Mødedato: 04.05.2023, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Drøftelse af den økonomiske situation og udfordringer i Københavns Kommune aktuelt og på sigt

Se alle bilag
KL har opfordret kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner til at drøfte den økonomiske situation og udfordringer i kommunen aktuelt og på sigt. Drøftelserne kan indgå i KL’s arbejde med både forberedelsen af økonomiforhandlingerne for 2024 samt den fælles budgetkoordinering. På den baggrund kan den økonomiske situation drøftes med henblik på at fremsende tilbagemelding herom til KL.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at det godkendes, at vedlagte tilbagemelding, jf. bilag 2, fremsendes til KL med henblik på KL’s arbejde med både forberedelsen af økonomiforhandlingerne for 2024 samt den fælleskommunale budgetkoordinering.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

KL og regeringen forhandler primo juni aftale om kommunernes økonomi for 2024. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen indeholder bl.a. rammer for service- og anlægsudgifterne samt målsætninger for kommunernes skatteudskrivning samt finansiering under ét.

KL har som led i den fælleskommunale budgetkoordinering opfordret til, at kommunalbestyrelserne drøfter den økonomiske situation og udfordringer i kommunen aktuelt og på sigt, se bilag 1.

I Københavns Kommune blev processen for budget 2024 igangsat med Økonomiudvalgets behandling af Indkaldelsescirkulære 2024 den 24. januar 2023. Her blev bl.a. niveau for effektiviseringer og budgetprocessen besluttet. På Økonomiudvalgets budgetseminar og efterfølgende på Borgerrepræsentationens budgetseminar blev de strategisk vigtige dagsordner på hvert fagområde gennemgået. På nuværende tidspunkt behandler fagudvalgene budgetbidragene, som Økonomiudvalget får en status på den 6. juni 2023 med juniindstillingen til budget 2024.

En aftale om kommunernes økonomi for 2024 mellem regeringen og KL vil blive indarbejdet i budgetforslag 2024, der behandles af Økonomiudvalget den 23. august 2023 på udvalgets budgetseminar.

Løsning

Det centrale i en økonomiaftale for 2024 bør være at sikre kommunerne tilstrækkelige service- og anlægsrammer. Nedenfor er der opstillet en række udfordringer, som bør håndteres inden for henholdsvis service- og anlægsrammen i 2024. Afsnittene afspejler tilbagemeldingen til KL, se bilag 2.

Kompensation for prisstigninger i 2022

Kommunerne blev ikke fuldt ud kompenseret for prisstigningerne i 2022. Økonomiaftale 2023 blev forhandlet med udgangspunkt i pris- og lønforudsætninger fra maj 2022, mens pris- og lønforudsætninger blev opjusteret i august 2022, uden kommunerne blev kompenseret herfor. Det giver et hul i de kommunale budgetter på 1,4 mia. kr. i 2022 og yderligere 600 mio. kr. i 2023.

Kompensationen for prisstigningerne i 2022 og 2023 bør indgå i økonomiaftale 2024 for at sikre, at kommunernes budgetter er baseret på de aktuelle pris- og lønforudsætninger.

Kompensation for den demografiske udvikling

Københavns Kommune forventer markante demografibetingede merudgifter på servicerammen i 2024. Det er centralt at fastholde løftet i regeringsgrundlaget om at prioritere den borgernære velfærd, så pengene følger med, når der kommer flere børn og ældre. Det årlige økonomiske løft til kommunerne, som følge af den demografiske udvikling, bør på den baggrund fastholdes med økonomiaftale 2024.

Det bemærkes, at der i Økonomiudvalgets drøftelser omkring indkaldelsescirkulæret for budget 2024 er taget afsæt i en forudsætning om, at Københavns Kommune får et løft på 132 mio. kr. i 2024 til at dække de demografiske udgifter med økonomiaftale 2024.

Det specialiserede socialområde

Københavns Kommune oplever et markant udgiftspres på det specialiserede socialområde. Udgiftspresset skyldes stigende priser på private botilbud, flere borgere med diagnoser og begrænsede styringsmuligheder på området. På det specialiserede børneområde ses der samtidig en stigning i andelen af elever, der undervises i specialtilbud, hvilket presser økonomien på skoleområdet. Derfor er det vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem de økonomiske rammer på området og de nødvendige prioriteringer.

Implementeringen af bolig-hjemløseaftalen er en væsentlig økonomisk udfordring for København. I 2024 forventes tab af refusionsindtægter på op mod 75 mio. kr. Særligt er etablering af billige boliger i det nødvendige tempo er en udfordring, hvilket bør adresseres i en økonomiaftale for 2024.

Administrative udgifter og beskæftigelsesområdet

På både administrations- og beskæftigelsesområdet er det vigtigt, at mulige reduktioner eller krav om effektiviseringer ikke udhuler et løft til de øvrige velfærdsområder i økonomiaftalen.

Ved besparelser på begge områder bør regeringen anvise konkrete opgavebortfald svarende til reduktionerne. Dette kan bl.a. være med udgangspunkt i statens dokumentationskrav overfor kommunerne. Alternativt kan en rammebesparelse på områderne blive i kommunerne.

