Intensiveret renholdelsesindsats på Indre Vesterbro
Intensiveret renholdelsesindsats på Indre Vesterbro
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 3. november 2005
BR 581/05
Intensiveret renholdelsesindsats på Indre Vesterbro
Intensiveret renholdelsesindsats på Indre Vesterbro
Indstilling fra Økonomiudvalget om, at Bygge- og Teknikudvalgets beslutning om, "at der på grund af mængden af henkastede, brugte sprøjter på offentlige arealer på Indre Vesterbro gives en tillægsbevilling på 2 mio. kr., finansieret af Kassen, til en grundig, ekstraordinær rengøring på Indre Vesterbro samt til en fortsat intensiveret renholdelses-indsats i kvarteret året ud, samt at forvaltningen udarbejder en indstilling med forslag til en vedvarende, intensiveret renholdelsesindsats på Indre Vesterbro fra den 1. januar 2006" forkastes.
Det bemærkes, at der i forbindelse med vedtagelsen af
budgettet for 2006 er afsat 0,5 mio. kr. til en særlig renholdelsestaskforce
til ekstra renholdelse på Vesterbro i 2005 samt 1 mio. kr. i både 2006 og 2007.
Såfremt Bygge- og Teknikudvalget vil øge renholdelsen yderligere på Vesterbro i
2005, forudsættes udgifterne finansieret indenfor udvalgets egen ramme, jf.
Æ189 (BR 429/05) og Æ21 (BR 439/05).
(Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter,
om Vej &
Park skal gennemføre en
intensiveret renholdelses-indsats på Indre Vesterbro i 2006 for at reducere
mængden af henkastede, brugte sprøjter på offentlige arealer
om ordningen
skal finansieres gennem reduktion af øvrige renholdelsesaktiviteter
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. september 2005
Sven Milthers (F) stillede ændringsforslag om, at forvaltningen udarbejder en indstilling med forslag til en vedvarende, intensiveret renholdelsesindsats på Indre Vesterbro fra den 1. januar 2006.
Der blev stemt om ændringsforslaget fra
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C2) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Kim Christensen (A) |
|
|
|
Joan Jensen (A) |
|
|
X |
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
|
|
X |
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
|
|
X |
Sven Milthers (F) |
|
|
X |
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
Ændringsforslaget blev tiltrådt.
Ændringsforslaget fra
Bygge- og Teknikudvalget havde dermed anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der på grund af mængden af henkastede, brugte sprøjter på offentlige arealer på Indre Vesterbro gives en tillægsbevilling på 2 mio. kr., finansieret af Kassen, til en grundig, ekstraordinær rengøring på Indre Vesterbro samt til en fortsat intensiveret renholdelses-indsats i kvarteret året ud.
Bygge- og Teknikudvalget havde endvidere besluttet, at forvaltningen udarbejder en indstilling med forslag til en vedvarende, intensiveret renh oldelsesindsats på Indre Vesterbro fra den 1. januar 2006.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen ikke tiltrædes. Det bemærkes, at der i forbindelse med budgetforlig 2006 afsættes 0,5 mio. kr. til en særlig renholdelsestaskforce til ekstra renholdelse på Vesterbro i 2005 samt 1 mio. kr. i både 2006 og 2007. Såfremt Bygge- og Teknikudvalget vil øge renholdelsen yderligere på Vesterbro i 2005, forudsættes udgifterne finansieret indenfor udvalgets egen ramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2005
Martin Geertsen (V) stillede ændringsforslag om, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler Bygge- og Teknikudvalgets beslutning om at anbefale, at der på grund af mængden af henkastede, brugte sprøjter på offentlige arealer på Indre Vesterbro gives en tillægsbevilling på 2 mio. kr., finansieret af kassen, til grundig, ekstraordinær rengøring på Indre Vesterbro samt til fortsat intensiveret renholdelses-indsats i kvarteret året ud.
Udvalget stemte om Martin Geertsens ændringsforslag:
For stemte 4 medlemmer: O, V og Ø
Imod stemte 7 medlemmer: A, B, C og F
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Økonomiforvaltningens indstilling blev herefter anbefalet uden afstemning.
Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Socialistisk Folkeparti stemte imod ændringsforslaget, idet der i budgettet nu er sat penge af til kanyleoprensning allerede fra 2005 i budgetforliget for 2006."
RESUME
I maj måned 2005 modtog bl.a. Borgerrepræsentationens
medlemmer et brev fra en mor på Indre Vesterbro, hvis 2-årige søn havde stukket
sig på en brugt kanyle.
Dette førte til et medlemsforslag
i BTU d. 1/6-2005 hvor SF foreslog at Bygge- og Teknikforvaltningen i
samarbejde med Miljøkontrollen og evt. Brugerforeningen snarest gennemfører en
intensiveret renholdelses-indsats på Indre Vesterbro for at reducere mængden af
henkastede, brugte sprøjter og kanyler -
såvel på offentlige arealer som i gårdanlæg. Forvaltningen blev i den
forbindelse bedt om at udarbejde en indstilling til fremlæggelse i BTU.
Forvaltningen foreslår, - såfremt
der ønskes prioriteret en indsats nu - at denne indsats koncentreres omkring
legepladser samt i særlige områder med stor trængsel f.eks. i nærheden af
supermarkeder og trafikknudepunkter og institutioner.
Ordningen er vurderet til at koste 1,1 mio. kr. Hertil bør lægges 0,2 mio. til administration og opfølgning af ordningen. I alt 1,3 mio. kr.
Forslagsstillerne foreslår at udgifterne
til denne indsats afholdes inden for rammerne af Bygge- og Teknikudvalgets
budget for 2005.
Forvaltningen er enig i, at der
er behov for en øget indsats omkring opsamling af brugte sprøjter og kanyler,
men kan ikke anbefale at dette sker på baggrund af reduktion af
renholdelsestilstanden andre steder i byen.
SAGSBESKRIVELSE
I maj måned 2005 modtog bl.a.
Borgerrepræsentationens medlemmer et brev fra en mor på Indre Vesterbro, hvis
2-årige søn havde stukket sig på en brugt kanyle.
Heri beskrev moderen sine
bekymringer for barnets helbred og den behandling, som barnet må igennem. Den
samme henvendelse indeholder en opfordring til politikere i Folketing og Borgerrepræsentation.
Dette førte til et medlemsforslag
i BTU d. 1/6-2005 hvor SF foreslog at Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde
med Miljøkontrollen og evt. Brugerforeningen snarest gennemfører en
intensiveret renholdelses-indsats på Indre Vesterbro for at reducere mængden af
henkastede, brugte sprøjter og kanyler -
såvel på offentlige arealer som i gårdanlæg.
Forslagsstillerne foreslår at udgifterne
til denne indsats afholdes inden for rammerne af Bygge- og Teknikudvalgets
budget for 2005.
Forvaltningen blev i den
forbindelse bedt om at udarbejde en indstilling til fremlæggelse i BTU.
I dag gøres allerede en indsats
for at fjerne kanyler på Vesterbro, men det må erkendes at forvaltningen står
over for en opgave der ikke er mulig at løse inden for forvaltningens budget.
I sommeren 2005 er udvist
følgende initiativer til at forbedre forholdene på Vesterbro.
- I samarbejde med DSB sikret at
bunkeranlæggene i Reventlowsgade fjernes. Herved fjernes et meget oplagt
"fixested", der har vist sig vært at renholde. Fjernelsen sker med anlæggelse
af byggeplads i forbindelse med ombygningen af Københavns Hovedbanegård.
- Der er i august måned opstartet
såkaldte snappehold. Disse snappehold er under oplæring og vil kunne gennemføre
en afrensning af særlige områder, enten efter konkret anmodning, eller efter én
fast rute.
Ud over denne intensiverede
indsats gøres en sædvanlig indsats med;
-
opstilling og tømning af
"kanyle spande" på Vesterbro
-
Fjernelse af kanyler i forbindelse med ordinær periodisk
fladerenholdelse
Forvaltningen ved at Vesterbro
langt fra gøres kanyle frit ved denne indsats.
Imidlertid er det forvaltningens
opfattelse at det er muligt at højne niveauet, og foreslår at det overvejes at
gennemføre en forsøgsordning for at indsamle konkrete erfaringer.
Forvaltningen foreslår at det
overvejes at gennemføre en særlig indsats omkring legepladser samt i særlige
områder med stor trængsel f.eks. i nærheden af supermarkeder og trafikknudepunkter
og institutioner.
Indsatsen koncentreres om
følgende tidsrum:
|
Institutioner |
Handelsknudepunkter |
Legepladser |
Frekvens |
Ugentlig rensning på hverdag |
Ugentlig rensning på hverdag Lørdag inden 10:00 |
Fredag inden 9:00 Lørdag inden 9:00 Søndag inden 9:00 |
Der foreslås i første omgang
følgende antal rensninger:
|
Institutioner |
Handelsknudepunkter |
Legepladser |
Antal lokationer |
10 |
6 |
2 |
Antal afrensninger årligt |
520 rensninger årligt |
620 rensninger årligt |
310 rensninger årligt |
Vurderet finansieringsbehov |
300.000 |
400.000 |
400.000 |
Det foreslås at ordningen
administreres således at denne behovsstyres. Er der ved 3 gentagne rensninger
ikke konstateret kanyleproblemer foretages en konkret vurdering af ændret frekvens.
Tilsvarende øges frekvensen såfremt der konstateres særligt stort behov et
bestemt sted. Forvaltningen vil i forbindelse med
planlægningen af ordningen
samarbejde med politi og andre sociale myndigheder for herigennem at få udpeget
områder med størst behov, og løbende justere ordningen i forhold til de indhentede
erfaringer.
Ordningen foreslås etableret på
indre Vesterbro som en forsøgsordning i 2006. Erfaringerne fra ordningen vil
blive forelagt BTU, i august 2006 således at denne kan indgå i prioritering
omkring budget 2007.
Forvaltningen har i forbindelse med "Renholdelsesstrategien", præsenteret karakterer for renholdelsen. Grundlæggende vil en reduktion i størrelsesordenen 1,3 mio. skulle udføres gennem reduktion i fladerenhold, papirkurvstømning eller gennem lukning af offentlige toiletter.
I 2005 er der som følge af besparelser sket massive lukninger af toiletter i vinterhalvåret. Forvaltningen kan derfor pege på en reduktion i renholdelsen i det kombinerede områder fladerenhold og papirkurvstømning.
Ses på borgernes måling af vigtighed / kvalitet (jf. Renholdelsesstrategien), er det svært entydigt at pege på et enkelt område der kan nedskæres.
|
2002 |
2004 |
|
Ydelse |
Karakter 13 skala |
Karakter 13 skala |
Vigtighed 5 skala |
Affaldskurve |
7,1 |
6,6 |
3,4 |
Rene fortove |
7,3 |
7,2 |
3,7 |
Rene cykelstier |
7,5 |
7,3 |
3,3 |
Såfremt BTU ønsker at omprioritere midler foreslår forvaltningen derfor en kombineret nedprioritering af fejning / papirkurvstømning af gader, udvalgt blandt kategori A, og B gader, der økonomisk er den tungeste post i renholdelsesbudgettet.
En oversigt over tømningsfrekvenser er til information
vedlagt som bilag.
Forvaltningen forventer i givet fald at skulle gennemføre
denne reduktion på ca. 6 km gader i København. Dette vil betyde at særligt handelsgader
typisk vil få ændret renholdelsesfrekvens fra 7-5 dage ugentligt til 6-3 dage
ugentligt.
Ved udvælgelsen vil der søges at undgå reduktion i områder der er særligt belastet, f.eks. grundet natteliv, strøgkarakter mv.
Forvaltningen kan ikke anbefale omprioriteringer, idet
renholdelsesniveauet generelt bør løftes i byen og ikke reduceres.
ØKONOMI
Ordningen er vurderet til at koste 1,1 mio. kr. Hertil bør lægges 0,2 mio. til administration og opfølgning af ordningen. I alt 1,3 mio. kr.
Forvaltningen gør i denne forbindelse opmærksom på at renholdelsesbudgettet de seneste år bevillingsmæssigt er reduceret samtidigt med at byen udnyttes mere intensivt. Der henvises i denne forbindelse til Forvaltningens fremlagte "renholdelsesstrategi" der er blevet drøftet i Bygge- og Teknikudvalget i forbindelse med budgetprocessen 2006. En finansiering af forsøget over renholdelsesbudgettet vil svare til en reduktion af forvaltningens renholdelsesbudget med ca. 1,8 %.
MILJØVURDERING
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser. Indsamlet affald afskaffes efter gældende regler (risikoaffald).