Mødedato: 03.06.2021, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Anden anlægsoversigt 2021

Se alle bilag

Forvaltningerne har gennemgået deres anlægsportefølje og vurderer fortsat, at der kan eksekveres for samlet set 4,5 mia. kr. i 2021. For 2022 medfører udmøntning af nye midler i overførselssagen og reperiodiseringer som følge af forvaltningernes forventninger til eksekveringen, at forvaltningerne forventer at kunne eksekvere svarende til det i IC afsatte måltal på 4.861 mio. kr. Indstillingen giver desuden en status på fremdriften i kommunens vigtigste forsinkede anlægsprojekter, samt på overholdelsen af servicemålene for behandling af byggesager og lokalplaner. Den ændrede periodisering af udvalgenes anlægsbudgetter forelægges til godkendelse.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at der udmøntes i alt 22,5 mio. kr. fra ByKs overskuds-/underskudsmodel til projekt Kampsportens Hus, jf. bilag 6,
  2. at der udmøntes i alt 26,2 mio. kr. fra ByKs overskuds-/underskudsmodel til projekt Skolen i Sydhavn, 1 spor og 12 daginstitutionsgrupper, jf. bilag 6,
  3. at de øvrige bevillingsmæssige ændringer vedrørende overskuds-/underskudsmodellen, jf. bilag 6, godkendes,
  4. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2021-2031, jf. bilag 7, godkendes.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

De fire årlige anlægsoversigter giver en status på fremdriften i kommunens anlægsprojekter, jf. bilag 1, samt på overholdelsen af servicemålene for behandling af byggesager og lokalplaner.

Anlægsoversigterne bruges desuden til at sikre, at budgetterne for de enkelte projekter er placeret i de år, hvor de forventes anvendt, under hensyntagen til at de tildelte anlægsmåltal overholdes. Økonomiforvaltningen følger med sagerne om anlægsoversigten samt i de tre kvartalsvise regnskabsprognoser op på periodiserede budgetter og forventet forbrug på bruttoanlæg.

Bruttoanlægsudgifterne i vedtaget Budget 2021 er 4.123 mio. kr., men for at sikre størst mulig eksekvering er måltallet fastsat til 4.697 mio. kr. Økonomiforvaltningen har været i dialog med forvaltningerne om niveauet i 2021 for at sikre, at det budgetterede udgiftsniveau fortsat afspejler de reelle forventninger til eksekveringen.

Måltallet for 2022 blev i Indkaldelsescirkulæret for Budget 2022 foreløbigt fastsat til 4.861 mio. kr. De enkelte udvalg har frem mod denne anlægsoversigt skullet holde sig under det tildelte måltal og foretage en periodisering af den samlede portefølje i 2022 og frem på baggrund af forvaltningernes vurdering af, hvor meget der kan eksekveres i de enkelte år.

Løsning

Udvalgenes forventede eksekvering i 2021 og ændring af måltal

Siden første anlægsoversigt er der i Overførselssagen 2020-2021 udmøntet måltal til forvaltningerne fra investeringspuljen og den centrale måltalspulje på i alt 160 mio. kr. i 2021. Herudover er der indarbejdet korrektioner som følge af sager besluttet af Borgerrepræsentationen (BR) til og med 22. april 2021 og sager, som forventes besluttet 3. juni 2021. Forvaltningernes måltal udgør herefter 4.672 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har i forlængelse af første anlægsoversigt afholdt møder med forvaltningerne for at sikre, at periodiseringen afspejler den forventede eksekvering. Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen har sænket forventningerne til eksekveringen i 2021 med henholdsvis 10 mio. kr. og 150 mio. kr., mens Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer et eksekveringsniveau, som er 18 mio. kr. højere end udvalgets måltal. Årsagen hertil er primært, at en række eksterne tilskud for i alt 31 mio. kr. med høj sandsynlighed forventes at skulle udbetales i 2021. Det indstilles, at udvalgenes måltal tilpasses med disse ændringer, så det samlede måltal inklusive den centrale anlægspulje herefter udgør 4.546 mio. kr., jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Udvalgenes overholdelse af anlægsmåltallet i 2021, mio. kr., 2021-pl

