Mødedato: 03.11.2005, kl. 17:30

Omlægning af 12 småbørnspladser til 10 børnehavepladser i Ålholm Sogns børnehave

Se alle bilag

Omlægning af 12 småbørnspladser til 10 børnehavepladser i Ålholm Sogns børnehave

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 3. november 2005

 

 

BR 614/05

Omlægning af 12 småbørnspladser til 10 børnehavepladser i Ålholm Sogns børnehave

Omlægning af 12 småbørnspladser til 10 børnehavepladser i Ålholm Sogns børnehave

 

 

Indstilling om, at der omlægges 12 småbørnspladser til 10 børnehavepladser i Ålholm Sogns børnehave med virkning fra 1. januar 2006.

                                                                 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

                                            (Standsningsret)

 

 

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter,

 

at der omlægges 12 småbørnspladser til 10 børnehavepladser i Ålholm Sogns børnehave med virkning fra 1. januar 2006.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2005

Kontorchef Jan Dehn deltog under punktets behandling.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"Provenuet fra tilpasning af kapaciteten med omlægningen af småbørnspladser i Ålholm Sogns Børnehave anvendes til kvalitetsforbedringer på daginstitutionsområdet, herunder bedre personalenormeringer i form af mere personale pr. barn, og/eller mindre gruppestørrelser."

Udvalget stemte om ændringsforslaget, som faldt med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

FRAVÆRENDE

Bo Asmus Kjeldgaard, F

 

X

 

 

Frank Hedegaard, F

 

X

 

 

Rikke Fog-Møller, Ø

X

 

 

 

Manu Sareen, B

 

X

 

 

Thor Grønlykke, A

 

X

 

 

Finn Rudaizky, A

 

 

 

X

Jesper Christensen, A

 

X

 

 

Michael Rosenmark, C

 

X

 

 

Mogens Lønborg, C

 

X

 

 

Jesper Schou Hansen, V

 

 

X

 

Gunhild Legaard, O

 

 

X

 

RESULTAT

1

7

2

1

 

Udvalget stemte herefter om indstillingen, som blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

FRAVÆRENDE

Bo Asmus Kjeldgaard, F

X

 

&n bsp;

 

Frank Hedegaard, F

X

 

 

 

Rikke Fog-Møller, Ø

 

X

 

 

Manu Sareen, B

X

 

 

 

Thor Grønlykke, A

X

 

 

 

Finn Rudaizky, A

 

 

 

X

Jesper Christensen, A

X

 

 

 

Michael Rosenmark, C

X

 

 

 

Mogens Lønborg, C

X

 

 

 

Jesper Schou Hansen, V

 

 

X

 

Gunhild Legaard, O

 

 

X

 

RESULTAT

7

1

2

1

 

Enhedslisten begærede sagen indbragt til afgørelse af Borgerrepræsentationen (standsningsret i henhold til styrelseslovens § 23).

 

 

Til brug for Borgerrepræsentationens behandling af sagen, indstiller Økonomiforvaltningen,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen, jf. vedlagte notat."

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2005

Økonomiforvaltningen udleverede et nyt notat til indstillingen, der erstatter det notat, som forvaltningen havde udsendt sammen med dagsordenen.

 

Mikkel Warming (Ø) genfremsatte Enhedslistens ændringsforslag fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 5. oktober 2005 om, at "Provenuet fra tilpasning af kapaciteten med omlægningen af småbørnspladser i Ålholm Sogns Børnehave anvendes til kvalitetsforbedringer på daginstitutionsområdet, herunder bedre personalenormeringer i form af mere personale pr. barn, og/eller mindre gruppestørrelser."

 

Økonomiudvalget stemte om Mikkel Warmings ændringsforslag.

For stemte 2 medlemmer: Ø

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og F

2 medlemmer undlod at stemme: O og V

Ændringsforlaget blev dermed forkastet.

 

Økonomiforvaltningens indstilling blev herefter anbefalet uden afstemning.

