Mødedato: 03.10.2013, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Anlægsoversigter og fasttrack - september 2013

Se alle bilag

Indstillingen indeholder opdaterede anlægsoversigter, opfølgning på eksekvering samt status på arbejdet med Fast Track.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2013 -2017 (bilag 5) godkendes.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Økonomiudvalget tiltrådte den 20. januar 2009 indstilling om anlægsstyring i 2009. Af indstillingen fremgik det, at der skulle udarbejdes samlede oversigter over kommunens igangværende og planlagte anlægsprojekter. Af Økonomiudvalgets beslutning fremgik det endvidere, at oversigterne skulle offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Økonomiudvalget tiltrådte den 15. juni 2010 indstilling om Fast track, som indebærer nedsættelse af et Fast track forum til øget koordination af kommunale anlægs- og byudviklingsprojekter, herunder særligt daginstitutionsområdet.

Økonomiudvalget tiltrådte den 8. november 2011 indstilling om styr på eksekvering, som indebærer fokus på eksekvering af politiske beslutninger i hele Københavns Kommune og afrapportering om eksekvering.

I aftalen om kommunernes økonomi 2013 mellem KL og Regeringen, blev det besluttet at indføre et anlægsloft for kommunernes samlede bruttoanlæg (3,6 mia. i vedtaget budget i Københavns Kommune i 2013). Siden da er anlægsloftet løftet med yderligere 2 mia. kr. på landsplan, hvoraf Københavns Kommune har fået i alt 350,4 mio. kr., og ender dermed med et måltal på 3,95 mia. kr. i bruttoanlæg i 2013. I denne indstilling følges der op på, at måltallet stadig overholdes, og der sker en omfordeling mellem udvalgene for at sikre sammenhæng mellem anlægsmåltal og forventet forbrug.

I aftalen om om kommunernes økonomi for 2014 står der følgende:

”Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2014 udgør 18,1 mia. kr. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed.”

Økonomiforvaltningen har på den baggrund bedt forvaltningerne om at periodisere niveauet i 2014 ned i forhold til budgetforslaget som er på 4,8 mia. kr. Med den nye periodisering lander bruttoanlæg i 2014 på 3,8 mia. kr. Herudover er forvaltningerne blevet bedt om at kategorisere deres anlægsprojekter, så det er muligt, hvis det bliver nødvendigt, at udskyde anlægsprojekter for at skabe mere luft i budgettet i 2014:

  1. Projekter, der er kontraktligt forpligtende
  2. Sikring af pasningsgaranti og undervisningspligt
  3. Projekter, hvor der er forudsætninger for effektiviseringer på drift
  4. Projekter, der kan udskydes

Frem mod den endelige vedtagelse af budget 2014 vil der være en løbende proces i KL om fordelingen af anlægsmåltal mellem kommunerne.

Løsning

I det følgende gennemgås hovedresultaterne i de indsamlede anlægsprojekter, opfølgning på Fast track, opfølgning på eksekvering, anlægsmåltal, samt beslutninger i budget 2012 og budget 2013.

Måltalsopfølgning samt hovedresultater i anlægsoversigten

Københavns Kommune har i perioden 2013-2017 ca. 13 mia. kr. i bruttoanlægsbudget, heraf 3.904 mio. kr. i 2013 og 3.829 mio. kr. i 2014 efter periodiseringer eksklusiv takstfinansieret anlæg. Regnskabsresultatet i 2012 udviste til sammenligning et bruttoanlægsforbrug på 3.643 mio. kr. 

I 2014 er bruttoanlægsbudgettet 3.829 mia. kr. efter at forvaltningerne har ændret deres periodisering i anlægsoversigten. Bruttoanlægsniveauet for 2014 for Københavns Kommune er budgettet i tabel 1 plus de nye midler der gives til anlæg som resultat af budgetforhandlingerne. Med vedtagelsen af indstillingen og de tekniske ændringsforslag samt afstemningsprogrammet vil Københavns Kommunes budget på bruttoanlæg ende på 4,1 mia. kr. i 2014 (dette kan ændres sfa. budgetforhandlingerne). Herved bidrager Københavns Kommune til overholdelse af aftalen mellem regeringen og KL på bruttoanlæg. Dette sker uden at det er nødvendigt at udskyde anlægsprojekter, som det var tilfældet i 2013.

