Mødedato: 03.10.2024, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2025

Se alle bilag
Siden Borgerrepræsentationens førstebehandling af budgetforslag 2025 og budgetoverslagsårene 2025-2028 den 29. august 2024 er der sket ændringer i udvalgenes økonomiske rammer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, ændrede budgetteringsforudsætninger og lignende. Disse tekniske ændringer indarbejdes i budgetforslag 2025 med denne indstilling og indgår i beregningen af det finansielle råderum og servicemåltal i forbindelse med forhandlingerne om budget 2025. Korrektionerne, der indarbejdes med de tekniske ændringsforslag, mindsker servicemåltallet med 10,9 mio. kr. i 2025 og øger råderummet med 135,6 mio. kr. i 2025. 

Indstilling

Indstilling om,

  1. at de tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2025 godkendes.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Siden Borgerrepræsentationens førstebehandling af budgetforslag 2025 og budgetoverslagsårene 2025-2028 den 29. august 2024 er der sket ændringer i udvalgenes økonomiske rammer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, udmøntning af afsatte puljer i budgetforslaget 2025 til fagudvalgene, ændrede budgetteringsforudsætninger og lignende. Disse tekniske ændringer indarbejdes i budgetforslag 2025 med denne indstilling og indgår i beregningen af det finansielle råderum og servicemåltal i forbindelse med forhandlingerne om budget 2025.

Løsning

For at sikre et korrekt budget for 2025 indarbejdes de tekniske ændringer i budgetforslaget for 2025. Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen.

De samlede konsekvenser af de korrektioner, der indarbejdes med de tekniske ændringsforslag (TÆF), mindsker servicemåltallet med 10,875 mio. kr. i 2025. Samtidigt er der øget finansiering på 135,592 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1.

Tabel 1. Konsekvenser af TÆF og BR-beslutninger

(1.000 kr., 2025 p/l)

2025

2026

2027

2028

Ændring i servicemåltal

-10.875

739

3.656

3.743

Ændring i finansiering

135.592

12.860

13.658

-281

Note: I tabellen angiver positive tal øget servicemåltal og finansiering.

Der tages forbehold for behandlingen af sager på Borgerrepræsentationen den 19. september 2024. Ved evt. ændringer som følge af behandlingen udarbejdes rettelsesblad til denne sag.

Økonomi

Se ovenfor. 

Videre proces

De tekniske ændringsforslag vil blive indarbejdet i kommunens vedtagne Budget 2025 sammen med de øvrige ændringer, der besluttes ved budgetvedtagelsen.

 

Søren Hartmann Hede      / Nicolai Kragh Petersen

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2025 godkendes.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. september 2024

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. oktober 2024

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 
Til top