildevej 16-20 og Blankavej 1-9 og 15-23, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 15. september 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 3.300.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af det som bilag vedlagte forslag. Ejendommenes gårdarealer fremstår i dag med nedslidt gårdbelægning, skure, beplantning og inventar. Gårdarealerne er endvidere dårligt vedligeholdt og indrettet således, at de ikke kan betegnes som tilfredsstillende til ophold og leg. Ifølge kommuneplanen ligger karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 149 og friarealprocenten 35. Forslaget omfatter syv 5-etages beboelsesejendomme opført i perioderne 1910, 1932-34 og 1958. Tre af karreens ejendomme er andelsboligforeninger, tre er ejerforeninger og en er udlejningsejendom. Der er 242 boliger i karreen og en børnehave. Børnehaven - der ligger i forhuset på ejendommen Blankavej 5 - har adgang igennem ejendommens gård til en separat indhegnet legeplads ved Gadekærvej. Det samlede gårdareal eksklusive børnehavens legeplads er ca. 4.500 m2. Pr. 1. januar 1999 var der 355 beboere i karreen, heraf 26 under 15 år, 53 over 67 år, medens 276 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg mv. Der er herefter i samarbejde med nævnte repræsentanter udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af disse. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Som det fremgår af forslaget, indrages børnehavens legeplads ikke i fællesgårdanlægget. Som det endvidere fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 3.300.000 kr. der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1999 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Forslag til fælles gårdanlæg. /Ole Sperling Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 407/99 BT 336/99 J.nr. 451:155.0001/99 Den 15. september 1999 Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Fanøgade, Nygårdsvej, Romsøgade og Musholmgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 15. april 1999 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 17-19, Romsøgade 2-10 og Musholmgade 6-8 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 15. september 1999 Anbefalet RESUMÉ Formålet med forslaget er at gennemføre en udvidelse af det eksisterende fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 17-19, Romsøgade 2-10 og Musholmgade 8, med gårdarealet på ejendommen Musholmgade 6. Udgifterne til udvidelsen af det eksisterende fælles gårdanlæg betales af ejeren af ejendommen Musholmgade 6 (matr.nr. 1126 UK). Forslaget har været i høring, og der er modtaget 28 indsigelser og lignende til forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 15. april 1999 (Sag nr.129/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger. Offentlighed Forslaget har været offentliggjort i perioden 21. april 1999 - 16. juni 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Jagtvej 227. Indsigelser I offentlighedsperioden er der modtaget de i kopi til gennemsyn vedlagte 28 indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger. 1) Brev af 3. juni 1999 fra Anders Valentiner-Branth, Musholmgade 8, beboer i andelsboligforeningen FNM, Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 19 og Musholmgade 8 (matr.nr. 1130, 1131 og 1132 UK) Anders Valentiner-Branth gør indsigelse imod forslaget og vedlægger samtidig kopi af sin korrespondance med Borgmester Søren Pind om sagen. Korrespondancen ønsker han, skal indgå som en del af indsigelsen. Som begrundelse anføres, at det tilladte nybyggeri i karreen opfattes som en klar byforringelse, og forslaget om sammenlægning af den eksisterende fællesgård med nybyggeriets beskedne friareal som en yderligere forringelse. Det tilkendegives, at nybyggeriet tager andelsboligforeningens morgensol, således at der nu hverken er morgen- eller aftensol i gården. Anders Valentiner-Branth mener, at gennemførelse af forslaget vil være et ekspropriativt indgreb i den private ejendomsret, og at der ikke i byfornyelseslovens § 9, stk. 1, nr. 6, er hjemmel hertil. Det anføres endvidere, at der er så nær en sammenhæng mellem byggesagen og udvidelsen af gårdanlægget, at de to sager burde være behandlet sammen. Der lægges herved vægt på det anførte i breve af 31. august 1998 fra henholdsvis Byggesagsafdelingen og Gårdrydningskontoret, hvori bl.a. det eksisterende fælles gårdanlæg omtales samt oplysninger, givet under byggesagens behandling i Bygge- og Teknikudvalget, om bl.a. fællesgårdanlægget. Det bemærkes herudover, at foreningens advokat har klaget til By- og Boligministeriet over den givne byggetilladelse til nybyggeriet, og det kritiseres, at kommunen ikke afventer ministeriets svar. Bemærkning Gennemførelsen af forslaget er ikke et ekspropriativt indgreb i den private ejendomsret, idet der i byfornyelsesloven er hjemmel for kommunen til at foretage indgreb i ejendomsretten i forbindelse med etablering af fælles gårdanlæg. Forslaget er heller ikke i strid med byfornyelsesloven. Det er ikke en forudsætning for etablering af et fælles gårdanlæg, at samtlige ejere isoleret set opnår en forbedring. Der er tale om en samlet skønsmæssig vurdering af, om friarealerne i karreen som helhed forbedres ved forslagets gennemførelse, herunder at en sammenlægning er en naturlig følge af karreens bebyggelsesmæssige afslutning. Det anførte om en ændring af morgensolen i gården er ikke en følge af forslaget om udvidelse af fællesgården. Påstanden om, at byggesagen og byfornyelsessagen burde være behandlet i sammenhæng har bl.a. været anført i nævnte klage fra foreningen til By- og Boligministeriet. Ministeriet har i sit svar ikke fundet grundlag for at anfægte kommunens afgørelse i byggesagen. By- og Boligministeriet tager i svaret ikke stilling til det anførte om udvidelse af det eksisterende fælles gårdanlæg i medfør af byfornyelsesloven. Et vedtaget forslag til fælles gårdanlæg kan alene - og kun i visse tilfælde - indbringes for Byfornyelsesnævnet. 2) Brev af 3. juni 1999 fra Andelsboligforeningen FNM v/Lars Klammer, formand, Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 19 og Musholmgade 8 (matr.nr. 1130, 1131 og 1132 UK) Formanden for andelsboligforeningen synes, det er en meget dårlig idé at sammenlægge det nuværende fælles gårdanlæg med gården tilhørende nybyggeriet på naboejendommen Musholmgade 6. Som begrundelse anføres, at det eksisterende fælles gårdanlæg er flittigt brugt af beboerne, og at miljøet ikke kan bære en forøgelse af antallet af brugere af gården. Formanden mener i øvrigt, at byggetilladelsen til nybyggeriet er givet på et usagligt grundlag. Det anføres, at det først var betinget, at nybyggeriet skulle have adgang til fællesgården. Siden ophævedes denne betingelse, og efterfølgende bliver det nu alligevel forsøgt at inddrage nybyggeriet i fællesgården. Bemærkning Forvaltningen mener godt, at det eksisterende fælles gårdanlæg kan bære den foreslåede beskedne udvidelse med nybyggeriet på ejendommen Musholmgade 6. Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1. 3) 23 breve fra 28 beboere i Andelsboligforeningen FNM, Fanøgade 14-24, Nygårdsvej 19 og Musholmgade 8 (matr.nr. 1130, 1131 og 1132 UK) Beboerne gør indsigelse imod udvidelse af det eksisterende fælles gårdanlæg med gårdarealerne på ejendommen Musholmgade 6. Herudover protesterer mange beboere imod den givne tilladelse til opførelse af nybyggeriet på nævnte ejendom, som de mener vil tage meget lys og luft i gården. Som begrundelse anføres, at den foreslåede udvidelse af det eksisterende velfungerende fælles gårdanlæg allerede vil blive forringet med tilladelsen til opførelse af nybyggeriet på ejendommen Musholmgade 6. De mener endvidere, at forslaget ikke indeholder nogen form for forbedring af de nuværende beboeres forhold. Det eksisterende gårdanlæg vil efter mange beboeres mening ikke kunne tåle den yderligere belastning, som en udvidelse af anlægget medfører. Nogle beboere mener også, at udvidelsen vil betyde, at gårdanlægget hurtigere slides ned, og dermed medfører øgede udgifter for beboerne. Enkelte beboere mener endvidere, at en udvidelse vil medføre yderligere problemer med plads til cykler og dagrenovation. Bemærkning Nybyggeriets dagrenovation anbringes i ejendommens kælder, hvor der ligeledes indrettes plads til denne ejendoms cykelparkering. De nævnte funktioner vil således ikke komme til at belaste fællesgårdanlægget. Som det fremgår af forslaget, vil ejendommen Musholmgade 6 skulle bidrage til det udvidede fælles gårdanlægs ren- og vedligeholdelse på lige fod med karreens øvrige ejendomme. Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1 og 2. 4) 2 breve af 31. maj 1999 fra Inez Olsen og Sidsel Abildgaard Jensen, beboere i ejerforeningen Nygårdsvej 17 og Romsøgade 2 (matr.nr. 1129 UK) Inez Olsen og Sidsel Abildgaard Jensen gør indsigelse imod udvidelse af det eksisterende fælles gårdanlæg med nybyggeriet på ejendommen Musholmgade 6. Beboerne undrer sig over, at kommunen tillader en privat bygherre at opføre det aktuelle nybyggeri. Som begrundelse anføres, at forslaget vil medføre en kraftig forringelse af det eksisterende gårdanlæg, som de i dag er meget glade for. Beboerne mener ikke, at man kan forlange, at de skal gøre bygherren for nybyggeriet en tjeneste ved at lade de nye beboere få adgang til fællesgården, heller ikke selv om det eksisterende gårdanlæg i sin tid er betalt med offentlige midler. Bemærkning Der henvises til det anførte til brev 3. 5) Brev af 2. juni 1999 fra Tegnestuen Hjembæk, Vestergade 22 G, København Tegnestuen Hjembæk, der forestår nybyggeriet på ejendommen Musholmgade 6, har på vegne af ejendommens ejer og bygherre Lars Francker A/S nogle bemærkninger til forslaget. De henviser til, at kommunen med byggetilladelse af 20. november 1998 har godkendt, at den i forslaget viste udvendige kældertrappe på ejendommen Musholmgade 6 flyttes fra gården til Romsøgade. De ønsker, at der udover den i forslaget viste beplantning også plantes foran ejendommens gårdfacade for at beskytte stuelejligheder med fransk altan mod indblik. Herudover foreslås niveauforskellen mellem nybyggeriets gårdareal og gårdarealet på naboejendommen matr.nr. 1127 UK løst med en trappe, ligesom der ønskes anlagt en mindre sandkasse på ejendommens gårdareal. Det oplyses, at der som befæstelse af ejendommens gårdareal påregnes anvendt de samme fliser som i det eksisterende fælles gårdanlæg. Bemærkning Forvaltningen finder den foreslåede løsning af niveauforskellen imellem det eksisterende gårdanlæg og nybyggeriets gårdareal rigtig, idet nybyggeriets gårdareal mod den anden naboejendom matr.nr. 1132 UK er i niveau. De øvrige forslag til etablering af beplantning, sandkasse og undladelse af bygning af kældertrappe inde i gården samt befæstelse af gårdarealet er der heller ingen indvendinger imod. -o0o- Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at de fremførte indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger giver anledning til at ændre forslaget, udover hvad der er nævnt ovenfor. BILAG VEDLAGT Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 3. marts 1999 Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 441/99 5. BTU 384/1999 J.nr. 451:128.0001 Den 13. oktober 1999 Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Marstalsgade, Hobrogade, Gammel Kalkbrænderivej og Silkeborggade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 16. juni 1999 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Marstalsgade 1-7, Hobrogade 8-10, Gammel Kalkbrænderivej 14-18 og Silkeborggade 1-3 – efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser – nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 13. oktober 1999 Anbefalet RESUME Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 1.000.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Forslaget har været ude i høring, og der er ikke modtaget indsigelser og lignende til forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 16. juni 1999 (Sag nr.252/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger. Offentlighed Forslaget har været offentliggjort i perioden 23. juni 1999 - 20. september 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere samt bydelsrådet. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Dag Hammarskjölds Alle 19. Indsigelser I offentlighedsperioden er der ikke modtaget indsigelser, ændringsforslag eller bemærkning til forslaget. BILAG VEDLAGT Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 19. maj 1999 Endvidere vedlagt Brev af 13. september 1999 fra Bydelsrådet i Indre Østerbro Bydel Jens Jacobsen /Ole Sperling Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 442/99 BTU 382/1999 J.nr. 451:160.0001/99 Den 13. oktober 1999 Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Ægirsgade, Dagmarsgade, Baldersgade og Mimersgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 16. juni 1999 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Ægirsgade 25-43, Dagmarsgade 40, Baldersgade 24 og Mimersgade 55 – efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser – nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 13. oktober 1999 Anbefalet RESUME Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 2.200.