Mødedato: 03.10.2002, kl. 17:30

Ændring af status for Børnehuset Rødkilden

Ændring af status for Børnehuset Rødkilden

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 3. oktober 2002

 

BR 502/02

Ændring af status for Børnehuset Rødkilden

Ændring af status for Børnehuset Rødkilden

Indstilling om, at fritidshjemmet "Børnehuset Rødkilden" pr. 1. oktober 2002 ændrer status til KKFO.

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen,

at fritidshjemmet "Børnehuset Rødkilden" pr. 1. oktober 2002 ændrer status til

KKFO

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 11. september 2002

Forvaltningens indstilling blev vedtaget med 6 stemmer for og 3 stemmer imod. A, B, C og V stemte for. Ø og F stemte imod.

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

X

Jakob Hougaard, A

X

Anna Saakwa, A

Tanwir Ahmad, B

X

Majbritt Mamsen, C

X

Charlotte Wieth-Klitgaard, F

X

Trine Schaltz, F

X

Louise Frevert, O

Pia Allerslev, V

X

Heidi Wang, V

X

Per Bregengaard, Ø

X

Trine Schaltz, Charlotte Wieth-Klitgaard og Per Bregengaard havde følgende bemærkning:

"SF og Ø mener, at alle fritidshjem bør være selvstændige af hensyn til ligeværdigheden."

 

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte på sit møde den 14. juni 2000 (sag nr. 278/2000) en revideret helhedsplan for Rødkilde Skole, herunder en samtænkt udbygning med henblik på etablering af en KKFO på skolen. I forbindelse med den forventede ibrugtagning af de nye lokaler til KKFO'en pr. august 2003 har fritidshjemmets forældrebestyrelse, skolebestyrelsen og skoleinspektøren rettet henvendelse til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, idet de ønsker, at fritidshjemmet skifter status til KKFO inden fritidshjemmets overflytning til de nye lokaler på skolen i august 2003.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen har på sit møde den 14. juni 2000 (sag nr. 278/2000) tiltrådt en revideret helhedsplan for Rødkilde Skole, herunder en samtænkt udbygning med henblik på etablering af en KKFO på skolen.

I forbindelse med den forventede ibrugtagning af de nye lokaler til KKFO'en pr. august 2003 har skolebestyrelsen, fritidshjemmet "Børnehuset Rødkildens" forældrebestyrelse samt skoleinspektøren for Rødkilde Skole rettet skriftlig henvendelse til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i juni 2002, idet de ønsker, at det kommunale fritidshjem allerede nu skifter status til KKFO. På denne måde vil lederen af KKFO'en allerede nu kunne:

  • Varetage administration af samtænkningsmidlerne, der er tillagt Rødkilde Skole
  • Tilrettelægge og gennemføre mødevirksomhed for skolens lærere og pædagoger i KKFO vedrørende samtænkningstimer og egentlige samtænkningsprojekter
  • Være ansvarlig for udfærdigelse, gennemførelse og opfølgning af samtænkningsprojekter
  • Sikre koordinering af den fælles planlægning mellem skole og KKFO vedrørende samtænkning
  • Være ansvarlig for visitationen af indskrevne børnehaveklassebørn på Rødkilde Skole til Rødkilde KKFO
  • Indgå i arbejdsgruppen vedrørende Rødkilde Skoles udviklingsprojekt "Skolen som organisation" for så vidt angår ledelsesstrukturer og implementering af indhold samt strukturer for KKFO

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er enig heri, idet fritidshjemmet ved en ændring af status til KKFO vil blive organisatorisk forankret i Rødkilde Skoles indskolingssøjle. Det vil således være hensigtsmæssigt såvel pædagogisk som ledelses- og planlægningsmæssigt, at fritidshjemmet hurtigst muligt overgår fra at være et kommunalt fritidshjem til en KKFO oprettet i henhold til folkeskoleloven og i overensstemmelse med de af Borgerrepræsentationen vedtagne principper for etablering af KKFO.

Til orientering skal oplyses, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tidligere har aftalt med Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), at der i forbindelse med eventuelle høringer om ændring af fritidshjems status til KKFO sker en direkte henvendelse til fritidshjemmets leder, som skal sikre, at personalet bliver hørt, og at deres synspunkter indgår i beslutningsgrundlaget.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har haft kontakt til fritidshjemmet "Børnehuset Rødkildens" leder, der bekræfter, at hele personalegruppen er blevet hørt, og at gruppen bakker fuldt og helt op om fritidshjemmets overgang til KKFO.

 

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med en ændring af status for fritidshjemmet "Børnehuset Rødkilden", idet det bemærkes:

  • At budgetrammen der udmeldes til KKFO'ens virksomhed svarer til budgettet for det tilsvarende fritidshjem oprettet i henhold til serviceloven
  • At KKFO'en får udmeldt en personalenormering, der svarer til det tilsvarende fritidshjem oprettet i henhold til serviceloven
  • At forældrebetalingens størrelse er fastsat af Borgerrepræsentationen og følger Københavns Kommunes takst for ophold i fritidshjem oprettet i henhold til serviceloven.

Udgiften til driften afholdes inden for det afsatte budget på konto 5.15.1 fritidshjem. Nettoudgiften pr. plads udgør 42.600 kr. i 2002.

Forvaltningen vil i forbindelse med kalkulen stille forslag om overflytning af budgettet for KKFO´en fra konto 5.15.1 til konto 3.05.1 Skolefritidsordninger i overensstemmelse med Indenrigsministeriets retningslinjer.

 

Der er ikke grundlag for yderligere høring, da både Rødkilde Skoles bestyrelse, Rødkilde Skoles inspektør, fritidshjemmet "Børnehuset Rødkildens" forældrebestyrelse, leder og personalegruppe enstemmigt anbefaler, at fritidshjemmet snarest muligt ændrer status til KKFO.

 

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Bilag 1: Henvendelse fra Rødkilde Skoles bestyrelse af 6. juni 2002
  • Bilag 2: Henvendelse fra fritidshjemmet "Børnehuset Rødkildens" forældrebestyrelse af 11. juni 2002

 

Peter Rasmussen

Marie Thun

Til top