Folkesundhedsplan for Københavns Kommune

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 4. oktober 2001

Folkesundhedsplan for Københavns Kommune

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Borgerrepræsentationen tilslutter sig de overordnede målsætninger og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet for perioden 2002 - 2005, som er beskrevet i denne indstilling.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der efterfølgende af de respektive forvaltninger udarbejdes handleplaner for hvert af indsatsområderne.

Tiltrådte indstillingen.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Det forudsættes at folkesundhedsplanen afholdes indenfor de afsatte rammer.

Økonomiudvalget har herudover ingen bemærkninger til at nærværende indstilling søges gennemført.

Anbefalet.

L tog forbehold, og ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"SOL tager forbehold for folkesundhedsplanen og sundhedsplanen som følge af 1) Mangel på konkrete handlingsplaner, som skal fjerne uligheden i sundheden for mange københavnere og sikre livskvalitet. 2) Den totale mangel på analyse af de samfundsmæssige faktorers betydning for københavnernes sundhed og livskvalitet med tilsvarende handleplan."

På baggrund af høringsproces, svar og udvalgets drøftelser heraf, indstiller Sundhedsforvaltningen, at der udelukkende tages stilling til den overordnede ramme for de kommende 4 års folkesundhedsarbejde i Københavns Kommune i form af overordnede målsætninger og indsatsmål.

Den overordnede ramme siger ikke noget om, hvordan indsatserne konkret skal tilrettelægges, men tanken er, at der udarbejdes handleplaner for hvert af indsatsområderne, når rammerne for arbejdet er vedtaget. Det foreslås, at de enkelte handleplaner efterfølgende forelægges de ansvarlige politiske udvalg.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har den koordinerende rolle i forhold til at planens overordnede målsætninger føres ud i livet. De enkelte handleplaner mv. skal derfor forelægges udvalget med henblik på koordination.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har på møderne den 4. og 11. oktober 1999 besluttet en række korrektioner i forhold til Sundhedsforvaltningens udkast til Folkesundhedsplanen 2000 – 2004 og har på den baggrund sendt høringsforslaget til folkesundhedsplan til høring frem til februar 2000 blandt borgere, interessenter og politiske udvalg (Vedlagt som bilag 1 på udvalgsmødet den 18. juni 2001). På baggrund af høringsfasen og udvalgets drøftelser på møderne den 28. marts og 10. april 2000 er der udarbejdet en fornyet indstilling samt et plandokument: Folkesundhed i København 2000 som danner basis for det fremtidige folkesundhedsarbejde i Københavns Kommune.

Plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 beskæftiger sig samlet med i alt 13 forskellige arenaer, temaer og målgrupper. Indenfor hvert af områderne foreslås en række indsatser, som alle har det formål at forbedre folkesundheden blandt københavnerne.

Sammenhængen i Plandokumentet: Folkesundhed i København 2000 er illustreret i nedenstående figur.

Figur: Overordnet ramme for folkesundhedsarbejdet 2000 i København

De overordnede målsætninger angiver den overordnede ramme for indsatsen, og

indsatsmålene fokuserer på de enkelte temaer, arenaer og målgrupper.

De foreslåede overordnede mål og indsatsmål udgør tilsammen en overordnet ramme for det fremtidige arbejde med at forbedre folkesundheden. Tanken er, at der skal udarbejdes handleplaner efterfølgende indenfor hvert af de forslåede indsatsområder. Handleplanerne skal indeholde konkrete forslag til indsatser og aktiviteter. Sund By-styregruppen vil koordinere, at de enkelte handleplaner udarbejdes i et samarbejde på tværs af de enkelte forvaltninger.

På baggrund af høringsproces, svar og udvalgets drøftelser heraf indstilles, at der politisk udelukkende tages stilling til den overordnede ramme for folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune bestående af overordnede mål og de specifikke indsatsområder, der skal indgå i folkesundhedsarbejdet i de kommende 4 år. Det foreslås, at der efterfølgende udarbejdes handleplaner.

