Center for Undervisningsmidlers overdragelse til staten og forankring i CVU - Center for Videregående Uddannelser
Center for Undervisningsmidlers overdragelse til staten og forankring i CVU - Center for Videregående Uddannelser
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 3. november 2005
Nr. 14 BR 583/05. Center for Undervisningsmidlers overdragelse til staten og forankring i CVU - Center for Videregående Uddannelser
Indstilling om, at der pr. 1. januar 2006 indgås aftale mellem Københavns Kommune og bestyrelsen for CVU København & Nordsjælland om, at Center for Undervisningsmidler fra 1. januar 2007 forankres i CVU København & Nordsjælland, at Center for Undervisningsmidler forankres i CVU København & Nordsjælland med samtlige lovbundne amtskommunale opgaver med mulighed for også at overdrage de hidtidige kommunale ikke-lovbundne opgaver, samt at der før 1. april 2006 og i forlængelse af denne aftale udarbejdes en driftsoverenskomst, som specificerer samarbejdet mellem Københavns Kommune og CVU, og i givet fald en kontrakt, som specificerer art, omfang, kvalitet og pris på løsning af de kommunale opgaver.
Det bemærkes, at udvalget tog forbehold for størrelsens af den ramme, som der kan indgås driftsoverenskomst om, for så vidt angår "kan"-opgaverne.
(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.