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Forslaget har været ude i høring, og der er modtaget 4 indsigelser og lignende til forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 16. juni 1999 (Sag nr. BR 253/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger. Offentlighed Forslaget har været offentliggjort i perioden 23. juni 1999 - 20. september 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Guldbergsgade 97. Indsigelser I offentlighedsperioden er der modtaget de i kopi vedlagte 4 indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger. 1) Brev af 11. august 1999 fra Københavns kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift, ejer af ejendommen Baldersgade 24 (matr.nr. 1255 UK). Forvaltningen gør på vegne af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Det lokale center Nørrebro og Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift, indsigelse imod placeringen af dagrenovationen. Det anføres, at de er positive overfor at stille ejendommens friareal til rådighed for fællesgårdanlægget, men at de ikke føler, der er taget tilstrækkeligt hensyn til deres synspunkter. Som begrundelse anføres, at placeringen af dagrenovationen i skure op ad lokalcenterets gavle vil kunne medføre lugtgener i de nærmeste kontorer, hvor medarbejdere i dagtimerne vil være placeret tæt ved skurene. Hvis det holder stik, vil disse kontorer ikke kunne benyttes, idet centerets sikkerhedsorganisation har meddelt, at den mindste lugtgene vil medføre, at der ikke kan placeres medarbejdere i disse kontorer. Dagrenovationsskurenes placering vil også mindske lysindfaldet i gangene mellem kontorerne væsentligt til gene for såvel centerets medarbejdere som brugere. Opmærksomheden henledes på, at en hel del af brugerne har problemer med lukkede og mørke rum, idet en ikke uvæsenlig del er flygtninge og torturoverlevere. Det lokale center har indhentet et overslag på et mobilsug-anlæg til dagrenovation hos Renovationsteknik A/S, og har – forud for forslagets udarbejdelse – foreslået de øvrige ejere at etablere et sådant anlæg, idet de mener, at denne løsning på sigt vil medføre en ikke uvæsentlig besparelse på disse ejendommes renovationsudgifter. Forvaltningerne noterer sig med tilfredshed, at deres indvendinger forud for forslagets udarbejdelse vedrørende fordelingen af gårdanlæggets driftudgifter er taget til følge, idet ejendommen i forslaget, i forhold til øvrige ejendomme, indgår med halv vægt i fordelingen. Forvaltningerne er ligeledes tilfredse med, at deres indvending er anført i forslaget, men mener også, at begrundelserne for deres tilbageholdenhed burde være anført i forslaget. Det bemærkes afslutningsvis, at det ikke fremgår af forslaget, hvor centerets papircontainere vil blive placeret, og hvem der skal betale for et skur hertil. Bemærkning Dagrenovationen er placeret på standpladser opad gavlene på 2 af lokalcenterets sidebygninger. Standpladsernes overdækninger udføres i en let konstruktion med glastag. Den valgte placering af dagrenovationen giver den optimale udnyttelse af det relativt beskedne gårdrum, ligesom placeringen medfører, at containerne det meste af dagen vil ligge i skygge. Overdækningen med glas betyder, at der ikke sker en formindskelse af belysningen i centerets gange. Alternative placeringer af standpladserne har i øvrigt været drøftet med forvaltningerne, der ikke har kunnet pege på en tilsvarende hensigtsmæssig placering. Overslaget fra Renovationsteknik A/S på et mobilsug-anlæg viser desværre ikke, inden for den 20-årige tilbagebetalingstid, det anførte positive resultat – tværtimod. Det vil hverken på kort eller langt sigt være økonomisk attraktivt at etablere et sådant anlæg i forhold til traditionel afhentning. Det er almindelig praksis, at alene ejeres og beboeres eventuelle indvending mod et forslag anføres i forslaget, men ikke længere, detaljerede begrundelser. Det er aftalt med lokalcenteret, at deres papircontainerne placeres i en aflåselig konstruktion ved cykelstativerne ud mod Dagmarsgade. Etablering af konstruktionen indgår i gårdanlæggets finansiering. 2) Brev af 20. september 1999 fra Jakob Vemmelund og Stephen Rud Pedersen, beboerrepræsentanter i udlejningsejendommen Ægirsgade 39-41(matr.nr.3245 UK). Jakob Vemmelund og Stephen Rud Pedersen oplyser, at forslaget er blevet overordentlig godt modtaget blandt ejendommens beboere. Især børnefamilierne ser forslaget med de grønne arealer, hvor børnene kan lege uforstyrret, som et yderst tiltrængt tiltag i et område, der ellers er fattigt på miljø. De oplyser, at beboerne har forskellige forslag til den detaljerede indretning af fællesgårdanlægget bl.a. til beplantning og havemøbler samt til den efterfølgende ren- og vedligeholdelse af gårdanlægget. Bemærkning De fremsatte ønsker vil blive taget op med karreens ejer- og beboerrepræsentanter på et møde i forbindelse med detailprojekteringen af gårdanlægget. 3) Brev af 2. september 1999 fra Nalle Kirkvåg,Ægirsgade 29, 3.th., beboerrepræsentant i udlejningsejendommen Ægirsgade 39-41(matr.nr. 3245 UK). Nalle Kirkvåg finder, at det er et dejligt forslag til en ny gård, der er fremsat, og at det har tilslutning fra alle de beboere, han har snakket med. Der er ligeledes bred tilslutning til placeringen af dagrenovationen opad lokalcenterets gavle, idet den med en anden placering vil tage unødig megen plads i gården, til gene for alle. Han oplyser endvidere, at han selv har forskellige ønsker til den detaljerede indretning af fællesgårdanlægget, bl.a. til beplantning, havemøbler og regnvandsopsamling. Bemærkning Der henvises til det anførte til brev 2. 4) Brev af 21. august 1999 fra Ejerforeningen Ægirsgade 35-37 v/Lisbeth Müller, formand og Karin Berndt, bestyrelsesmedlem, Ægirsgade 35-37 (matr.nr. 3244 UK). Lisbeth Müller og Karin Berndt udtrykker tilfredshed med forslaget, der opfylder et længe næret ønske om adgang til et grønt nærmiljø. -o0o- Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at de fremførte indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger giver anledning til at ændre forslaget, udover hvad der er nævnt ovenfor. BILAG VEDLAGT Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 19. maj 1999 Jens Jacobsen /Ole Sperling Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR443/99 BTU 383/1999 J.nr. 451:159.0001 Den 13. oktober 1999 Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Cumberlandsgade, Prags Boulevard, Tjørnerækken og Holmbladsgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 16. juni 1999 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Cumberlandsgade 2-14, Prags Boulevard 66-68, Tjørnerækken 1-15 og Holmbladsgade 105-107 – efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser – nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 13. oktober 1999 Anbefalet RESUME Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 1.500.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Forslaget har været ude i høring, og der er ikke modtaget indsigelser og lignende til forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 16. juni 1999 (Sag nr. 255/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger. Offentlighed Forslaget har været offentliggjort i perioden 29. juni 1999 - 24. september 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Amagercentret, Reberbanegade 3. Indsigelser I offentlighedsperioden er der ikke modtaget indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til forslaget. BILAG VEDLAGT Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 19. maj 1999 Jens Jacobsen /Ole Sperling Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 408/99 J.nr. Ø220/99 BT 279/99 J.nr. 2111.0022/95 Den 18. august 1999 Rymarksvej - ekpropriation INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der etableres vejadgang for matrikler som vist på bilag I at vejadgangen gennemføres ved følgende ekspropriation, idet en forhandlingsløsning ikke har kunnet opnås: - der eksproprieres vejret for matr.nr. 5929 over matr.nr. 2195 og matr.nr. 154d, alle Udenbys Klædebo Kvarter, hvilket giver vejret for ny handicap-institution til den sydlige del af Rymarksvej - der eksproprieres vejret for del af matr.nr. 2195 over matr.nr. 154d, hvilket giver vejret for to institutioner, som forudsættes udmatrikuleret fra matr.nr. 2195 at vejudlægget på matr.nr. 154d videreføres hen over matr.nr. 2195 at den eksisterende vej repareres og en vej med fortov og vejafvanding anlægges, når det forlanges af vejmyndigheden og senest inden udgangen af år 2004 at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afholder alle udgifter forbundet med etablering af vejadgang Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. august 1999 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at forvaltningen fremlægger en særskilt sag om handicapinstitutionen, herunder udgifterne til etablering af vejadgang." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999. Anbefales. RESUMÉ Handicapinstitutionen blev opført i 1997/1998 på Blindeinstituttets grund matr.nr. 5929 Udenbys Klædebo Kvarter. Ejendommen har vejret til den nordlige del af Rymarksvej (matr.nr. 4268 UK). Adgangen til den nye institution skulle derfor etableres til denne vej via udvidelse af et hul i en eksisterende vold, som imidlertid gennem sagsforløbet blev erklæret bevaringsværdig, hvorfor adgangen ikke kunne etableres. På mødet den 6. november 1997 tiltrådte Borgerrepræsentationen Byplan- og Trafikudvalgets betænkning fra mødet den 27. oktober 1997 om, at vejadgangen skulle etableres fra den nordlige del af Rymarksvej, såfremt der kunne opnås dispensation til gennembrydning af volden. Alternativt skulle adgangen etableres fra den sydlige del af Rymarksvej. Det har vist sig, at dispensation ikke kan gives. Efterfølgende har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen drøftet sagen på møder med de involverede grundejere, uden det har været muligt ved frivillige aftaler at løse problemet med vejadgangen til handicapinstitutionen. Ved et møde den 22. juni 1999 i Vejafdelingen forsøgte man på ny, uden held, at få problemet løst ved frivillige aftaler (se bilag mrk. II). SAGSBESKRIVELSE Baggrund Kapitalbevilling til opførelse af handicapinstitutionen blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 12. juni 1997. Vedrørende kørselsforholdene blev sagen henvist til det daværende Byplan- og Trafikudvalg, idet der allerede på det tidspunkt forelå indsigelser fra "Ejerlauget Rymarkshuse", der ikke ønskede trafikken ført ad den nordlige del af Rymarksvej til den nye institution, uanset at ejendommen (matr.nr. 5929 UK), hvorpå institutionen skulle opføres, har vejret til denne. Det var tanken, at adgangen til institutionen skulle etableres ved at udvide et hul i en eksisterende jordvold, men denne blev - efter en henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen fra "Ejerlauget Rymarkshuse" - erklæret bevaringsværdig (fortidsmindebeskyttet), hvorfor denne planlagte vejadgang ikke kunne etableres. Ved sagens behandling i Byplan- og Trafikudvalget den 27. oktober 1997 indstillede et flertal af udvalgets medlemmer, at vejadgangen skulle etableres fra den nordlige del af Rymarksvej, såfremt der kunne opnås dispensation til gennembrydning af volden. Alternativt skulle adgangen etableres fra den sydlige del af Rymarksvej. På baggrund af Byplan- og Trafikudvalgets betænkning godkendte Borgerrepræsentationen den 6. november 1997, at ansøgning om gennembrydning af volden kunne sendes til Skov- og Naturstyrelsen. Den 14. november 1997 gav Skov- og Naturstyrelsen afslag på Socialdirektoratets (nu Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) ansøgning om dispensation til gennembrydning af volden. Den 15. december 1997 påklagede Socialdirektoratet Skov- og Naturstyrelsens afgørelse. Afgørelsen blev stadfæstet i Naturklagenævnet. Skov- og Naturstyrelsen har den 20. maj 1999 meddelt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - efter fornyet henvendelse - at de ikke finder anledning til at genoptage sagen. Under hele sagsforløbet har der været interne drøftelser i kommunen, og sagen har flere gange været drøftet med de involverede grundejere, dvs. Foreningen Socialt Boligbyggeri (den sydlige del af Rymarksvej - matr.nr. 154d UK) og "Ejerlauget Rymarkshuse" (den nordlige del af Rymarksvej - matr.nr. 4268 UK), uden at det har været muligt ved frivillige aftaler at løse problemet med vejadgangen til handicapinstitutionen. Sidste møde med grundejerne blev holdt i Vejafdelingen den 22. juni 1999. Da både den nordlige og den sydlige del af Rymarksvej er udlagt til private fællesveje, er det kun vejejeren - i dette tilfælde Foreningen Socialt Boligbyggeri eller "Ejerlauget Rymarkshuse" - der kan give vejret, med mindre vejretten etableres ved ekspropriation. Byplan- og Trafikudvalgets indstilling i mødet den 27. oktober 1997 om at vejadgangen skal etableres fra den sydlige del af Rymarksvej, såfremt der ikke opnås dispensation til gennembrydning af volden, kan således ikke gennemføres, med mindre det sker ved ekspropriation. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Den i indstillingen foreslåede ekspropriation forudsætter, · at handicapinstitutionen beliggende på ejendommen matr.nr. 5929 Udenbys Klædebo Kvarter tildeles vejret ved ekspropriation over den sydlige del af Rymarksvej matr.nr. 154d og over matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter · at to institutioner på matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter tildeles vejret ved ekspropriation over den sydlige del af Rymarksvej matr.nr. 154d Udenbys Klædebo Kvarter · at de to institutioner på matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter bliver særskilt matrikuleret. Vejretten over matr.nr. 154d skal nemlig ikke gælde øvrige institutioner på matr.nr. 2195, der har vejadgang via parken · at det eksisterende vejudlæg på matr.nr. 154d Udenbys Klædebo Kvarter forlænges hen over matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter til og med indkørslen til handicapinstitutionen · at vejudlægget (i dag asfalteret kørebane med rabatter i siderne) på matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter repareres nødtørftigt eller anlægges efter et af Vej & Park godkendt projekt Handicapinstitutionen har fået adresse/husnummerering til den nordlige del af Rymarksvej (nr. 5 og 7). Ved etablering af vejadgang fra den sydlige del af Rymarksvej vil det blive vurderet, om adressen/husnummereringen skal ændres. Af alternative forslag til etablering af vejadgang til handicapinstitutionen kan nævnes: Adgang via den nordlige del af Rymarksvej Ejendommen matr.nr. 5929 Udenbys Klædebo Kvarter, hvorpå handicapinstitutionen er beliggende, har vejret til den nordlige del af Rymarksvej. På grund af volden kan adgangen til handicapinstitutionen ikke etableres direkte til denne vej. Såfremt handicapinstitutionen skal bruge sin vejret til den nordlige del af Rymarksvej ud til Tuborgvej betyder det, at der skal køres et kort stykke over henholdsvis matr.nr. 2195 og 154d. Det får følgende konsekvenser med hensyn til at skabe vej- adgang: · at handicapinstitutionen tildeles vejret ved ekspropriation over matr.nr. 2195 og 154d Udenbys Klædebo Kvarter · at to institutioner på matr.nr. 154d og to institutioner på matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter tildeles vejret ved ekspropriation over matr.nr. 4268 Udenbys Klædebo Kvarter ud til Tuborgvej · at to institutioner på matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter tildeles vejret ved ekspropriation over matr.nr. 154d · at de to institutioner på matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter bliver særskilt matrikuleret, så vejretten ikke omfatter hele matriklen · at det eksisterende vejudlæg på matr.nr. 154d forlænges hen over matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter til og med indkørslen til handicapinstitutionen · at vejudlægget (i dag asfalteret kørebane med rabatter i siderne) på matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter repareres nødtørftigt eller anlægges efter et af Vej & Park godkendt projekt · at den eksisterende spærring ved vendepladsen i den nordlige del af Rymarksvej fjernes · at der udarbejdes projekt til etablering af ny spærring, som opsættes på den sydlige del af Rymarksvej · at vendepladsen m.m. retableres efter fjernelse af spærring Udgifterne ved dette forslag kan skønsmæssigt anslås til ca. 200.000 kr. (ekskl. eventuelle udgifter til erstatning). Dette er 100.000 kr. mere end det indstillede forslag indeholdende en nødtørftig reparation af eksisterende asfaltbelægning. Merudgiften skyldes de foranstaltninger, der skal foretages ved en ændret placering af spærringen. Som det fremgår af bilag mrk. II har Ejerlauget Rymarkshuse redegjort for deres synspunkter i sagen. Adgang via parken Københavns Kommune har overtaget matr.nr. 2195 Udenbys Klædebo Kvarter fra Forsvarsministeriet. Det er tanken, at ejendommen skal opdeles i to matrikler, således at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen administrerer den del af ejendommen, hvor institutionerne er beliggende, og Vej & Park administrerer den resterende del af ejendommen, som skal omdannes til naturpark. Vejadgang gennem parken til handicapinstitutionen kan umiddelbart etableres uden nævneværdige udgifter. Dog vil det være nødvendigt at udjævne hullerne i alleen. Alleen har aktuelt ikke vejstatus. Skal alleen på et tidspunkt udlægges til privat fællesvej, vil den kunne kræves anlagt af et af vejmyndigheden godkendt projekt. Anlægsprisen vil skønsmæssigt beløbe sig til ca. 1.000 kr. pr. m2. Vælges denne vejadgang, vil det betyde, at planerne om en bilfri strækning gennem parken ikke kan opfyldes. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det meget uheldigt, hvis kørslen skal foregå i parken, da der findes en del børneinstitutioner og desuden er planer om at opføre en ny institution for mentalt handicappede, der er ude af stand til at tage vare på sig selv. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen frygter, at der vil ske uheld, såfremt denne adgang vælges. Der er i dag kørende adgang til de i parken beliggende institutioner, bl.a. udflytterbørnehaver. Det skal bemærkes, at trafikken til handicapinstitutionen forventes at blive minimal. Ifølge oplysninger fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen drejer det sig dagligt om ca. 20 minibusser, som transporterer dagpatienterne til institutionen. De ca. 50 ansatte på institutionen (skiftehold) kommer fortrinsvis med offentlige transportmidler eller på cykel. Økonomi Når der ved ekspropriation tildeles en ejendom vejret til en allerede udlagt og anlagt privat fællesvej, vil erstatning normalt ikke komme på tale. Erstatningsspørgsmål afgøres endeligt af en taksationskommission. Vej & Park vil skønsmæssigt anslå, at en gennemførelse af nærværende indstilling om vejadgang ved ekspropriation vil beløbe sig til ca. 100.000,- kr. (ekskl. eventuelle udgifter til erstatning) fordelt som nævnt nedenfor: Udstykning af de to institutioner på matr.nr. 2195 UK 50.000 kr. *) Udlæg og anlæg, jf. nedenfor, på matr.nr. 2195 UK 50.000 kr. **) I alt ca. 100.000 kr. *) skønsmæssigt anslået ved en arealstørrelse på max. 5.000 m2 **) ved nødtørftig reparation af det eksisterende anlæg, dvs. ingen vejafvanding og ingen fortove, men en asfalteret kørebane med rabatter i siderne. Denne løsning kan godkendes som et midlertidigt anlæg, men ikke som et endeligt anlæg. Et endeligt anlæg skal etableres, når vejmyndigheden kræver det og senest ved udgangen af år 2004. Et endeligt vejanlæg af strækningen, der skal udlægges til privat fællesvej (ca. 10 m bredt og 80 m langt), vil inkl. fortov og vejafvanding skønsmæssigt beløbe sig til ca. 800.000 kr. ekskl. udgifter til etablering af overkørsel til handicapinstitutionen. Det skal bemærkes, at vejmyndigheden når som helst kan kræve et areal, der er udlagt til privat fællesvej, anlagt efter et af vejmyndigheden godkendt projekt. Det forudsættes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afholder alle udgifter. Høring Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger til nærværende indstilling, som de har haft til udtalelse. Høring ved en ekspropriationssag vil ske efter reglerne i privatvejsloven, dvs. ved skriftlig henvendelse til de direkte berørte grundejere og offentliggørelse i lokalaviser, begge dele med indsigelsesfrist. BILAG VEDLAGT Bilag mrk. I, visende vejadgang til matr.nr. 5929 og 2195 Udenbys Klædebo Kvarter. Bilag mrk. II, kopi af referat fra møde i Vejafdelingen den 22. juni 1999. Bilag mrk. III, kopi af skrivelse af 8. juli 1999 fra Ejerlauget Rymarkshuse. / Ole Bach Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 411/99 Dato: 15. september 1999 J.nr.: 461.0006/99 Indstilling af medlem til Kort- og Geodatarådet INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen at godkende, at fuldmægtig Ulla Kristensen, Kommunernes Landsforening, indstilles som medlem af Kort- og Geodatarådet for Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune og at fuldmægtig Michael Rinder, Kommunernes Landsforening, indstilles som ligestillingsalternativ. RESUMÉ By- og Boligministeriet har anmodet Københavns Kommune om i fællesskab med Frederiksberg Kommune og Kommunernes Landsforening at indstille et medlem til Kort- og Geodatarådet med funktionsperiode fra 1. maj 1999 til 30. april 2003. Bygge- og Teknikforvaltningen har med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse tilsluttet sig, at det fælles medlem kommer fra Kommunernes Landsforening. SAGSBESKRIVELSE Baggrund By- og Boligministeriet har med brev af 23. juni 1999 anmodet Københavns Kommune om i fællesskab med Frederiksberg Kommune og Kommunernes Landsforening at indstille et medlem til Kort- og Geodatarådet med funktionsperiode fra 1. maj 1999 til 30. april 2003. By- og Boligministeriet har desuden anmodet om, at der både indstilles en kvinde og en mand. Kort- og Geodatarådet har til opgave at rådgive by- og boligministeren i større eller principielle forhold inden for kort- og geodataområdet, herunder at følge udviklingen inden for kort- og geodatasektoren i Danmark. Rådet består af en formand og op til 16 medlemmer, der alle udpeges af by- og boligministeren for en periode af 4 år efter indstilling fra diverse organisationer og foreninger m.v. Kort- og Matrikelstyrelsen er sekretariat for rådet. Bygge- og Teknikforvaltningen har med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse tilsluttet sig, at Kommunernes Landsforening indstiller det fælles medlem. Jf. forretningsordenen for Kort- og Geodatarådet kan et medlem lade sig repræsentere ved en stedfortræder. Det ventes, at Kommunernes Landsforening og Frederiksberg Kommune tiltræder et forslag fra Bygge- og Teknikforvaltningen om, at stedfortræderen skal komme fra Københavns Kommune. Økonomi Intet. BILAG VEDLAGT · Brev af 23. juni 1999 fra By- og Boligministeriet bilagt forretningsorden for Kort- og Geodatarådet og indstillerliste · Brev af 1. september 1999 fra Kommunernes Landsforening / Jens Jacobsen Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 419/99 BT 335/99 J.nr. 2111.0018/95 Den 15. september 1999 Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på Valby Langgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der etableres hastighedsdæmpende og trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning på Valby Langgade – på strækningen fra Annexstræde til Nakskovvej at der gives en kapitalbevilling til projektet på i alt 0,6 mio. kr. på konto 2.22.3 (vejanlæg) finansieret af det afsatte rådighedsbeløb Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 15. september 1999 Anbefalet Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten støtter det konkrete projekt, men konstaterer samtidig, at Borgerrepræsentationens oprindelige beslutning angående omformning af Valby Langgade også indeholdt hastighedsdæmpende foranstaltninger på "racerbanen" fra Skovbogårds Allé op til Pile Allé. Efter Enhedslistens opfattelse bør det sidstnævnte vejstykke også hastighedsdæmpes." Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. RESUMÉ Som opfølgning på den nyligt gennemførte ombygning af Valby Langgade på strækningen Horsekildevej til Skovbogårds Allé har Vej & Park i samarbejde med Valby Bydelsadministration udarbejdet forslag til hastighedsdæmpende foranstaltninger på Valby Langgade på strækningen Annexstræde til Nakskovvej. (Se bilag 1). Projektforslaget lægger op til eet kørespor i hver retning samt et afstribet midterareal, som kan fungere som fodgængerstøttepunkt. Forslaget indebærer parkering i parkeringsbaner i begge sider. Denne opstramning af Valby Langgade vil som nævnt virke hastigshedsdæmpende og samtidig give de gående bedre forhold for krydsning af gaden. Projektet er udformet i samarbejde med Valby Bydelsforvaltning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Det foreliggende projektforslag er en opfølgning (etape 2) på den netop afsluttede ombygning af Valby Langgade til miljøprioriteret handelsgade fra Horsekildevej til Skovbogårds Allé. Projektforslaget er udformet i samarbejde med Valby Bydelsforvaltning. Hovedsigtet med forslaget er en opstramning og fredeliggørelse af den meget brede Valby Langgade, som i dag frister bilister til hurtig kørsel og overhalinger. Dette giver utrygge forhold for cyklister og forgængere. I projektforslaget foreslås Valby Langgade omprofileret til eet kørespor ligeud i hver retning på strækningerne samt et afstribet midterareal, der kan fungere som fodgængerstøttepunkt og dermed sikre fodgængerne mere overskuelige krydsningsmuligheder. Parkeringen sikres i parkeringsbaner, som også er med til at stramme vejforløbet op. Ved vejkryds sikres nødvendige antal svingbaner, ligesom der ved sideveje sikres venstresving i del af midterarealet. Vej & Park har allerede gode erfaringer fra både Godthåbsvej, Gammel Køge Landevej og Frederikssundsvej med denne type løsning. Ledningsarbejder Der er primært er tale om et afstribningsprojekt, således at projektet ikke medfører ledningsomlægninger. Økonomi De samlede udgifter til projektet er beregnet til 0,6 mio. kr. Det foreslås, at der i 1999 afsættes 0,6 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til dette projekt. Høring Projektforslaget er sendt til høring i Valby Bydelsråd. Bydelsrådets kommentarer vil foreligge, inden sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Københavns Politi har været med til indledende møde og er enige i projektets principper. De endelige detailløsninger afklares senere mellem politi og Vej & Park. Projektforslaget har været forelagt HT, som ingen kommentarer havde. HT forudsætter, at projektet ikke forringer bussernes fremkommelighed. BILAG VEDLAGT Oversigtsplan Valby Langgade, etape 2 / Ole Bach Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 30. september 1999 Sktv/LNJ BR 429/99 J.nr. Ø252/99 J.nr. DS 36-004/99. Orientering om vurderingsplaner mv. for perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager vurderingsplanerne til efterretning og at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen tager vurderingsplanerne til efterretning. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 12. OKTOBER 1999 1. "at": Taget til efterretning. 2. "at": Anbefales. RESUMÉ Ved Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 26. marts 1999 (1999-11) om vurderingsplan for den almindelige vurdering pr. 1. januar 2000 er det som noget nyt bestemt, at de lokale vurderingsplaner skal sendes til kommunalbestyrelsen til orientering. Endvidere skal kommunalbestyrelsen i henhold til Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 26. marts 1999 (1999-10) orienteres om Told- og Skatteregionernes tilbagemelding på vurderingsplanernes indhold. På dette grundlag fremlægges vurderingsplanerne for de 11 københavnske vurderingsråd til orientering. Planerne er enslydende, bortset fra bilagene. Endvidere fremlægges Told- og Skatteregion Ballerups skrivelser af 24. august 1999, hvoraf fremgår, at regionen ingen bemærkninger har til planernes indhold og udformning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund København er i henhold til vurderingslovens § 22 opdelt i 11 vurderingskredse. Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 26. marts 1999 (1999–11), at Vurderingsrådene skal udarbejde vurderingsplaner for 2000-vurderingen. Vurderingsplanerne skal omfatte perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 samt den efterfølgende klagebehandling. Planerne skal være vedtaget inden 1. juli 1999. Kopi af vurderingsplanerne skal sendes til kommunalbestyrelsen til orientering. Told- og skatteregionerne varetager på Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsens vegne tilsynet med vurderingsmyndighedernes vurdering. Herunder skal det påses, at vurderinger sker i overensstemmelse med lovens regler og de af skatteministeren, Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsen givne bestemmelser og anvisninger. Vurderingsplanerne indsendes efter vedtagelsen til den tilsynsførende told- og skatteregion. Tilsvarende fremsendes de ændringer og tilføjelser til vurderingsplanen, som vurderingsrådene måtte vedtage i løbet af vurderingsplanperioden. Det fremgår af cirkulære af 26. marts 1999 om plan for tilsynet med vurderingsråd og –sekretariater samt skyldråd og –sekretariater mv. (1999-10), at regionen umiddelbart efter modtagelsen af vurderingsplanen skal give vurderingsrådet en skriftlig tilbagemelding på vurderingsplanens indhold og udformning, og at der skal sendes en kopi til vedkommende kommunalbestyrelse. Uddybning af indstilling Vurderingsplanerne er udarbejdet i henhold til de retningslinier, der er angivet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 26. marts 1999 (1999-11) og i henhold hertil fremsendt til Told- og Skatteregion Ballerup, der i enslydende skrivelser af 24. august 1999 har meddelt vurderingsrådene, at den ingen bemærkninger har til planernes indhold og udformning. Det indstilles derfor, at Økonomiudvalget tager vurderingsplanerne til efterretning og indstiller til Borgerrepræsentationen, at vurderingsplanerne tages til efterretning. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT 1. 11 vurderingsplaner 2. 11 skrivelser af 24. august 1999 med bemærkninger til vurderingsrådene fra Told- og Skatteregion Ballerup. 