Udvalg

Måltal i 1. anlægs-

oversigt 2021

Ændringer i Overførsels-

sagen og øvrige BR-sager

Ændringer, som besluttes med 2. anlægs-

oversigt 2021

Korrigeret måltal i 2. anlægs-

oversigt 2021

Budget i 2. anlægs-

oversigt 2021

Økonomiudvalget (ØU)

3.001

83

-150

2.934

2.933

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU)

64

9

18

91

91

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU)

258

19

0

277

276

Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU)

60

8

0

68

68

Socialudvalget (SUD)

69

13

-10

72

71

Teknik- og Miljøudvalget (TMU)

1.036

21

0

1.057

1.056

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU)

32

0

0

32

32

I alt

4.519

152

-142

4.530

4.527

Central anlægspulje

178

-152

-9

16

16

I alt

4.697

0

-151

4.546

4.543

Den centrale anlægspulje indeholder måltal på 16 mio. kr. til puljen til uforudsete udgifter.

Anlægsudgifter og måltal i 2022

I Overførselssagen 2020-2021 er forvaltningernes måltal i 2022 øget med i alt 248 mio. kr. Herudover er der indarbejdet korrektioner som følge af sager besluttet af Borgerrepræsentationen (BR) til og med 22. april 2021 og sager, som forventes besluttet 3. juni 2021. Forvaltningernes måltal udgør herefter 4.967 mio. kr., mens der er 143 mio. kr. i måltal i den centrale pulje.

Forvaltningerne har redegjort for forventningerne til eksekveringen i 2022 og reperiodiseret deres udgifter herefter. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har reduceret forventningerne til forbruget i 2022 med henholdsvis 165,0 mio. kr. og 111,0 mio. kr., mens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har øget forventningerne med 2,6 mio. kr. som følge af forsinkede projekter. De øvrige forvaltninger forventer at kunne eksekvere svarende til måltallet.

Det indstilles, at udvalgenes måltal tilpasses jf. ovenfor og at den centrale pulje tilføres måltal på 25 mio. kr., så det samlede måltal er det samme som i Indkaldelsescirkulæret for budget 2022.

Tabel 2. Udvalgenes måltal og udgifter i 2022, mio. kr., 2022-pl

Udvalg

Måltal i IC 2022

Ændringer i Overførsels-

sagen og øvrige BR-sager

Ændringer, som besluttes med 2. anlægs-

oversigt 2021

Korrigeret måltal i 2. anlægs-

oversigt 2021

Budget i 2. anlægs-

oversigt 2021

Økonomiudvalget (ØU)

3.108

219

0

3.327

3.325

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU)

68

3

0

71

71

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU)

388

3

-111

280

280

Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU)

39

-1

0

39

38

Socialudvalget (SUD)

235

3

-165

73

65

Teknik- og Miljøudvalget (TMU)

881

19

0

900

900

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU)

0

0

3

3

3

I alt

4.718

248

-273

4.693

4.682

Central anlægspulje

143

0

25

168

168

I alt

4.861

248

-248

4.861

4.850

Der tages stilling til Københavns Kommunes anlægsstyring og anlægsmåltal i 2022 i august forud for budgetforhandlingerne, når indholdet af økonomiaftalen for 2022 kendes.

Samlede anlægsbudgetter

Københavns Kommune har i perioden 2021-2032 et samlet bruttoanlægsbudget på 25,5 mia. kr. Forøgelsen af det samlede anlægsbudget siden første anlægsoversigt 2021 skyldes nye midler afsat i Overførselssagen 2020-2021. Herudover er der indarbejdet en reduktion af Byggeri Københavns udgifter med 11 mio. kr. som skyldes opsparede byggehonorarer, der tilbageføres til kassen med juniindstillingen til budget 2022.

