Mødedato: 03.12.2021, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlemmer til Boligkommissionen

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen for valgperioden 2022-2025 udpeger medlemmer og suppleanter til Boligkommissionen.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer udpeger 3 medlemmer og 3 suppleanter til Boligkommissionen, hvoraf en udpeges som formand,  
  2. at Borgerrepræsentationen udpeger 4 sagkyndige medlemmer, som er henholdsvis læge, har brandmæssig sagkundskab, er bygningssagkyndig og en jurist og 4 suppleanter for disse,
  3. at Borgerrepræsentationen udpeger 4 medlemmer fra relevante boligorganisationer og 4 suppleanter for disse. 

(Teknik- og Miljøforvaltningen)

Problemstilling

Københavns Boligkommission består af i alt 11 medlemmer, hvoraf de 7 udpeges direkte af Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationen skal udpege følgende medlemmer og suppleanter:

1 formand (der er tradition for, at Teknik- og Miljøborgmesteren er formand for Boligkommissionen) samt 2 medlemmer, der er medlemmer af Borgerrepræsentationen samt 3 suppleanter for disse.

1 medlem, der er læge og 1 suppleant for denne

1 medlem, der har brandmæssig sagkundskab og 1 suppleant for denne

1 medlem, der er bygningssagkyndig og 1 suppleant for denne

1 medlem, der er jurist og 1 suppleant for denne

Herudover vælges et medlem efter indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen og et medlem efter indstilling af de større lejerforeninger i kommunen, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 81, stk. 2. I sager der omhandler den almene sektor erstattes disse to medlemmer af et medlem valgt efter indstilling af de pågældende boligorganisationer i kommunen og et medlem valgt efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer i kommunen, jf. byfornyelseslovens § 81, stk. 5.

Borgerrepræsentationen skal således godkende fire medlemmer og fire suppleanter efter indstilling fra de relevante organisationer samt suppleanter for disse.

Udpegningerne gælder for den kommunale valgperiode.

Løsning

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Boligkommissionen om udpegningerne.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

11 medlemmer og 11 suppleanter. (Inkl. medlemmer efter indstilling fra indstillingsberettigede organisationer)

Særlige krav/valgbetingelser

Politiske medlemmer
1 formand (der er tradition for, at Teknik- og Miljøborgmesteren er formand for Boligkommissionen) og 1 suppleant
2 medlemmer af Borgerrepræsentationen og 2 suppleanter

Sagkyndige medlemmer
1 medlem, der er læge, mindst 1 suppleant
1 medlem, der har brandmæssig sagkundskab, mindst 1 suppleant
1 medlem, der er bygningssagkyndig, mindst 1 suppleant
1 medlem, der har juridisk embedseksamen, mindst 1 suppleant

1 medlem efter indstilling fra de større grundejerforeninger, mindst 1 suppleant
1 medlem efter indstilling fra de større lejerforeninger, mindst 1 suppleant
1 medlem efter indstilling fra boligorganisationerne, mindst 1 suppleant
1 medlem efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer.

OBS: De sagkyndige og ejer- og lejerrepræsentanterne må ikke være medlem af Borgerrepræsentationen.

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d'Hondts metode)

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. december 2021

De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 6 under punkt 1.

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

Om medlemmer | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).


Til top