3. Følgeskrivelse af 24. august 1999 fra Told- og Skatteregion Ballerup. Kurt Bligaard Pedersen / L. Normann Jeppesen Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 5. oktober 1999 6. kontor/FRA BR 430/99 J.nr. Ø250/99 ÆNDRING AF TJENESTEMANDSVEDTÆGTEN OG PENSIONS- VEDTÆGTEN INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen, at tjenestemandsvedtægten og pensionsvedtægten ændres i overensstemmelse med bilag 1 og 2. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 12. OKTOBER 1999 Anbefales. RESUMÉ Bestemmelser om tjenestemænds vilkår i ansættelsesforholdet og om deres pensionsforhold er fastsat i to af Borgerrepræsentationen godkendte vedtægter, henholdsvis tjenstemandsvedtægten og pensionsvedtægten. Ved forliget om Finansloven for 1999 opnåedes enighed om en ny efterlønsordning, hvorefter "afgangsalderen" blev ændret fra 60 år til 62 år. Folkepensionsalderen blev tilsvarende aftalt ændret fra 67 år til 65 år. Ændringerne er efterfølgende gennemført på statens tjenestemandsområde. Den foreslåede ændring af tjenestemandsvedtægten, jf. det nye stk. 3 til § 32 fastsætter det allerede gældende princip om, at rådighedsløn for ansatte på åremålsvilkår ikke kan ydes længere end til åremålets udløb. Ændringerne har virkning fra den 1. juli 1999. SAGSFREMSTILLING Med henblik på at tilskynde de ældre til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, opnåedes ved finanslovsforliget for 1999 enighed om en ny efterlønsordning. Som en konsekvens heraf vedtog Folketinget den 27. april 1999 en nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Ved ændringer i Tjenestemandsloven og Tjenestemandspensionsloven er der også for statstjenestemænds vedkommende sket en nedsættelse af aldersgrænsen fra 67 år til 65 år. Ændringerne har betydning for følgende områder: · Ordinær alderspension · Opsat pension · Rådighedsløn og ventepenge For at opretholde den retsenhed, der på tjenestemandsområdet er mellem det (amts)kommunale område og staten foreslås tilsvarende ændringer gennemført i Københavns Kommunes vedtægter. Efter vedtagelsen af ændringerne vil Københavns Kommune sammen med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) indgå aftale om førtidpensionsfradrag, hvis indhold vil svare til statens regler herfor. ØKONOMI __ HØRING Personaleorganisationerne har ved overenskomst- og aftalefornyelserne pr. 1 april 1999 accepteret ændringer svarende til de ændringer, der gennemføres på statstjenestemandsområdet. ANDRE KONSEKVENSER BILAG Forslag til ændrede formuleringer af visse bestemmelser i Pensionsvedtægt for Københavns Kommune (bilag 1) og i Vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd (bilag 2). Kurt Bligaard Pedersen / Hans Simmelkjær Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 15. oktober 1999 9. kontor/JL BR 438//99. Tillægsbevilling til budget 1999 og 2000 - salær for finansiel samt juridisk rådgivning i forbindelse med kommunens låneoptagelser samt porteføljepleje. INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen giver tillægsbevillinger til Økonomiudvalgets budget 1999 og 2000, konto 6.51.1 (advokatomkostninger m.m.), på kr. 700.000 i hvert af årene, dækkende salær for finansiel samt juridisk rådgivning i forbindelse med kommunens låneoptagelser. Der anvises kassemæssig dækning for førnævnte beløb på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (kassen). ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING, DEN 12/10-1999 På Økonomiudvalgsmødet blev nærværende sag behandlet som en del af en indstilling om optagelse af et 5-årigt variabelt forrentet stående lån på 700 mio. kr. (3. "at"). Økonomiudvalget besluttede: 1. og 2. "at": Anbefales. 3. "at": Økonomiudvalget besluttede at 3. "at" forelægges Borgerrepræsentationen som en selvstændig sag på åben dagsorden. Økonomiforvaltningen blev i denne forbindelse bemyndiget til dels at foretage de nødvendige redaktionelle tilpasninger, dels - på baggrund af de i Økonomiudvalgets rejste spørgsmål - at fremkomme med supplerende beskrivelser til Borgerrepræsentationen. Morten Kabell og Per Bregengaard tog forbehold vedrørende det 3. "at". RESUMÉ På grund af ændret praksis, indført i 1999, tillægges rådgivningssalæret for finansiel samt juridisk bistand ved kommunens låneoptagelser samt porteføljepleje moms. Tilægget af moms bevirker, at rådgivningssalærerne skal kontoføres særskilt og ikke som tidligere, hvor salærerne direkte blev modregnet i låneprovenuet. SAGSBESKRIVELSE Københavns Kommune har i dag en bruttogæld på 12,1 mia. kr., hvoraf 8,5 mia. kr. er finansieret gennem obligationsudstedelser i det internationale marked. Låneoptagelse via obligationsudstedelser er for kommunen en billig måde at finansiere sig på. Internationale obligationsudstedelser er ikke standardiseret. Dette betyder, at lånedokumentationen ved udstedelserne ofte er af så juridisk kompliceret karakter, at kommunen i hvert enkelt tilfælde nøje skal vurdere dokumentationen, før den endelig aftale accepteres. Samtidig kræves et godt kendskab til det internationale marked ved vurdering af markedstilbud. På baggrund af dette har kommunen igennem årene indhentet ekstern rådgivning. Den eksterne rådgivning ydes endvidere i forbindelse med den løbende pleje af kommunens gældsportefølje. Rådgivningen af gældsporteføljen skal bl.a. sikre, at kommunen overholder de løbende betalinger på de bestående låneaftaler. Samtidig vedrører porteføljeplejen anbefalinger af omlægningsmuligheder samt eventuelle markedsforhold, som bør overvejes i forbindelse med porteføljesammensætningen. Rådgivningen er opdelt i to aftaler, hvoraf den ene aftale udelukkende relaterer sig til de enkelte låneoptagelser, mens den anden aftale vedrører porteføljeplejen. Økonomiforvaltningen vurderer løbende behovet for ekstern rådgivning og har senest i begyndelsen af 1999, med virkning pr. 1. januar 1999 justeret aftalen. Justeringen af aftalen har, sammen med en ændret praksis så finansielle institutioners primære serviceydelser honoreres med tillæg af moms, for kommunen betydet, at rådgivningssalær fra skal 1999 kontoføres særskilt. Tidligere har rådgivningssalærerne direkte været modregnet i låneprovenuet som omkostninger i forbindelse med låneoptagelsen. Ændringen bevirker, at hvor salærerne tidligere har været bogført under de ikke-rammebelagte poster, overføres disse fremover til de rammebelagte poster. Rådgivningssalærerne foreslås derfor kontoført som salær i forbindelse med rådgivningsbistand over konto 6.51.1 (advokatomkostninger m.m.). ØKONOMI Med låneoptagelserne i 1999 og 2000, forventes skønsmæssigt et salær på kr. 700.000 i hvert af årene, fordelt som salær ved de enkelte låneoptagelser på i alt kr. 450.000 og som salær ved porteføljepleje på kr. 250.000. Kurt Bligaard Pedersen /Paul Sax Møller Københavns Kommune Overborgmesteren 18. oktober 1999 10. Kontor / JBJ BR 440/99 J.nr. Ø244/99 Redegørelse om Hovedstadens Udviklingsråd INDSTILLING Overborgmesteren indstiller til Borgerrepræsentationen : at Borgerrepræsentationen tager nærværende redegørelse om forberedelsen af Hovedstadens Udviklingsråd til efterretning ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 5. OKTOBER 1999 Overborgmesteren redegjorde på mødet for status i det forberedende arbejde vedrørende etableringen af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Økonomiudvalget besluttede på den baggrund: · At en status om HUR fremover medtages som et fast meddelelsespunkt på Økonomiudvalgets møder · At stillingsopslag forelægges udvalget med henblik på eventuelle bemærkninger · At overborgmesteren bemyndiges til at udarbejde en redegørelse om status i HUR, som forelægges Borgerrepræsentationen på mødet den 28.10.99. Bo Asmus Kjeldgaard og Jens Johansen ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SF tager forbehold for den nærværende redegørelse, idet vi mener, at det ikke alene er en opgave for de 5 amtsborgmestre at forberede etableringen af HUR. De 11 medlemmer af HUR skal udpeges omgående og samles, så det samlede HUR forbereder det fremtidige arbejde. Ellers er der fare for, at HUR udvikler sig til en borgmesterklub." Morten Kabell og Per Bregengaard ønskede tilført beslutningsprotokollen, at Enhedslisten ikke tager forbehold men tilslutter sig det politiske indhold i SF´s protokolbemærkning. RESUMÉ Borgmestrene for de 5 (amts)kommunale enheder har iværksat en proces, der på baggrund af lovgivningen forbereder etableringen af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Det sker med henblik på at tilvejebringe et kvalificeret beslutningsgrundlag for Rådets medlemmer og dermed sikre Rådets hurtige funktionsdygtighed efter konstitueringen i januar 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Folketinget tiltrådte den 25. maj 1999 Lov om Hovedstadens Udviklingsråd samt Lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Ud-viklingsråd. HUR vil få 11 medlemmer. (Amts)borgmestrene fra Københavns Kommmune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt er fødte medlemmer. Herudover vælger Borgerrepræsentationen og Københavns Amtsråd hver 2 medlemmer blandt deres medlemmer, og Frederiksborg og Roskilde Amtsråd hver 1 medlem blandt deres medlemmer. De politiske råd har instruktionsbeføjelse overfor deres repræsentanter. Medlemmerne af HUR vælges første gang i perioden 1. til 15. januar 2000 og HUR afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 15.-31. januar 2000. HUR skal ifølge lovgivningen: · Koordinere og varetage opgaver i forbindelse med Øresundssamarbejdet · Varetage regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil · Medvirke til en samlet trafikplanlægning · Varetage samordning, udbygning og drift af kollektiv trafik · Koordinere og gennemføre udvikling af regionens erhvervspolitik og turismeinitiativer · Medvirke til udvikling af kulturlivet samt iværksætte regionale kulturinitiativer HUR overtager ansvaret for opgaverne 1. juli 2000. De nærmere regler om styrelsen af HUR's virksomhed fastlægges i en styrelsesvedtægt, der vedtages af HUR og godkendes af indenrigsministeren. HUR vælger sin formand blandt de fødte medlemmer af Udviklingsrådet. Der vælges endvidere en første og anden næstformand blandt de fødte medlemmer. Udgifterne forbundet med HUR's virksomhed finansieres af de 5 (amts)kommunale enheder. Der vil være tale om aktiviteter, der allerede i dag fællesfinansieres i Hovedstadsregionen. Hertil kommer et beløb til administrationsudgifter. Det forberedende arbejde Med henblik på at sikre HUR's funktionsdygtighed så hurtigt som muligt efter konstitueringen i januar 2000 har de 5 (amts)borgmestre i Hovedstadsregionen på møder den 22. juni, den 24. august, den 19. september og den 12. oktober 1999 drøftet den forberedende indsats. Der er i (amts)borgmesterkredsen enighed om følgende hovedprincipper for etableringen af den nødvendige administrative organisation for HUR: 1. Den politiske kompetence, som er tillagt rådet, skal understøttes på fagligt kvalificeret vis 2. Dobbeltadministration skal undgås mest muligt, ved en klar placering decentralt/centralt af den administrative sagsbehandling 3. Lokalt detailkendskab styrker kvaliteten i den konkrete opgaveløsning, når det sker inden for fælles overordnede rammer 4. Der skal bygges videre på det i forvejen tætte samarbejde mellem de 5 enheder 5. Der skal være en åben og forpligtigende dialog mellem HUR, de amtslige enheder, primærkommunerne, erhvervslivet og andre parter Med henblik på at tilvejebringe et kvalificeret beslutningsgrundlag for HUR om de udestående spørgsmål, er der igangsat et forberedende arbejde på følgende områder: · Besættelse af nøglestillinger · Koordinering af regionplanlægningen · Personalejuridiske forhold · Lokaliseringsmuligheder for HUR's administration · Kontraktsforhold samt revision · Styrelsesvedtægt, forretningsorden, 1. møde i HUR Beslutninger, der er bindende for HUR, kan kun træffes, såfremt alle 5 enheder er enige. Besættelse af nøglestillinger Der er enighed om, at den fremtidige organisationsstruktur i HUR bør afklares hurtigt, så Rådet er i stand til at varetage de overførte opgaver pr. 1. juli 2000. Det bør overlades til den kommende administrerende direktør for HUR at fremlægge et forslag til organisationsstruktur i foråret 2000. Der er derfor behov for hurtigt at opslå stillingen som administrerende direktør. For at kunne slå stillingen op er det nødvendigt at forholde sig til, hvor stor den fremtidige organisation skal være, samt hvilken type organisation, der skal være tale om. Med henblik på at sikre en entydig ledelsesstruktur og derved undgå etablering af dobbeltfunktioner med urationel ressourceanvendelse, bør HUR etableres som en enhedsorganisation, der som udgangspunkt vil omfatte en planafdeling og en trafikafdeling (den nuværende HT-administration). HUR overtager medarbejderne fra HT, HSK, det fælles erhvervsudviklingsprogram og formentlig DST. For regionplanlægningen mv. og administrationen af planloven vil gælde, at der vil være brug for overførsel eller tilførsel af ressourcer svarende til det niveau, som i dag anvendes til de pågældende opgaver i de fem enheder. Til de tværgående opgaver og den politiske sekretariatsbetjening vil der være behov for et beskedent antal nyansættelser med henblik på overordnede ledelses- og sekretariatsfunktioner. Der skønnes en samlet størrelse for administrationen på ca. 300 årsværk. Udover stillingen som administrerende direktør vil det være hensigtsmæssigt at besætte stillingen som planchef hurtigst muligt af hensyn til videreførelsen af regionplanarbejdet, der pr. 1. juli 2000 overgår til HUR. Den administrerende direktør bør deltage i den endelige ansættelse af planchefen, og de to ansættelsesprocedurer bør derfor forskydes med en måned. Med henblik på at denne proces kan igangsættes hurtigst muligt efter HUR's konstituering, er det hensigtsmæssigt at igangsætte arbejdet med at besætte stillingerne som administrerende direktør og planchef. Der må forventes at gå ca. 4 måneder fra start af ansættelsesprocessen, til ansættelsen kan ske. De 5 (amts)borgmestre vil virke som ansættelsesudvalg frem til HUR's konstituering. Der forventes en proces, hvor borgmesterkredsen primo december kan godkende stillingsprofil og stillingsopslag for de to stillinger. Udkast til profil og opslag vil forinden blive forelagt Økonomiudvalget. Der vil blive benyttet ekstern konsulentbistand ved besættelsen af de to stillinger Planområdet Pr. 1. juli 2000 overføres ansvaret for varetagelsen af regionplanlægningen samt regionale