Status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem og hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre
Status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem og hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 3. november 2005
BR 586/05
Status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem og hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre
Status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i
plejehjem og hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre
Indstilling om, at pligten til at etablere bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen ophører pr. 1. januar 2006 og at der oprettes bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen, hvor der er udtalt interesse herfor.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem, hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre til efterretning
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til afvikling af bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejeregi pr. 1. januar 2006.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2005
Indstillingen blev godkendt med følgende formulering af 2. at-punkt: "
at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at pligten til at etablere bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen ophører pr. 1. januar 2006 og at der oprettes bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen, hvor der er udtalt interesse herfor."
RESUME
Der er tre typer brugerråd ved Sundhedsforvaltningens ældreinstitutioner. Plejehjem og hjemmepleje har bruger- og pårørenderåd, mens dagcentrenes råd udelukkende består af brugere. Rådene på plejehjem er lovbestemte, mens det er en BR-beslutning, at der skal være brugerråd i hjemmepleje og dagcentre.
Ifølge standardvedtægterne skal rådene medvirke til, at tilrettelæggelsen af dagligdagen lever op til de kvalitetsstandarder m.v., der er gældende for området samt modtage tilsynsrapporter.
Samtlige plejehjem har bruger- og pårørenderåd. Rådenes størrelse varierer, men ofte er 12 til 16 brugere/pårørende involveret i rådene inklusiv suppleanter. Fremmødet er godt og stabilt og rådenes funktion er i god overensstemmelse med lovens intentioner, idet interessen samler sig om tilrettelæggelse af dagligdagen og organisering af fælles forhold.
Indenfor hjemmeplejens område er der bruger- og pårørenderåd i seks ud af syv lokalområder. Undtaget er Christianshavn/Amager, hvor det ikke har været muligt at finde interesserede brugere og pårørende. Antallet af brugere og pårørende i rådene er gennemgående fire til fem personer inklusiv suppleanter. Generelt har hjemmeplejeenhederne haft store rekrutteringsvanskeligheder både hvad brugere og pårørende angår, og der er kontinuitetsproblemer i mange råd pga. frafald, afbud og udeblivelser.
Det er vanskeligt for rådene at holde fast i generelle
tendenser, ofte forfalder man til behandling af enkeltsager, fordi der er for
få ting at være fælles om. Det overordnede sigte med rådene er, at de skal
medvirke til, at tilrettelæggelsen af dagligdagen lever op til de
kvalitetsstandarder m.v., som er gældende på området, men rådene har svært ved
at fastholde denne funktion.
På den baggrund anbefaler Sundhedsforvaltningen at afvikle bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejeregi pr. 1. januar 2006.
Der er brugerråd i alle ni dagcentre med selvstændig adresse, og af otte dagcentre med adresse på plejehjem er de seks repræsenteret i plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd. Antallet af brugere i rådene varierer fra ti til 12 personer inklusiv suppleanter.
Indførelsen af brugerråd i dagcentre betegnes af alle parter som en succes. Møderne er velorganiserede, engagementet er stort, og fremmødet er stabilt. Repræsentanterne er meget bevidste om at hente opbakning hos de brugere, som de repræsenterer. Opgaver og fokusområder for dagcentrenes brugerråd er den fælles dagligdag, der udfolder sig internt på stedet.
Sundhedsforvaltningen har modtaget 12 høringssvar, hvori der generelt udtrykkes enighed hvad angår indstillingen om bruger- og pårørenderåd/brugerråd i plejehjem og dagcentre. I enkelte høringssvar problematiseres forslaget om nedlæggelse af bruger- og pårørenderåd i hjemmepleje, mens enkelte høringssvar anbefaler mere erfaringsopsamling på området.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I
henhold til Lov om Social Service § 112 har Sundhedsforvaltningen pr. 1. januar
2002 etableret bruger- og pårørenderåd i plejehjem og lignende boliger.