Folkesundhedsarbejdet i København er på mange områder nået til et stadie, hvor det ikke alene handler om at sætte aktiviteter i gang. Nu handler det snarere om at stille skarpt på de mål, vi ønsker at nå. Derfor skal der arbejdes med målene for indsatsen – uanset hvor de er forankret. De overordnede mål og indsatsmål, der er ridset op er første skridt på vejen.

Målene er et vigtigt styringsredskab og danner rammerne for folkesundhedsarbejdet de næste 4 år, og de danner således grundlaget for arbejdet med folkesundheden i de enkelte forvaltninger og i H:S.

Der foreslås følgende overordnede målsætninger for folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune:

De overordnede målsætninger for folkesundhedsarbejdet skal sætte rammerne for indsatsen i kommunen.

Borgerne har ret til behandling, og på samme måde bør borgerne også have ret til en forebyggende indsats, hvor der er en dokumenteret effekt – altså modtage de forebyggende tilbud, der virker. Så hvis der eksisterer viden om, at en forebyggende indsats har effekt, indebærer målet, at der også er en forpligtelse til at tilbyde borgerne denne indsats.

Middellevetiden i København ligger under landsgennemsnittet. Og da der generelt set er en lav middellevetid i Danmark – i forhold til de lande som vi normalt sammenligner os med – er en øget middellevetid en betydelig udfordring. Men det er vigtigt, at middellevetiden øges – derfor skal der sættes ind i forhold til den overdødelighed, der er i de midaldrende generationer. Det handler med andre ord ikke om at få alle borgerne til at leve et par år mere og dermed blive ældre. Derimod skal de borgere, der dør for tidligt af forskellige sygdomme, leve længere. Det handler eksempelvis om de borgere, der dør som 50-årig af alkoholbetingede sygdomme, rygning eller overvægt – altså de livsstilbetingede sygdomme.

Den sociale ulighed i befolkningens sundhed handler om, at borgernes sundhed også er betinget af faktorer som økonomi, job og uddannelse. Det indebærer, at sundhed ikke er lige fordelt, men at der er nogle sociale forhold, der medvirker til at skabe en ulighed. Og uligheden kan siges at være uretfærdig. Eksempelvis viser undersøgelser at ufaglærte har en dårligere sundhedstilstand end dem med en længerevarende uddannelse. Der skal blandt andet sættes ind over for unge og ældre og de store forskelle i sundhed bydelene imellem, og indsatsen i sundhedsvæsenet skal være koncentreret om udvikling af metoder, der er rettet mod at fremme sunde vaner hos københavnerne.

Der er behov for en styrket indsats, hvis københavnernes sundhed skal forbedres. Og her kan sundhed kobles med livskvalitet. Sundhed skal nemlig ikke alene ses i forhold til, om man er syg eller ej –livskvalitet er også, hvad den enkelte oplever. Livskvalitet er meget individuelt bestemt og tager blandt andet udgangspunkt i den enkeltes holdninger og værdier. Koblingen mellem de to begreber sker, fordi borgernes egen opfattelse, af hvad sundhed er, har en afgørende betydning. Det kræver, at kommunen går i dialog med borgeren.

Hvis arbejdet med folkesundheden skal have en effekt, er det nødvendigt, at folkesundheden bliver tænkt ind i alle de forhold, hvor det har relevans.

Folkesundhedsbegrebet skal derfor afspejle sig i kommunens generelle planlægning. Det betyder, at der skal indgå strategiske overvejelser i de respektive forvaltninger, der knytter sig til de overordnede mål.

Dagpasningsområdet er medtaget som nyt indsatsområde, da den sundhedsfremmende indsats allerede starter når børnene er små, ligesom det er en måde at nå en meget stor andel af de københavnske småbørnsfamilier.

Der foreslås følgende indsatsmål for arenaerne:

Udgangspunktet med arbejdet med forskellige temaer er, at man herved tager fat på risikofaktorer af betydning for kendte sundhedsproblemer. Temaerne der arbejdes mest med er tobak, alkohol, kost og motion. I regeringens folkesundhedsprogram blev temaerne nævnt som nogle af de væsentligste faktorer, der bidrog til danskernes lave middellevetid i forhold til resten af Europa.

