Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2003

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 4. september 2003

BR 407/03

Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2003

Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2003

Indstilling om, at redegørelsen om udviklingen i kommunens økonomi for 2003 tages til efterretning, at de i bilag 1 til budget 2003 foreslåede tekniske bevillingsmæssige omplaceringer uden kassemæssig virkning tiltrædes, at de i bilag 2 og 3 til budget 2003 foreslåede tillægsbevillinger på i alt 238 mill. kr. vedrørende DUT-reguleringer m.v. tiltrædes, samt at Økonomiforvaltningen bemyndiges til - efter samråd med forvaltningerne - teknisk at udmønte udvalgenes rammekorrektioner på samlet 45 mill. kr. som følge af nyt lønskøn til udvalgenes bevillinger og konti.

(Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at:

1. ; Redegørelsen om udviklingen i kommunens økonomi for 2003 tages til efterretning.

2. De i bilag 1 til budget 2003 foreslåede tekniske bevillingsmæssige omplaceringer uden kassemæssig virkning tiltrædes.

3. De i bilag 2 og 3 til budget 2003 foreslåede tillægsbevillinger på i alt 238 mill. kr. vedrørende DUT-reguleringer m.v. tiltrædes.

4. Økonomiforvaltningen bemyndiges til - efter samråd med forvaltningerne - teknisk at udmønte udvalgenes rammekorrektioner på samlet 45 mill. kr. som følge af nyt lønskøn til udvalgenes bevillinger og konti.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2003

Anbefalet.

RESUME

Formålet med redegørelsen er at orientere om status for kommunens økonomi i 2003. Samtidigt fremlægges forslag om omplaceringer og tillægsbevillinger til budget 2003.

Redegørelsen for kommunens økonomi bygger på udvalgenes indberetninger pr. 30. juni 2003 til halvårsregnskabet. Alle udvalg har indberettet, at de forventer at overholde budgetrammen for 2003, jf. dog nedenfor vedr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Samlet set forventes Københavns Kommune at komme ud af 2003 med en forbedring på 413 mill. kr. Forbedringen skyldes mindreudgifter på 349 mill. kr. på de rammebelagte områder, mindreudgifter på 10 mill. kr. på de indtægtsdækkede områder, 70 mill. kr. i mindreudgifter på de lovbundne områder samt 160 mill. kr. i merindtægter fra skatter og udligning. På de øvrige finansielle poster er der merudgifter på 176 mill. kr.

Det forventes, at udvalgene vil søge mindreudgifter på 282 mill. kr. på rammebelagt drift og anlæg overført til budget 2004.

I den forbindelse vurderer Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at der på deres område skal overføres i alt 154 mill. kr. til budget 2004 som følge af tidligere trufne beslutninger, opsparing i daginstitutioner m.v. Tages der højde herfor, er der reelt tale om en forventet ubalance på udvalgets drifts- og anlægsposter på 128 mill. kr. i 2003 og 81 mill. kr. i 2004.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil foretage en gennemgang af økonomien med henblik på at afdække hvilke muligheder, der er for at dække Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets underskud i 2003 og frem.

Borgerrepræsentationen har i 2003 givet tillægsbevillinger for 1.058 mill. kr. Derudover ventes i august måned overført yderligere 529 mill. kr. fra 2002 til 2003 i (ØU 252/2003). Overførslerne på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område afventer dog afklaring af finansieringen af den opståede ubalance.

Redegørelsen om udviklingen i kommunens økonomi indeholder en gennemgang af udviklingen på de lovbundne områder, herunder kontanthjælp, førtidspensioner og medicinudgifter samt tjenestemandspensioner. Herudover giver redegørelsen en status for kommunens likviditet og udviklingen i kommunens gæld.

Kommunens kasse forventes ultimo 2003 at udgøre 788 mill. kr., og kommunens samlede gæld ultimo 2003 at udgøre 8,1 mia. kr..

I redegørelsen stilles forslag om omplaceringer uden kassemæssig virkning for alle udvalg og Revisionsdirektoratet, jf. bilag 1. Herunder foreslås det, at udvalgene gives et samlet rammeløft på 45 mill. kr. som følge af nyt lønskøn for 2003. Endvidere stilles forslag om tillægsbevillinger på i alt 238 mill. kr. som følge af ændringer i tilskud og udligning for 2003, ekstraordinær gældsafvikling, udmøntning af DUT-midler og en tillægsbevilling vedrørende salget af kommunens aktier i DBC medier A/S.

Samlet viser redegørelsen for udviklingen i kommunens økonomi 2003, at kommunen fortsat er inde i en sund økonomisk udvikling. Udviklingen kan dog ventes at komme under pres fx fra stigende ledighed og flere førtidspensionssager. Der er derfor fortsat behov for en stram økonomisk styring og budgetoverholdelse. Økonomiforvaltningen vil følge udviklingen nøje i de kommende regnskabsprognoser.

SAGSBESKRIVELSE

1. Udviklingen i kommunens økonomi for 2003

I nærværende redegørelse orienteres om status for kommunens økonomi i 2002. I forlængelse heraf fremlægges endvidere i henhold til bevillingsreglerne forslag om tillægsbevillinger til budget 2003.

1.1. Forventet regnskab for 2003

Udvalgene har indberettet en regnskabsprognose pr. 30. juni 2003. Udvalgene forventer at overholde budgetrammerne.

Tabel 1. Forventet regnskab 2003 for Københavns Kommune.

