Medlemsforslag at Københavns kommune retter henvendelse til beskæftigelsesministeren, med henblik på at få mulighed for at lave et forsøg med extraordinær ansættelse af ledige i ordinære stillinger

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 3. november 2005

BR 606/05

Medlemsforslag at Københavns kommune retter henvendelse til beskæftigelsesministeren, med henblik på at få mulighed for at lave et forsøg med extraordinær ansættelse af ledige i ordinære stillinger

(Stillet af Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Rikke Fog-Møller, Bente Møller og Mikkel Warming (alle Ø)):

Det foreslås, at Borgerrepræsentationen beslutter,

at Københavns kommune retter henvendelse til beskæftigelsesministeren, med henblik på at få mulighed for at lave et forsøg med extraordinær ansættelse af ledige i ordinære stillinger, med en medfinansiering fra staten, idet det stort set er gratis at ansætte arbejdsløse. Flere ansatte vil betyde bedre velfærd for borgerne og bedre arbejdsmiljø for alle ansatte.

INDSTILLING

(Stillet af Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Rikke Fog-Møller, Bente Møller og Mikkel Warming (alle Ø).

Det foreslås, at Borgerrepræsentationen beslutter,

Motivering:

Kommunens ansatte oplever et stort arbejdspres, som det fremgår af Personalepolitisk regnskab, hvor 56 pct. mener, at arbejdsmængden er belastende, mens 46 pct. mener, at arbejdstempoet belaster dem.

Der løbes stærkere og stærkere i de kommunale institutioner, skoler og lokalcentre og plejehjem, hvilket også betyder at borgerne oplever dårligere service.

Enhedslisten foreslår derfor, at kommunen ansætter flere til at sikre bedre service og bedre arbejdsmiljø.

Beskæftigelsesministeren har i henhold til "Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats" mulighed for efter § 4 at "fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen".

Hvad koster det at ansætte en arbejdsløs i den offentlige sektor?

Et par eksempler:

1) Til en årsløn på 220.000 kr. - en typisk begyndelsesløn i det offentlige - kommer alle pengene ind igen:

Der spares dagpenge	166.600 kr.
Der betales arbejdsmarkedsbidrag	17.600 kr.
Der betales mere i skat	8.140 kr.
Der betales mere i moms og afgifter	5.532 kr.
Der spares udgifter til aktivering m.m.	22.500 kr.
Indtægter og besparelser i alt	220.372 kr.
Samfundet sparer	372 kr.

ved at give en arbejdsløs et job til 220.000 kr.

2) Til en årsløn på 250.000 kr. - gennemsnitslønnen i det offentlige - kommer næsten alle pengene ind igen:

Der spares dagpenge	166.600 kr.
Der betales arbejdsmarkedsbidrag	20.000 kr.
Der betales mere i skat	17.905 kr.
Der betales mere i moms og afgifter	9.099 kr.
Der spares udgifter til aktivering m.m.	22.500 kr.
Indtægter og besparelser i alt	236.104 kr.
Det koster	13.896 kr.

at give en arbejdsløs et job til 250.000 kr.

Ud over lønnen er der selvfølgelig udgifter til pension, arbejdsplads m.m. Modsat er der ikke regnet med sparede sociale udgifter, f.eks. mindre boligsikring, mindre rabat i daginstitutionen og sparede sundhedsudgifter.

En forudsætning for gennemførelsen af forslaget er, at staten - beskæftigelsesministeren - går aktivt ind i forsøget ved at tilføre Københavns Kommune de sparede arbejdsløshedsdagpenge, den øgede statsskat samt provenuet ved merindtægten på moms og afgifter.

Begrundelse:

Ved at gennemføre dette forsøg vil der opnås flere fordele:

1) Arbejdsløse sikres beskæftigelse i ordinære jobs.

2) Passive udbetalinger af overførselsindkomster bliver aktive.

3) Serviceniveauet over for børn/unge og ældre kan forbedres.

4) Forslaget er stort set udgiftsneutralt for stat og kommune.

Til top