opgaver i tilknytning hertil fra de 5 amtskommunale enheder til HUR. Det følger af denne opgaveoverførsel, at HURs administration bør have overført eller tilført personaleresurser, så administrationen selvstændigt og uafhængigt kan varetage regionplanopgaverne, herunder administrationen af regionplanen. Amtskommunerne vil fortsat skulle varetage visse planlægningsopgaver. (Amts)-borgmesterkredsen har derfor drøftet, hvordan snitfladerne på området kan tilrettelægges. På sektorplanområdet er det alene de helt overordnede retningsgivende og koordinerende opgaver, der er overført til HUR. Amtsenhederne skal fortsat have ansvaret for den egentlige sektorplanlægning og derfor også fortsat have kvalificeret personale til at bistå med opgaven. Det er derfor på disse områder særligt vigtigt at snitfladerne tilrettelægges i tæt dialog mellem HUR og enhederne, således at dobbeltadministration undgås. De regionale sektorplanopgaver bør baseres mest muligt på de oplysninger og faglige vurderinger som tilvejebringes i de enkelte enheder i forbindelse med sektorplanlægningen og den øvrige opgavevaretagelse. HUR's egen administration bør her koncentrere sit arbejde omkring udarbejdelsen af oplæg vedr. de overordnede retningslinier og den regionplanmæssige afvejning. De præcise snitflader bør dog først fastlægges efter en nærmere drøftelse mellem enhederne og HUR, når de ledende stillinger i HUR er besat. Behandlingen af forslag til kommuneplaner og lokalplaner bør placeres centralt i HURs administration, idet det er her den faglige kompetence og indsigt i regionplanen fremover vil være størst. Amtsenhedernes eventuelle bemærkninger i relation til sektorplanlægningen indgår i sagsbehandlingen. Hensynet til et lokalt detailkendskab kan tale for, at sagsbehandlingen af landzonesager udføres decentralt i amtsenhederne. For den igangværende regionplanrevision 2001 er der en særlig problemstilling. Her bør den tidligere aftalte fælles tidsplan for de fem enheders arbejde fastholdes. Det betyder, at der skal foreligge politisk behandlede regionplanforslag fra alle enheder senest i juni 2000, som HUR derefter samordner. For at lette det praktiske arbejde med at samordne de fem regionplanforslag, er der behov for, at der allerede i efteråret 1999 aftales fælles rammer for præsentationen af det fælles plangrundlag, planforslagets omfang, layout etc. Udvalgsstruktur Under drøftelserne i (amts)borgmesterkredsen er det fremført, at iværksættelse af beslutninger, der forpligter HUR, forudsætter, at der overordnet er opnået en afklaring af HUR's politiske struktur. (Amts)borgmesterkredsen har derfor drøftet dette spørgsmål, specielt i hvilket omfang, der vil være behov for at nedsætte udvalg. Det er i loven om HUR fastsat, at der skal nedsættes et landzoneudvalg. Herudover er der adgang til at nedsætte stående udvalg og §17, stk. 4-udvalg. Nedsættelse af §17, stk. 4-udvalg giver mulighed for at inddrage ekspertise udefra samt politiske repræsentanter fra de 5 enheder, der ikke er repræsenteret i HUR. Der er imidlertid begrænsninger med hensyn til, hvilke opgaver der kan overlades til et §17, stk. 4-udvalg, herunder om opgaven har permanent karakter eller omfatter almindelige administrative funktioner. §9 i lov om HUR åbner dog mulighed for at afvige den normale styrelseslov på dette område, under forudsætning af godkendelse fra Indenrigsministeriet. Der er i (amts)borgmesterkredsen enighed om behovet for en bredere inddragelse af regionens politikere i HUR's arbejde. Det kan bl.a. ske ved nedsættelse af §17, stk. 4-udvalg. Der har endvidere været drøftet en mere smidig form med afholdelse af seminarer, workshops og andre former for ad hoc-møder. Der kan f.eks. være tale om formøder for Hovedstadsregionens repræsentanter i Øresundskomiteen. Med henblik på at sikre en kvalificeret varetagelse af regionplanopgaven kan der være et særligt behov for at inddrage en bredere kreds af regionens politikere. Udvalgsstrukturen fastlægges i styrelsesvedtægten for HUR, der vedtages af HUR efter reglerne i loven. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Lov om Hovedstadens Udviklingsråd Jens Kramer Mikkelsen / Kurt Bligaard Pedersen 3 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen BR 410/99 KF179/99 Godkendelse af Køge Bugt Strandparks 1998-regnskab, år 2000-budget samt år 2000-tilskud INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen at 1998-regnskabet for Køge Bugt Strandpark I/S godkendes at budgettet for Køge Bugt Strandpark I/S for år 2000 godkendes med det forbehold, at interessenternes forholdsmæssige ejerskab ikke ændres, samt at Københavns Kommunes bidrag i år 2000 til Køge Bugt Strandpark I/S på 1,534 mill. kr., som er optaget i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for år 2000 på konto 0.35.1 Andre fritidsfaciliteter, vedtages under forbehold af, at beløbet ikke ændres i forbindelse med behandlingen af kommunens budget for år 2000 Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på møde den 2. september 1999: Tiltrådt. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende forslag søges gennemført. RESUMÉ Ifølge vedtægternes § 8 skal årsregnskab og budgetter (herunder bidrag) godkendes af stifternes kommunalbestyrelser/amtsråd. Regnskab og budgetter er gennemgået af forvaltningen. Bemærkningerne hertil fremgår af sagsbeskrivelsen. SAGSBESKRIVELSE Bestyrelsen for Køge Bugt Strandpark har på sit bestyrelsesmøde den 15. april godkendt regnskabet for 1998 og på bestyrelsesmødet den 17. juni 1999 godkendt det korrigerede budget for år 2000, herunder interessenternes bidrag. Både Københavns Amt med 37 1/3 % og Københavns Kommune med 27 1/3 % ejer en så stor del af interessentskabet, at de hver især jf. vedtægternes § 8 har vetoret i forbindelse med fastlæggelse af tilskudsstørrelsen, vedtagelse af årsregnskab samt budget, idet der skal stå 85 % bag en vedtagelse. Årsregnskabet 1998 Regnskabet udviser et overskud på 0,1 mill. kr. mod et forventet underskud på 0,8 mill. kr. Dette skyldes bl.a., at sommeren 1998 havde få varme perioder, der betød reducerede udgifter til livreddere, en generel planlagt tilbageholdenhed p.g.a. en stram økonomi, samt et ekstraordinært bidrag fra Københavns Amt til istandsættelse af en vej. I forhold til regnskabsåret 1997 er resultatet for 1998 væsentligt forbedret. Samtidig er både egenkapitalen og likviditeten betydelig. I forhold til 1997 er likviditeten dog faldet med 1,8 mill. kr., fra 7,2 mill. kr. til 5,4 mill. kr. Men da den kortfristede gæld samtidig er blevet reduceret med 2,4 mill. kr., fra 3,9 mill. kr. til 1,5 mill. kr., er den umiddelbare handlefrihed ikke reduceret. Korrigeret budget 2000 Det korrigerede budget indeholder en forudsætning om forøgelse af driftsudgifterne med 1 mill. kr. til vedligeholdelse af bygninger og indkøb af materiel. Bestyrelsen har på mødet den 17. juni 1999 vedtaget, at disse udgifter finansieres med særbidrag fra beliggenhedskommunerne (Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve). Denne merudgift er ligeledes indarbejdet i budgetterne for de efterfølgende år. Budgettet for Strandparken, incl. en forøgelse af udgifter og indtægter med 1 mill. kr., udviser et samlet underskud for 2000 på 0,3 mill. kr. Primærdriften udviser et underskud på 1 mill. kr., hvilket delvis opvejes af indtægter ved udlejning af havne til beliggenhedskommuner på 0,7 mill. kr. Disse lejeindtægter bortfalder helt i år 2004. Der vil derfor komme et problem på lidt længere sigt, da Strandparken i følge budgetforslag for perioden 2000-2003 udviser et konstant stigende underskud. I denne periode stiger underskuddet med 50.000 kr. hvert år fra 285.000 kr. i år 2000 til 373.000 kr. i år 2002. Driften giver et konstant underskud på 1 mill. kr., mens lejeindtægterne gradvis mindskes fra knap 0,7 til knap 0,6 mill. kr. I år 2004 forventes det samlede årlige underskud at blive 1 mill. kr. Ifølge en likviditetsoversigt fra Strandparken kan kassebeholdningen dække de kommende års driftsunderskud. Sammenfattende kan det siges, at med vedtagelsen af det fremsendte budgetforslag er problemet med tilvejebringelse af en økonomi i balance i Strandparken udskudt et par år. År 2000-bevilling Københavns Kommunes bidrag til Strandparken er i 1999 på 1,492 mill. kr. Fremskrives dette med 2,8 %, svarende til Amtsrådsforeningens fremskrivningsprocent, andrager år 2000-tilskuddet 1,534 mill. kr. Økonomi Tilskuddet på 1,534 mill. kr. er optaget i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for år 2000 på konto 0.35.1 Andre fritidsfaciliteter. BILAG VEDLAGT - Notat af 3. august 1999 - Strandparken I/S – Regnskab 1998 - Budgetforslag 2000-2003 for Strandparken I/S - Korrigeret budget 1999-2002 for Strandparken I/S Ida Munk /Birgitte Bracht Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen BR 431/99 J.nr. Ø254/99 KF182/99 Tilbagebetaling af refunderet købsmoms i forbindelse med afhændelsen af Københavns kommunes beboelsesejendomme til ejendomsselskabet TOR I/S og selskabets videresalg af ejendommene. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at der i overensstemmelse med bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1177 af 23. december 1994 om kommunal momsudligning for Københavns kommune i forbindelse med ejendomsselskabet mellem staten og Københavns kommune foretages tilbagebetaling af refunderet købsmoms at der til budget 1999 gives en tillægsbevilling på 91.539.038 kr. til Økonomiudvalget, konto nr. 8.87, Udligning af moms til tilbagebetaling af den refunderede købsmoms. Kassemæssig dækning anvises på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (Kassen) i 1999. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 2. september 1999: Udvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført, idet indstillingens andet "at-punkt" formuleres som følger: "at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Økonomiudvalgets budget 1999, konto 8.87.7 (Udligning af moms) på 45.060.007,78 kr. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (Kassen) i 1999." Der vedlægges notat om sagen." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 12. OKTOBER 1999 Anbefales. RESUMÉ I årene forud for Københavns kommunes afhændelse af sine beboelsesejendomme var der på en række ejendomme udført eller påbegyndt udført anlægsarbejder, der har givet anledning til refusion af kommunal købsmoms. I det omfang ejendommene måtte være videresolgt til private inden for en periode på 5 år efter anlægsregnskabernes aflæggelse, skal Københavns kommune tilbagebetale en andel svarende til kommunens ejerandel af Ejendomsselskabet TOR I/S af den oppebårne momsrefusion. SAGSBESKRIVELSE Københavns kommune afhændede med virkning fra den 1. januar 1995 i alt 235 beboelsesejendomme til ejendomsselskabet TOR I/S med henblik på, at ejendomsselskabet over en årrække skulle videresælge ejendommene til private herunder til lejerne på andelsbasis. I årene op til afhændelsen var der i et betydeligt antal ejendomme udført eller påbegyndt udført anlægsarbejder i form af boligforbedring, installation af fjernvarme m.v. I overensstemmelse med reglerne om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift har Københavns kommune via Den Kommunale Momsfond fået refunderet købsmoms i forbindelse med de omhandlede anlægsudgifter, jfr. i øvrigt Overborgmesterens redegørelse til borgerrepræsentationen den 3. november 1994 (sag nr. 766/94, forhandlingerne 1994, pg. 2485) I henhold til bekendtgørelse nr. 1177 af 23. december 1994 om kommunal momsudligning for Københavns kommune i forbindelse med ejendomsselskabet mellem staten og Københavns kommune har der ikke ved overdragelsen af ejendommene til ejendomsselskabet skullet ske tilbagebetaling til momsudligningsordningen af tidligere refunderet købsmoms. Derimod er det i bekendtgørelsen fastlagt, at såfremt ejendomsselskabet til private videresælger en ejendom, for hvilken der inden for en 5-årig periode er opnået momsrefusion for anlægsarbejder, skal Københavns kommune tilbagebetale en andel af den refunderede købsmoms til udligningsordningen. Andelen udgør 85 % svarende til Københavns kommunes ejerandel af Ejendomsselskabet TOR I/S. 5-års perioden regnes fra tidspunktet for godkendelse af anlægsregnskabet for det pågældende arbejde. Til brug for opgørelsen af reguleringsforpligtelsen er der for hver af de overdragne ejendomme udarbejdet en opgørelse med oplysninger om eventuelle anlægsudgifter afsluttet i 1990 eller senere. Opgørelsen indeholder oplysninger om tidspunktet for anlægsregnskabernes afslutning, datoen for ejendommenes videresalg, den samlede anlægsudgift ekskl. moms samt den momsrefusion, der måtte være opnået. Opgørelsen er påtegnet af revisionsdirektoratet for Københavns kommune. Opgørelsen samt revisionspåtegning vedlægges som bilag. Det fremgår af opgørelsen, at der siden 1990 er aflagt anlægsregnskaber for udgifter på i alt 635.449.386 kr. ekskl. moms, samt at momsrefusionen har udgjort i alt 148.174.574 kr. Heraf er 107.692.986 kr. oppebåret inden for en 5-årig periode i forhold til Ejendomsselskabet TOR I/S's videresalg af ejendommene. Københavns kommunes andel - 85 % - udgør herefter 91.539.038 kr., som skal tilbagebetales til udligningsordningen. Økonomi Det tilbagebetalingspligtige beløb anvises på Økonomiudvalgets konto nr. 8.05.3 (Kassen) i 1999. Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT Opgørelse over reguleringsforpligtelsen vedrørende momsudligningen. Revisorerklæring af 6. maj 1999 fra Revisionsdirektoratet for Københavns kommune. Ida Munk /Birgitte Bracht Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen BR 436/99 J.nr. Ø245/99 12. KF196/99 Drøftelse af købstilbud vedrørende ejendommen Jagtvej 69 (Ungdomshuset). INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til om der skal arbejdes videre med "Fonden til fremme af blivende økologisk balance"s tilbud om at købe ejendommen Jagtvej 69 med henblik på istandsættelse og videreførelse af de positive aktiviteter, der foregår i huset i dag, samt at Kultur- og Fritidsudvalget i givet fald anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen, at ejendommen Jagtvej 69 søges afhændet til Fonden for fremme af blivende økologisk balance med henblik på istandsættelse og videreførelse af de positive aktiviteter, der foregår i huset i dag. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 16. september 1999: Formanden stillede følgende forslag: "Foranlediget af, at "Fonden til fremme af blivende økologisk balance" har afgivet tilbud om at købe ejendommen Jagtvej 69, skal Kultur- og Fritidsudvalget anbefale Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen, at ejendommen Jagtvej 69 søges afhændet gennem et offentligt udbud". Et flertal (H. Thustrup Hansen, Leslie Arentoft, A. Benhaddou, Jens Kjær Christensen, Mona Heiberg, Kaja Jacobsen og Martin Günter) stemte for forslaget. Et mindretal (Finn Rudaizky og Bo Hindkjær Pedersen) stemte imod. Finn Rudaizky udtalte: "Jeg fastholder beslutningen fra Borgerrepræsentationen den 6. maj 1999, hvor det blev besluttet, at aktiviteterne i Ungdomshuset skal flyttes andre steder hen. Ved at lade "Fonden til fremme af blivende økologisk balance" komme ind i billedet ved evt. at købe Ungdomshuset og lade dets nuværende aktiviteter fortsætte i huset, handler man stik imod lokalområdets beboeres ønske. Efter min mening bør kommunen hellere forholde sig til anden anvendelse af grunden/huset, f.eks. til et bibliotek. Med den nye beslutning har politikerne i virkeligheden belønnet Ungdomshusets aktivister. Man har givet efter for en meget usædvanlig pression." Bo Hindkjær Pedersen kunne tilslutte sig disse bemærkninger. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger imod at nærværende forslag søges gennemført." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 12. OKTOBER 1999 1. Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard begærede at 2 ."at" i Kultur- og Fritidsforvaltningens indstilling blev sat til afstemning. Økonomiudvalget forkastede 2. "at" i Kultur- og Fritidsforvaltningens indstilling med 5 stemmer for og 8 stemmer imod. For stemte: Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell, Per Bregengaard og Lars Hutters. Imod stemte: Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Inger Marie Bruun-Vierø, H. Thustrup Hansen, Søren Pind, Peter Skaarup og Jens Kramer Mikkelsen. 2. Der blev begæret afstemning om følgende af Peter Skaarup fremsatte ændringsforslag: "Der indhentes alternative vurderinger fra mindst to ejendomsselskaber på, hvad afhændelse af grunden henholdsvis tillige afhændelse af ejendommen kan indbringe, inden sagen bringes i offentligt udbud." Forslaget blev forkastet med 1 stemme for og 10 stemmer imod; 2 undlod at stemme. For stemte: Peter Skaarup. Imod stemte: Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Morten Kabell, Per Bregengaard, H. Thustrup Hansen, Lars Hutters og Jens Kramer Mikkelsen. Undlod: Inger Marie Bruun-Vierø og Søren Pind. 3. Der blev herefter begæret afstemning om Økonomiforvaltningens indstilling. Indstillingen blev anbefalet med 10 stemmer for og 1 stemme imod; 2 undlod at stemme. For stemte: Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Morten Kabell, Per Bregengaard, Inger Marie Bruun-Vierø, H. Thustrup Hansen, Søren Pind, Lars Hutters og Jens Kramer Mikkelsen. Imod stemte: Peter Skaarup. Undlod: Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard. 4. Inger Marie Bruun-Vierø, H. Thustrup Hansen og Søren Pind ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Det Radikale Venstre, De Konservative og Venstre kan tiltræde indstillingen, idet der er lagt vægt på oplysninger om, at der efter det offentlige udbud vil blive valgt det for kommunen mest økonomisk fordelagtige tilbud." 5. Peter Skaarup ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Finn Rudaizkys og Bo Hindkjær Pedersens forbehold fra Kultur –og Fritidsudvalget videreføres. Der bør desuden indhentes alternative vurderinger fra mindst to ejendomsselskaber, der er helt afhængige (d.v.s. selskaber kommunen ikke hele tiden benytter sig af) med henblik på afhændelse af grunden og tillige afhændelse af ejendommen. Vurderingerne bedes opdelt efter afhændelse af grunden alene og nedrivning af Ungdomshuset og henholdsvis afhændelse af grunden og ejendommen samlet." RESUMÉ På Borgerrepræsentationens møde den 6. maj 1999 blev det besluttet, at Ungdomshusets nuværende aktiviteter skal ophøre og ejendommen afhændes. Det blev samtidig pålagt Kultur- og Fritidsforvaltningen at søge lignende aktivitetsmuligheder for Ungdomshusets brugere andetsteds i byen. En arbejdsgruppe i Kultur- og Fritidsforvaltningen med deltagelse af afdelingerne Økonomi, Ejendomsdrift, Sekretariat, Folkeoplysningssekretariatet, Kulturudvikling samt KUC har i perioden efter den 6. maj afsøgt mulige alternative placeringer af Ungdomshusets brugere med tilhørende aktiviteter. Sideløbende hermed er der modtaget en henvendelse fra Fonden til fremme af blivende økologisk balance, som tilkendegiver interesse for at købe ejendommen Jagtvej 69 med henblik på istandsættelse og videreførelse af de positive aktiviteter, der foregår i huset i dag. SAGSBESKRIVELSE I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning på mødet den 6. maj 1999 om ophør af Ungdomshusets aktiviteter og afhændelse af ejendommen, har forvaltningen undersøgt mulige alternativer til placering af Ungdomshusets brugere og aktiviteter. Aktiviteterne omfatter blandt andet Bog og Infocafé, Bookingbureau, Øglegøglerne og Den Flyvende Forening, Folkekøkken og Øvelokaleforeningen. For en mere udførlig oversigt henvises til bilag 1. Forvaltningen har, med sigte på at imødekomme Ungdomshusets brugeres ønske om en samlet udflytning af aktiviteterne, fokuseret på placeringer med mulighed for at indrette faciliteter til så mange af Ungdomshusets aktiviteter som muligt. Derudover har forvaltningen afsøgt forskellige muligheder for placering af øvelokaler. Forvaltningen må efterfølgende konstatere, at der ikke umiddelbart i Københavns Kommune kan disponeres over egnede bygninger eller lokaler, som kan imødekomme Ungdomshusets brugeres ønske om en samlet udflytning af aktiviteterne. I forlængelse heraf har forvaltningen rettet de videre overvejelser mod andre mulige placeringer af ungdomshusets nuværende aktiviteter. Dette har resulteret i en række alternativer, der er nærmere beskrevet i bilag 2. Forvaltningen har den 30. juni 1999 modtaget en henvendelse fra "Fonden til fremme af blivende økologisk balance", der udtrykker interesse for eventuelt at erhverve ejendommen Jagtvej 69 med henblik på at bevare og istandsætte huset. På baggrund heraf har medarbejdere repræsenterende Kultur- og Fritidsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og KUC den 8. juli 1999 afholdt et møde med repræsentanter for fonden. Fondens repræsentanter redegjorde her løseligt for de tanker, man gør sig om husets fremtid, såfremt købet af ejendommen kunne blive en realitet, ligesom der blev givet en orientering om fondens hidtidige virke. På baggrund heraf blev fondens repræsentanter anmodet om at fremsende en mere uddybende, skriftlig redegørelse tillige med materiale, der belyser fondens aktiviteter, organisation, økonomi mv. Det udbedte materiale er modtaget den 3. august 1999, jf. den som bilag 3 vedlagte skrivelse af 2. august 1999, der tillige var bilagt fondens fundats, forskelligt regnskabsmateriale mv. Fondens skrivelse indeholder ikke et konkret bud på ejendommen. Indledningsvis har det været nødvendigt at foretage en vurdering af, om kommunen overhovedet kan afhænde ejendommen uden at iværksætte et offentligt udbud. Det modtagne materiale har derfor været videregivet til Økonomiforvaltningens 9. kontor, der varetager kommunens køb og salg af fast ejendom, med henblik på en sådan vurdering. Økonomiforvaltningen har ved skrivelse af 24. august 1999 tilkendegivet, at man ikke finder, at "Fonden til fremme af blivende økologisk balance" kan købe ejendommen uden forudgående offentligt udbud, med mindre fonden erhverver ejendommen til brug for institutioner mv., som kommunen lovligt kan yde støtte til. Kopi af Økonomiforvaltningens brev af 24. august 1999 vedlægges som bilag 4. Økonomi En afhændelse af ejendommen vil betyde en årlig mindreudgift for Ejendomsdrift på ca. 250.000 kr. Selve salget af bygningen bibringer kommunen en éngangsindtægt, som det er vanskeligt at angive et skøn over. Den seneste ejendomsvurdering udgør 2.041.700 kr. BILAG VEDLAGT Brev af juni 1999 fra Rune Larsen, Ungdomshuset – tidligere udsendt. Notat fra forvaltningen om "henvisning af Ungdomshusets aktiviteter til andre lokaliteter i byen" – tidligere udsendt. Brev af 2. august 1999 fra Fonden til fremme af blivende økologisk balance – tidligere udsendt. Brev af 24. august 1999 fra Økonomiforvaltningens 9. kontor – tidligere udsendt. Kultur- og Fritidsforvaltningen BR 445/99 Indstilling af 6 personer til brug for Justitsministerens udpegning af medlemmer og suppleanter i politiklagenævnet INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen indstiller 6 personer – 3 kvinder og 3 mænd – til brug for Justitsministerens udpegning af medlemmer og suppleanter i politiklagenævn. RESUME Borgerrepræsentationen skal ifølge retsplejeloven § 1021, stk. 3 indstille 6 personer – heraf 3 kvinder og 3 mænd – til brug for Justitsministerens udpegning af medlemmer og suppleanter i politiklagenævn. SAGSBESKRIVELSE Justitsministeriet har anmodet Københavns Borgerrepræsentation om at indstille 6 personer – 3 kvinder og 3 mænd – til brug for Justitsministerens udpegning af medlemmer og suppleanter i politiklagenævn. Politiklagenævnet kan over for statsadvokaten tilkendegive, at der i anledning af en klage eller anmeldelse efter nævnets opfattelse bør indledes en undersøgelse efter reglerne i retsplejeloven kap. 93 b eller c, der omhandler klager over politipersonalets adfærd eller anmeldelse af strafbart forhold begået af politipersonalet i tjenesten. Statsadvokaten kan også uden nævnets tilkendegivelse indlede undersøgelse eller efterforskning, og i så fald har politiklagenævnet en række nærmere angivne beføjelser i det videre sagsforløb, jf. retsplejeloven kap. 93 d. Et politiklagenævn består af en formand og to lægmænd. Der skal udpeges nye lægmænd og suppleanter for disse pr. 1. januar 2000. Lægmændene udpeges af Justitsministeren efter indstilling fra amtsrådene, Københavns Borgerrepræsentation og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Funktionsperioden er 4 år. Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet i politiklagenævnet være medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller folketinget. Udelukkede fra hvervet er endvidere ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige. Endelig kan en person, der inden for den 4-årige udnævnelsesperiode fylder 70 år, ikke udpeges som medlem. Det er nødvendigt, at lægmændene har betydelig indsigt i almindelige samfundsforhold. De skal udpeges i kraft af deres integritet og personlige egenskaber, ikke som repræsentanter for bestemte interessegrupper. De bør udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen med hensyn til alder, uddannelse og erhverv. Endelig skal de være alment respekterede og nyde bred tillid i det område, hvor de skal virke. De af Borgerrepræsentationen indstillede skal have bopæl i Københavns Kommune. Justitsministeriet anmoder til brug for den videre behandling af indstillingerne Borgerrepræsentationen om nærmere at redegøre for de enkelte indstilledes baggrund m.v. Indstillingerne skal være ministeriet i hænde inden den 1. november 1999. ØKONOMI Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. HØRING Der er ikke foretaget høring. BILAG - Brev af 3. september 1999 fra Justitsministeriet til Borgerrepræsentationen - Uddrag af bemærkningerne til lovforslaget vedr. politiklagenævn - Cirkulære om vederlæggelse af formænd for og medlemmer af politiklagenævn Ida Munk / Birgitte Bracht Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen BR 447/99 KF222/99 Godkendelse af I/S Bellevue Strandparks budget for år 2000 INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen at budgetforslaget for I/S Bellevue Strandpark for år 2000 godkendes at Københavns Kommunes bidrag i år 2000 til I/S Bellevue Strandpark udgør 180.000 kr. Beløbet er optaget i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for år 2000 på konto 0.35.1 Andre fritidsfaciliteter (Bellevue Strandpark). Der tages forbehold for ændringer i forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af kommunens budget for år 2000. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på møde den 30. september 1999: Tiltrådt Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende forslag søges gennemført. RESUMÉ Ifølge vedtægternes § 5 skal driftsbudgetter godkendes af stifternes kommunalbestyrelser/amtsråd. Budgetforslaget er fremskrevet med 2,3 % på lønnen i forhold til 1999, og balancerer med 1,603 mill. kr. i udgifter og indtægter. Stifternes tilskud udgør 84,4 % af omsætningen. Kommunens bidrag på 180.000 kr. i år 2000 er indarbejdet i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for år 2000. SAGSBESKRIVELSE I/S Bellevue Strandpark er et interessentskab, hvis formål er at drive en række ejendomme (herunder strandarealer), som rekreativt område. Interessentskabet, der varetager driften af Bellevue Strandpark, blev etableret i 1975. Et samarbejde mellem de nuværende interessenter startede allerede i 1928. Interessenterne er Staten, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Frederiksberg og Københavns kommuner samt Københavns Amt. Interessentskabet er ikke ejer af bygninger, arealer og anlæg, men alene bruger, idet interessenterne vederlagsfrit og uopsigeligt har overladt brugsretten til interessentskabet. Interessentskabets udgifter og indtægter ved driften deles mellem interessenterne, hvor Københavns Kommunes andel udgør 6/45. Interessentskabet ledes af en bestyrelse bestående af 15 medlemmer, hvor Københavns Kommune udpeger 2. Alle afgørelser træffes ved almindeligt flertal, dog skal visse dispositioner af vidtrækkende karakter, herunder driftsbudgetter, godkendes af amtsråd, kommunalbestyrelser og Energi- og Miljøministeriet. Bestyrelsen for I/S Bellevue Strandpark har den 13. juli 1999 godkendt budgetforslaget for år 2000, herunder interessenternes bidrag. Budgetforslaget for år 2000 er fremskrevet med 2,3 % på lønnen i forhold til 1999 og balancerer med 1,603 mill. kr. i udgifter og indtægter. Interessenternes tilskud udgør 84,4 % af omsætningen, heraf udgør Københavns Kommunes bidrag 180.000 kr. Dette tilskud er indeholdt i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for år 2000. Økonomi Tilskuddet på 180.000 kr. er optaget på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for år 2000 konto 0.35.1 Andre fritidsfaciliteter (Bellevue Strandpark). BILAG VEDLAGT Budgetforslag for I/S Bellevue Strandpark år 2000 Vedtægter for I/S Bellevue Strandpark (godkendt af Borgerrepræsentationen januar 1975) Ida Munk /Birgitte Bracht Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen BR 448/99 14. september 1999 4. J.nr. M 105/99(M&FFs j.nr. M 5430-4/99) Partikelfiltre og katalysatorer til dieselkøretøjer INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget anbefaler, at alle dieselkøretøjer, der anvendes af og for Københavns Kommune, pr. 1. januar 2000 kun anvender svovlfattig dieselolie som brændstof, at alle de dieselkøretøjer, som Københavns Kommune indkøber efter den 1. januar 2000, skal være forsynet med partikelfiltre og katalysatorer, at pr. 1. januar 2003 skal alle dieselkøretøjer, der anvendes af og for Københavns Kommune, hvor det er miljømæssigt fornuftigt, være forsynet med partikelfiltre og katalysatorer, at kommunens forvaltninger sikrer, at ovennævnte forslag om partikelfiltre og katalysatorer også implementeres for så vidt angår de kommunen tilknyttede selvejende institutioner, hvor der er hjemmel til det, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen i 2003 udarbejder en status over implementeringen af ovennævnte forslag og at indstillingen vidersendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 20. september 1999 Tiltrådt. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger RESUMÉ Den 24. september 1998 vedtog Borgerrepræsentationen at sende beslutningsforslag om eftermontering af partikelfiltre på kommunens dieselkøretøjer (490/98) samt beslutningsforslag om anvendelse af svovlfattig dieselolie (491/98) til Miljø- og Forsyningsudvalget med høring af alle berørte udvalg. Den 22. marts 1999 besluttede Miljø- og Forsyningsudvalget at sende Miljøkontrollens notat om svovlfattig diesel, partikelfiltre og katalysatorer i høring hos kommunens øvrige udvalg og forsøgsbydelene. På grundlag af høringen har Miljøkontrollen udarbejdet vedlagte notat "Partikelfiltre til kommunens dieselkøretøjer," hvori der redegøres for de tekniske, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af montering af partikelfiltre. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at alle dieselkøretøjer, der anvendes af og for Københavns Kommune, pr. 1. januar 2000 kun anvender svovlfattig dieselolie. Ved høringen var alle udvalg positive over for forslaget. Forslaget er tæt på at blive realiseret, idet Folketinget i juni 1999 vedtog et lovforslag om afgiftsdifferentiering på dieselbrændstoffer til fordel for svovlfattig diesel. Ved høringen af udvalgene udtalte nogle af disse, at man ved nyanskaffelser af dieselkøretøjer vil stille krav om, at disse køretøjer er forsynet med partikelfiltre og katalysatorer. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at kravet skal gælde for alle dieselkøretøjer, som kommunen indkøber efter den 1. januar 2000. Udvalgene har under høringen oplyst, at det er muligt at eftermontere partikelfiltre og katalysatorer på en række af deres dieselkøretøjer, samt at der også er en del køretøjer, hvor eftermontering ikke synes miljømæssig fornuftig på grund af kørselsmønster, alder og økonomi. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår– på grund af den betydelige negative effekt partikelemissionen har for befolkningens sundhed - at alle dieselkøretøjer, der anvendes af og for kommunen, hvor det er miljømæssigt fornuftigt, forsynes med partikelfiltre og katalysatorer senest den 1. januar 2003. Der monteres ikke partikelfiltre på kørertøjer der er ca 10 år gamle med slidte motorer og højt smøreolieforbrug, og køretøjer der har et kørselsmønster, der medfører lav udstødningstemperatur og heller ikke på de enkelte køretøjer, hvor investeringen sammenholdt med, hvor få kilometer de kører (2 – 3.000 km om året), ikke vurderes at være fornuftig. Kommunen har aftaler med en række selvejende institutioner, der har dieselkøretøjer. Da der ikke findes et samlet overblik over disse aftalers karakter foreslås, at de relevante forvaltninger foretager en vurdering af, over for hvilke selvejende institutioner kravet om partikelfiltre kan implementeres. Priserne på eftermonteringsudstyr til store dieselkøretøjer ligger fra 35.000 kr. til 50.000 kr. Det forudsættes, jf. Økonomiudvalgets høringssvar, at udgifterne til eftermonteringsudstyr til kommunens dieselkøretøjer afholdes inden for de enkelte udvalgs budgetrammer. For at få et overblik over implementeringen af forslagene foreslås, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen i 2003 udarbejder en status over udviklingen i kommunens forvaltninger med hensyn til partikelfiltre og dieselkøretøjer. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentanterne Bo Asmus Kjeldgaard, Kaja Jacobsen og Jens Johansen (F) stillede i Borgerrepræsentationens møde den 24. september 1998 følgende to forslag til beslutning (nr. 490/98 og nr. 491/98): "På baggrund af den nyeste viden om partiklers sundhedsskadelige virkning tiltræder Borgerrepræsentationen, at i løbet af 3 år skal alle dieselkøretøjer, hvor det er miljømæssigt fornuftigt, påmonteres katalysatorer og partikelfiltre. Beslutningen omfatter ikke blot kommunens egen vognpark, men også vognparken i de koncessionerede selskaber, som Københavns Kommune har indflydelse i, samt de affaldstransportører, som Københavns Kommune har indgået aftale med." "På baggrund af den nyeste viden om partiklers sundhedsskadelige virkninger tiltræder Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommunes vognpark inden 2 år overgår til kun at anvende diesel, der indeholder max. 0,005% svovl. Beslutningen omfatter ikke blot kommunens egen vognpark, men også vognparken i de koncessionerede selskaber, som Københavns Kommune har indflydelse i, samt de affaldstransportører, som Københavns Kommune har indgået aftale med." Sagerne blev i mødet direkte henvist til Miljø- og Forsyningsudvalget med høring af alle berørte udvalg, før sagen forelægges Borgerrepræsentationen. Efterfølgende udarbejdede Miljøkontrollen "Notat om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer," som Miljø- og Forsyningsudvalget på møde den 22. marts 1999 besluttede at sende i høring hos kommunens øvrige udvalg og forsøgsbydele. Notatet blev sendt i høring den 31. marts med svarfrist den 15. juni 1999. Tilbagemeldingen var positiv fra alle høringsparter med hensyn til forslaget om, at der i dieselkøretøjer, der anvendes af og for kommunen, kun anvendes svovlfattig diesel. En række af udvalgene udtalte også, at man ved nyanskaffelser af dieselkøretøjer vil stille krav om, at disse køretøjer er forsynet med partikelfiltre og katalysatorer. Med hensyn til eftermontering af partikelfiltre og katalysatorer var tilbagemeldingen fra udvalgene, at det vil være muligt at eftermontere partikelfiltre og katalysatorer på en række af kommunens store dielsekøretøjer. Samtidig oplyser udvalgene, at der også er en del køretøjer, hvor eftermontering af filtre p.t. ikke synes miljømæssig fornuftig, i det kørselsmønsteret for en del af kommunens køretøjer kan karakteriseres som bykørsel og tomgangskørsel, der ofte medfører lav udstødningstemperatur. Endvidere er der en række køretøjer, der kører meget få kilometre om året. Resultatet af høringen er uddybet i vedlagte notat "Partikelfiltre til kommunens dieselkøretøjer." Uddybning af indstilling Svovlfattig dieselolie Anvendelse af svovlfattig dieselolie i stedet for let og ultralet dieselolie vil medføre, at partikelemissionen fra dieselkøretøjer falder med 13%. Det foreslås, at alle dieselkøretøjer, der anvendes af og for Københavns Kommune pr. 1. januar 2000 kun anvender svovlfattig dieselolie. Ved høringen var alle udvalg positive over for forslaget. Den 1. juni 1999 trådte en ny lov i kraft om blandt andet afgiftsdifferentiering til fordel for svovlfattig diesel. Som følge heraf er den lette og den ultralette diesel nu stort set udgået af handelen og erstattet med den svovlfattige. Ovennævnte forslag om anvendelse af svovlfattig diesel i kommunens dieselkøretøjer mv. må således efter Miljøkontrollens vurdering være tæt på at være realiseret. Partikelfiltre og katalysatorer Der findes flere eftermonteringssystemer på markedet. Priserne svinger p.t. fra 35.000 kr. til 50.000 kr., men med store variationer afhængig af de enkelte køretøjer. Eftermontering af partikelfiltre og katalysatorer på dieselkøretøjer vil kunne reducere emissionen af en række forurenende stoffer væsentligt. Der vil kunne opnås en samlet reduktion af partikelemissionen på 95% fra de dieselkøretøjer, hvor der monteres filtre. Indkøb af nye dieselkøretøjer med partikelfiltre og katalysatorer vil reducere partikelemissionen væsentligt fra disse køretøjer. Det er muligt at eftermontere partikelfiltre og katalysatorer på mange af kommunens dieselkøretøjer. Der er dog også en del køretøjer, hvor eftermontering af filtre p.t. ikke synes miljømæssig fornuftig. Det drejer sig om meget gamle biler der ca 10 år gamle med slidte motorer og højt smøreolieforbrug, og køretøjer der har et kørselsmønster, der medfører lav udstødningstemperatur. Endvidere er der enkelte køretøjer, hvor investeringen sammenholdt med, hvor få kilometre de kører (2 – 3.000 km om året), ikke vurderes at være fornuftig Der er dog en hastig udvikling i gang med hensyn til eftermonteringssystemer, deres anvendelse, effektivitet og prisniveau. I takt med at der kommer flere producenter på markedet og gennemført flere forsøg skønner Miljøkontrollen, at denne udvikling vil fortsætte, således at effektive filtersystemer til alle kommunens dieselkøretøjer i løbet af få år vil være tilgængelige. Da der findes flere producenter af nye dieselkøretøjer med partikelfiltre og katalysatorer samt af eftermonteringsudstyr vurderer Miljøkontrollen, at Københavns Kommune kan stille krav herom i forbindelse med udbud, over for affaldstransportører samt i øvrigt, hvor kommunen indgår aftaler, der indebærer kørsel med dieselkøretøjer. Kommunen har aftaler med en række selvejende institutioner, der har dieselkøretøjer. Der findes ikke et samlet overblik over disse aftalers karakter, herunder i hvor stort et omfang det vil være muligt at kræve eftermontering af filtre. Det foreslås, at de relevante forvaltninger foretager en vurdering af, over for hvilke selvejende institutioner kravet om partikelfiltre kan implementeres. For at vurdere implementeringen af forslagene om partikelfiltre og katalysatorer foreslås, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen i 2003 udarbejder en status over udviklingen på grundlag af indberetninger fra de øvrige forvaltninger. Økonomi Forslaget om svovlfattig dieselolie medfører ikke ekstra udgifter for kommunen. Priserne på eftermontering af partikelfiltre og katalysatorer på store dieselkøretøjer svinger p.t. fra 35.000 kr. til 50.000 kr. pr. køretøj. Det forudsættes, jf. Økonomiforvaltningens høringssvar, at udgifterne til eftermontering af partikelfiltre og katalysatorer afholdes inden for de enkelte udvalgs budgetrammer. Høring Miljøkontrollens notat om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer har været sendt til høring i Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget , Bygge- og Teknikudvalget samt forsøgsbydelene. Resultatet af høringen fremgår af sagsbeskrivelsen. BILAG VEDLAGT Miljøkontrollens notat af 13. september 1999: "Partikelfiltre til kommunens køretøjer." Niels Juul Jensen / Annette Egetoft Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen BR 446/99 14. september 1999 3. J.nr. M 104/99 (M&FFs j.nr. V 4210-4/99) Kapitalbevilling til kloakering af ukloakerede områder og til supplerende kloakering af områder med ændret anvendelse INDSTILLING Miljø- og forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der gives Københavns Vand en kapitalbevilling på 10 mio. kr. til udførelse af kloakering af ukloakerede områder og til supplerende kloakering af områder med ændret anvendelse, at indstillingen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen, og at bevillingen til kloakering af ukloakerede områder m.v. optages som stjernemærket i fremtidige budgetforslag. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 20. september 1999 Tiltrådt. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form RESUMÉ Ifølge Spildevandsplan "95", som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. december 1995, skal spildevandssystemet udbygges i takt med byudviklingen. I princippet skal kloakforsyningen sørge for den nødvendige kloakering frem til grundgrænsen. Siden Spildevandsplanens vedtagelse er der i alt givet bevillinger på 64 mio. kr. til dækning af udførte og igangsatte byggemodningsprojekter. Den ønskede bevilling på 10 mio. kr. skal bruges til den videre kloakering af Ørestaden og Fisketorvet, til en begyndende kloakering af Soyakagegrunden samt til et rådighedsbeløb til akut opståede behov for nykloakeringer. Bevillingen til kloakering af ukloakerede områder foreslås endvidere optaget som stjernemærket i fremtidige budgetforslag, hvilket vil indebære, at Borgerrepræsentationen godkender bevillingen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen vedtog den 7. december 1995 Spildevandsplan "95". Ifølge denne plan skal spildevandssystemet udbygges i takt med byudviklingen. Til nykloakeringer er der den 6. juni 1996 bevilget 25 mio. kr., den 20. november 1997 bevilget 15 mio. kr. og den 24. september 1998 yderligere bevilget 24 mio. kr, i alt 64 mio. kr. Beløbet er anvendt til en række byggemodningsprojekter, hvoraf de væsentligste har været Langelinie, Kalvebod Brygge, Christians Brygge, Fisketorvet, Ørestaden og 4 kolonihaveområder med helårsbeboelse. Den ønskede bevilling på 10 mio. kr. skal bruges til færdiggørelse af Fisketorvets kloakering, den fortsatte kloakering af Ørestaden og en begyndende kloakering af Soyakagegrunden. Herudover kan der komme projekter, som der i dag ikke er taget stilling til men hvor der, når bygherrerne findes, kan opstå behov for en hurtig udførelse af byggemodningen, som f.eks. ved en yderligere bebyggelse af Langelinie. Økonomi Udgiften til bevillingen forventes afholdt med hele beløbet på 10 mio. kr. i 2000. Til de omtalte kloakeringsopgaver er der i budgetforslag for 2000 på konto 00.42.50.3.11 "Udførelse af nykloakeringer" optaget 10 mio. kr. Udgiften finansieres i henhold til "Københavns Kommunes betalingsvedtægt for kloakforsyning" over vandafledningsbidraget. Driftsudgifter. Udbygningen af kloaksystemet medfører udgifter til drift og vedligeholdelse. I bevillingen er regnet med etablering af 1 pumpestation. Den årlige udgift til drift og vedligeholdelse af denne anslås til 80.000 kr. heraf 30.000 kr. til lønudgifter. Den årlige