Bevillingsområde	Vedtaget	Tillægs-	Korrigeret	Forventet	Forventet
(Mill. Kr.)	budget	Bevilling (1)	budget	regnskab	afvigelse (2)
Rammebelagt drift & anlæg	22.191	442	22.633	22.284	349
Indtægtsdækket drift & anlæg	-267	21	-246	-257	10
Lovbundne områder	6.294	1	6.294	6.224	70
Skatter og udligning	-28.623	5	-28.618	-28.777	160
Øvrige finansielle poster	397	589	986	1.161	-176
Kassebevægelse	-9	1.058	1.049	636	413
[1] Tiltrådt af Borgerrepræsentationen ultimo juni 2003.
[2] - angiver merudgift/mindreindtægt.

Det korrigerede budget er udtryk for det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget 2003 samt de tillægsbevillinger for i alt 1.058 mill. kr., som Borgerrepræsentationen har tiltrådt ved udgangen af 2. kvartal 2003.

Tabel 2. Tillægsbevillinger til budget 2003, tiltrådt ultimo juni 2003 (mill. kr.).

Overførsler fra 2002		421
Interne lån, hvor midlerne tilbagebetales til kassen i de(t) følgende år		20
Tillægsbevillinger, der modsvares af engangsindtægter		27
Øvrige tillægsbevillinger, primært vedrørende lovbun dne områder		19
Merafdrag på kommunens gæld vedr. regnskab 2002		575
Tillægsbevillinger vedr. skatter tilskud og udligning		-3
I alt		1.058
- angiver mindreudgift/merindtægt (kasseopbygning).

Udvalgene har fremsat anmodninger om overførsler fra 2002 til 2003 for samlet 1.090 mill. kr. I juni fik udvalgene overført 361 mill. kr. via særanmodning om overførsler (BR 319/2003) og 70 mill. kr. er overført via enkeltsager. Der er herudover ønsket overført 529 mill kr. i overførselsindstilling til behandling i Økonomiudvalget den 12. august (BR 252/2003) og Borgerrepræsentationen forventeligt den 28. august 2003. Hertil kommer 130 mill. kr. der er reserveret til senere overførsel til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, når der foreligger en afklaring af håndteringen af en opstået ubalance på 128 mill. kr., jf. nedenfor.

For 2003 forventes mindreudgifter på 413 mill. kr.

Af det indberettede mindreforbrug i 2003 ventes indtil 282 mill. kr. at kunne overføres til 2004, forudsat at betingelserne herfor er opfyldte. Beløbet ventes overført til udskudte aktiviteter m.v., der oprindeligt var forudsat gennemført i 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vurderer, at der på deres område skal overføres i alt 154 mill. kr. til budget 2004 som følge af tidligere trufne beslutninger, opsparing i daginstitutioner m.v. Tages der højde herfor, er der reelt tale om en forventet ubalance på 128 mill. kr. i 2003 og 81 mill. kr. i 2004.

2. Udviklingen på de rammebelagte områder

Fordelt på udgiftsområderne ventes der en række afvigelser i forhold til korrigeret budget 2003. Nedenfor er gengivet de væsentligste afvigelser. En uddybning af afvigelserne kan findes i regnskabsprognosen for 2003 pr. 21. juli 2003 (ØU270/2003).

2.1. Rammebelagte områder

Udvalgene har i forbindelse med kvartalsprognosen pr. 30. juni 2003 indberettet mindreudgifter på 13 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder. Heraf væsentligst:

· Mindreudgifter på 9 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget grundet elevbevægelser på folkeskole-, privatskole- og efterskole- samt gymnasieområdet. Tendensen er flere elever i privatskolerne og færre i folkeskolerne.

· Mindreindtægter på 4 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget fra plejehjemsbeboernes betaling for husleje, el og varme, da de nyindflyttede beboeres indtægter har været lavere end forventet og da belægningsgraden på de beskyttede boliger er faldet.

· Mindreforbrug i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på samlet 3 mill kr., der dækker over en række modsatrettede mindre- og merforbrug på serviceområderne grundet øget efterspørgsel efter pladser og højere pladspriser samt mindreindtægter på forældrebetaling i daginstitutionerne.

På de rammebelagte anlægsområder er der indberettet mindreudgifter på 336 mill. kr. Mindreudgifterne skyldes:

· Mindreudgifter/merindtægter i Økonomiudvalget på samlet 101 mill. kr., der skyldes merindtægt på 35 mill. kr. grundet stigende indtægter i forbindelse med tilbagekøb og mindreudgifter i puljen til infrastrukturprojekter primært grundet forsinket udmøntning af puljerne.

· Mindreudgifter på 61 mill. kr. i Kultur- og Fritidsudvalget, der bl.a. skyldes mindreudgifter til kultur- og fritidshuse og til renovering og ombygninger af bygninger, hvor udgifterne til projekterne først afholdes i 2004.

· Mindreudgifter på 56 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der skyldes tidsforskydninger i bygningen af et nyt gymnasium på Amager.

· Mindreudgifter på 23 mill kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor de forudsatte pladser på handicapområdet allerede er etableret, og midlerne i stedet forventes anvendt på drift af pladserne.

· Mindreudgifter i Bygge- og Teknikudvalget på 72 mill. kr., der skyldes mindreudgifter til byfornyelse og mindreudgifter på 21 mill. kr. til renovering af offentlige toiletter, hvor renoveringen først ventes gennemført i 2004.

De ovenfor nævnte mindreudgifter på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område på sammenlangt 26 mill. kr. skal ses i det lys, at udvalget forventer at skulle overføre 154 mill. kr. fra 2003 til 2004. Det er herved den tidligere nævnte ubalance på 128 mill. kr. opstår.

