Mødedato: 03.11.2005, kl. 17:30

Medlemsforslag vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Medlemsforslag vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 3. november 2005

 

Nr. 50           BR 611/05. Medlemsforslag vedrørende psykisk arbejdsmiljø

(Stillet af Hellen Hedemann, Trine Schaltz, Charlotte Wieth-Klitgaard, Frank Hedegaard, Bjarne Fey, Heinrich Metz, Sven Milthers, Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard (alle F)):

SF foreslår at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om:

at forvaltningerne undersøger årsagerne til at 40 % af medarbejderne i kommunen mener, at de ikke kan udføre deres arbejde tilfredsstillende.

at forvaltningerne redegør for hvad der er gjort for at rette op på problemerne.

at forvaltningerne kommer med forslag til hvad der i øvrigt kan gøres, for at forholdene for de ansatte kan forbedres, så et bedre psykisk arbejdsmiljø sikres.

at forvaltningernes redegørelse sendes i høring hos relevante parter blandt andet i samarbejdsudvalgene og derefter forelægges Borgerrepræsentationen senest 1/5 - 2006.

 

 

Socialdemokraterne stillede forslag om henvisning til Økonomiudvalget.

 

Forslaget blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top