Mødedato: 04.10.2001, kl. 17:30

Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens Museum

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 4. oktober 2001

 

BR 393/01

Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens Museum

Indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til renovering af facaden på Thorvaldsens Museum, at der anvises kassemæssig dækning for 0,9 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling konto 3.60.3 Museer, samt at udgifterne til renovering af de øvrige 3 facader på Thorvaldsens Museum afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler

Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til renovering af facaden på Thorvaldsens Museum.

at der anvises kassemæssig dækning for 0,9 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling konto 3.60.3 Museer.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2001

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Udgifterne til renovering af de øvrige 3 facader på Thorvaldsens Museum – jf. vedlagte notat af 5. september 2001 – afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

Økonomiudvalgets beslutning den 18. september 2001

Anbefalet.

 

 

RESUME

På sit møde den 13. juni 2001 besluttede Borgerrepræsentationen i forbindelse med overførsel af midler til budget 2001 m.v. at afsætte en rådighedsbevilling på 0,9 mio. kr. til renovering af facaden på Thorvaldsens Museum.

Det indstilles, at der meddeles en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til projektet.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede den 13. juni 2001 i forbindelse med overførsel af midler til budget 2001 m.v. at afsætte en rådighedsbevilling på 0,9 mio. kr. til renovering af facaden på Thorvaldsens Museum.

Thorvaldsens Museum har siden grundlæggelsen haft til opgave bl.a. at vedligeholde den fredede bygning, der i sig selv er et kulturhistorisk monument.

Facaden på Thorvaldsens Museum er flere steder stærkt tilsmudset på grund af den almindelige forurening. Tilsmudsningen er meget uens og visse steder fremstår facaderne næsten sorte, ganske uden sammenhæng til den fantastiske polykromi, der ellers er Thorvaldsens Museums særkende.

Der er de seneste år foretaget prøveafrensninger med forskellige metoder af både et privat firma og af Bevaringsafdelingen ved Nationalmuseet for at finde frem til den mest skånsomme og æstetisk mest tilfredsstillende metode til renovering af facaden.

Af notat af 16. august 2001 fra RIA fremgår en overslagsmæssig fordeling af de samlede udgifter på 900.000 kr. ved renovering af facaderne. Arbejdet vil blive udført af firmaet Bo Kierkegaard, som har specialiseret sig i historiske bygninger, senest er Stærekassen renoveret. Arbejdet forventes igangsat i efteråret 2001.

Det indstilles, at der gives anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til projektet.

 

ØKONOMI

Udgiften afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budget.

BILAG

1. Overslag af 16. august 2001 fra RIA

 

Ida Munk

/Merete Evers

Til top