2.2. Indtægtsdækkede områder

På det indtægtsdækkede område forventes der mindreudgifter på 12 mill. kr., der dækker over følgende:

· Merindtægter på 20 mill. kr. i Miljø- og Forsyningsudvalget grundet ændrede pris- og aktivitetsforudsætninger vedr. salg af vand, varme, el og gas.

· Mindreindtægter på 9 mill. kr. i Bygge- og Teknikudvalget grundet, at KTK har vurderet, at deres indtjening ikke lever op til de opstillede budgetforudsætninger for 2003. Heri er medtaget udgifter på 10 mill. kr. vedr. omstruktureringen af KTK.

KTK har forudsat, at virksomheden kompenseres for omkostninger ved indskrænkning af arealer samt får reduceret huslejebetalinger, som kan dækkes af provenu fra salg af grunde. Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen har fremlagt en fællesindstilling herom, som indgår som bilag til redegørelsen om kommunens økonomi, der ventes behandlet sammen med regnskabsprognosen.

3. Udviklingen på de lovbundne områder

Nedenfor redegøres for udviklingstendenser på udvalgte lovbundne områder samt for de faktorer, der har betydning for udgiftsudviklingen på områderne.

På det lovbundne område er der pr. 30. juni 2003 i alt indberettet mindreudgifter på 70 mill. kr.

Mindreudgifterne skyldes at:

· Økonomiudvalget forventer mindreudgifter på 46 mill. kr. vedr. tjenestemandspensioner.

· Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer mindreudgifter på 36 mill. kr. Det skyldes mindreudgifter på 6 mill. kr. på praksisområdet hovedsageligt grundet mindreudgift til speciallægehjælp, da området i 2003 er tilført refusion fra staten. Desuden forventes mindreudgifter til boligydelser på 30 mill. kr. og en mindre stigning i medicinudgifterne end forventet.

· Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har samlede merudgifter på 11 mill. kr., der skyldes en række modsatrettede bevægelser, herunder mindreudgifter på kontanthjælpsområdet og merudgifter på førtidspensionsområdet og på sygedagpengeområdet.

Nedenfor redegøres der mere udførligt for de enkelte områder.

3.1. Færre kontanthjælpsmodtagere end forventet – men flere på vej

De budgetterede nettoudgifter til kontanthjælp i Københavns Kommune udgør i budget 2003 1,4 mia. kr. efter refusion. Budgettet bygger på en forventning om 27.942 kontanthjælpsmodtagere (helårspersoner), hvilket er 300 flere end der var i 1. kvartal 2002. I 1. kvartal 2003 var der i gennemsnit 27.668 kontanthjælpsmodtagere, dvs. 274 færre end budgetteret. Det er dog stadig en stigning på 26 årspersoner.

Tallene for 2. kvartal 2003 er endnu ikke opgjort, men de forventes at være lavere end 1. kvartal.

Fordelingen mellem aktive kontanthjælpsmodtagere, der omfatter personer i aktivering, forrevalidering eller revalidering, og passive kontanthjælpsmodtagere udvikler sig sådan, at andelen af aktive stiger og andelen på passiv forsørgelse falder. I første kvartal 2003 var aktiveringsgraden således 43% mod 39% i første kvartal 2002.

Udviklingen er illustreret i figur 2.

På sigt forventes antallet af kontanthjælpsmodtagere at stige grundet den stigende ledighed. En øget ledighed slår igennem på kontanthjælpsområdet med forsinkelse, da mange ledige gennemgår en A-kasseperiode, inden de når kontanthjælpssystemet.

Tabel 3. Udviklingen i ledigheden i København i 2003.

Gennemsnitlig ledighed (sæsonkorrigeret), kilde: Danmarks Statistik
Procent af arbejdsstyrken	Jan 2003	Feb 2003	Mar 2003	Apr 2003	Maj 2003	Jun 2003
København	6,4	6,4	6,6	6,5	6,6	6,8
Landet	5,5	5,7	5,8	5,8	6,0	6,2

3.2. Flere nye førtidspensionister

De samlede nettoudgifter efter refusion til førtidspension i Københavns Kommune forventes i budget 2003 at være 732 mill. kr. Udviklingen i antallet af førtidspensionister fremgår af nedenstående figur 3. Tallet har været faldende de seneste år, og i forbindelse med budget 2003 forudsættes et gennemsnitligt antal på 20.002. Også i forbindelse med budgetforslag 2004 forudsættes et fald i antal. Faldet i antal førtidspensionister fremgår af figur 3, men tallet for 1. kvartal 2003 indikerer dog en stagnation. Det vil kræve tal fra flere kvartaler før det kan vurderes, om den aftagende tendens er ophørt. Økonomiforvaltningen vil følge udviklingen.

Figur 3. Antal førtidspensionister.

Der er tre forskellige refusionssatser på førtidspension. Det er derfor ikke alene antallet af førtidspensionister, der er bestemmende for Københavns Kommunes udgift til førtidspension, men også hvor mange modtagere, der er på de forskellige refusionssatser. Derfor kan kommunens udgifter til førtidspensioner godt stige, selvom antallet af førtidspensionister falder, hvilket eksempelvis forventes i budgetforslag 2004. Fordelingen af nye førtidspensionssager på refusionssatser ses af nedenstående figur 4, hvor det også ses, at antallet af nytilkendelser er vokset.

Før var der omkring 150 nytilkendelser om måneden. I 1. kvartal 2003 var tallet 267 om måneden. Ved budgetlægningen var det forudsat, at der ville blive 150 nytilkendelser om måneden. I første kvartal 2003 lå antallet af nytilkendelser således 78% over det budgetterede.

Figur 4 på næste side illustrerer udviklingen.

Figur 4. Nytilkendelser og fordeling på refusionssatser

3.3 Udviklingen i medicinudgifter

De samlede udgifter til medicintilskud forventedes i budget 2003 at blive 508 mill. kr. Siden indførelsen af det nye medicintilskudssystem den 1. marts 2000 har der på landsplan og i København været observeret betydelige stigninger i medicinudgifterne. I Københavns Kommune er udgifterne til medicin således steget med omkring 10 pct. årligt.

Der rapporteres nu fra flere amter om faldende stigningstakster i 2003. Tallene skal dog tages med et vist forbehold, da der er store udsving i udgifterne til medicin.

Opgjort på baggrund af de seneste 12 måneder (juni 2002 – maj 2003) har stigningen i medicinudgifterne i København været på 4 pct. mod 11 pct. i de foregående 12 måneder.

Medicinudgifterne sammenlignet måned for måned igennem de seneste tre år fremgår af figur 5.

Figur 5. Udvikling i udgifter til medicintilskud 2001-2003

Samlet set kan det konkluderes, at tal for årets første måneder antyder, at der kan være tale om en opbremsning i stigningen i medicinudgifterne.

Udviklingen betyder samtidigt, at Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer at overholde sit budget til medicinudgifter for 2003 på 508 mill. kr. i 2003.

3.4. Faldende udgifter til tjenestemandspensioner

Gennem de sidste 5 år er udgifterne til tjenestemandspensioner faldet svagt. I 2003 ventes de samlede udgifter at være 1.058 mill. kr., hvilket er 46 mill. kr. mindre end budgetteret. Det er forventningen, at udgifterne de kommende år vil ligge på niveau med udgifterne i 2003.

Under hensyntagen til den igangværende udskillelse af løn- og pensionsanvisningen, vil Økonomiforvaltningen gennemføre en analyse af udgiftsudviklingen på området.

4. Udviklingen på kommunens finansposter

Via finansposterne håndteres blandt andet betalinger til og fra kommunen, og finansposterne viser forskydninger i kort- og langfristet gæld og tilgodehavender. Der forventes i 2003 en samlet forværring på 176 mill. kr. på finansposterne eksklusiv skatter og udligning. Forværringen dækker over en række modsatrettede bevægelser, herunder:

· Merudgifter på 189 mill. kr. i Økonomiudvalget. Merudgifterne er sammensat af rentebesparelser på 60 mill. kr. og en merindtægt på 126 mill. kr. fra forskydninger over årsskiftet, hvor nogle regninger vedrørende 2003 er betalt i 2002. Merudgifterne skyldes 378 mill. i udskudt låneoptag. Det udskudte låneoptag foreslås i afsnit 6 korrigeret som følge af regeringsaftalen for 2004 og kommunens skattepræmie for 2003 (se desuden nærmere i afsnit 5.1. om kommunens langfristede gæld).

· Merindtægter på 21 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der bl.a. dækker over en merindtægt for afregning af refusionstilgodehavender med staten.

· Mindreindtægt på 12 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget, der fortrinsvis skyldes tidsmæssige forskydninger af plejehjemsprojekter og manglende omposteringer i forbindelse med regnskab 2002.

· Mindreindtægter på 4 mill. kr. i Miljø- og Forsyningsudvalget, der er sammensat af mindreindtægter på 44 mill. kr. vedr. salg af vand til omegnskommunerne, merindtægter på 34 mill. kr. fra udbyttebetaling fra E2, mindreindtægt på 52 mill. kr. grundet hurtigere afregning af gæld til E2 samt merudgifter grundet stigende tilgodehavender som følge af højere afregningspriser. Herudover forventes en merindtægt på 105 mill. kr. hos forbrugerne.

Det bemærkes, at Økonomiforvaltningen sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningen arbejder på en afklaring af en eventuel beskatning af udbyttebetalingen fra E2, som følge af den kommende energilovgivning.

4.1. Skatter og udligning

De samlede skatter og udligninger udviser en merindtægt på 160 mill. kr.

Midtvejsregulering af budgetgaranti, DUT og øvrige reguleringer af statstilskuddet beløber sig for Københavns Kommune til -7 mill. kr. for kommunale opgaver og 53 mill. kr. for amtslige opgaver, i alt 46 mill. kr.

Herudover er der følgende merindtægter i 2003:

· & nbsp; Pris- og lønregulering af tilskud på ældreområdet på 2 mill. kr.

· Overgangstilskuddet vedr. grundtakstfinansiering på 90 mill. kr.

· Tilskud fra staten som følge af, at Københavns Kommune har sat skatten ned, udgør 13 mill. kr. i 2003.

Merindtægter på 18 mill. kr. i Økonomiudvalget grundet højere grundværdier og dækningsafgifter.

5. Kommunens likviditet og gæld i 2003

Med udvalgenes indberettede forbedringer m.m. forventes en kassebeholdning ultimo 2003 på 788 mill. kr..

Københavns Kommune havde primo 2003 en kassebeholdning på 2.172 mill. kr.

Kommunens reelle kasse er defineret som kommunens kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene.

