Kapitalbevilling vedrørende køkkenet på Sundbyvang
Kapitalbevilling vedrørende køkkenet på Sundbyvang
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 3. november 2005
BR 576/05
Kapitalbevilling vedrørende køkkenet på Sundbyvang
Kapitalbevilling vedrørende køkkenet på Sundbyvang
Indstilling om, at projekt til opførelse af 12 nye boliger med tilhørende fælles- og servicearealer til udviklingshæmmede med adfærdsforstyrrelser, primært med psykotiske og/eller autistiske træk godkendes, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, af den afsatte bevilling til nye boliger for psykisk syge og handicappede (Tryghedsplanen) gives en kapitalbevilling på 15.990.000 kr. på "Handicappede" funktion 5.50.3 til omdannelse af eksisterende køkken til boliger med tilhørende fælles- og servicearealer samt montering af disse, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget af den afsatte bevilling til nye boliger for psykisk syge og handicappede (Tryghedsplanen) på "Handicappede" funktion 5.50.1 anvender et engangsbeløb på 7.251.426 kr. til drift i 2006 samt varigt 14.502.852 kr. årligt fra 2007 og frem.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:
at godkende projekt t il opførelse af 12 nye boliger med tilhørende fælles- og servicearealer til udviklingshæmmede med adfærdsforstyrrelser, primært med psykotiske og/eller autistiske træk.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, af den afsatte bevilling til nye boliger for psykisk syge og handicappede (Tryghedsplanen) gives en kapitalbevilling på 15.990.000 kr. på "Handicappede" funktion 5.50.3 til omdannelse af eksisterende køkken til boliger med tilhørende fælles- og servicearealer samt montering af disse
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget af den afsatte bevilling til nye boliger for psykisk syge og handicappede (Tryghedsplanen) på "Handicappede" funktion 5.50.1 anvender et engangsbeløb på 7.251.426 kr. til drift i 2006 samt varigt 14.502.852 kr. årligt fra 2007 og frem.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 7. september 2005
Indstillingen
blev tiltrådt.
Udvalget
bad om et notat med belysning af, om det er formålstjenstligt at arbejde hen
mod mindre boliger for handicappede i stil med det udvalget for nyligt har fået
belyst på området for psykisk syge.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæringer:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2005
Anbefalet.
RESUME
Af budgetforliget
for 2005 (BR 369/04) fremgår, at der skal iværksættes en plan for psykisk syge
og handicappede, der medfører en reduktion af ventetiden til boliger på gennemsnitlig
4 måneder i 2007. Målsætningen er, at der på sigt realiseres en 4 ugers ventetidsgaranti.
På den baggrund har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet et
forslag til opførelse af boliger til psykisk syge og handicappede –
"Tryghedsplanen".
Indstilling om
forslag til implementering af "Tryghedsplanen" blev tiltrådt af Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget den 27. april 2005 (FAU 178/2005) og
Borgerrepræsentationen den 15. juni 2005 (BR 355/05). Forslaget medfører
etablering af 80 nye boliger til psykisk syge og 55 boliger til handicappede.
Nærværende indstilling omhandler ombygning af et industrikøkken på Sundbyvang til 12 nye boliger til udviklingshæmmede med adfærdsforstyrrelser, primært med psykotiske og/eller autistiske træk. Denne målgruppe er allerede på Sundbyvang i dag.
Ombygningen sker efter serviceloven.
SAGSBESKRIVELSE
1.0
Baggrund
1.1.
"Tryghedsplanen"
Af budgetforliget
for 2005 (BR 369/04) fremgår, at der skal iværksættes en plan for psykisk syge
og handicappede, der medfører en reduktion af ventetiden til boliger på gennemsnitlig
4 måneder i 2007. Målsætningen er, at der på sigt realiseres en 4 ugers ventetidsgaranti.
På den baggrund har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet et
forslag til opførelse af boliger til psykisk syge og handicappede –
"Tryghedsplanen".