driftsudgift til ledningsanlæggene anslås til 10.000 kr., som hovedsageligt vil være lønudgifter. Tilslutningsbidrag. For ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt spildevandsanlæg, skal der betales tilslutningsbidrag. Efterhånden som de nykloakerede områder tages i brug, vil der derfor fremkomme en indtægt fra tilslutningsbidrag. Disse forventede indtægter indgår i det på konto 00.42.50.3.2 optagne beløb. Denne bevilling gives årligt i forbindelse med budgetvedtagelsen og for 2000 er optaget en indtægt på 5 mio. kr. Andre konsekvenser Bevillingen til kloakering af ukloakerede områder og til supplerende kloakering af områder med ændret anvendelse har hidtil, herunder også i budgetforslaget for år 2000, været en rådighedsbeløbsbevilling, hvilket indebærer, at bevillingen først kan anvendes, efter at Borgerrepræsentationen har godkendt, at anlægsarbejdet påbegyndes. Som følge heraf har der i årene 1996, 1997 og 1998 været givet tilsvarende, særskilte kapitalbevillinger til anvendelsen af den bevilling, som er optaget på budgettet. Borgerrepræsentationens godkendelse af en kapitalbevilling, der dækker hele det kommende års bevilling, svarer imidlertid bevillingsteknisk til, at bevillingen stjernemarkeres i budgetforslaget, idet Borgerrepræsentationen herved godkender bevillingen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. For at forenkle bevillingsproceduren foreslås det derfor, at bevillingen til kloakering af ukloakerede områder optages som stjernemærket i fremtidige budgetforslag. Niels Juul Jensen / Jens Balslev Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 417/99 29. BT 297/99 J.nr. 21333.0002/95 Den 25. august 1999 Taxi i busbaner - evaluering af forsøg INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at forsøget med taxi i busbaner forlænges til den 31. december 2001 at sagen derefter forelægges Bygge- og Teknikudvalget på baggrund af en fornyet evaluering Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 1999 Ikke anbefalet Søren Pind (V) og Tine Peters (V) ønskede sagen behandlet i Borgerrepræsentationen RESUMÉ I perioden 1. juli 1998 til 31. december 1998 har der været gennemført en forsøgsordning, hvorefter taxi har haft lov til at benytte busbanerne på fem udvalgte busbanestrækninger i Københavns Kommune. Der er gennemført en række undersøgelser af trafikken på busbanestrækningerne for at vurdere virkningerne af forsøgsordningen. For de fem forsøgsstrækninger gælder det, at der er to vognbaner, en busbane, cykelsti og fortov i begge retninger. Der blev tillige udvalgt fire referencestrækninger, dvs. strækninger hvor det ikke var tilladt for taxi at benytte busbanerne. Ved at sammenligne forsøgsstrækningerne med referencestrækningerne har det tillige været et ønske at kunne afgøre, om en eventuel ændring i trafikforholdene på forsøgsstrækningerne var et resultat af selve forsøget, eller blot et udtryk for en generel trafikal udvikling. Samlet kan følgende konkluderes: · Taxi undlader i stort omfang at benytte busbanerne, hvor det er tilladt · Der synes ikke at have været nogen væsentlig afsmitning af forsøget i form af, at busbanestrækninger, hvor taxi ikke er tilladt, benyttes af taxi i betydeligt omfang · Forsøget har ikke ført til væsentlige ændringer i trafikmængderne af taxi eller andre køretøjer på forsøgs- eller referencestrækningerne · Der er en tendens til, at i de busbaner, hvor taxi er tilladt, er der færre andre biler, som benytter busbanerne · Det har ikke været muligt at påvise nogen ændring i antallet af færdselsuheld eller i uheldenes art, som kan henføres til taxis benyttelse af busbanerne · Der er ikke noget, som tyder på, at udvalget af strækninger er uheldigt eller skævt. De forsøgsstrækninger, som er udvalgt til nøjere undersøgelser, er af både taxichauffører og buschauffører udpeget som strækninger, hvor der skønnes at være betydelig virkning af forsøget · Af de gennemførte interviews og spørgeskemaundersøgelser fremgår det tydeligt, at taxichaufførerne er meget tilfredse med ordningen, og at buschaufførerne er tilsvarende utilfredse med den HT bekræfter i en kommentar til evalueringsrapporten (vedlagt), at der ikke "ses at være statistiske konsekvenser for busserne ved taxis benyttelse af busbanerne i forsøgsperioden" men at "det kan samtidig konstateres, at der er et meget beskedent brug af taxikørsel i busbanerne i samme forsøgsperiode". Til gengæld er det HT's opfattelse, at undersøgelsen ikke har medtaget "de særlige psykologiske effekter i trafikanternes adfærd", som efter HT's mening også er meget vanskelige at dokumentere på en realistisk måde. Taxibranchens organisationer anbefaler til gengæld kraftigt, at Borgerrepræsentationen på baggrund af evalueringsrapporten vedtager, at det permanent tillades taxi at benytte egnede busbaner i København. Taxibranchen forklarer, at grunden til at kun 20% af alle taxi ifølge rapporten benytter busbanerne er, at føreren hver gang foretager en vurdering i det hensigtsmæssige i situationen, og at samtlige forsøgsstrækninger havde to almindelige kørebaner samt en busbane. Derfor er de 20% et udmærket resultat, som har været til stor fordel for passagererne, både tidsmæssigt og økonomisk. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I følge de danske færdselsregler er busbaner særligt afmærkede færdselsarealer på kørebaner, hvor kun busser – normalt kun rutebusser – har tilladelse til at køre. Imidlertid blev cirkulære om afmærkning ændret i januar 1998, hvorved det blev muligt for politi og vejbestyrelse at tillade taxi i busbaner – dog ikke hvor bustrafikken i busbaner styres af et bussignal. Med dispensation fra Trafikministeriet gennemførte Københavns Kommune allerede i perioden 1. november 1995 til 30. juni 1996 et forsøg med taxi i busbaner på Torvegade-strækningen mellem Holmens Bro og Christmas Møllers Plads. Forsøget blev evalueret af Vejdirektoratet og blev stærkt kritiseret af HT for at være for ufyldestgørende til, at man kunne udlede generelle konklusioner om konsekvenserne ved at tillade taxi i busbaner. Efter afslutningen af dette første forsøg bad Borgerrepræsentationen daværende Stadsingeniørens Direktorat om at udarbejde forslag for principper for taxis benyttelse af busbaner i København. Direktoratet foreslog, at strækningerne blev udpeget efter følgende kriterier: · busbanen skal være mindst 300 meter lang · der må ikke være bussignaler på strækningen (lovkrav) · der skal være cykelsti, dvs. ikke cykler i busbanen · tilladelsen skal forbedre hyrevognenes fremkommelighed uden væsentlige ulemper for HT, det være sig sikkerhedsmæssigt og/eller fremkommelighedsmæssigt Ud fra disse kriterier vedtog Borgerrepræsentationen på sit møde den 6. november 1997, at der skulle gennemføres endnu et forsøg med at tillade taxikørsel på fem udvalgte busbanestrækninger i en periode på 6 måneder. Med vedtagelsen af det nye afmærkningscirkulære i januar 1998 var lovgrundlaget i orden, og perioden blev efterfølgende fastlagt fra den 1. juli 1998 til den 31. december 1998. De fem strækninger blev, jævnfør bilag 1: · Tagensvej – Fredensgade (mod centrum), fra Fensmarksgade til Fredensbro, længde 1,6 km · Fredensgade (fra centrum), fra Fredensbro til Blegdamsvej, længde 0,5 km · Amager Boulevard (fra centrum), fra Thorshavnsgade til Artillerivej, længde 0,5 km · Vejlands Allé (fra centrum), fra Lossepladsvej til Center Boulevard, længde 1,5 km · Folehaven – Ellebjergvej (mod centrum), fra Retortvej til Spontinisvej, længde 1,1 km Busbanestrækningerne, der blev udvalgt i samarbejde med taxibranchen, har en længde af i alt 5,2 km – eller 1/5 af den samlede længde af busbaner i Københavns Kommune. De fem udvalgte strækninger er alle beliggende på overordnede gader med flere vognbaner i hver retning ud over busbanen, har en skiltet hastighedsgrænse over den generelle 50 km/t, ligesom der typisk er midterrabat og totalt standsningsforbud i busbanen på lange strækninger. Uddybning af indstilling/evaluering Med henblik på at tilvejebringe en evalueringsrapport, der tilgodeså alle tænkelige aspekter ved forsøget, blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra HT, Taxibranchen, Københavns Politi og Københavns Kommune. Derudover har pro-fessor N. O. Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for planlægning, deltaget i styregruppens møder og været faglig og uvildig konsulent på udarbejdel-sen af rapporten. Evalueringen af forsøget er foretaget med henblik på en vurdering af, om HT's busser blev forsinket af forsøgsordningen i betydeligt omfang og om taxis fremkom-melighed blev væsenligt forbedret. Til brug for evalueringen blev der foretaget følgende registreringer: · Håndterminalmålinger, hvor observatører i bussen registrerer tid og position, samt hvor forskellige typer af hændelser registreres (f.eks. stop på grund af trafikkø, holdende taxi i busbanen eller lignende) · Dataudtræk fra HT's Passager-Tælle-System (PTS), der udover at registrere af- og påstigende passagerer også måler køretider mellem stoppesteder · Videoregistreringer af trafiksituationer set fra buschaufførens plads med det formål at give et førstehåndsindtryk af, hvilke trafikale situationer en buschauffør udsættes for som følge af taxis tilstedeværelse i busbanen · Fremkommelighedsmålinger for personbiler. Disse målinger er foretaget for at vurdere, om der i forbindelse med forsøget kan ses væsentlige ændringer for øvrige biler, herunder taxi · Trafiktællinger er udført på forsøgsstrækninger samt på referencestrækninger · Interviews og spørgeskemaundersøgelser med buschauffører og taxichauffører er udført med det formål at vurdere, hvorledes taxichauffører og buschauffører så på den nye ordning · Trafiksikkerhedsvurdering med henblik på en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af forsøget Det overordnede indtryk af forsøget er, at på de punkter, hvor forsøgets virkning kan kvantificeres direkte i form af tidsgevinster og tidstab, er virkningerne ganske be-grænsede for både busser og taxi. Der er ikke fundet markante forskelle i køretider, som med rimelighed kan henføres til taxis benyttelse af busbanerne på de udvalgte forsøgsstrækninger. Samlet kan følgende konkluderes: · Taxi undlader i stort omfang at benytte busbanerne, hvor det er tilladt (kun ca. 20% af taxi benytter busbanerne) · Der synes ikke ikke at have været nogen væsentlig afsmitning af forsøget i form af, at busbanestrækninger, hvor taxi ikke er tilladt, benyttes af taxi i betydeligt omfang · Forsøget har ikke ført til væsentlige ændringer i trafikmængderne af taxi eller andre køretøjer på forsøgs- eller referencestrækningerne · Der er en tendens til, at i de busbaner, hvor taxikørsel er tilladt, er der færre andre biler, som benytter busbanen · Det har ikke været muligt at påvise nogen ændring i antallet af færdselsuheld eller i uheldenes art, som kan henføres til taxis benyttelse af busbaner · Der er ikke noget, som tyder på, at udvalget af strækninger er uheldigt eller skævt. De forsøgsstrækninger, som er udvalgt til nøjere undersøgelser, er af både taxichauffører og buschauffører udpeget som strækninger, hvor der skønnes at være betydelig virkning af forsøget · Af de gennemførte interviews og spørgeskemaundersøgelser fremgår det tydeligt, at taxichaufførerne er meget tilfredse med ordningen, og at buschaufførerne er tilsvarende utilfredse med den Som det ses af ovenstående kan der ikke udledes nogen signifikant konklusion af forsøget. Er man tilhænger af taxi i busbaner kan man med baggrund i rapporten hævde, at der ikke kan påvises væsentlige gener for den kollektive transport ved forsøget, ligesom en stigning i antal uheld ikke har kunnet påvises. Modsat kan modstandere af taxi i busbaner med lige så stor ret hævde, at der ikke kan påvises væsentlige tidsbesparelser for taxi ved ordningen, samt at ordningen ikke kan være så attraktiv endda, når kun ca. hver femte taxichauffør har benyttet sig af mulighed-en i forsøgsperioden. På den baggrund foreslår Bygge- og Teknikforvaltningen, at forsøget på de 5 gader forlænges til udgangen af år 2001, hvorefter ordningen kan revurderes på baggrund af en fornyet undersøgelse. Økonomi Ingen konsekvenser. Høring Såvel HT som taxibranchen kan tilslutte sig rapportens konklusioner, men har alligevel vedlagt hver sin kommentar til forsøget. BILAG VEDLAGT · Oversigtskort over de fem nuværende forsøgsstrækninger · Evalueringsrapport vedrørende forsøg med taxi i busbaner i København · HT's og Taxibranchens kommentarer til forsøget Jens Jacobsen / Ole Bach KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 23. september 1999. 416/99 Forslag til beslutning Fra borgerrepræsentant Wallait Khan, F, er modtaget følgende forslag til beslutning: "Sundheds- og Omsorgsudvalget pålægges at udarbejde en detaljeret handlingsplan for hvordan Københavns Kommune kan hjælpe familier, som ønsker at tage sig af deres plejekrævende ældre familiemedlemmer inden for familiens rammer. Der skal indgå en belysning af mulighederne for at stille store lejligheder til rådighed for familiebofællesskaber på tværs af generationer. Der skal ligeledes redegøres for de økonomiske muligheder for, at kommunen aktivt kan støtte etableringen af sådanne fællesskaber." Motivering: "Såvel BR som Sundheds- og Omsorgsudvalget har tidligere drøftet mulighederne for at støtte familier, som ønsker at tage sig af deres ældre i form af store boliger og økonomisk støtte. Sundheds- og Omsorgsudvalget har givet indtryk af, at det er muligt for kommunen at yde en sådan støtte. Imidlertid er der ikke fulgt yderligere op på forslaget, hvorfor det nu foreslås, at der sættes skub i processen med at lave en handlingsplan, som kan gøre det nemmere for den enkelte at hente hjælp og rådgivning om mulighederne." Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen. 20. oktober 1999 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 14. oktober 1999. BR 427/99 Forslag til beslutning Fra borgerrepræsentanterne Naser Khader, Inger Marie Bruun-Vierø og Lars Rimfalk Jensen, B, er modtaget følgende forslag til beslutning: "Det Radikale Venstre ønsker en redegørelse omkring m2-prisen på samtlige daginstitutioner i København. Ligeledes en redegørelse over lejeforholdene for de pågældende institutioner." Motivering: "Det er fremført, at m2-prisen i København ligger væsentligt over m2 prisen i det øvrige land. Det Radikale Venstre ønsker derfor, at der sker en vurdering af prisniveauet i forhold til især omegnskommunerne." Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen.