Undersøgelse af mulighederne for at indføre roadpricing/bompenge i Københavns Kommune
Undersøgelse af mulighederne for at indføre roadpricing/bompenge i Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 3. november 2005
BR 591/05
Undersøgelse af mulighederne for at indføre roadpricing/bompenge i Københavns Kommune
Undersøgelse af mulighederne for at indføre
roadpricing/bompenge i Københavns Kommune
Indstilling om, at undersøgelse af forskellige muligheder for indførelse af kørselsafgifter i København tages til efterretning
(Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen,
Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget
overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at vedlagte undersøgelse af forskellige
muligheder for indførelse af kørselsafgifter i København tages til efterretning
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2005
Anbefalet
Miljø-
og Forsyningsvalgets beslutning i mødet den 26. september 2005
Udsat.
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 27. september 2005
Udsat ved mødets start.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. oktober 2005
Taget til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2005
Anbefalet.
RESUME
Borgerrepræsentationen
besluttede på mødet d. 12. maj 2005, at muligheden for indførelse af
roadpricing/bompenge i Københavns Kommune skulle undersøges.
Økonomiforvaltningen,
Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har med
hjælp fra en række konsulenter gennemført de i Borgerrepræsentationens
beslutning indeholdte undersøgelser.
Vedlagte bilag
indeholder resultaterne af de foretagne undersøgelser, og fremlægges hermed for
de tre udvalg og for Borgerrepræsentationen til drøftelse. Afrapporteringen
omfatter en sammenfatning: "Kørselsafgifter i København", samt en teknisk
rapport, indeholdende baggrundsnotater om de forskellige delundersøgelser.
Undersøgelsen
omfatter tre principielt forskellige modeller for kørselsafgifter: En lille og
en stor betalingsring baseret på den teknologi som kendes fra de faste forbindelser
over Store Bælt og Øresund (brobizz), samt en teknologisk lidt mere avanceret
model med kørselsafgifter, hvor der betales pr. kørt kilometer. For alle tre modeller
gives en oversigtlig vurdering af den trafikale effekt, økonomien, miljøkonsekvenserne
samt konsekvenser for beboere og erhvervsliv.
SAGSBESKRIVELSE
På Borgerrepræsentationens
møde d. 12. maj 2005 besluttedes, at undersøge mulighederne for at indføre
roadpricing/bompenge i Københavns Kommune. Af medlemsforslaget fremgår det, at
der i undersøgelsen skal indgå:
-
Konsekvenser
for forskellige grupper, der berøres af ordningen: beboerne (københavnerne),
erhvervslivet (forsyning af butikker og forhold for kunderne, håndværkere,
affaldshåndtering mv) samt konsekvenser for andre tr
afikanter, herunder den
kollektive trafik.
-
De
miljømæssige og sundhedsmæssige forbedringer af ordningen, fx mindre støj og
luftforurening.
-
De
økonomiske forhold i ordningen
-
Den
tekniske løsning, herunder den geografiske afgrænsning i København
-
Erfaringer
fra byer, der allerede har indført lignende ordninger, herunder ændring af
butiksstruktur og lokalisering af arbejdspladser.
-
Fordele
og ulemper ved enten at gennemføre ordningen alene i København eller ved at gå
sammen med Frederiksberg og omegnskommunerne.
Endelig
skal der gives et konkret bud på, hvordan ordningen kan indføres, og et bud på
tidshorisonten i forhold til en godkendelse i Folketinget.
Arbejdet er
gennemført af en arbejdsgruppe med repræsentanter for Økonomiforvaltningen, Vej
& Park og Miljøkontrollen.
Afrapporteringen og
de tekniske undersøgelser er foretaget af en gruppe af forskere og rådgivere
fra:
-
Tetraplan
A/S
-
Key
Research
-
Center
for Transportforskning på DTU
-
Danmarks
Transportforskning under Transport- og Energiministeriet
Efter en indledende,
oversigtlig undersøgelse af en lang række mulige udformninger af et
kørselsafgiftssystem, er det valgt at beskrive tre principielt forskellige
modeller for kørselsafgifter:
·
En lille
betalingsring der dækker Indre By indenfor søerne og den indre del af Amager.
·
En stor
betalingsring afgrænset af Ringbanen
·
Kørselsafgift,
hvor der betales pr. kørt kilometer. Kørselsafgiften er dyrest i Indre by og
falder gradvist ud mod ring 4.
De to første
modeller baseres på bizz-teknologi, som f.eks. kendes fra de faste forbindelser.
Den tredje model er baseret på GPS-enheder i de enkelte biler.
Den lille ring
forventes at resultere i en markant reduktion af trafikken i Indre By. Til
gengæld forventes trafikken at stige rundt om betalingsringen, herunder i de indre
brokvarterer.
Den store ring
forventes at resultere i en generel aflastning af hele kommunen, men en mindre
markant aflastning af Indre By. Den store ring vil overføre lidt mere trafik
til Motorring 3.
Kørselsafgifterne
forventes at ville medføre en generel reduktion i hele det berørte område inden
for Ring 4. Til gengæld er systemet endnu ikke i brug i nogen by i verden, og
der må derfor forventes en del innovation og tilpasning før systemet kan
anvendes i København.
Der skal gennemføres
ny lovgivning før kørselsafgifter kan blive til virkelighed, og der skal
opbygges en organisation til at håndtere ordningen. Lige meget hvordan man indretter
systemet, giver det imidlertid et provenu. Andre steder har det vist sig at
være et væsentligt argument for kørselsafgifter, at provenuet tilbageføres til
trafikanterne i form af forbedringer af det samlede transportsystem, men
provenuet kan også benyttes til andre formål, herunder at sænke skatten som en
følge af den nuværende regerings politik om skattestop.
Erhvervslivet vil
ikke blive påvirket i særlig høj grad af kørselsafgifter. Erfaringer fra byer
med en eller anden form for betalingsring er, at effekten på detailhandel og
andre erhverv er helt minimal. Det skyldes, at netop erhvervstransporter sparer
et større beløb end selve afgiften på grund af forbedringen i fremkommelighed
gennem byen.
Effekterne på støj
og luftforurening er begrænsede. Det skyldes at vare- og lastbiltrafikken er
den primære årsag til støj og luftforurening og de påvirkes meget lidt af kørselsafgifter.
Her vil tiltag med f.eks. miljøzoner og filtre på dieselbiler have større
effekt.
Samlet set vurderes,
at det på lang sigt vil være mest hensigtsmæssigt med et km-baseret system i
stedet for bizz-ordningen vi kender fra de Faste Forbindelser. Et km-baseret
system med GPS-teknologi er dog endnu ikke hyldevare. Betalingsringene kan
opfylde formålet med at begrænse trængslen og mindske miljøbelastningen, men
har også forskellige bivirkninger, der bl.a. skal ses i sammenhæng med
vejstrukturen i kommunen, hvor der ikke er et veludbygget ringvejssystem.
MILJØVURDERING
En vurdering af de
miljømæssige effekter ved indførelse af roadpricing eller bompenge er indeholdt
i afrapporteringen.
BILAG
Bilag vedlagt:
Kørselsafgifter i
København (sammenfatning af undersøgelserne) (tidligere udsendt)
Bilag fremlagt
til gennemsyn:
Kørselsafgifter i
København – teknisk rapport (samling af arbejdsnotater)
Erik Jacobsen Mette Lis Andersen Peter Elsman