I budgetoverslagsårene 2004 til 2006 tilføres kassen samlet et beløb på 266 mill. kr. Beløbet indeholder forventede overførsler på 282 mill. kr., 131 mill. kr. vedr. den boligpolitiske strategiplan, en tilbageføring på 327 mill. kr. vedr. afdrag fra udvalgene på lån optaget i kommunes kasse frem til og med 2002 samt et udskudt låneoptag på 343 mill. kr.. Hertil kommer de i denne indstilling foreslåede merafdrag vedr. regeringsaftalen for 2004 og skattepræmie vedr. skattenedsættelsen for 2003.

Kommunens reelle kassebeholdning ventes med udgangspunkt i disse forudsætninger at udgøre 1.054 mill. kr.

5.1. Københavns Kommunes langfristede gæld

Det er Københavns Kommunes målsætning i Budget 2003 og 2004, at gælden pr. indbygger skal nedbringes og nærme sig landsgennemsnittet.

Ved udgangen af 2002 udgjorde Københavns Kommunes gæld 9,3 mia. kr. svarende til 18.600 kr. pr. indbygger. På fem år er gælden faldet med 7.400 kr. pr. indbygger.

Figur 6. Udvikling i gælden 1998-2003.

Trods reduktionen i kommunens samlede gæld, er Københavns Kommunes gæld pr. indbygger fortsat højere end i andre kommuner. Primo 2003 var gennemsnittet for hele landet en (amts)kommunal gæld pr. indbygger på 11.100 kr. Gælden pr. indbygger ligger således 7.500 kr. over landsgennemsnittet. Der er derfor fortsat behov for at nedbringe gælden og dermed også kommunens renteudgifter.

I budget 2003 er målet for Økonomiudvalgets gældsafdrag på 326 mill. kr. Hertil kommer udvalgenes nettolåneoptagelse på 14 mill. kr. således, at det samlede nettoafdrag for kommunen bliver på i alt 312 mill. kr. Korrigeres afdraget for ændringer i mellemværendet med forsyningsvirksomhederne, udgør afdraget 226 mill. kr.

I budget 2003 er det samlede budgetterede låneoptag opgjort til 953 mill. kr.

Tabel 4. Korrigeret låneoptagelse, mill. kr.

*Lån der udløber i 2003*	*1.265*
Afdrag Økonomiudvalget	-326
Låneoptagelse øvrige udvalg	+14
*Budgetteret låneoptag i alt i 2003*	*953*
Merafdrag vedr. regnskab 2002 (BR 319/2003)	-575
*Korrigeret budget for nettolåneoptag 2003*	*378*
Foreslåede korrektioner i denne indstilling
Afdrag i 2003 som følge af regeringsaftalen om kommunens økonomi for 2004	-65
Afdrag fra skattepræmier i forbindelse med nedsættelse af skatten i 2003 (budgetaftalen 2003)	-13
*I alt låneoptag (behov)*	*300*

Der er i 2003 givet tillægsbevillinger til yderligere gældsafdrag på 575 mill. kr. vedr. ekstraordinære merindtægter fra regnskab 2002 (BR 319/2003), således at de samlede låneafdrag er på 901 mill. kr.

I regeringsaftalen om kommunens økonomi for 2004 har Københavns Kommune tilkendegivet, at kommunen ekstraordinært vil afdrage 65 mill. kr. på kommunens gæld i 2003. Beløbet gives som en tillægsbevilling jf. bilag 2.

Københavns Kommune har herudover modtaget et tilskud på 13 mill. kr. som følge af kommunens skattenedsættelse i 2003. I budgetaftalen for 2003 fremgår, at:

"Såfremt folketinget – som led i skattestop beslutningen – beslutter at kommuner der nedsætter skatten får medfinansieret en del af provenutabet er parterne enige om at beløbet – afhængig af kommunens økonomiske situation – kan anvendes til gældsnedbringelse."

Beløbet foreslås på den baggrund anvendt til gældsnedbringelse, jf. bilag 2.

Disse ændringer betyder samlet set, at kommunen i 2003 ventes at afdrage netto 979 mia. kr. på gælden.

Med det samlede forventede afdrag i 2003, er kommunens lånebehov i 2003 reduceret til 300 mill. kr. Økonomiforvaltningen anbefaler, at refinansieringen af 300 mill. kr. i 2003 udskydes til 2004, da kommunen ved et samle restlåneoptag for 2003 og låneoptaget for 2004, vil kunne opnå en bedre aftale på lånemarkedet ud fra en økonomisk betragtning.

Uds kydes låneoptagelsen vil kommunens gæld nedbringes med i alt 1.265 mill. kr. i 2003, heraf 300 mill. kr. i form af udskudt låneoptagelse, og gælden vil ultimo 2003 være på 8,1 mia. kr.

Derudover forventes på nuværende tidspunkt en ekstraordinær indtægt fra ejendomssalg på 35 mill. kr., der i forlængelse af tidligere Borgerrepræsentationsbeslutninger (BR319/03) forventes anvendt til afdrag på gælden.

Som følge af den lave rente og merafdrag på gælden, er kommunens nettorenteudgifter 60 mill. kr. mindre en forventet i budget 2003.

Kommunens gæld er pr. juni 2003 optaget i tre forskellige valutaer: Schweizerfranc (21%), Euro (27%) og DKr. (52%).

6. Tillægsbevillinger til budget 2003

I det følgende redegøres der for Københavns Kommunes bevillingsregler, og der fremsættes forslag om tillægsbevillinger til budget 2003.

6.1. Kommunens bevillingsregler

Ifølge kommunens bevillingsregler, der blev tiltrådt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2003, kan væsentlige merudgifter (eller mindreindtægter) i forhold til en rammestyret bevilling (rammebelagte og takstfinansierede udgiftsområder) kun afholdes efter forudgående indhentet tillægsbevilling.