 

 

RESUME

I forbindelse med den reviderede udbygningsplan foreslås det, at 12 småbørnspladser i Ålholm Sogns børnehave i Valby omlægges til 10 børnehavepladser, for at få en bedre pladsudnyttelse i institutionen.

 

Institutionens bestyrelse har tiltrådt forslaget i deres høringssvar.

 

I sidste afsnit i sagsfremstillingen gennemgås forvaltningens forslag til en tids- og informationsplan. Der vil blive lagt særligt fokus på de usikkerhedsfaktorer, der måtte være i forhold til personalet, børnegruppen og forældrene, på de møder, der indgår i tids- og informationsplanen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Forslag om kapacitetstilpasning i Ålholm Sogns Børnehave (Bramslykkevej 36)

Ålholm Sogns børnehave er en selvejende institution med en normering på 12 småbørnspladser og 20 børnehavepladser.

 

Da institutionen i en årrække har haft svært ved at fylde småbørnspladserne op, forslår forvaltningen at omlægge de 12 småbørnspladser til 10 børnehavepladser.

 

Institutionen har i 2004 haft en belægningsprocent på 98,8 %. 40 % af forældrene valgte i 2004 at takke nej til tilbuddet om en småbørnsplads i institution. Det tilsvarende tal for børnehavepladserne lyder på 60 %.

 

Høringssvar vedr. Ålholm Sogns Børnehave

Der er indkommet høringssvar fra:

·        Bestyrelsesformand og Institutionsledere i fællesskab

·        Menighedernes Daginstitutioner (MD)

 

Udover høringssvarene vedrørende de konkrete forslag om kapacitetstilpasning har Valby Lokaludvalg indsendt et alment høringssvar. Lokaludvalget lægger vægt på:

-         at Valbys borgere bevarer valgmulighederne i deres lokalområde,

-         at forvaltningen tilgodeser synspunkterne i de indgåede høringssvar så vidt muligt,

-         at børn, forældrene og institutionerne bliver inddraget i processen i videst mulig omfang. 

 

Valby Lokaludvalg påpeger, at det ikke kan vurdere om forvaltning ens behovsprognoser er realistiske, men at der er bekymring for, "om prognoserne i tilstrækkelig grad tager højde for de ændringer, der sker i Valby som følge af færdiggørelsen af byggeprojekterne omkring Eksempelprojektet m.m." (Bilag 10, s. 1)

 

Resumé af høringssvar

MD fremfører i deres fælles høringssvar for Ålholm Sogns børnehave og Sommerfuglen kritik af processen om kapacitetstilpasning.

 

Institutionen erklærer sig enig i forslaget om omlægning.

 

Forvaltningen har i sammenfatningen af høringssvar valgt kun at kommentere høringssvarene, hvis der er alternative forslag.

 

Generelle punkter

MD betegner i deres høringssvar processen som forceret, ikke acceptabel og som udtryk for mangel på langsigtet planlægning (Bilag 2, s. 3).

 

Institutionens tilbagemelding

Ledelsen i Ålholm Sogns børnehave har forlagt forslaget om at ændre normeringen i institutionen til 30 børnehavebørn for både personale og forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har efterfølgendetiltrådt forslaget (Bilag 1).

 

Tids- og informationsplan

I nedenstående tabel gennemgås forvaltningens forslag til en tids- og informationsplan.

 

Fase O:

5. oktober: FAU træffer den politiske beslutning

7. oktober: Brev til alle institutioner, paraplyorganisationer, faglige organisationer og lokalcentre, som informerer om den politiske beslutning.

I institutioner, hvor indstillingen blev tiltrådt, indeholder brevet en invitation til et møde mellem institutionen, forældrebestyrelsen og forvaltningen, hvor det videres forløb aftales.

 

Der foreslås mødedatoer inden for de første to uger efter vedtagelsen.