Tabel 3. Bruttoanlægsbudget inkl. central anlægspulje 2020-2032

Mio. kr.

2021-pl

2022-pl

2021-/ 2022-pl

2021

2022

2023

2024

2025

2026-2032

I alt

1. anlægsoversigt (februar 2021)

4.662

5.131

3.635

2.318

2.625

6.332

24.703

2. anlægsoversigt (maj 2021)

4.543

4.850

4.088

3.000

2.641

6.381

25.503

Ændringer

-119

-281

453

682

16

49

801

I nedenstående tabel 4 fremgår fordelingen af bruttoanlægsbudgettet på de enkelte udvalg. 

Tabel 4. Bruttoanlægsbudget fordelt på udvalg 2020-2032

 

2021-pl

2022-pl

2021-/ 2022-pl

Mio. kr.

2021

2022

2023

2024

2025

2026-2032

I alt

ØU

2.933

3.325

2.576

1.853

1.594

2.771

15.053

KFU

91

71

112

52

6

43

375

BUU

276

280

289

235

76

7

1.162

SOU

68

38

95

44

73

42

360

SUD

71

65

235

22

1

0

393

TMU

1.056

900

689

702

534

3.340

7.221

BIU

32

3

0

0

0

0

36

Central pulje

16

168

93

92

357

178

903

I alt

4.543

4.850

4.088

3.000

2.641

6.381

25.503


Styr på eksekveringen

I bilag 1 ’Styr på eksekvering’ gives en status på eksekveringen af kommunes anlægsprojekter i forhold til den gældende politisk vedtagne tidsplan. Fokus er på projekter med udgifter over 20 mio. kr. og andre projekter, som skønnes at være forbundet med høj risiko (se bilag 5 for definition).

Bilag 1 viser, at 36 procent af projekterne er forsinket med mere end seks måneder i forhold til den gældende tidsplan, i alt 230 ud af 642 projekter. Ved den seneste opfølgning var 37 procent af projekterne forsinket mere end 6 måneder.

Vigtigste forsinkede anlægsprojekter

Blandt de vigtigste forsinkede anlægsprojekter, som forvaltningerne har oplyst, kan nævnes:

Masterplan Åboulevarden (TMF)

Forsinkelsen af fem foranalyser i én skybrudsgren (Åboulevarden) skyldes et behov for koordinering med andre skybrudsprojekter samt, at projektet afventer Frederiksberg Kommunes skybrudsplanlægning og en delvis afklaring af, hvorvidt Bispeengbuen nedrives. Masterplanen er således nødt til at blive udarbejdet i to tempi, da koordineringen er afgørende for målopfyldelsen af skybrudsplanen. Første del af masterplanen forventes færdig maj 2022, og masterplanen forventes endelig afsluttet december 2023. Forvaltningen vil forsøge at optimere de efterfølgende projektfaser.

Kildevældsskolen – helhedsrenovering og EAT bod (ØKF og BUF)

Helhedsrenoveringen af skolen og det nye Kulturcenter er forsinket. Entreprisekontrakten med entreprenøren blev hævet og projektet er siden november 2020 placeret hos TRUST, strategisk partner. Igangsættelse af sidste etape af byggeriet (EAT bod og Fremtidens Fritidstilbud) er tilsvarende forsinket. Pga. pres på skolens arealer som følge af byggesagerne er specialklasserækken genhuset på den tidl. Bispebjerg Skole. Ifølge tidsplanen forventes det, at Etape 2 kan ibrugtages oktober 2021, og at Etape 3 kan ibrugtages ultimo 2022. Genhusningen af specialrækken ophører primo 2023.

Opfølgning på daginstitutioner

Bilag 2 giver en status på 19 daginstitutionsprojekter med en forventet eksekveringstid på over 30 måneder.