På de rammebelagte udgiftsområder forudsættes merudgifter, der ikke opnås dækning for gennem tillægsbevillinger, inden budgetårets udløb at blive dækket af kompenserende mindreudgifter på andre områder eller evt. kortsigtet finansieres ved optagelse af et internt lån, der tilbagebetales i følgende år.

De øvrige bevillinger (lovbundne udgiftsområder og finansposter) vurderes samlet under ét, og en redegørelse om udgiftsudviklingen skal sammen med eventuelle tillægsbevillingsanmodninger forelægges for Borgerrepræsentationen én gang årligt.

Herudover skal Borgerrepræsentationens godkendelse indhentes i de tilfælde, hvor der er tale om større og principielle afvigelser i forhold til de bevillingsforudsætninger, der er angivet i budgetbemærkningerne.

Endelig vil der i henhold til bevillingsreglerne normalt ikke blive søgt tillægsbevilling til mindre væsentlige bevillingsomlægninger som følge af opgaveomflytninger eller ændret kontering fra et bevillingsområde til et andet under samme udvalg. Ændringer af denne karakter vil der i stedet blive redegjort for i årsregnskabet for 2003.

6.2 Forslag til tillægsbevillinger til budget 2003

I forlængelse af redegørelsen om kommunens økonomi fremsætter Økonomiforvaltningen forslag om omplaceringer og tillægsbevillinger til budget 2003. Endvidere fremsættes forslag til tillægsbevillinger i forlængelse af lov- og cirkulæreprogrammet for 2001/2002 (DUT-sager).

De samlede tillægsbevillingsforslag fremgår af tabel 4. Forslagene er specificeret i bilag 1-3.

Tabel 5. Forslag til tillægsbevillinger til budget 2002

	Mill. kr.
Bevillingsmæssige omplaceringer, jf. bilag 1	0,0
Tillægsbevillinger i forbindelse med indberettede afvigelser, jf. bilag 2	226,0
Tillægsbevillinger vedrørende DUT-sager, jf. bilag 3	12,1
I alt	238,1

6.2.1 Omplaceringer inden for udvalgenes budgetter 2003

De foreslåede omplaceringer fremgår af bilag 1. Omplaceringerne foretages for at sikre et så korrekt og opdateret styringsgrundlag som muligt i budget 2003.

Økonomiudvalget udmønter sin egen andel af kompetenceudviklingspuljen. Desuden omplaceres 50,25 mill. kr. fra økonomisk forvaltning, anlæg, til økonomisk forvaltning, finansposter (BR277/03). Omplaceringen skyldes at aktie- og indskudskapital bogføres under finansposter.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget omplacerer midler fra administrationsområdet (hovedsageligt bufferpuljen) primært til folkeskoleområdet, drift. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har desuden informeret Økonomiforvaltningen om en række omplaceringer indenfor bevillingsområdet anlæg, som alene har til formål at indplacere midler til anlægsprojekter på de rigtige konti. Omplaceringerne er udgiftsneutrale og har ingen konsekvenser for projekternes indhold. Omplaceringerne foretages teknisk af Økonomiforvaltningen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget overfører lønmidler til medarbejdere i Folkesundhed København og udmønter midler fra Energipuljen.

Det indstilles, at omplaceringerne tiltrædes, jf. bilag 1.

6.2.2. Tillægsbevillinger til tidligere afgivne anlægsbevillinger

Miljø- og Forsyningsudvalget anmoder om en række omplaceringer, der berører udvalgets anlægsbevillinger (kapitalbevillinger) og rådighedsbeløbsbevillinger på investeringsoversigten. Rådighedsbeløbsbevillinger er bevillinger, der i budgettet er afsat til finansiering af anlægsbevillinger. Kravet om tillægsbevillinger opstår grundet forventede overskridelser af tidligere givne anlægsbevillinger, og der er for de ansøgte tillægsbevillinger dækning på rådighedsbeløbsbevillingerne under de berørte bevillingsområder.

Omplaceringerne vedrører:

· Forskydninger i nytilslutninger vedr. spildevand i Ørestaden (bevillinger blev givet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2003, BR 415/02). Især færre boligejendomme er blevet tilsluttet, hvilket giver 10 mill. kr. i mindreindtægter i tilslutningsbidrag. Der søges derfor om negativ tillægsbevilling til anlægsbevillingen, og omplacering af rådighedsbeløbet i investeringsoversigten.

Mindreindtægten kompenseres på bevillingen til renovering af kloakker og pumpestationer, hvor tilbageholdenhed har givet mindreudgifter på 10 mill. kr. Der søges derfor om negativ tillægsbevilling til anlægsbevillingen og omplacering af rådighedsbeløbet i investeringsoversigten.

· Omlægning af ledningsnet vedr. varmeforsyningen på Østre Gasværksgrunden og i Vindebrogade (BR 415/02) giver merudgifter på 5 mill. kr. Der søges derfor tillægsbevilling til anlægsbevillingen. Etablering af fjernvarmehovedledninger til Ørestaden (BR 516/98) giver merudgifter på 13 mill. kr. Der søges derfor tillægsbevilling til anlægsbevillingen. Udgifterne kompenseres ved:

o Mindreforbrug på 10 mill. kr. på bevillingen til Fjernkølingsprojekter (BR 415/02), hvor der søges negativ tillægsbevilling til anlægsbevillingen. Det vil betyde, at der ikke som angivet i investeringsoversigten i budget 2003 gennemføres projekter inden for fjernkøling i 2003.

o Mindreforbrug på 8 mill. kr. på bevillingen til nyt distriktskontor på Amager (kapitalbevilling endnu ikke søgt). Her søges 8 mill. kr. af rådighedsbeløbet i budgettets investeringsoversigt omplaceret til merforbrug på ovenstående projekter. Omlægningen betyder, at etableringen af nyt distriktskontor på Amager udskydes.