Anlægsmåltallet i 2013 er ændret med 350,4 mio. kr. siden vedtagelsen af budget 2013 som et resultat af aftalen indgået mellem regeringen og KL om at øge anlægsloftet og henvendelse til KL med ønske om 150 mio. kr. 

Bruttoanlægsniveauet for 2013 for Københavns Kommune er på 3.910 mio. kr. og er vist i tabel 1. I dette er inkluderet taktfinansieret anlæg for 6 mio. kr. i 2013. Takstfinansieret anlæg indgår dog ikke i anlægsmåltallet. Det samlede bruttoanlægsbudget ender derfor på 3.904 mio. kr. eksklusiv takstfinansieret anlæg. Desuden er der i denne oversigt indarbejdet en anlægsbufferpulje på 35 mio. kr. Forvaltningerne går således samlet 11 mio. kr. under deres måltal, når man tager højde for den nye periodisering i 2013. Dette skyldes, at Teknik- og Miljøforvaltningen samt Socialforvaltningen i deres periodiseringer har gjort plads til kommende tillægsbevillinger på anlæg.

I det følgende gennemgås hovedresultaterne i de indsamlede anlægsprojekter, opfølgning på Fast track, opfølgning på eksekvering, anlægsmåltal, samt beslutninger i budget 2012 og budget 2013.

Tabel 1. Bruttoanlæg fordelt på udvalg, mio. kr. efter periodisering.

Løbende priser

Måltal 2013*

2013

2014

2015

2016

2017

I alt

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

4

4

3

0

0

0

7

Børne- og Ungdomsforvaltningen

236

236

705

800

272

3

2.017

Kultur- og Fritidsforvaltningen

1.306

1.306

1.093

800

93

0

3.292

Socialforvaltningen

66

59

75

107

0

0

240

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

48

48

105

45

48

48

294

Teknik- og Miljøforvaltningen

1.510

1.512

1.400

1.449

411

460

5.232

Økonomiforvaltningen

745

745

461

212

395

165

1.978

Anlægsbufferpulje

35

35

0

0

0

0

35

I alt

3.950

3.945

3.843

3.412

1.219

676

13.095

Note I: Budgettallene er inkl. budgetter på hovedkonto 1 – forsyningsområdet/takstfinansieret anlæg. Hovedkonto 1 holdes udenfor anlægsloftet og beløber sig til 6 mio. kr. 

Det bemærkes, at anlægsmåltallet er beregnet ud fra omplaceringer af anlægsmidler mellem forvaltninger som er besluttet af Borgerrepræsentationen til og med mødet den 19. juni 2013. Derudover er der foretaget tilpasning af anlægsmåltallet mellem forvaltningerne som følge af, at Børne- og Ungdomsforvaltningen har afgivet 39,9 mio. kr. i måltal i denne anlægsoversigt. Forvaltningen har afgivet måltal grundet en ny vurdering af det forventede forbrug i 2013, som er nedjusteret ift. sidste anlægsoversigt. Ændringen i det forventede forbrug i forvaltningen skyldes ikke forsinkelser på projekter, men en ændret periodisering af udgifterne. På baggrund af forvaltningernes indmeldinger er disse fordelt med 18,3 mio. kr. til Økonomiforvaltningen, 0,8 mio. kr. til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og 20,8 mio. i anlægsbufferpuljen.

Tabel 2. Omfordeling af måltal, mio. kr. 2013 p/l

Forvaltning

Omplacering af måltal

Økonomiforvaltningen

18,3

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

0,8

Børne- og Ungdomsforvaltningen

-39,9

Anlægsbufferpulje

20,8

SUM

0,0

I nedenstående tabel 3 ses de ændrede periodiseringer som er indmeldt i denne anlægsoversigt.

Tabel 3. Ændret periodisering - brutto, mio. kr.

2013 p/l

2013

2014

2015

2016

2017

Ændret periodisering - brutto

-60

-1.000

1.142

-129

0

Opfølgning på eksekvering

Økonomiudvalget godkendte den 8. november 2011 sagen "Styr på eksekvering", der beskriver den opfølgning, der vil være på kommunens drifts- og anlægsprojekter.

Styr på eksekvering er præsenteret for de administrerende direktører, Fast track forum og i denne indstilling, se bilag 1.