Borgerrepræsentationen
besluttede den 7. februar 2002, at der derudover skulle etableres bruger- og
pårørenderåd ved hjemmeplejeenheder, samt bruger/seniorråd ved dagcentre.
De
nye råd er generelt kommet godt igeng, men der har vist sig vanskeligheder med
at rekruttere repræsentanter blandt brugere og pårørende i hjemmeplejen.
På
den baggrund besluttede Sundheds - og Omsorgsudvalget den 27. maj 2004 - SOU
64/2004 J. nr. 45/1999 - at der ved næste status medtages evaluering af,
hvordan beboer- og pårørenderåd fungerer i praksis, herunder de pårørendes
rolle og hvordan beboerne selv oplever rådende.
Status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem og hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre
Der er foretaget en status på i hvilket omfang, der er etableret bruger- og pårørenderåd i hhv. plejehjem, hjemmepleje og dagcentre.
Evalueringen af bruger- og pårørenderåd og brugerråd er gennemført som fem gruppeinterview fordelt over målgruppen med interview med: pårørende fra bruger- og pårørenderåd i plejehjem, brugere fra bruger- og pårørenderåd i plejehjem, brugere og pårørende fra bruger- og pårørenderåd ved hjemmepleje, repræsentanter fra brugerråd ved dagcentre samt ledere for plejehjem, hjemmepleje og dagcentre
Da der har været tale om en førstegangsevaluering af rådene, har interessen samlet sig om:
· at få indtryk af bruger- og pårørenderepræsentanters og lederes tilfredshed med arbejdet i rådene
· at identificere evt. problemstillinger vedr. det eksisterende rådsarbejde, herunder de pårørendes rolle
· evt. at bidrage med anbefalinger for tilrettelæggelsen af rådenes fortsatte arbejde.
Bruger- og
pårørenderåd i plejehjem
Der er bruger- og pårørenderåd ved samtlige plejehjem. Antallet af
bruger- og pårørenderepræsentanter varierer, men ofte har rådene 12 til 16
brugere/pårørende involveret inklusiv suppleanter. Der holdes møde fire til
seks gange årligt. Ifølge standardvedtægterne skal bruger- og pårørenderåd
medvirke til tilrettelæggelsen af den daglige pleje- og omsorg indenfor
gældende kvalitetsstandarder/eksisterende ledelsesstruktur og specielt modtage
tilsynsrapporter.
Fremmødet er godt og stabilt i plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd,
hvilket bl.a. beror på, at rådene understøttes med solid sekretariatsbistand og
opfølgning.
På nogle plejehjem er der rekrutteringsproblemer blandt pårørende,
hvilket har været tilfældet siden rådenes opstart. Blandt brugerne savner mange
overskud til opgaven, men det er ikke et tilsvarende problem at rekruttere
blandt brugerne/beboerne.
Der investeres meget i at holde rådene i gang, men det kan i nogle
tilfælde være vanskeligt at opretholde kontinuiteten i rådene med de ganske få
ældre, der udgør de gennemgående personer, samt hyppige udskiftninger på
personsiden.
Rådenes opgaver og fokusområder er i god overensstemmelse med lovens intentioner. Interessen samler sig om tilrettelæggelse af dagligdagen og organisering af fælles forhold. Tilsyn har ikke den største interesse, men nogle råd afgiver høringssvar og har fået præsenteret tilsynsrapporter. Problemer med afklaring af kompetencer og snitflader til andre råd forekommer. Blandt nogle repræsentanter er der en vis usikkerhed om, hvilke opgaver bruger- og pårørenderåd skal varetage i forhold til andre råd på ældreområdet fx Ældreråd, Klageråd og afdelingsbestyrelser i henhold til Almenboligloven. Der synes at være behov for information til nyvalgte repræsentanter med henblik på at skabe overblik på dette område.
Mødeindholdet har ofte en overvægt af orienteringspunkter f.eks. KOS,
BUM og andre styringsredskaber. Brugere og pårørende erkender, at viden og
indsigt er et nødvendigt grundlag for rådets arbejde, men nogle steder
efterspørges mere plads til dialog om de ældres dagligliv og trivsel.