Indstilling om
forslag til implementering af "Tryghedsplanen" blev tiltrådt af Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget den 27. april 2005 (FAU 178/2005) og
Borgerrepræsentationen den 15. juni 2005 (BR 355/05). Forslaget medfører
etablering af 80 nye boliger til psykisk syge og 55 boliger til handicappede.
Med tiltrædelse af indstillingen blev Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
bevilget følgende:
Tabel 1: Bevilling til Tryghedsplanen ( i mill. kr.)
|
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009
og frem |
Anlæg |
26,0 |
26,0 |
2,3 |
7,1 |
0 |
Drift |
0 |
15,3 |
8,8 |
23,2 |
40,9 |
I alt |
26,0 |
41,3 |
11,1 |
30,3 |
40,9 |
Til det konkrete byggeri er i henhold til Tryghedsplanen
afsat 15.900.000 kr.
Den samlede sum til ombygning, modernisering og montering af boliger samt service- og fællesarealer udgør 15.990.000 kr. ekskl. moms. Afvigelsen på 90.000 kr. afholdes inden for Tryghedsplanen.
2.0 Målgruppe og
personalemæssige forhold
2.1 Målgruppe
Beboerne er udviklingshæmmede
med adfærdsforstyrrelser, primært med psykotiske og/eller autistiske
træk. Denne målgruppe er atypisk i forhold til mange andre, da
det er en gruppe mennesker der er svære at placere i nogle enkle og betegnende
rammer, idet deres behov for hjælp er så anderledes end det, man oftest møder. De skal
derfor bo i et beskyttet miljø på grund af deres adfærdsmæssige ekstreme
problemstillinger.
2.2 Personale
Botilbudet etableres
som døgntilbud, med døgndækning af personale. Botilbudet organiseres under
et eksisterende botilbud, med fælles ledelse. Plejebehovet varierer fra beboer
til beboer, men der er generelt tale om en meget ressourcekrævende
målgruppe, der har behov for omfattende hjælp og støtte i alle
gøremål. Pladsprisen er derfor gennemsnitlig på 1.248.571 kr. pr. plads
årligt.
3.0
Projektbeskrivelse
3.1 Fysiske rammer
Byggesagen omfatter
en ombygning af det tidligere storkøkken på Sundbyvang. Køkkenet er ikke
længere i anvendelse og står derfor tomt.
Køkkenet foreslås
ombygget til 12 lejligheder, fordelt på 3 afdelinger. Lejlighederne indrettes
til voksne udviklingshæmmede med autistiske og/eller psykiatriske problemstillinger.
Der indrettes 3
afdelinger med hver 4 stk. boliger à 39 m2 brutto, indrettet med 2
værelser, tekøkken og toilet.
Bygningen er på i
alt 1.047 m² brutto, hvoraf:
·
471 m²
rummer de private boliger
·
422 m²
er fællesarealer omfattende fælles køkken og –opholdsrum, vaskeri og depot
·
84 m2
er serviceareal til personale
·
Hertil
kommer ca. 70 m2 til trappe, elevator, rengøringsrum og vindfang.
Hver afdeling får adgang til eget terrasse- eller udeareal.
Toiletterne udføres
som handicaptoiletter.
Projektskitsen er
udarbejdet af tegnestuen Rytter A/S i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
og i samarbejde med personalet på institutionen Røde Mellemvej. Den videre
bearbejdning af projektet vil ske i en byggefølgegruppe med deltagelse af
brugerrepræsentanter.
3.2 Tidsplan
Der afholdes
licitation for projektet i november, og byggearbejderne vil foregå i perioden
december 2005-maj 2006. Pladserne vil kunne ibrugtages primo juli 2006.
I henhold til
Tryghedsplanen skulle byggeriet være afsluttet ved udgangen af 2005 og forsinkelsen
udgør derfor 6 måneder.
3.3 Husleje
Huslejen i byggeri
efter serviceloven er indkomstafhængig og foreligger derfor ikke.
Traditionelt er der
ikke problemer med at betale
huslejen i boliger opført efter serviceloven.
