Bannere til udendørs formidling/annoncering af kulturbegivenheder
Bannere til udendørs formidling/annoncering af kulturbegivenheder
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 3. november 2005
Nr. 35 BR 594/05. Bannere til udendørs formidling/annoncering af kulturbegivenheder
Indstilling om, at der kan opsættes bannere på eksisterende belysningsmaster til formidling/annoncering af kulturbegivenheder langs udvalgte større veje, at bannere udelukkende kan anvendes af statslige og kommunale kulturinstitutioner uden kommercielt sigte samt anvendes i forbindelse med annoncering af mega-kulturbegivenheder af betydning for hele byen, at Københavns Kommune skal udvikle, drive og administrere en sådan kultur-annonceringsordning efter retningslinier, der fremlægges til godkendelse af Bygge- og Teknikudvalget, at der udarbejdes et detailprojekt for placering af bannerholdere og gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3) til udvikling, produktion og montage af bannerholdere, samt at Bygge- og Teknikudvalget snarest forelægger en indstilling om bevilling til at modtage betaling fra annoncørerne (inden ordningen iværksættes).
Det bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med sagen afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme.
(Bygge- og Teknikudvalget)
Socialdemokraterne stillede forslag om henvisning til Bygge- og Teknikudvalget med høring af Kultur- og Fritidsudvalget.
Forslaget blev godkendt uden afstemning.