For flere
pårørenderepræsentanter fører engagementet til en tættere involvering i
plejehjemmets dagligdag. Generelt giver det stort udbytte for pårørende at være
med i rådene.
Bruger- og
pårørenderåd i hjemmeplejen
Der er bruger- og
pårørenderåd i seks ud af syv lokalområder. Undtaget er Christianshavn/Amager,
hvor det ikke har været muligt at finde interesserede brugere og pårørende.
Antallet af brugere og pårørende i rådene er gennemgående fire til fem
personer inklusiv suppleanter, og der holdes møde tre til fire gange årligt.
Rådene understøttes med sekretariatsbistand og opfølgning, og bruger- og pårørenderepræsentanter
fremhæver, at de har et stort udbytte af den information, som møderne giver
adgang til.
Etablering og drift af bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen har stødt
på store udfordringer, herunder:
·
At
fremmødet er svagt. Der er rekrutteringsvanskeligheder både hvad angår brugere
og pårørende, samt kontinuitetsproblemer i mange råd pga. frafald, afbud og
udeblivelser.
·
At det
er svært at fastholde fokus. Der ses en større interesse hos repræsentanterne i
at diskutere kvalitetsstandarder, rammer og overordnede beslutninger end det
daglige samarbejde, der foregår mellem hjemmepleje og brugere. De emner, der
behandles, ligger ofte udenfor hjemmeplejeenhedernes funktion. Nogle få råd har
udarbejdet høringssvar, men ingen har anmodet om præsentation og drøftelse af
tilsynsrapporter.
·
At det
er svært at finde fælles forhold at samle sig om. Man forfalder ofte til
behandling af enkeltsager, fordi det er vanskeligt at holde fast i generelle
tendenser. Dette skal ses i sammenhæng med, at den enkelte borger forvalter sin
indflydelse i sit eget samarbejde med hjemmeplejen og dets personale.
·
At mange
bruger- og pårørenderepræsentanter er skeptiske med hensyn til rådenes
berettigelse, fordi der er andre kanaler til at varetage de interesser, man
har. Det er Ældrerådene, der varetager rådgivning af Borgerrepræsentationen og
er høringspart, mens det er Klagerådene, der varetager klager og forelægger
sager for Borgerrepræsentationen.
Det er
Sundhedsforvaltningens vurdering, at den kommende indsats med henblik på
styrket brugerdemokrati og selvforvaltning blandt andet gennem etablering af
lokaludvalg (SOU 250/2005 J.nr. 22/2005, den 1.
september 2005) kan bidrage til at lokale forhold fremmes.
Ældrerådene, der fungerer i henhold til Servicelovens bestemmelser,
dækker for nuværende den del af brugerdemokratiet, der vedrører dialogen med
brugerne og mellem brugerne og BR/udvalg.
Ældrerådene spiller en væsentlig rolle som hørings- og dialogpart
for alle forslag, der vedrører ældre. Rådene skal hjælpe til at kanalisere de
ældres ønsker til forvaltning og politikere samt bidrage til at afstemme ønsker
og forventninger. Der afholdes endvidere halvårlige møder mellem Ældreråd og
Sundheds- og Omsorgsudvalget. Her er der lejlighed til at udveksle synspunkter
og drøfte aktuelle temaer, som Ældrerådene prioriterer.
På
den baggrund anbefaler Sundhedsforvaltningen at afvikle bruger- og pårørenderåd
i hjemmeplejeregi pr. 1. januar 2006.
Brugerråd i dagcentre
Der er brugerråd i alle ni dagcentre med selvstændig adresse, og af
otte dagcentre med adresse på plejehjem er de seks repræsenteret i
plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd. Antallet af brugere i rådene varierer
fra ti til 12 personer inklusiv suppleanter. Der holdes gennemgående møde en
gang om måneden.
Ifølge standardvedtægterne skal dagcentrenes brugerråd medvirke til at
få centret til at fungere bedst muligt indenfor eksisterende mål og rammer og
specielt modtage tilsynsrapporter.