· Etablering af overordnet adgangskontrol- og overvågningsanlæg indenfor vandforsyningen, hvilket sker for, at KE kan opfylde Miljøstyrelsens beredskabskrav til vandforsyningen (BR 552/02). Udgifterne hertil fordeler sig med 2 mill. kr. i 2003 og 5 mill. kr. i 2004. For begge år anvises kassemæssig dækning på investeringsoversigten, i 2003 med 2 mill. kr. fra kontoen. "Etablering af permanent anlæg for kunstig infiltration" og i 2004 fra kontoen: "Modernisering af indvindings- og behandlingsanlæg".

Det indstilles, at omplaceringerne tiltrædes, jf. bilag 1

6.2.3. Omplaceringer mellem udvalgene

Nyt lønskøn

Der anmodes om omplaceringer på 45 mill. kr. fra Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter til udvalgene som rammeløft grundet nyt lønskøn. Samlet set øges lønskønnet for 2003 fra 3,5 pct. til 3,9 pct. hvilket er i overensstemmelse med Finansministeriets lønskøn for 2003. Udmøntningen af midlerne til udvalgene fremgår af bilag 1. Økonomiforvaltningen anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om bemyndigelse til - efter samråd med de øvrige forvaltninger - teknisk at udmønte midlerne på de relevante bevillinger og konti. Der er taget højde for det nye lønskøn i budget 2004.

Pris- og lønfremskrivning af overført beløb fra SOU til FAU

Der foreslås omplacering fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på 0,8 mill. kr. som følge af pris- og lønfremskrivning af et tidligere overført beløb på 21,9 mill. kr. i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets overtagelse af institutionerne Verahus og Vibegården (BR 631/02).

Det indstilles, at ovennævnte omplaceringer tiltrædes, jf. bilag 1.

6.3. Tillægsbevillinger i forlængelse af indberettede afvigelser m.v.

Tilskud og udligning

Københavns Kommune har i forbindelse med opgørelsen af bloktilskudsreguleringer og efterreguleringer mv. modtaget følgende beløb fra staten, der foreslås indarbejdet i budget 2003:

· 46,5 mill. kr. i midtvejsregulering af udligning og tilskud 2003

· 1,6 mill. kr. i pris- og lønregulering vedr. ældreområdet

· 89,6 mill. kr. i overgangstilskud vedr. grundtakstfinansiering

· 12,8 mill. kr. i tilskudsregulering som følge af skattestigninger

Af midlerne overføres 12,1 mill. kr. i denne indstilling til udvalgene som følge af DUT korrektioner.

Desuden anvender kommunen som led i regeringsaftalen om kommunens økonomi 65,0 mill. kr. til gældsnedbringelse, ligesom 12,8 mill. kr. fra kommunens tilskudsregulering anvendes til gældsnedbringelse jf. budgetaftalen for 2003. Endelig foreslås der som anført i afsnit 5.1. udskydelse af et nyt låneoptag på 300,2 mill. kr. til 2004.

Salg af aktier

Borgerrepræsentationen vedtog d. 3. oktober 2002 (BR 513/02) at Københavns Kommune skulle udtræde som aktionær i DBC medier A/S og afhænde sin aktiepost. Aktieposten på 0,4 mill. kr. blev afhændet med en kursgevinst på 1,1 mill. kr. Det samlede realiserede beløb på 1,5 mill. kr. indstilles overført til kassen.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne tiltrædes, jf. bilag 2.

6.4. Tillægsbevillinger som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2002/2003

Der foreslås følgende tillægsbevillinger til udvalgenes budgetter i 2003 som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2002/2003 (DUT-sager). Forslagene er specificeret på bevillingsområder i bilag 3. Tillægsbevillingerne modsvares af mer- eller mindreindtægter vedrørende DUT-sager på kommunens bloktilskud.

DUT-sager med virkning for budget 2004 og frem er indarbejdet i budgetforslag 2004.

Tabel 6. Forslag til DUT-tillægsbevillinger til budget 2003. Mill. kr.

Økonomiudvalget	6,2
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	-1,1
Sundheds- og Omsorgsudvalget	3,3
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	11,6
Bygge- og Teknikudvalget	-7,6
Miljø- og Forsyningsudvalget	-0,3
I alt	12,1

Nedenfor omtales de væsentligste DUT-sager på hvert udvalgsområde.

Økonomiudvalget

Den samlede korrektion på Økonomiudvalgets område er en rammeforhøjelse på 6,2 mill., bl.a. som følge af:

Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

Den nye lov har medført, at der er kommet loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld. Lovændringen medfører en DUT-kompensation på i alt 1,7 mill. kr. til Økonomiudvalget i 2003.

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Sagen vedrører arbejdsmarkedsreformen: Flere i Arbejde. Løntilskudsordningen som følger af loven placeres i en pulje under Økonomiudvalget, hvorfra den fordeles. DUT kompensationen for hele landet til løntilskudsordningen udgør 47 mill. kr., hvoraf Københavns Kommunes andel udgør 9,5%. Det svarer til en rammeforhøjelse på 4,5 mill. kr. i 2003.

