Mødedato: 03.11.2005, kl. 17:30

Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005

Se alle bilag

Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 3. november 2005

 

 

BR 598/05

Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005

Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2005 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 12,6 mill. kr. til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005, at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning for beløbet på 12,6 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2005 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter), samt at Borgerrepræsentationen beslutter, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget.

                                                                 (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

 

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2005 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 12,6 mill. kr. til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005

 

at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning for beløbet på 12,6 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2005 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter)

 

at Borgerrepræsentationen beslutter, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2005

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden afholdes den 15. november 2005, og tillægsbevilling på 12,6 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden afholdes den 15. november 2005, og tillægsbevilling på 12,6 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter. Udgifterne til regionsrådsvalget fordeles efter befolkningstallet i Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns og Frederiksborg Amter og Bornholms Amtskommune. Københavns Kommunes udgifter til regionsrådsvalget er på denne baggrund skønsmæssigt beregnet til ca. 2 mill. kr. Den endelige skønsmæssige beregning kunne først foretages efter afholdelse af det første møde i Regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden, den 1. september 2005.

 

Udgifterne til valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden skønnes at ville fordele sig således:

 

Diæter og lønudgifter      

4.679.050 kr.

 

Udsendelse af valgkort, valgudtræk m.v.

2.470.000 kr.

 

Stemmesedler, tryksager & annoncer

660.000 kr.

 

Valgsteder og Svanemøllehallen

1.350.000 kr.

 

Bespisning m.v.

1.081.950 kr.

 

Kørsel

100.000 kr.

 

Regionsrådsvalg

2.000.000 kr.

 

Diverse

200.000 kr.

 

I alt

12.541.000 kr.

=> 12,6 mill. kr.

 

                     

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Det indstilles, at beløbet på 12,6 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets budget 2005 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter). Eventuelle ubrugte midler i forhold til de 12,6 mill. kr. tilbageføres til Økonomiudvalgets budget.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

 

BILAG

1. Budget for valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005

 

 

Carsten Haurum

/Birgitte Rasmussen

 

 

Bilag

Til top