Anlægsramme

I økonomiaftale 2023 blev anlægsmåltallet reduceret med 1,4 mia. kr. til 18,5 mia. kr. Det bør være et hovedtema at sikre en større og tilstrækkelig anlægsramme med økonomiaftale 2024. Københavns Kommune ser fortsat ind i store anlægsudgifter i 2024 og årene fremover for at sikre lovpligtig kapacitet på bl.a. dagtilbud, skoleområdet og socialområdet. Kommunerne spiller en stor og vigtig rolle i den grønne omstilling og arbejder målrettet på at reducere CO2-aftrykket. Dette arbejde medfører i vid udstrækning behov for øget anlægsmåltal for at kunne bidrage yderligere til den grønne omstilling.

Der bør også arbejdes for, at køb af grunde og ejendomme udelades af den kommunale anlægsramme, samt at der fortsat ikke er sanktioner på anlægsregnskabet.

Kompensation for indsatsen for Ukraine

Indsatsen for ukrainske fordrevne har stor betydning i København. København har i 2022 afholdt serviceudgifter for 252 mio. kr. og forventer pt. udgifter på 248 mio. kr. i 2023 til ukrainske fordrevne. Hertil kommer næsten 100 mio. kr. på anlæg. På nuværende tidspunkt er København dog udelukkende kompenseret med 14 mio. kr.

Det er ikke alene væsentligt at sikre en tilstrækkelig kompensation for 2024, men også kompensation for 2022 og 2023 med økonomiaftale 2024, så prioriteringer på øvrige velfærdsområder ikke fortrænges.

Økonomi

Indstillingen har ikke ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

Videre proces

Tilbagemeldingen til KL, jf. bilag 2, kan opdateres på baggrund af Økonomiudvalgets drøftelse frem mod behandling i Borgerrepræsentationen. Efter endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen fremsendes tilbagemeldingen til KL.

 

Søren Hartmann Hede / Peter Rise

 

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

 

1. at kommunens økonomiske situation og udfordringer i kommunen aktuelt og på sigt drøftes.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

2. at det godkendes, at vedlagte tilbagemelding, jf. bilag 2, fremsendes til KL med henblik på KL’s arbejde med både forberedelsen af økonomiforhandlingerne for 2024 samt den fælleskommunale budgetkoordinering.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2023

 

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

 

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens 2. at-punkt (ÆF1):

 

”At der tilføjes følgende i tilbagemeldingen til KL:

 

Der bør i lighed med sidste år indføres en mekanisme som kompenserer de kommunerne, der vælger at sætte skatten ned.”

 

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance fremsatte følgende ændringsforslag til 2. at-punkt (ÆF2):

 

”At der tilføjes følgende i tilbagemeldingen til KL:

 

Kommuner der nedsætter kommuneskatten bør fritages for kollektiv sanktion i det tilfælde, hvor den kommunale skattesats samlet set stiger.”

 

Et samlet Økonomiudvalg fremsatte herefter følgende ændringsforslag til 2. at-punkt (ÆF3):

 

”At der i tilbagemeldingen til KL tilføjes afsnit om følgende emner: 

  • Meritpædagoger og betaling under uddannelse
  • Rekruttering af velfærdsmedarbejdere
  • Frigivelse og afbureaukratisering fra statslige regler.
  • Akutpakke
  • Parkeringsindtægter i KK tilfalder KK”

 

Det af Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev godkendt med 10 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, Ø, C, B, V og I.

Imod stemte: F.

 

Det af Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance fremsatte ændringsforslag (ÆF2) godkendt uden afstemning.

 

Det af det samlede Økonomiudvalg fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev godkendt uden afstemning.

 

Indstillingens 2. at-punkt blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 4. maj 2023

Enhedslisten og Alternativet fremsatte følgende ændringsforslag til høringssvaret (ÆF1):

 

At formuleringen: ”Her er det bl.a. vigtigt, at KL arbejder for et alternativ til ordningen med aflønning af meritpædagoger under uddannelse”

 

erstattes med følgende formulering:

 

"KL som arbejdsgiver bør lave en tillægsaftale til overenskomstgrundlaget med arbejdstager-siden, der skaber hjemmel for løn under meritpædagoguddannelsen – og viderefører en succesfuld praksis.

 

Alternativet fremsatte følgende ændringsforslag til høringssvaret (ÆF2):

 

At følgende nye afsnit tilføjes til høringssvaret:

”Rum til prioritering af forebyggende velfærd og grønne investeringer
Der bør introduceres en ramme, der giver kommunerne mulighed for at lave investeringer i forebyggende velfærd samt grøn omstilling, der betaler sig tilbage over en årrække. I praksis bør kommunerne kunne bruge måltal i år 1, som reduceres tilsvarende over en årrække (på eksempelvis 5-8 år eller definerede mellem KL og staten), således at det totale udgiftsniveau over en årrække samlet ikke stiger men tidlige investeringer kan prioriteres. 

 

SF fremsatte følgende nye ændringsforslag til brevet til KL (ÆF3):

 

Afsnittet om anlægsramme, sidste del tilføjes:

 

”at klima-investeringer bør undtages af den kommunale anlægsramme i lighed med ønsket vedrørende køb af grunde og ejendomme.”

 

Det af Enhedslisten og Alternativet fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev godkendt med 30 stemmer imod 25. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, B, F, Å og O

Imod stemte: A, C, V og I

 

Det af Alternativet fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 47 stemmer imod 3. 5 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Å

Imod stemte: Ø, A, C, F, V, I og O

Undlod at stemme: B

 

Det af SF fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev godkendt med 39 stemmer imod 16. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, A, B, F og Å

Imod stemte: C, V, I og O

 

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.

Til top