Der foreslås følgende indsatsmål for temaerne:

Med målgrupperne tænkes der på en specifik borgergruppe med særlige behov eller en gruppe med en bestemt alder, køn, uddannelse eller indtægt. Når der bliver fokuseret på målgrupper, bliver der taget udgangspunkt i målgruppens specifikke situation. Formålet er, at iværksætte indsatser, der er målrettet gruppens behov. De valgte målgrupper er unge, ældre og etniske minoriteter.

Som noget nyt bliver unge taget op som en særskilt målgruppe i Folkesundhedsplanen. Det er tanken at fokusere på at udvikle nye metoder og opkvalificere arbejdet med sundhedsfremme hos de unge, bl.a. ung til ung metoden.

Det er også første gang, at der fokuseres på etniske minoriteter. Det er vurderingen, at særskilte overvejelser er nødvendige for at levere en målrettet indsats. Indsatsen skal udvikles i samarbejde med de etniske minoriteter.

Der foreslås følgende indsatsmål for målgrupperne:

De foreslåede overordnede mål og indsatsmål angiver rammerne for, hvad der skal være i fokus. På nogle områder er indsatsmålene ret konkrete, men på andre er de mere generelle. Derfor skal indsatsmålene konkretiseres. Forslaget er derfor, at der efterfølgende bliver udarbejdet handleplaner på de enkelte områder. Så handleplanerne bliver de konkrete planer for, hvordan indsatsmålene skal føres ud i livet og hvornår.

Handleplanen er som udgangspunkt et meget konkret arbejdsværktøj, der udtrykker, hvilke aktiviteter der gennemføres hvornår, af hvem og i hvilket omfang.

Det foreslås, at der udarbejdes

• en handleplan for den kommende fire års periode
• en årlig statusplan

Arbejdet med folkesundhed kobler de elementer sammen, der de næste fire år danner fundamentet i forvaltningerne og H:S.

Der er en række forudsætninger, der skal indgå i overvejelserne omkring handleplanerne:

Fra forebyggelse til folkesundhed

Brug af forskellige metoder til forskellige mennesker

Dialog med borgerne

Evaluering – fokus på kvalitet og dokumentation.

a) Fra forebyggelse til folkesundhed

Når ordet forebyggelse bliver brugt, er afgrænsningen forholdsvis snæver. Ordet sætter fokus på at forebygge eller undgå, at sygdom opstår. Ordet folkesundhed sætter en bredere ramme op for, hvad sundhed er. Her bliver forudsætninger for sundhed også interessante. Det kan for eksempel være boligforhold, trafik, grønne områder og økonomiske forudsætninger for at kunne leve sundt.

b) Brug af forskellige metoder til forskellige mennesker

Der bliver brugt en række forskellige metoder og virkemidler i arbejdet med folkesundhed på landsplan og i Københavns Kommune. De kan opdeles i tre kategorier:

- oplysning og information

- individuelle tilbud

- støttende miljøer

Oplysning og information skal give borgerne almen information om sundheden. Der er en række områder, hvor Kommunen er med til at understøtte nationale kampagner ved formidling af kampagnebudskabet og en lokal indsats. Eksempler på sådanne kampagner er de årlige alkoholkampagner i uge 40 i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og kampagnen 6omdagen, der skal få befolkningen til at spise mere frugt og grønt. Der er desuden områder, hvor lokale initiativer kræver en informationsindsats og formidling af sundhedsfaglige budskaber f.eks. oplysning om nødprævention for at undgå uønskede graviditeter hos de unge.

For at nå så mange grupper i befolkningen som muligt er det dog vigtigt at anvende andre metoder end oplysning og information. Især når der er fokus på uligheden i sundheden.

Individuelle tilbud om konkret støtte til at ændre sundhedsadfærd er et muligt supplement til information. Der er videnskabeligt belæg for, at man kan opnå stor effekt, hvis man kombinerer information med sådanne tilbud. Metoderne bliver brugt i stort omfang i Københavns Kommune for eksempel gennem de lokalt placerede Sund By og Center for Rygeafvænning.

