Mødedato: 03.12.2021, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Nedsættelse af gruppeformandskredsen

Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om nedsættelsen af et sagsforberedende udvalg betegnet gruppeformandskredsen.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at der for den kommende kommunale valgperiode nedsættes et sagsforberedende udvalg kaldet gruppeformandskredsen i henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4 bestående af overborgmesteren, Borgerrepræsentationens 2 næstformænd, en repræsentant (gruppeformand) fra hver af Borgerrepræsentationens partier og løsgængere.

(Økonomiforvaltningen)

Problemstilling

Gruppeformandskredsen har på et møde i april 2010 truffet beslutning om en formalisering af gruppeformandskredsen ved oprettelsen af et § 17, stk. 4 udvalg under Økonomiudvalget. Der er således tale om videreførelse af et § 17, stk. 4 udvalg fra tidligere valgperioder.

Løsning

Det indstilles, at der for den kommende kommunale valgperiode nedsættes et sagsforberedende udvalg betegnet gruppeformandskredsen bestående af overborgmesteren, Borgerrepræsentationens 2 næstformænd, en repræsentant fra hver af Borgerrepræsentationens partier og løsgængere.

I gruppeformandskredsen drøftes Borgerrepræsentationens egne forhold herunder emner som betjening af det politiske niveau samt styreform.

Gruppeformandskredsen fungerer som et sagsforberedende udvalg til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Sekretariatsbetjeningen varetages af Borgerrepræsentationens Sekretariat.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. december 2021

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

De valgte medlemmer fremgår af bilag 6 under punkt 1.

Til top