Opfølgning på servicemål

Økonomiudvalget vedtog i 2010 servicemål for behandling af byggesager og lokalplaner i Teknik- og Miljøforvaltningen. Andelen af byggesager, der overholder målene er faldet siden den samlede opgørelse for 2020, som fremgik af i første anlægsoversigt 2021, mens opgørelsen for lokalplaner er forbedret, jf. tabel 5 nedenfor. Detaljeret status fremgår af bilag 3.

Tabel 5. Udviklingen i andelen af sager, der overholder servicemålene

Servicemålskategori

Antal sager

Servicemål overholdt (antal sager)

Procent af sagerne, som har overholdt servicemålet

Byggesager - 1.-4. kvartal 2020 (1. anlægsoversigt 2021)

2.099

893

43%

Lokalplaner - 1.-4. kvartal 2020 (1. anlægsoversigt 2021)

11

9

82%

 

 

 

 

Byggesager - 1. kvartal 2021 (2. anlægsoversigt 2021)

499

165

33%

Lokalplaner - 1. kvartal 2021 (2. anlægsoversigt 2021)

4

4

100%

 

 

Udmøntning af midler fra ByKs overskuds-/underskudsmodel

Vedrørende Kampsportens Hus tilføres 22,5 mio. kr. til projektet. Fordyrelsen er opstået som følge af, at ByKs bygherrerådgiver ikke havde inkluderet dækningsbidrag, styringsomkostninger og risiko i beregningen af entrepriseomkostningerne. Projektets oprindelige bevilling var på 105,0 mio. kr. ByK har reklameret over for bygherrerådgiver og dette forfølges i et særskilt juridisk spor.

Vedrørende Skolen i Sydhavn tilføres 26,2 mio. kr. til projektet. Fordyrelsen er opstået som følge af, at der er større udgifter til håndtering af forurenet jord på grunden end oprindeligt budgetteret. Projektets oprindelige bevilling var på 211,0 mio. kr.

ByK har orienteret om de forventede træk på OU-modellen som led i de løbende rapporteringer til Borgerrepræsentationen. Modellen har en saldo på 93,7 mio. kr. efter udmøntning til de to projekter, jf. bilag 4.2 - Afrapportering på ByK over-underskudsmodel (FORTROLIG).

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler (1.000 kr.)

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling (nr. og navn)

Hovedprodukt

2023 (2021 P/L)

Økonomiudvalget

Skolen i
Sydhavn, 1 spor,
12 DI-grupper

3160 - Byggeri
København,
anlæg

Byggeri

26.214

Økonomiudvalget

Kampsportens
Hus

3160 - Byggeri
København,
anlæg

Byggeri

22.500

I alt

-

-

-

48.714

Derudover foretages en række andre omflytninger til og fra overskuds-/underskudsmodellen, som fremgår af bilag 6.

Økonomi

De bevillingsmæssige ændringer som følge af sagen fremgår af bilag 6 og 7.

Videre proces

Tredje anlægsoversigt 2021 forelægges for Økonomiudvalget den 25. august 2021 og Borgerrepræsentationen den 23. september 2021.

 

 Søren Hartmann Hede                         /Mads Grønvall

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der udmøntes i alt 22,5 mio. kr. fra ByKs overskuds-/underskudsmodel til projekt Kampsportens Hus, jf. bilag 6,
  2. at der udmøntes i alt 26,2 mio. kr. fra ByKs overskuds-/underskudsmodel til projekt Skolen i Sydhavn, 1 spor og 12 daginstitutionsgrupper, jf. bilag 6,
  3. at de øvrige bevillingsmæssige ændringer vedrørende overskuds-/underskudsmodellen, jf. bilag 6, godkendes,
  4. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2021-2031, jf. bilag 7, godkendes.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

5. at det godkendes, at det samlede anlægsmåltal i 2021 fastsættes til 4.546 mio. kr., svarende til forvaltningernes indmeldinger, jf. tabel 1.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2021

 

Indstillingens 1.-4.at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Indstillingens 5.at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 3. juni 2021

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top