Reformen indebærer bl.a., at man i den enkelte forvaltning i kommunen kan vælge at ansætte en dagpengemodtager og dermed supplere udgiften med et løntilskud. Den afsatte pulje kan således anvendes af hele kommunen og vil senere blive udmøntet.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektionerne på Økonomiudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Som følge af DUT korrektioner reduceres Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme for 2003 samlet med 1,1 mill. kr., bl.a. som følge af:

Lov om ændrede regler for deltagerbetaling på VUC

En regelændring om højere egenbetaling for deltagere medfører en DUT-regulering i form af en rammereduktion på 2,4 mill. kr., da kommunens muligheder for indtægter øges. Reguleringsbeløbet følger af Borgerrepræsentationens beslutning (BR221/03) om at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget 2003 og frem reduceres med 7,7% af amtskommunernes samlede provenutab fra bloktilskudsreduktionen som følge af DUT forhandlingerne frem for de normale 9,5%.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektionerne på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Den samlede DUT korrektion på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område er en rammeforhøjelse på 3,3 mill. kr., bl.a. som følge af:

Lov om ændring af lov om social pension

Efter lov om ændring af lov om social pension udvides reglerne om helbredstillæg. Det betyder, at der indføres faste regler for tildeling og udmåling af tillæg til tandproteser, briller og almindelig fodbehandling. Helbredstillæg kan herefter dække op til 85 pct. af pensionistens egenbetaling. Lovændringen udløser en nettorammeforøgelse på 3.3 mill. kr.

Samtidigt iværksættes midlertidig gratis influenzavaccination til alle over 67 år, en ordning, der kun gælder i 2003. Ordningen udløser en rammeforhøjelse på 0,1 mill. kr.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektionerne på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Den samlede DUT korrektion for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udgør en rammeforhøjelse på 11,6 mill. kr., bl.a. som følge af:

Garanti for social behandling af stofmisbrug

Lovændringen betyder, at amtskommunerne har pligt til at tilbyde social behandling for stofmisbrug inden for en frist på 14 dage efter, at misbrugeren har rettet henvendelse til amtskommunen med ønske om at komme i behandling.

DUT korrektionen i 2003 som følge af loven udgør 10,4 mill. kr.

Lov om aktiv socialpolitik

Sagen vedrører arbejdsmarkedsreformen, herunder loft over kontanthjælp, hjælp til unge og forsørgere, flytning af regler om aktive tilbud mv., aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge ved sygdom eller fødsel (Lempelse af beskæftigelseskravet), ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning samt nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder

Loven medfører flere modsatrettede korrektioner, der giver en rammereduktion på 7,2 mill. kr. for 2003.

Lov om social service, forbedring af regler om pasning af børn i hjemmet

Forældre, som passer handicappede børn, modtager en bedre dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

For denne lovændring gives samlet et rammeløft på 4,1 mill. kr. for 2003.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektionerne på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3.

Bygge- og Teknikudvalget

Den samlede DUT korrektion på Bygge- og Teknikudvalgets område er en rammereduktion på 7,6 mill. kr. for 2003, bl.a. som følge af:

Bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering og forslag til ændring af beredskabsloven.

Regeringen forudsætter, at kommunerne kan opnå en besparelse i kraft af en reduktion i bemandingen på døgnbemandende slukningstog samt en afvikling af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab. DUT reguleringen medfører en rammereduktion på 3,8 mill. kr.

Bygge- og Teknikudvalget har – ud fra en risikobetragtning – tilkendegivet at man er uenig i korrektionen, og at man i forbindelse med budgetforhandlingerne 2004 vil fremsætte ønske om at ændre den forudsatte DUT korrektion. Økonomiudvalget har i forbindelse med behandlingen af budgetforslag 2004 tilkendegivet, at udvalget er opmærksomt på DUT reguleringen af beredskabet, og har udbedt sig flere oplysninger om problemstillingen med henblik på at fastholde sikkerhedsniveauet.

Ændring af lov om byfornyelse

Lovændringen betyder bl.a. en reduktion af investeringsrammen i offentlig byfornyelse. Desuden er der fuld regulering af beboerbetalingen. DUT reguleringen medfører en rammereduktion på 3,4 mill. kr.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektionerne på Bygge- og Teknikudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3.

Miljø- og Forsyningsudvalget

Den samlede DUT korrektion for Miljø- og Forsyningsudvalget er en reduktion på 0,3 mill. kr., bl.a. som følge af:

Ophør af godkendelsesbekendtgørelsen.

Arbejdet med at godkende anmeldelsespligtige virksomheder er tilendebragt. DUT korrektionen medfører en rammereduktion på 0,7 mill. kr.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektionerne på Miljø- og Forsyningsudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3.

Økonomi

Miljøvurdering

Ingen konsekvenser.

Høring

Andre konsekvenser

BILAG VEDLAGT

Notat fra Økonomiforvaltningens 3. kontor (Rettelsesblad)

Bilag 1: Forslag om tillægsbevillinger til budget 2003 (omplaceringer)

Bilag 2: Forslag om tillægsbevilling til budget 2003 (indberettede afvigelser)

Bilag 3: Forslag om tillægsbevillinger til budget 2003 (DUT-sager)

Bilag 4: Udvalgenes indberetninger, der fremlægges på aflæggerbordet (ØU, UUU, MFU og SOU har indberettet - de resterende udvalg havde ingen omplaceringer at indberette)

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

Til top