Mødedato: 03.12.2021, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til ekspropriations- og taksationskommissioner

Borgerrepræsentationen skal udpege medlemmer til ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven, og taksationskommissionen og overtaksationskommissionen efter lov om offentlige veje i forbindelse med ny valgperiode.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger:
    1 medlem til ekspropriationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven,
    1 medlem til taksationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven,
    2 medlemmer til taksationskommissionen efter lov om offentlige veje, samt
    1 medlem til overtaksationskommissionen efter lov om offentlige veje.

(Teknik- og Miljøforvaltningen)

Problemstilling

Ekspropriations- og taksationskommissionerne afgør spørgsmål om erstatning i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom.

Løsning

Transportministeriet har peget på følgende forhold, der skal iagttages ved udpegningen:

Både medlemmer af Borgerrepræsentationen og ikke-medlemmer af Borgerrepræsentationen kan udpeges til kommissionerne, idet medlemmer af Borgerrepræsentationen dog i visse sager kan være inhabile, jf. nedenfor:

- udpegninger efter ekspropriationsprocesloven: Det samme medlem kan ikke deltage i både ekspropriations- og taksationskommissionens behandling af sagen. Derfor bør det undgås, at den samme person udpeges til begge hverv. Et medlem, der samtidig er medlem af Borgerrepræsentationen, kan ikke deltage i ekspropriations- eller taksationskommissionen, når denne behandler erstatningsspørgsmål vedrørende ejendomme, der ejes af kommunen, eller ejendomme, hvor kommunen har en væsentlig interesse.

- udpegninger efter lov om offentlige veje: Det samme medlem kan ikke deltage i både taksations- og overtaksationskommissionens behandling af en sag. Det bør derfor undgås, at den samme person udpeges til begge hverv. Ministeriet gør ligeledes opmærksom på, at har en person som medlem af vejbestyrelsen (kommunalbestyrelsen) været med til at træffe beslutning om ekspropriation, kan vedkommende ikke behandle sagen i taksationskommissionerne.

- medlemmerne bør have indsigt i vurdering af ejendomme

- ministeriet opfordrer til at tage ligestillingshensyn ved udpegningen 

Udpegningerne følger kommunalbestyrelsernes funktionsperiode.

Der udbetales 2500 kr. pr. møde samt godtgørelse for transportomkostningerne til medlemmer i taksationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven, taksationskommissionen efter lov om offentlige veje, samt
overtaksationskommissionen efter lov om offentlige veje.

Der udbetales 2800 kr. pr. møde samt godtgørelse for transportomkostningerne til medlemmer af ekspropriationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har udpeget medlemmerne, meddeler Teknik- og Miljøforvaltningen dem til Transportministeriet og til Kommissarius for Statens Ekspropriationer for Øerne. Disse instanser står herefter for indkaldelse til ekspropriations- og taksationsforretninger

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

1 medlem til ekspropriationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven,

1 medlem til taksationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven,

2 medlemmer til taksationskommissionen efter lov om offentlige veje, samt

1 medlem til overtaksationskommissionen efter lov om offentlige veje

Særlige krav/valgbetingelser

Der er særlige krav i forhold til inhabilitet. Se løsningsafsnittet ovenfor.

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Ekspropriationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven: Flertalsvalg

Taksationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven: Flertalsvalg,

Taksationskommissionen efter lov om offentlige veje: Forholdstalsvalg (d´Hondts metode)

Overtaksationskommissionen efter lov om offentlige veje: Flertalsvalg

Vederlag

Ja.

Der udbetales 2500 kr. pr. møde samt godtgørelse for transportomkostningerne til medlemmer i taksationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven, taksationskommissionen efter lov om offentlige veje, samt overtaksationskommissionen efter lov om offentlige veje.

Der udbetales 2800 kr. pr. møde samt godtgørelse for transportomkostningerne til medlemmer af ekspropriationskommissionen efter ekspropriationsprocesloven.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. december 2021

De valgte medlemmer fremgår af bilag 6 under punkt 1.

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

Om medlemmer | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).


Til top