Indførelsen af brugerråd i dagcentre betegnes af alle parter som en
succes. Dagcentrene har ikke rekrutteringsproblemer eller problemer med at
opretholde kontinuitet og sammenhæng i rådenes arbejde.
Møderne er
velorganiserede, engagementet er stort, og fremmødet er stabilt. De hyppige
møder medfører, at det er et stort ressourcetræk dagcentrene må afsætte til
deres råd. Derfor har man nogle steder valgt, at en medarbejder er fast
kontaktperson for råd og brugerrepræsentanter, hvilket fungerer godt.
Repræsentanterne er meget bevidste om at hente opbakning hos de
brugere, som de repræsenterer. Flere repræsentanter påpeger, at der er sket en
udvikling over tid i retning af mere brugerdemokrati, hvilket har gjort det
nemmere at være brugerrepræsentant.
Opgaver og fokusområder for dagcentrenes brugerråd er den fælles
dagligdag, der udfolder sig internt på stedet. Der forekommer ikke eksempler på
konkurrerende aktiviteter i forhold til andre råd eller besluttende organer på
ældreområdet. Tilsyn er et nyt fænomen, som endnu kun har begrænset interesse.
Mødeindholdet er præget af et højt informationsniveau, og der synes at
være en god balance mellem orienteringsindhold og tid til drøftelser, hvilket
har stor betydning for brugerrepræsentanterne.
Brugerne ønsker, at der støttes op om de relativt nye
brugerråd/seniorråd ved at afholde fælles temadage for dagcentrenes råd.
Anbefalinger
I forbindelse med evaluering af bruger- og pårørenderåd fremkom en
række ønsker og anbefalinger med henblik på at fremme brugerdemokrati og bedre
rådenes arbejdsvilkår eksempelvis, at dialog om hverdagsliv opprioriteres på
møderne og at der afholdes fællesmøder/temadage for bruger- og pårørenderåd
mv., hvilket Sundhedsforvaltningen følger op på.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Indstillingen har været sendt i høring hos
Ældreråd, bruger- og pårørenderåd/brugerråd, Ældresagen og
Omsorgsorganisationernes Samråd
Høringssvar
Sundhedsforvaltningen
har modtaget 12 høringssvar henholdsvis fra Ældrerådenes Fællesudvalg i
København og fra bruger- og pårørenderåd/brugerråd ved Sundhedsforvaltningens
ældreinstitutioner. En liste over høringssvar er vedlagt som bilag 2.
Høringssvarene tilkendegiver en generelt
enighed i den overordnede beskrivelse af bruger- og pårørenderåd i plejehjem og
de anbefalinger, der angives til administrativ opfølgning. I tre høringssvar
fra bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejeregi tages afstand fra indstillingen
om at nedlægge bruger- og pårørenderåd i hjemmepleje. Et fjerde høringssvar fra
hjemmepleje støtter derimod op om nedlæggelsen. To høringssvar anbefaler mere
erfaringsopsamling før en beslutning om fremtiden for bruger- og pårørenderåd i
hjemmeplejen træffes. Der støttes op om indstillingen og evalueringen vedr.
brugerråd i dagcentre. Resumé af høringssvar med Sundhedsforvaltningens kommentarer
fremgår af bilag 3.
Rådene har været i funktion i
mere end tre år, og det er forvaltningens vurdering, at det fornødne
beslutningsgrundlag er til stede.
BILAG
<
span
style='mso-bidi-font-size:12.5pt'>Bilag 1: Bruger- og pårørenderåd og brugerråd
– en evaluering af de etablerede råd i plejehjem, hjemmepleje og dagcentre.
Sundhedsforvaltningen juli 2005
Bilag 2: Liste over høringssvar
Bilag 3: Resumé af høringssvar med
Sundhedsforvaltningens kommentarer
Bilag 4: Samling af høringssvar
Jesper Fisker
/Lene Sillasen