Støttende miljøer kan medvirke til at understøtte borgernes sundhedsvaner. Eksempler er alkoholpolitikker på arbejdspladser og rygepolitikker i daginstitutioner og skoler.

c) Dialog med borgerne

Borgernes holdninger og værdier spiller en stor rolle for, hvordan der kan arbejdes med folkesundheden. Der er ikke nok viden om borgernes holdninger og værdier. Derfor er det vigtigt, at der bliver indsamlet mere viden på området.

Der er også behov for at udvikle metoder til at inddrage borgerne, så de er med til at udvikle og målrette tilbudene.

d) Evaluering – fokus på kvalitet og dokumentation

Evaluering af aktiviteter og indsatser er en nødvendig strategi for at kunne målrette folkesundhedsarbejdet.

Samtlige forvaltninger i Københavns Kommune har ansvar for at føre de overordnede mål og indsatsmål ud i livet i form af handleplaner. Derfor er målet, at alle de forvaltninger, der er involveret i arbejdet, skal følge op og evaluere deres indsats.

Der skal udarbejdes handleplaner og konkret foreslås følgende:

• at der i forbindelse med handleplanerne udarbejdes en evalueringsplan for den kommende fire års periode
• at evalueringen indarbejdes i den årlige statusrapport
• at der primo 2004 udarbejdes en midtvejsevaluering for Folkesundhedsplanen
• at der ved udgangen af den kommende fire års periode sker en samlet ekstern evaluering.

De enkelte forvaltninger udarbejder handleplaner for de respektive områder til forelæggelse for eget udvalg.

Sund By styregruppen koordinerer, at de enkelte handleplaner for hver af indsatsområderne udarbejdes i et samarbejde på tværs af de relevante forvaltninger, og forelægges de ansvarlige politiske udvalg efterfølgende. For at ansvarliggøre de øvrige forvaltninger vil det eksempelvis være Kultur- og Fritidsforvaltningen, der har ansvaret for at udarbejde handleplaner for motionsområdet.

Sund By styregruppen har den overordnede koordinationsrolle for arbejdet med at implementere Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune i forhold til de øvrige forvaltninger.

Koordinationen sker ved, at Sundheds- og Omsorgsudvalget har ansvaret for at sikre fremdriften i folkesundhedsarbejdet, herunder at tidsplanen overholdes. Hertil kommer et politisk ansvar for, at indsatsområderne koordineres.

For at følge op på indsatsen vil der blive udarbejdet årlige statusrapporter, der samler op på handleplanen. Disse statusrapporter skal behandles i de respektive udvalg, og der vil ske en samlet forelæggelse af alle handleplaner i Sundheds- og Omsorgsudvalget. En evaluering midtvejs i forløbet kan bruges til at justere og videreudvikle indsatsen. Sund By styregruppen udarbejder denne status. Den samlede folkesundhedsplan vil blive evalueret eksternt ved planperiodens udløb.

I plandokumentet: Folkesundhed 2000 er der ikke angivet økonomi i forhold til de enkelte indsatsområder. Det skyldes, at det har været forudsat, at økonomiske udgifter i forbindelse med folkesundhedsarbejdet prioriteres som led i kommunens årlige budgetlægning.

Således forudsættes det, at de respektive forvaltninger og udvalg prioriterer de nødvendige ressourcer til gennemførelse af de vedtagne handleplaner.

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønskeliste til budget 2002 indgår 3 forslag, der vedrører folkesundhedsområdet:

1. En væsentlig forbedret indsats på kostområdet med etablering af et Center for kostrådgivning kr. 5.500.000

 

2. En styrkelse af indsatsen på arbejdspladsen i forhold til stress/psykisk arbejdsmiljø kr. 300.000

3. Etablering af 1 lokal Sund By kr. 700.000.

Se vedlagte bilag

Plandokumentet: Folkesundhed i København 2000

De indkomne høringssvar til Høringsforslag til Folkesundhedsplan for København 2000.

Ib Haurum

/Jens Egsgaard