Mødedato: 03.10.2002, kl. 17:30

Medlemsforslag vedrørende førstehjælpskurser

Medlemsforslag vedrørende førstehjælpskurser

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 3. oktober 2002

Nr. 24 BR 492/02. Medlemsforslag vedrørende førstehjælpskurser

(Stillet af Louise Frevert, Karin Storgaard, Carl Christian Ebbesen og Peter Skaarup (alle O)):

Borgerrepræsentationen beslutter, at samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen tilbydes et kursus i førstehjælp. Kurserne finansieres over Økonomiudvalgets konto til uforudsete udgifter, konto 6.51.3. Økonomiforvaltningen pålægges at tilbyde kurserne hurtigst muligt.

(Sagen blev udsat i mødet den 19. september 2002)

 

Venstre stillede forslag om at henvise sagen til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"Der gives mulighed for, at Dansk Folkepartis gruppe indgår i et pilotprojekt med henblik på at undersøge interessen for, at Borgerrepræsentationens medlemmer dygtiggør sig i førstehjælp. Kurset finansieres over kursuskontoen i Borgerrepræsentationens Sekretariat."

Venstres forslag blev forkastet med 29 stemmer imod 22.

For stemte V, B, O og C.

Imod stemte A, F, Ø og D.

Enhedslistens ændringsforslag blev godkendt med 26 stemmer imod 20.

For stemte 4 medlemmer af A (Jakob Hougaard, Joan Jensen, Finn Rudaizky og Hamid El Mousti), V, 1 medlem af B (Tanwir Ahmad), Ø, O og C.

Imod stemte A med undtagelse af 4 medlemmer (Jakob Hougaard, Joan Jensen, Finn Rudaizky og Hamid El Mousti), F, 1 medlem af B (Inger Marie Bruun-Vier') og D.

Det således ændrede medlemsforslag var dermed godkendt.

 

Til top