MILJØVURDERING
Miljøvurderingen
forholder sig til målsætningerne i Københavns Kommunes miljømæssige
retningslinjer for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i pjecen Miljøorienteret
byfornyelse og nybyggeri. Heri beskrives en række minimumskrav, anbefalinger og
visioner. Desuden er indstillingen knyttet til miljømålsætninger for støj samt
jord- og grundvandsforurening i Kommuneplan 2001 og Strategi for indsats mod
jord- og grundvandsforurening.
Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri
Der er målsætninger indenfor 7 områder i pjecen, i denne byggesag er 5 af målsætningerne relevante, nemlig: Miljørigtig projektering, materialer, grønne områder, vand og affald.
Miljørigtig projektering
Minimumskravene er opfyldt.
Ingen anbefalinger eller visioner for området er medtaget.
Materialer
Minimumskravene er opfyldt.
Ingen anbefalinger eller visioner for området er medtaget.
Grønne områder
Minimumskravene er opfyldt.
Ingen anbefalinger eller visioner for området er medtaget.
Beplantningen vælges efter en liste over planter, der er egnet til brug på legepladser, samt en liste over planter, der ikke må anvendes af sikkerhedshensyn.
Vand
Minimumskravene er opfyldt.
Ingen anbefalinger eller visioner for området er medtaget.
Affald
Minimumskravene er opfyldt.
Ingen anbefalinger eller visioner for området er medtaget.
Støj (Kommuneplan 2001)
På støjområdet kobles med målene, der gælder for boliger, i Kommuneplan 2001. Der er ikke støjproblemer i Sundbyvang-området.
Jord (Strategi for indsats mod jord- og
grundvandsforurening og Kommuneplan 2001)
Brugerne vil ikke komme i kontakt med forurenet jord, da udeopholdsarealet vil have faste belægninger.
ØKONOMI
Samlede udgifter
I det omfang det er muligt, vil der blive forbrugt anlægsmidler i 2005, men det må forventes, at projektet først påbegyndes i december 2005 eller januar 2006.
Boligerne forventes ibrugtaget i begyndelsen af juli 2006, hvorefter der fra 2007 og frem er behov for fuld drift. Nedenstående tabel 2 viser anlægs- og driftsudgifterne.
Tabel 2: Udgiftsbehov til anlæg og drift ( i mill.
kr.)
|
2006 |
2007 |
2008 |
2009 og frem |
Anlæg |
16,0 |
|
|
|
Drift |
7,3 |
14,5 |
14,5 |
14,5 |
I alt |
23,3 |
14,5 |
14,5 |
14,5 |
Anlæg
Nedenstående tabel viser udgifterne til projektet:
Tabel 3: Udgifter til projektet ( i kr.)
Udgiftstyper |
Beløb i kr. |
Ombygning og
rådgiverhonorar |
15.220.000 |
Montering |
670.000 |
Diverse
omkostninger |
100.000 |
I alt |
15.990.000 |
Beløbet finansieres inden for den afgivne bevilling til Tryghedsplanen på bevillingsområdet "Handicappede" funktion 5.50.3.
Drift
Der er tale om en differentieret
målgruppe, hvor plejebehovet varierer markant fra beboer til beboer. Ved
udarbejdelsen af Tryghedsplanen blev der derfor indarbejdet differentierede
pladspriser netop med henblik på at også de stærkt plejekrævende kan
tilgodeses. Den gennemsnitlige pladspris er derfor relativt høj svarende til
1.248.571 kr. pr. plads og en samlet driftsbevilling
svarende til 14.982.852 kr.
Der kalkuleres med en husleje på 480.000 kr. Huslejen er imidlertid indkomstafhængig og kan derfor afvige fra det budgetterede beløb.
Nettodriftsbudgettet udgør herefter 14.502.852 kr. Beløbet finansieres via Tryghedsplanen på bevillingsområdet "Handicappede" funktion 5.50.1.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Personalet er inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af det foreløbige projekt. En projektfølgegruppe med brugerrepræsentanter vil blive inddraget i forbindelse med den videre bearbejdelse af projektet.
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Sven Bjerre