Der følges op på tre områder vedrørende eksekvering af anlægsprojekter: Forsinkelse på anlægsbevilling, forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt og overskridelse af budget. Kriterierne for farvemarkering af de tre områder kan ses i bilag 6.

Ud af kommunens 657 projekter er 546 projekter godkendt til eksekvering, mens 111 projekter ikke har en anlægsbevilling. I denne første indikator på kommunens eksekveringsevne indgår kun disse 111 projekter uden anlægsbevilling.

Tabel 4. Forsinkelse på anlægsbevilling fordelt på udvalg

Antal

Grøn

Gul

Rød

I alt

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

0

0

0

0

Børne- og Ungdomsforvaltningen

27

1

2

30

Kultur- og Fritidsforvaltningen

6

0

0

6

Socialforvaltningen

16

2

4

22

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

1

0

0

1

Teknik- og Miljøforvaltningen

47

0

1

48

Økonomiforvaltningen

2

1

1

4

I alt

99

4

8

111

Som det ses i tabel 4 er 99 ud af disse 111 projekter grønne, 4 er gule og 8 er røde. Dvs. at 99 projekter forventes at få en anlægsbevilling til den forventede tid, mens 12 projekter er forsinkede i den første fase. Heraf er flest projekter vedrørende daginstitutioner og boliger. Det er dog ikke alle projekter, der er forsinket på anlægsbevillingen, der også er forsinkede på ibrugtagningstidspunktet. Således er det 5 af de 11 gule og røde projekter, der både er forsinket på anlægsbevilling og ibrugtagningstidspunkt.

Siden sidste anlægsoversigt er antallet af projekter uden anlægsbevilling faldet med 2 projekter, da disse projekter i mellemtiden har fået en anlægsbevilling.

Det bemærkes, at forvaltningerne fremadrettet aktivt bør tage stilling til ældre projekter, enten ved at søge om en anlægsbevilling til anlægsprojektet eller ved at omprioritere midlerne, såfremt forudsætningerne for projektet har ændret sig.

Forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt

I anlægsoversigten er der for hvert anlægsprojekt angivet det oprindelige forventede ibrugtagningstidspunkt. Der måles på forsinkelser i forhold til hvad der var forventningen, da projektet startede.

Tabel 5. Forsinkelse på ibrugtagning fordelt på farver

Antal

Grøn

Gul

Rød

I alt

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

3

0

0

3

Børne- og Ungdomsforvaltningen

67

12

24

103

Kultur- og Fritidsforvaltningen

100

15

9

124

Socialforvaltningen

28

4

5

37

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

7

0

13

20

Teknik- og Miljøforvaltningen

243

19

53

315

Økonomiforvaltningen

47

4

4

55

I alt

495

54

108

657

Som det ses af tabel 5, er der 495 projekter, der er grønne, og derved forventes at kunne ibrugtages til tiden. 54 projekter er gule og dermed forsinket op til 6 måneder, og endelig er der 108 projekter, der er røde og dermed forsinket mere end 6 måneder. Af de røde projekter er der 14 der har begrundelsen ”udskydelse som følge af anlægsloft 2013”. Teknik- og Miljøudvalget har flest røde projekter. Teknik- og Miljøudvalget har samlet set også flest projekter. Projekterne med de største budgetter Nordhavnsvejen og Byfornyelsesrammen. Begge disse projekter er grønne.

Der er flest røde projekter inden for gader og veje, ældre og sundhed og daginstitutioner. Der er et overlap på 9 projekter mellem de røde projekter under typen daginstitution og listen med daginstitutioner med eksekveringstid over 27 måneder.

I bilag 2 er en komplet liste over alle røde projekter, hvor der er angivet en forklaring på forsinkelsen. Det er markeret på listen, såfremt projektet er nyt på listen. Ved seneste opfølgning var der 105 røde projekter, som nu er steget til 108 projekter. Ændringen skyldes at 23 projekter er forceret eller ibrugtaget og derfor ikke røde mere, samt at der er kommet 26 nye røde projekter.

I listen kan det samme anlægsprojekt stå 2 gange, da et projekt kan stå under flere forvaltninger. Derudover kan et rødt anlægsprojekt også optræde flere gange som følge af, at der kan være forskellige finansieringer og anlægsbevillinger tilknyttet det samme projekt. Dette sker, når der er et budget til projektet i flere forvaltninger, f.eks. når midler overdrages fra en fagforvaltning til Københavns Ejendomme og fagforvaltningerne beholder en del af budgettet. Korrigeret herfor er der i denne opfølgning 94 unikke røde projekter.

Status på Fast Track

Etablering af daginstitutionspladser

Der er som led i Fast Track vedtaget en målsætning om at kommunalt daginstitutionsbyggeri færdiggøres 27 måneder efter at anlægsprojektet er politisk besluttet. Status på eksekveringstider for daginstitutionspladser fremgår af tabel 6.

Tabel 6. Eksekveringstid for anlægsprojekter, der genererer pladser

 

Antal institutionspladser

 Vuggestue

Børnehave

 Udflytter-børnehave

Total

Antal projekter

Projekter, som genererer nye pladser, hvor byggeriet varer 27. mdr. eller mindre

346

488

0

834

9

Projekter, som genererer nye pladser, hvor byggeriet varer mere end 27 mdr.

672

1.386

166

2.224

18

I alt

1.018

1.874

166

3.058

27

Der er på nuværende tidspunkt 3.058 pladser under etablering. I den seneste anlægsoversigt var der 3.494 pladser under etablering. Den primære årsag til faldet i antallet af pladser siden sidste anlægsoversigt er, at der er en række projekter er ibrugtaget siden sidste anlægsoversigt. Dette er bl.a. daginstitution på Blommestien i Valby med 24 vuggestuepladser, ny dagsinstitution på Strandlodsvej på Amager med 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser og ny dagsinstitution på Vestre Teglgade i Sydhavnen med 60 vuggestuepladser og 22 børnehavepladser.

834 pladser af de i alt 3.058 pladser under etablering forventes, at blive taget i brug senest 27 måneder efter den politiske beslutning om etablering er blevet truffet.

Som det fremgår af tabellen er der 2.224 pladser ud af de i alt 3.058 pladser under etablering, hvor den samlede eksekveringstid forventes at overstige 27 måneder. De 2.224 pladser er fordelt på 18 forskellige anlægsprojekter, og eksekveringstiden er 29 mdr. til 52 måneder.

I sidste anlægsoversigt var der 20 projekter med i alt 2.432 pladser, hvor eksekveringstiden var over 27 måneder. Dette er nu 18 projekter med 2.224 pladser. Pladstallene ændres løbende, da Børne- og Ungdomsforvaltningen planlægger antal grupper og ikke pladser. En gruppe kan være til 22 børnehavebørn eller 12 vuggestuebørn, hvilket derfor kan give udsving i pladserne. 2 ud af de 18 projekter forventes færdige i 2013, 13 projekter forventes færdige i 2014, 2 projekter forventes færdige i 2015 og 1 i 2016.

For nye dagsinstitutionsprojekter (besluttet med budget 2012) er den gennemsnitlige eksekveringtid 31,5 måneder.

Det bemærkes at Børne- og Ungdomsforvaltningen overfor Børne- og Ungdomsudvalget skal rapportere om nøgletal i forhold til pasningsgarantien, ligesom Fast track borgmesterforum orienteres herom. Det bemærkes derudover, at der, til trods for forsinkelserne på daginstitutionsprojekterne, fra juni 2013 er indført pasningsgaranti inden for 4 km. i hele Københavns Kommune. Der følges op på dette hver måned i regi af Fast track, således at eventuelle forsinkelser registreres, og kan handles, på så tidligt som muligt.

Det bemærkes yderligere, at der i regi af Fast track forum arbejdes på udarbejdlese af nye måltal for eksekveringtiden på daginstitutionsprojekter.

Ud af alle pladserne forventes 1.245 pladser at være færdige i 2013, 1.325 pladser forventes færdige i 2014, 374 pladser forventes færdige i 2015 og 114 pladser forventes færdige i 2016.

Måltal for anlægsprojekter

I sagen om anlægsoversigt og Fast track – forelagt Økonomiudvalget i september 2012 – blev der vedtaget nye måltal. I tabel 7 ses opfølgningen på de nye måltal.

