Medlemsforslag om indførelse af en sivegadeordning
Medlemsforslag om indførelse af en sivegadeordning
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 3. november 2005
BR 559/05
Medlemsforslag om indførelse af en sivegadeordning
Medlemsforslag om indførelse af en sivegadeordning
(Stillet af Hellen Hedemann,
SF foreslår,
at Borgerrepræsentationen pålægger Bygge- og Teknikudvalget at undersøge muligheden for, at der senest fra 15. juni 2006 – ved ferie- og turistsæsonens start – indføres en sivegadeordning i det område, der i Miljøtrafikugen 2005 var udlagt som bilfri by.
INDSTILLING
(Stillet af Hellen Hedemann,
SF foreslår,
at
Borgerrepræsentationen pålægger Bygge- og Teknikudvalget at undersøge muligheden
for, at der
senest fra 15. juni 2006 –
ved ferie- og turistsæsonens start – indføres en sivegadeordning i det område,
der i Miljøtrafikugen 2005 var udlagt som bilfri by.
Motivering:
Miljøtrafikugen i september
viste efter SF's opfattelse, at der er god grund til at arbejde videre hen i
mod en permanent ordning for en bilfri indre by. Derfor ønsker vi nu at
konkretisere en ordning fra starten af det kommende år.
Sivegader er gågader med
mulighed for forsigtig gennemkørsel ved lav hastighed.
Med færre biler i Indre By
skaber vi et nyt og anderledes miljø med mindre forurening, mindre støj og mere
plads til de bløde trafikanter. En by med plads til forretningslivet,
restauranterne og til de mennesker der vil opleve, handle eller bare slappe af.
Restauranterne får plads til
udeservering og butikkerne til vareudstillinger, der er med til at dæmpe
trafikken og give gaderne den slentrekarakter, som sivegader skal have for at
blive respekteret af cyklister og bilister: De skal simpelthen kunne se og
mærke, at her er de "gæster", og derfor skal de respektere værterne/fodgængerne!
Som led i den nye ordning bør
der gennemføres konkrete forsøg med at begrænse parkeringen tidsmæssigt og
pladsmæssigt i nogle delområder af indre by.
Ved udgangen af 2006 vil der
være gjort erfaringer med både høj- og lavsæson for forretningerne, og det vil
derfor være passende at foretage en evaluering af den nye ordning med bistand
fra uafhængige forskere i starten af 2007. På grundlag af denne evaluering kan
der gennemføres en åben dialog med bydelens borgere og erhvervsdrivende om de
næste skridt hen i mod en bilfri indre by.
Omkostningerne holdes på et
lavt niveau, ved at der i det første år kun opsættes midlertidige skilte som
viser, at gaderne er gågader – men med ret til forsigtig gennemkørsel.
Det er vigtigt hurtigt at nå
frem til en permanent ordning, som nedbringer forureningen og dermed
sundhedsrisikoen ved at bo og færdes i København.
Der skal rettes henvendelse
til Københavns Politi og andre relevante myndigheder med henblik på at indhente
de fornødne tilladelser til at indføre sivegadeordningen.