Mødedato: 03.12.2021, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning til Københavns Kommunes Musikskole

Der skal udpeges 1 medlem blandt Borgerrepræsentationens medlemmer til bestyrelsen for Københavns Kommunes Musikskole samt 1 suppleant for denne.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at der udpeges 1 medlem blandt Borgerrepræsentationens medlemmer til bestyrelsen for Københavns Kommunes Musikskole samt 1 suppleant for denne.

(Børne- og Ungdomsforvaltningen)

Problemstilling

I henhold til § 4 i vedtægten for Københavns Kommunes Musikskole skal Borgerrepræsentationen udpege 1 medlem til bestyrelsen samt 1 suppleant for denne.

Løsning

Af vedtægtens § 2 fremgår det bl.a., at Musikskolen har til formål gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for musikalske udtryk at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere og virke til fremme af det lokale musikmiljø.

I henhold til vedtægtens § 4, stk. 1 består bestyrelsen af 10 medlemmer, hvoraf et medlem udpeges af Borgerrepræsentationen. Det af Borgerrepræsentationen valgte medlem udpeges snarest muligt efter hvert kommunalvalg, § 5, stk. 1.

Desuden skal der i henhold til vedtægtens § 4, stk. 2 udpeges 1 suppleant.

Videre proces

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

1 medlem og 1 suppleant

Særlige krav/valgbetingelser

Krav om BR-medlemskab.

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Flertalsvalg.

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. december 2021

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

Om medlemmer | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) (Hverv for valgperioden 2022-25).


Til top