Tabel 7. Opfølgning på måltal for eksekveringstid fordelt på udvalgte typer

Type

Måltal

Gennemsnitlig forventet eksekveringstid

Antal projekter i alt

Projekter der over skrider måltal

Cykelbaner

29

25,5

4

0

Cykelstier

33

37

8

4

Grønne cykelprojekter

31

53

2

1

Nybyggeri af boligtilbud – almenboliglov

36

65,3

3

3

Ombygning af boligtilbud – servicelov

21

36,6

4

4

Etablering af skolespor og fritidstilbud

46

44,3

49

13

Som det ses af tabel 7 holder den gennemsnitlige forventede eksekveringstid sig inden for måltallene på projekter vedrørende Cykelbaner og Etablering af skolespor og fritidstilbud (måltal på hhv. 29 og 46 mdr.). Cykelstiprojekterne holder sig tilnærmelsesvis inden for måltallet på en gennemsnitlig eksekveringstid på 35 mdr. med en overskridelse på 4 måneder.

Hvad angår projekttyperne Grønne cykelprojekter (måltal 31 mdr.), Nybyggeri af boligtilbud - almenboliglov (måltal 36 mdr.) og Ombygning af boligtilbud – servicelov (måltal 21 mdr.), ligger disses gennemsnitlige eksekveringstid alle væsentligt over måltallene med overskridelser på hhv. 22 mdr., 29,3 mdr. og 15,6 mdr.

Økonomiforvaltningen drøfter løbende måltallene og eksekveringen af måltallene med forvaltningerne.

Servicemål

I forbindelse med Fast track blev der vedtaget servicemål vedrørende lokalplaner og byggesagsbehandling i Teknik- og Miljøforvaltningen og for kommuneplanstillæg under Økonomiforvaltningen.

Måltallet for maksimal tid for planproces efter vedtagelse af startredegørelse på alle udviklings- og lokalplaner er på max. 12 måneder. Der er i 1. og 2. kvartal af 2013 vedtaget 8 lokalplaner, hvoraf planprocessen for de 4 har varet 12 eller færre måneder, hvorved måltallet er overholdt. For de 4 andre vedtagne lokalplaner har planprocessen varet mellem 12 ½ og 29 ½ måneder, hvorved måltallet op ikke overholdt.

Der er ikke vedtaget nye kommuneplantillæg siden sidste opfølgning.

1. april 2012 kom der nye mål for byggesagsbehandlingen. Målene er 5 arbejdsdage lette sager og 20 arbejdsdage for komplicerede sager, samt at alle sager med individuelt aftalt tid overholdes. Målopfyldelsen for byggesagsbehandlingen i 1. kvartal 2013 er 5,94 dage i gennemsnit for lette sager (763 sager), 21,08 dage i gennemsnit for de svære sager (2.967 sager) og 100 % procent af sager med aftalt tid overholdes (7 sager).

Detaljeret status ses i bilag 4.

Offentliggørelse

Såfremt Økonomiudvalget godkender hovedresultaterne, vil oversigterne blive tilgængelige på kommunens hjemmeside umiddelbart herefter på www.kk.dk/anlaeg. Projekterne vil blive præsenteret på et kort, så det er muligt at se, hvor i byen de enkelte anlægsprojekter er placeret. I lighed med tidligere vil en række anlægsprojekter ikke blive offentliggjort på hjemmesiden. Der kan være tale om projekter, hvor kommunen kan blive skadet i en forhandlingsmæssig sammenhæng – eksempelvis som køber af fast ejendom. Herudover er der i offentliggørelsen udeladt ukonkretiserede puljer og allerede ibrugtagne projekter.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser ud over de bevillingsmæssige ændringer, som ses af bilag 5, og de beskrevne ændringer i anlægsmåltal.

Videre proces

Efter godkendelse vil Økonomiforvaltningen offentliggøre oversigterne på kommunens hjemmeside.

 

 

 

Claus Juhl                           /Anne Skovbro  

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2013 -2017 (bilag 5) godkendes.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

    2.    at anlægsoversigterne tages til efterretning, og publiceres på kommunens hjemmeside,

    3.    at "Styr på eksekvering 1.0" (bilag 1) på anlægsområdet tages til efterretning,

    4.    at den ændrede fordeling af måltal, jf. tabel 2 på anlæg i 2013, godkendes.


 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet 24. september 2013

Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Indstillingens 2.-3. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. oktober 2013

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top