 

I institutioner, hvor indstillingen ikke blev tiltrådt, takker forvaltningen i brevet for samarbejdet. Der er ikke yderligere kontakt mellem institutionen og forvaltningen vedr. kapacitetstilpasningerne. Men de institutioner, hvor der i perioden, siden forslaget blev offentliggjort, har været problemer med tomme pladser, tilbydes institutionerne en individuel handleplan, der lever op til præmisserne i den nye eventuelt vedtrådte budgetmodel.

Informationsberedskab – kapacitetstilpasning

For at være bedst muligt forberedte i tilfælde af at borgere, pressen og andre interesserer sig for den samlede kapacitetstilpasning eller tilpasningen i en eller flere specifikke institutioner, oprettes der et informationsberedskab. Beredskabet består af K06 og ØPA1, som har indgående kendskab til sagerne, og Sekretariatet som bliver grundigt informeret. Der udarbejdes en svar-skabelon, som benyttes ved henvendelser. I tilfælde af, at nogen interesserer sig for en eller flere enkelte institutioner, henvises der til den konkrete tidsplan, der bliver udarbejdet for hver enkelt institution. Politikerne får tilsendt samme svar samt de konkrete, opdaterede tidsplaner for hver institution, så de er klædt på, hvis de bliver kontaktet.

Fase 1: Orienteringsfase (de første to uger efter den politiske beslutning)

- I prioriteret rækkefølge:

Orienteringsmøde med institutionen, forældrebestyrelsen og forvaltningen om den foreslåede tids- og informationsplan.

 

Fælles orienteringsmøder mellem forvaltningen og de faglige organisationer.

 

Orienteringsmøde mellem personale og forvaltningen, med henblik på at sikre en grundig orientering af personalet om deres muligheder og indsamle deres ønsker.

 

Fælles orienteringsmøder mellem forvaltningen og paraplyorganisationerne

 

Orienteringsmøder for forældregruppen

Fase 2: Handleplansfase (mellem to og fire uger efter den politiske beslutning):

Fase 2a

Forvaltningen har i samarbejde med institutionen udarbejdet en konkret handleplan for gennemførelse af den politiske beslutning.

Fase 2b

Den konkrete handleplan forelægges FAU

Fase 3: Aftalefase (minimum en måned inden beslutningen træder i kraft, efter den nuværende plan den 1.1. 2006, eller når forældrene ønsker det):

Møde mellem forældrene og Pladsanvisningen, med henblik på at sikre den bedst mulige overgang for børnene til evt. anden institution. På dette møde aftales rammerne for forældrenes konkrete tilbagemeldinger om ønsker til ny institution. Der skal gøres opmærksom på, at en række børn, inden beslutningen iværksættes, vil være overgået til børnehave eller skole.

Omnormering gennemføres den 1.1.2006

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen deltager i de respektive møder med repræsentanter fra centralforvaltningen, lokalcentrene eller pladsanvisningen efter behov.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Den årlige driftsøkonomiske besparelse ved at omlægge 12 småbørnspladser til 10 børnehavepladser vil være cirka 270.000 kroner, når mindreindtægten fra forældrebetaling er fratrukket.

 

Den anlægsmæssige omkostning ved at omstrukturere en vuggestuegruppe til en børnehavegruppe er cirka 6.000 kroner per plads, den samlede anlægsmæssige omkostning for bliver således 60.000 kroner.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Forslagene om kapacitetsændringer og institutionssammenlægninger blev sendt i høring fredag d. 3. juni 2005 med svarfrist fredag d. 1. juli 2005 – dvs. en høringsfrist på 4 uger.

 

Høringsparterne er de berørte daginstitutioner, forældre- og institutionsbestyrelser, paraplyorganisationer og faglige organisationer.

 

Forvaltningen har afholdt orienteringsmøder med forældre og personale i de berørte institutioner i juni måned.

 

BILAG

Høringssvar fra:

·        Bilag 1: Bestyrelsesformand og institutionsleder i fællesskab

·        Bilag 2: Menighedernes Daginstitutioner

·        Bilag 3: Valby Lokaludvalg

 

 

Grethe Munk

                                                                 /

                                  Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top