Mødedato: 04.09.2003, kl. 17:30

Lokalplanforslag Elværksgrunden med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Lokalplanforslag Elværksgrunden med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 4. september 2003

 

Nr. 4             BR 404/03. Lokalplanforslag Elværksgrunden med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Indstilling om, at forslag til lokalplan "Elværksgrunden" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 for et område begrænset af  Gothersgade, Adelgade, Dronningens Tværgade og Borgergade vedtages med henblik på fælles offentliggørelse, at offentliggørelsesperioden fastsættes til mindst 2 måneder, således at offentliggørelsen foretages i sammenhæng med og for samme periode som det for det planlagte nybyggeri i området nødvendige forslag til regionplantillæg udarbejdet af HUR, samt at den foreslåede dialogstrategi bestående af en planens hjemmeside, en lokal udstilling, et borgermøde, tilrettelagt som et orienteringsmøde, samt offentliggørelse i lokalbladene i sammenhæng med annonceringen af regionplantillægget vedtages.

                                            (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Enhedslisten ønskede følgende bemærkning optrykt i forbindelse med offentliggørelsen af forslag til lokalplan- og kommuneplantillæg:

 

"Enhedslisten er modstander af lokalplanen for Elværksgrunden, der kun handler om at give mulighed for at etablere et stort Parkeringsanlæg ved Borgergade. Et parkeringsanlæg der vil tiltrække mere biltrafik ind i centrum af København, og dermed forøge byens trafik og forureningsproblemer."

 

 

Fristen for aflevering af bemærkninger, som ønskes optrykt i forbindelse med offentliggørelsen af forslagene blev fastsat til mandag den 8. september 2003, kl. 12.00.

 

 


Til top